Et dataetisk råd med muskler, tak

KOMMENTAR: Regeringens ekspertgruppe om dataetik er kommet med ni anbefalinger for arbejdet med dataetik, inklusive oprettelsen af et dataetisk råd. Det er godt, men spørgsmålet er, om et sådant råd vil få de ressourcer og kræfter, som opgaven kræver.

Det er på høje tid, at regeringen nedsætter et uafhængigt Dataetisk Råd.

Det skal hjælpe os med at få sat gang i debatten om anvendelsen af data og med at rådgive om samkøring af data, salg af data til forskning, kommerciel udnyttelse og anden udnyttelse af data. 

Det var konklusionen, da Mandag Morgen den 18. marts i år satte strøm til debatten om at få nedsat en pendant til Det Etiske Råd med samme uafhængige status og samme brede politisk opbakning.

Det gjorde vi med en kraftig understregning af det nye Dataetiske Råd, hvis opgave består i hele tiden at være foran med viden på området, at se mulighederne og ikke kun farerne og at vejlede både det offentlige og virksomhederne i en etisk omgang med data.         

I oktober offentliggjorde så innovationsminister Sophie Løhde (V) sammen med indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA), at regeringen ville nedsætte et Dataetisk Råd for at styrke befolkningens tillid til brugen af data i det offentlige.

Og lykkeligvis er nu den særlige ekspertgruppe under erhvervsministeriet, som skulle se på dataetik som konkurrenceparameter for dansk erhvervsliv, efter studierejser rundt i verden nået frem til samme konklusion.

Ekspertgruppen foreslår et uafhængigt Råd for Dataetik, som skal "understøtte et løbende fokus på dataetik". Så er det meningen, at regeringen i begyndelsen af 2019 skal handle på de mange gode intentioner om at sætte dataetikken på dagsordenen og gøre Danmark førende og enestående i verden på det her område – som det hedder i den politiske retorik, når den verbale konfettikanon går i gang.

Det helt afgørende i den forbindelse bliver, om regeringen lægger det nye Dataetiske Råd ind under et ministerium som et lille rådgivende sekretariat med store visioner og små midler, eller om man virkelig giver sådan et råd mere selvstændige, dagsordensættende kræfter.

Hvis data er det nye olie, som den mest anvendte floskel om det digitale samfunds vigtigste valuta lyder, så er der tale om, at det nye Dataetiske Råd bør have samme styrke og uafhængighed som Det Økonomiske Råd, en stor tyngde i sammensætningen af interessenter fra både den offentlige og den private sektor og tre uafhængige eksperter med forskellige kompetencer som de dataetiske vismænd. Rådet skal være i stand til at løfte analyser af merværdi for samfundet og levere vigtig kommunikation og vejledning på det rigtige niveau.

Det Etiske Råds udpegningsmodel med otte repræsentanter udpeget af fire ministerier og ni repræsentanter med bred samfundsmæssig baggrund udpeget af et udvalg i Folketinget giver ikke den nødvendige råstyrke og løfteevne.

Ikke hvis dataetik skal gøres til et konkurrenceparameter for dansk erhvervsliv i globalt perspektiv, eller man skal realisere ekspertgruppens flotte overskrift på anbefalingerne om "Data i menneskets tjeneste".

Opgaver for et nyt råd

Hvad bør arbejdet så bestå i for det nye Dataetiske Råd? En række opgaver ligger lige for:

  • Skabe en dansk model for dataetiske principper.
  • Overvåge, analysere og rapportere om den teknologiske udvikling, som hele tiden vil udfordre vores etik, vores kreativitet, vores kommercielle og samfundsmæssige udviklingsmuligheder og vores grænser for privatliv.
  • Understøtte innovation og entreprenørskab, som har fokus på nye dataetiske forretningsmodeller (med i ekspertgruppens anbefalinger).
  • Understøtte anvendelsen af dataetik i den offentlige sektor og indkøb af digitale løsninger til den offentlige sektor (med i ekspertgruppens anbefalinger).
  • Understøtte anvendelsen af dataetik i dansk erhvervsliv, så stadig flere virksomheder arbejder bevidst og målrettet med dataetik (med i ekspertgruppens anbefalinger).
  • Arbejde for, at ansvarlig tilgang til dataetik bliver et konkurrenceparameter både lokalt og internationalt (med i ekspertgruppens anbefalinger).

