Et dataetisk råd med muskler, tak

KOMMENTAR: Regeringens ekspertgruppe om dataetik er kommet med ni anbefalinger for arbejdet med dataetik, inklusive oprettelsen af et dataetisk råd. Det er godt, men spørgsmålet er, om et sådant råd vil få de ressourcer og kræfter, som opgaven kræver.

Det er på høje tid, at regeringen nedsætter et uafhængigt Dataetisk Råd.

Det skal hjælpe os med at få sat gang i debatten om anvendelsen af data og med at rådgive om samkøring af data, salg af data til forskning, kommerciel udnyttelse og anden udnyttelse af data. 

Det var konklusionen, da Mandag Morgen den 18. marts i år satte strøm til debatten om at få nedsat en pendant til Det Etiske Råd med samme uafhængige status og samme brede politisk opbakning.

Det gjorde vi med en kraftig understregning af det nye Dataetiske Råd, hvis opgave består i hele tiden at være foran med viden på området, at se mulighederne og ikke kun farerne og at vejlede både det offentlige og virksomhederne i en etisk omgang med data.         

I oktober offentliggjorde så innovationsminister Sophie Løhde (V) sammen med indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA), at regeringen ville nedsætte et Dataetisk Råd for at styrke befolkningens tillid til brugen af data i det offentlige.

Og lykkeligvis er nu den særlige ekspertgruppe under erhvervsministeriet, som skulle se på dataetik som konkurrenceparameter for dansk erhvervsliv, efter studierejser rundt i verden nået frem til samme konklusion.

Ekspertgruppen foreslår et uafhængigt Råd for Dataetik, som skal "understøtte et løbende fokus på dataetik". Så er det meningen, at regeringen i begyndelsen af 2019 skal handle på de mange gode intentioner om at sætte dataetikken på dagsordenen og gøre Danmark førende og enestående i verden på det her område – som det hedder i den politiske retorik, når den verbale konfettikanon går i gang.

Det helt afgørende i den forbindelse bliver, om regeringen lægger det nye Dataetiske Råd ind under et ministerium som et lille rådgivende sekretariat med store visioner og små midler, eller om man virkelig giver sådan et råd mere selvstændige, dagsordensættende kræfter.

Hvis data er det nye olie, som den mest anvendte floskel om det digitale samfunds vigtigste valuta lyder, så er der tale om, at det nye Dataetiske Råd bør have samme styrke og uafhængighed som Det Økonomiske Råd, en stor tyngde i sammensætningen af interessenter fra både den offentlige og den private sektor og tre uafhængige eksperter med forskellige kompetencer som de dataetiske vismænd. Rådet skal være i stand til at løfte analyser af merværdi for samfundet og levere vigtig kommunikation og vejledning på det rigtige niveau.

Det Etiske Råds udpegningsmodel med otte repræsentanter udpeget af fire ministerier og ni repræsentanter med bred samfundsmæssig baggrund udpeget af et udvalg i Folketinget giver ikke den nødvendige råstyrke og løfteevne.

Ikke hvis dataetik skal gøres til et konkurrenceparameter for dansk erhvervsliv i globalt perspektiv, eller man skal realisere ekspertgruppens flotte overskrift på anbefalingerne om "Data i menneskets tjeneste".

Opgaver for et nyt råd

Hvad bør arbejdet så bestå i for det nye Dataetiske Råd? En række opgaver ligger lige for:

  • Skabe en dansk model for dataetiske principper.
  • Overvåge, analysere og rapportere om den teknologiske udvikling, som hele tiden vil udfordre vores etik, vores kreativitet, vores kommercielle og samfundsmæssige udviklingsmuligheder og vores grænser for privatliv.
  • Understøtte innovation og entreprenørskab, som har fokus på nye dataetiske forretningsmodeller (med i ekspertgruppens anbefalinger).
  • Understøtte anvendelsen af dataetik i den offentlige sektor og indkøb af digitale løsninger til den offentlige sektor (med i ekspertgruppens anbefalinger).
  • Understøtte anvendelsen af dataetik i dansk erhvervsliv, så stadig flere virksomheder arbejder bevidst og målrettet med dataetik (med i ekspertgruppens anbefalinger).
  • Arbejde for, at ansvarlig tilgang til dataetik bliver et konkurrenceparameter både lokalt og internationalt (med i ekspertgruppens anbefalinger).

Det nyttige ville være, hvis sådan et Dataetisk Råd kom med en større, aktuel rapport en gang om året og dermed en opdatering af Danmarks status på området, som i dag ikke er i verdensmesterklassen, og indimellem udvalgte sig særlige, supplerende temaer til analyser og debat.

På det sundhedsmæssige område kunne man så samarbejde med Det Etiske Råd, som har mange gode initiativer i gang også omkring brug af data.

Et dataetisk mærke

Erhvervsministeriets dataetiske ekspertgruppe har andre forslag på tapetet end et dataetisk råd. Med radiovært, blogger, fremtidsanalytiker, konsulent og foredragsholder Christiane Vejlø i spidsen er ekspertgruppen kommet frem til, at Danmark bør have et dataetisk mærke, som kan vise, at et produkt lever op til nogle dataetiske krav.

