Så hører vi historien igen: Antallet af ansøgere, der vil på det almene gymnasium efter sommerferien, slår nye rekorder. Selv om jeg er stærk fortaler for, at alle unge får en ungdomsuddannelse, er det på tide at sætte spørgsmålstegn ved, om det absolut skal være en gymnasial uddannelse?

Vi ved, at alt for mange unge ender med ikke at bruge deres røde studenterhue til noget. I DEA har vi påvist, at det drejer sig om 10 pct. af en årgang. Samtidig ved vi, at det danske arbejdsmarked – både det private og offentlige – om få år kommer til at mangle dygtige unge faglærte, der kan håndtere de digitale løsninger og den teknologiske udvikling, der er forudsætningen for, at vi får øget vækst og bedre offentlig service.

Derfor er vi nødt til at få gjort de danske erhvervsuddannelser til et ligeværdigt og attraktivt uddannelsesalternativ til det almene gymnasium.

Men her har Danmark en kæmpe udfordring, for analyser viser, at det hovedsageligt er de fagligt svage elever fra folkeskolen, der søger ind på de danske erhvervsuddannelser. Således var det i 2012 kun én pct. af de 9.-klasses-elever, der havde et karaktergennemsnit over 8 fra afgangsprøverne, som søgte ind på en erhvervsuddannelse. Hele 40 pct. af dem, der søgte, havde et snit under 4.

Nu også med kontanthjælpsmodtagere

Analysen dokumenterer, hvad mange i og uden for sektoren i flere år har talt om. Nemlig at den ringe kvalitet, det store frafald og dårlige image, som erhvervsuddannelserne lider under, blandt andet skyldes det ekstremt lave faglige niveau hos mange af de elever, som begynder på erhvervsuddannelserne.

De danske erhvervsskoler er med andre ord i fare for at blive varmestuer for de unge, som har svært ved at klare de faglige udfordringer. Og hvilken dygtig ung mand eller kvinde ønsker at være en del af sådan en varmestue? Nej, de fagligt stærke unge vil selvfølgelig være der, hvor andre dygtige unge er, og i et miljø, der udfordrer og udvikler dem i den rigtige retning.

Men nu lægger regeringen op til, at erhvervsskolerne ikke alene skal give skoletrætte, identitetssøgende og ofte fagligt svage elever en ungdomsuddannelse. De er også udset til være hovedbanegård for de unge, der som følge af den kommende kontanthjælpsreform tvinges til at uddanne sig.

Egentlig virker selve tankegangen bag kontanthjælpsreformen rimelig og fornuftig, men det forekommer mig samtidig at være halsløs gerning, hvis et kommende uddannelsespåbud til unge under 30 år ender med at lukke endnu flere ældre og umotiverede elever ind på vores erhvervsuddannelser. Dem er der som nævnt nok af i forvejen.

Hvor er fleksuddannelsen?

Så længe erhvervsskolerne fungerer som en opsamlingsbus i et cykelløb og tvinges til konstant at fokusere på den tunge ende af ungdomsårgangene, risikerer det at gå voldsomt ud over kvaliteten for dem, der vil, kan og har ambitionerne. Derfor må første skridt i en kvalitetsreform af vores erhvervsuddannelser være, at skabe et alternativ til dem, der hverken kan eller vil være på en erhvervsuddannelse.

Det gik regeringen faktisk til valg på for over to år siden. Den lovede en fleksuddannelse, der netop skulle samle de unge op, som ikke havde motivation eller kvalifikationerne til en regulær ungdomsuddannelse. Siden har vi hørt meget lidt til arbejdet med at skabe et nyt fleksibelt uddannelsestilbud.

På jungletrommerne forlyder det, at regeringen arbejder på en model, men også at det er en minimumsmodel, der ikke for alvor giver noget alternativ til de ca. 5.100 folkeskoleelever med et snit under 4, som i 2012 søgte en erhvervsuddannelse, eller til de unge arbejdsløse under 30 år, som snart får et uddannelsespåbud.

Hvis erhvervsskolerne skal ud af den kvalitetsmæssige skruetvinge, de sidder fastspændt i, skal bundniveauet hæves. Det kan ske ved hjælp af adgangsbegrænsning og etablering af en fleksuddannelse til dem, der hverken kan eller vil. Regeringen skylder efterhånden et seriøst bud på, hvordan en model for sidstnævnte kan se ud.

Læs flere af Stina Vrang Elias’ indlæg her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.