Det nyttige ville være, hvis sådan et Dataetisk Råd kom med en større, aktuel rapport en gang om året og dermed en opdatering af Danmarks status på området, som i dag ikke er i verdensmesterklassen, og indimellem udvalgte sig særlige, supplerende temaer til analyser og debat.

På det sundhedsmæssige område kunne man så samarbejde med Det Etiske Råd, som har mange gode initiativer i gang også omkring brug af data.

Et dataetisk mærke

Erhvervsministeriets dataetiske ekspertgruppe har andre forslag på tapetet end et dataetisk råd. Med radiovært, blogger, fremtidsanalytiker, konsulent og foredragsholder Christiane Vejlø i spidsen er ekspertgruppen kommet frem til, at Danmark bør have et dataetisk mærke, som kan vise, at et produkt lever op til nogle dataetiske krav.

Det er en glimrende løsning, men ekspertgruppen er desværre ikke nået frem til nogen spændende anbefalinger af, hvad det så skal være for krav. Det vil man overlade til Dataetisk Råd at finde ud af. 

Ekspertgruppen anbefaler en dataetisk ed, som virksomhederne og deres ansatte skal aflægge, men udvalget har desværre kun opstillet nogle eksempler på spørgsmål, der skal besvares i forbindelse med aflæggelse af eden. Der er ikke nogen bud på krav til kvaliteten af svarene i forbindelse med sådan en edsaflæggelse.

Der anbefales også en dataetisk værktøjskasse og et nationalt vidensløft. Begge rigtig gode forslag, som ingen kan være uenige i. Lidt mere kant har anbefalingen om, at virksomheder i henhold til årsregnskabsloven ved hvert årsregnskab skal fortælle om deres dateetiske politik ved at udvide ledelseserklæringen med en redegørelse om dataetikken. 

"Der er brug for en efterspørgsel på dataetiske løsninger og for synlighed om, hvordan man som virksomhed arbejder med dataetik," skriver ekspertgruppen, der henviser til, at mange virksomheder i dag i deres ledelsesberetning fortæller om virksomhedens sociale ansvar.

Kigger man ned i ekspertgruppens ambitioner om at gøre Danmark til frontløber på det dataetiske område, så ligger der et forslag om et årligt internationalt topmøde om dataetik og en pris til en virksomhed, der har ydet en særlig indsats, samt et internationalt indeks, som måler digital parathed med fokus på dataetik. Det er alt sammen gode forslag, som regeringen burde kunne tage til sig.

Tilbage står – hvis planen om et dataetisk råd gennemføres – spørgsmålet om, hvordan relationerne skal være til det nuværende Datarådet, som træffer juridisk afgørelse i konkrete sager af principiel karakter, mens Datatilsynet varetager den daglige drift og tilsynsforpligtelsen, hvad angår overholdelsen af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven. 

Et eftersyn af, om den organisering fungerer tilfredsstillende, vil nok være påkrævet med tanke på den teknologiske udvikling og ikke mindst med etableringen af et Dataetisk Råd.

Forrige artikel Læren af Mays Brexit-kaos: Selvbestemmelse kan gøre dig magtesløs Læren af Mays Brexit-kaos: Selvbestemmelse kan gøre dig magtesløs Næste artikel Sådan ser et politisk opbrud ud på dansk Sådan ser et politisk opbrud ud på dansk
  • Anmeld

    John Foley · Foley

    Rådet får desværre ikke den nødvendige råstyrke og løfteevne.