Det er en glimrende løsning, men ekspertgruppen er desværre ikke nået frem til nogen spændende anbefalinger af, hvad det så skal være for krav. Det vil man overlade til Dataetisk Råd at finde ud af. 

Ekspertgruppen anbefaler en dataetisk ed, som virksomhederne og deres ansatte skal aflægge, men udvalget har desværre kun opstillet nogle eksempler på spørgsmål, der skal besvares i forbindelse med aflæggelse af eden. Der er ikke nogen bud på krav til kvaliteten af svarene i forbindelse med sådan en edsaflæggelse.

Der anbefales også en dataetisk værktøjskasse og et nationalt vidensløft. Begge rigtig gode forslag, som ingen kan være uenige i. Lidt mere kant har anbefalingen om, at virksomheder i henhold til årsregnskabsloven ved hvert årsregnskab skal fortælle om deres dateetiske politik ved at udvide ledelseserklæringen med en redegørelse om dataetikken. 

"Der er brug for en efterspørgsel på dataetiske løsninger og for synlighed om, hvordan man som virksomhed arbejder med dataetik," skriver ekspertgruppen, der henviser til, at mange virksomheder i dag i deres ledelsesberetning fortæller om virksomhedens sociale ansvar.

Kigger man ned i ekspertgruppens ambitioner om at gøre Danmark til frontløber på det dataetiske område, så ligger der et forslag om et årligt internationalt topmøde om dataetik og en pris til en virksomhed, der har ydet en særlig indsats, samt et internationalt indeks, som måler digital parathed med fokus på dataetik. Det er alt sammen gode forslag, som regeringen burde kunne tage til sig.

Tilbage står – hvis planen om et dataetisk råd gennemføres – spørgsmålet om, hvordan relationerne skal være til det nuværende Datarådet, som træffer juridisk afgørelse i konkrete sager af principiel karakter, mens Datatilsynet varetager den daglige drift og tilsynsforpligtelsen, hvad angår overholdelsen af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven. 

Et eftersyn af, om den organisering fungerer tilfredsstillende, vil nok være påkrævet med tanke på den teknologiske udvikling og ikke mindst med etableringen af et Dataetisk Råd.

Forrige artikel Læren af Mays Brexit-kaos: Selvbestemmelse kan gøre dig magtesløs Læren af Mays Brexit-kaos: Selvbestemmelse kan gøre dig magtesløs Næste artikel Sådan ser et politisk opbrud ud på dansk Sådan ser et politisk opbrud ud på dansk
  • Anmeld

    John Foley · Foley

    Rådet får desværre ikke den nødvendige råstyrke og løfteevne.

    Tak for en god og tankevækkende artikel samt mange gode forslag til hvad et etisk råd burde tage sig af og hvilke beføjelser det burde få.
    Men som allerede sagt af Ida Auken tidligere på året, er det tvivlsomt om rådet vil få de fornødne "muskler" til at sætte magt bag intensionerne - desværre.
    I stedet for burde der oprettes et nationalt cybersikkerheds råd, der gives både beføjelser og opgaver, der også indbefatter etik, men så sandelig også mange andre opgaver, der kan samle befolkningen i bestræbelserne på at sikre den enkelte borger. Det vil ikke ske med et etisk råd, der bliver en sovepude og noget politikerne vil fremhæve ved festtaler, men reelt være tandløs.


Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

SOMMERLÆSNING: Dansk ballets guldfugl, Nikolaj Hübbe, er flasket op med perfektion og lever i naturlig symbiose med det. Men hvor der er højt at flyve, er der dybt at falde. Ja, ja. Det er en kliché, men den slags har det med at have en antydning af sandhed i sig. Det gælder også i tilfældet Nikolaj Hübbe. Læs interviewet med ham, der var det fjerde i min serie af 'Uperfekte Interview', hvor jeg satte fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der gennemsyrer vores samfund. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Ministerdebutanter får nøgleroller

Ministerdebutanter får nøgleroller

ANALYSE: De er relativt unge, de er visionære, og de er alle forfattere til en stribe opsigtsvækkende debatbøger, der har været med til at definere Socialdemokratiets nye profil. Mandag Morgen sætter spot på fem ministerdebutanter i Mette Frederiksens nye regering, som vil være med til at afgøre, om regeringen bliver en succes eller fiasko hos vælgerne.

Mette Frederiksens store tillidsreform

Mette Frederiksens store tillidsreform

ANALYSE: Der er slået skår i samfundskontrakten, mener den nye S-regering og dens støttepartier. En stor reform skal derfor blandt andet styrke tilliden til politikere og medier, genopbygge tilliden til Skat og mindske de økonomiske forskelle i Danmark. Men tilliden til den nye regering selv kan blive påvirket af anklager om løftebrud i forhold til udlændinge og nedslidte.

Her er rammerne for den nye S-regering

Her er rammerne for den nye S-regering

Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten er blevet enige om et fælles aftalepapir, der baner vejen for en socialdemokratisk mindretalsregering. Læs aftalen her.

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.