    Tak for en god og tankevækkende artikel samt mange gode forslag til hvad et etisk råd burde tage sig af og hvilke beføjelser det burde få.
    Men som allerede sagt af Ida Auken tidligere på året, er det tvivlsomt om rådet vil få de fornødne "muskler" til at sætte magt bag intensionerne - desværre.
    I stedet for burde der oprettes et nationalt cybersikkerheds råd, der gives både beføjelser og opgaver, der også indbefatter etik, men så sandelig også mange andre opgaver, der kan samle befolkningen i bestræbelserne på at sikre den enkelte borger. Det vil ikke ske med et etisk råd, der bliver en sovepude og noget politikerne vil fremhæve ved festtaler, men reelt være tandløs.


Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Det tyske parti AfD er ved at oprette sit eget mediemæssige war room, hvorfra 20 journalister skal lave partiets egen 'dækning' af livet i Forbundsdagen. I Spanien kan journalisterne ikke længere stille spørgsmål til premierministeren. Uafhængige medier har det svært i mange EU-lande.

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Danske vælgere foretrækker muligvis stadig tv-mediet i en valgkamp, men det er det, der foregår på politikernes egne kanaler, der afgør debatten, lyder det fra politisk strateg. Når partierne sætter tryk på, kan de dreje dagsordenen i deres retning, og det kan give taletid i medierne.

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediernes opgave ved det kommende valg er vigtigere end nogensinde før. Det mærker man ude på redaktionerne, hvor mandskabet oprustes, og øjnene rettes mod sociale medier og risikoen for misinformation.

Set, læst og hørt: Margrethe Vestager

Set, læst og hørt: Margrethe Vestager

Margrethe Vestager serverer tre kulturanbefalinger til Mandag Morgens læsere. Hun kommer blandt andet omkring en oldgræsk tragedie, som hun har genlæst for første gang siden gymnasiet, og en illusionskunstner på Netflix.

Nyt job: Christian Harsløf er ny KL-direktør

Nyt job: Christian Harsløf er ny KL-direktør

Christian Harsløf havner i et af de største og mest betændte politiske brændpunkter, når han tiltræder som direktør for digitalisering og teknologi samt sundheds- og ældreområdet i KL.

Udkantslæge: Her behandler vi ikke patienterne ens

Udkantslæge: Her behandler vi ikke patienterne ens

KOMMENTAR: En læge i Grenaa og en læge i Århus midtby får den samme betaling for at tage sig godt af deres patienter. Men hvis de skal have lige god behandling, kræver det en meget forskellig indsats. Et lægefællesskab i Grenaa har taget konsekvensen og lavet deres egen udligningsordning mellem de stærkeste og de svageste patienter.

Danmark har fået et nyt parti: Velfærdspartiet

Danmark har fået et nyt parti: Velfærdspartiet

KOMMENTAR: Kommunernes Landsforening er blevet så stor en organisation, at den er mere slagkraftig end de fleste politiske partier. Det er ikke nødvendigvis sundt for den demokratiske samtale. 

Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene

Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene

Verdens rigeste må finansiere opfyldelsen af FN’s 17 verdensmål gennem ekstra beskatning, mener dansk-iranske Djaffar Shalchi. Han er vokset op på bunden af det danske velfærdsamfund, men er i dag mangemillionær. ”Filantropien kan ikke redde vores verden. Det kan beskatningen.”

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Virksomheder som Google, Amazon og Facebook er blevet så store, at flere demokrater nu foreslår en opsplitning af techgiganterne. Men politikerne glemmer, at virksomheders dominans skifter hele tiden, mener Wall Street Journals Dan Gallagher. Derfor foregår debatten på forkerte præmisser.

Europa står foran et historisk skæbnevalg

Europa står foran et historisk skæbnevalg

Valget til Europa-Parlamentet 26. maj er det vigtigste nogensinde, fordi EU er under pres både internt og eksternt. Mens Brexit-processen har ført til voldsom kritik af Underhuset i London, har Europa-Parlamentet forvandlet sig fra et Mickey Mouse-Parlament til en central aktør i europæisk politik og en lovgivende forsamling med global rækkevidde.

Europa-Parlamentets yderfløje vokser

Europa-Parlamentets yderfløje vokser

Fløjpartierne med EU-skepsis på plakaten bliver stærkere i Europa-Parlamentet ved det kommende valg. Det kan i yderste konsekvens ramme centrale EU-politikker. Men også den liberale midte kommer til at stå stærkere.

EU er afgørende for danske klimaambitioner

EU er afgørende for danske klimaambitioner

Europa-Parlamentet spiller i en nøglerolle i EU’s kollektive klimapolitik – som også fastlægger Danmarks nationale klimamål. Derfor er grøn omstilling et kerneområde for alle danske medlemmer af Europa-Parlamentet.

Fort Europa er ikke længere et skræmmebillede

Fort Europa er ikke længere et skræmmebillede

Udlændingepolitikken har siden 2015 været det mest eksplosive tema i europæisk politik. EU har gennem aftaler med tredjelande og oprustet grænsekontrol reduceret antallet af illegale indvandrere, men der er fortsat ikke enighed om en fælles asyl- og indvandringspolitik.

Skat får central rolle i EP-valg

Skat får central rolle i EP-valg

Skattepolitikken er det sidste politikområde, hvor medlemslandene har fuld vetoret. Men Europa-Parlamentet har fået en vigtig skattepolitisk rolle – ikke mindst i kraft af konkurrencekommissær Margrethe Vestagers fokus på, hvordan national skattepolitik forvrider konkurrencen i EU.

Set, læst og hørt: Knud Aarup

Set, læst og hørt: Knud Aarup

Mandag Morgen har bedt Knud Aarup om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet 'Parasitterne' på Aarhus Teater og en bog om en kærlighedshistorie fra Auschwitz.

Lars Løkke udsteder garanti mod sygehuslukninger

Lars Løkke udsteder garanti mod sygehuslukninger

Statsminister Lars Løkke Rasmussen lover i et stort interview med Mandag Morgen om sundhedsreformen flere penge til sundhed, øget inddragelse af patienter i beslutningerne og flere hårde prioriteringer med oprettelsen af nyt behandlingsråd. Han freder de 21 akutsygehuse og ændrer sin fortælling af reformens konsekvenser. 

Erhvervslivet og Mette Frederiksen i ny alliance

Erhvervslivet og Mette Frederiksen i ny alliance

KOMMENTAR: Danmarks rolle som grøn frontløber er alvorlig truet. Men løsningen ligger måske i et potentielt parløb mellem erhvervslivet og Socialdemokratiet, vurderer Erik Rasmussen på baggrund af en konference, hvor Mette Frederiksen og virksomhederne fandt sammen om klimaet.

Et Brexit 'game of chicken': May spiller højt spil hele vejen til Bruxelles

Et Brexit 'game of chicken': May spiller højt spil hele vejen til Bruxelles

ANALYSE: Det britiske parlaments beslutning om at bede om en udskydelse af landets exit fra EU giver startskuddet til en ny nervekrig, både i Westminster og på et EU-topmøde 21. marts. Trods det ene nederlag efter det andet har Theresa May stadig ikke opgivet at skræmme modstanderne i sit eget parti til at stemme for sin Brexit-aftale.

Sådan vil et britisk 'no deal'-scenarie se ud for Danmark

Sådan vil et britisk 'no deal'-scenarie se ud for Danmark

Virksomheder og myndigheder i Storbritannien og resten af Europa er i fuld gang med at forberede sig på scenariet uden en Brexit-aftale den 29. marts. Et ’no deal’-scenarie byder især på nye toldafgifter, administrative byrder og tvivl om godkendelser.

Nej tak til konkurrerende e-bokse

Nej tak til konkurrerende e-bokse

KOMMENTAR: Staten risikerer at ramme sig selv i nakken på flere måder ved udbud af en digital postløsning. Det er vigtig og velfungerende fælles infrastruktur, der nu sættes i udbud. Og fordi vi alle er medejere af e-Boks gennem statens ejerskab af Post Nord, så vil tab af indtægter til det fælles system i sidste ende koste staten – og dermed skatteyderne – dyrt.

Værdier er nu engang det bedste styringsredskab

Værdier er nu engang det bedste styringsredskab

KOMMENTAR: Det er aldrig nemt at vende sin organisations tænkning på hovedet. I Aarhus Kommune arbejder vi på at vende det hele fra en indefra-og-ud-tankegang til en udefra-og-ind-tankegang. Det kræver tydelige værdier, nye begreber og – naturligvis – reformer.

Bare gå efter manden

Bare gå efter manden

KOMMENTAR: Det personlige og det forretningsmæssige kan ikke skilles ad. For hvem vil følge en retning, der ikke er sat af et rigtigt menneske, en, der både kan tage ansvar for succes og fejltagelser? Dagens ledelsesskribent giver sit bud på, hvordan personligt lederskab kan leves i praksis.

Karen Hækkerup: Sociale investeringer kan være et columbusæg

Karen Hækkerup: Sociale investeringer kan være et columbusæg

Med bred opbakning fra Folketinget skal Den Sociale Investeringsfond fremme investeringer for at undgå anbringelser af børn, forebygge livsstilssygdomme, undgå langtidssygemeldinger og hjælpe børn i familier med misbrug. "Kan ekstern kapital løfte velfærden, vil det være fantastisk," siger fondens formand, den tidligere S-minister, Karen Hækkerup.

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Forestillingen om den rationelle borger er på vej ud hos offentlige myndigheder, som i stigende grad anvender adfærdsdesign, også kaldet nudging, til at påvirke vores valg i retning af vores eget eller samfundets bedste. Men grænsen mellem et kærligt puf og manipulation kan være hårfin.

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Adfærdspsykologerne har samlet en værktøjskasse med psykologiske mekanismer, som kan anvendes til at påvirke folks handlinger. Det er virkemidler, der kan have stor indflydelse på, hvilke beslutninger vi tager, uden at vi er klar over det.

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

En gren af adfærdsdesign handler om at skabe vaner hos brugeren. Når det virker, kan det skabe en langt stærkere forbindelse mellem virksomhed og kunde. Men effekten kan også være så stærk, at det nærmer sig afhængighed.

Set, læst og hørt: Matias Møl Dalsgaard

Set, læst og hørt: Matias Møl Dalsgaard

Mandag Morgen har spurgt GoMore-stifter Matias Møl Dalsgaard om, hvad han har set, læst og hørt for nylig. Han anbefaler den afdøde musiker Jeff Buckley og en bog, der får ham til at mindes en tid, hvor hans liv drejede sig mere om kunst end om business.

Nyt job: Frands Fischer er Skanderborgs nye borgmester

Nyt job: Frands Fischer er Skanderborgs nye borgmester

Da stemmeslugeren Jørgen Gaarde pludselig har valgt at trække sig fra borgmesterposten i Skanderborg, overtager socialdemokraten Frands Fischer snart kæderne. Frands Fischers største udfordring bliver at sikre fortsat vækst i en af landets mest fremgangsrige kommuner.

Del Mandag Morgen kvit og frit i denne uge

Del Mandag Morgen kvit og frit i denne uge

Mandag Morgen er i forårshumør og deler denne uges nummer med alle, der er nysgerrige efter at se, hvad ugebrevet har at byde på. Du er også velkommen til at dele med dit netværk. Hent ugebrevet som PDF her. 

ATP anklages for omvendt Robin Hood

ATP anklages for omvendt Robin Hood

ATP-formand erkender udfordringer med fair fordeling af pensionspenge. Pensionsgigantens modeller tilgodeser nemlig de længstlevende, og det har de svageste grupper ikke nødvendigvis så megen gavn af, bekræfter Torben M. Andersen. At opdele pensionssparerne i risikogrupper kunne være en løsning, mener eksperter.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.

DF og Nye Borgerlige har skabt et politisk parallelsamfund

DF og Nye Borgerlige har skabt et politisk parallelsamfund

KOMMENTAR: Konkurrencen med Nye Borgerlige om en endnu strammere udlændingepolitik trækker DF væk fra positionen på midten af dansk politik. Duellen mellem Vermund og Thulesen Dahl torsdag syntes at foregå i sin helt egen politiske parallelverden. En verden langt fra kongemagerpositionen og regeringsmagten.  

Macron træder frem som Europas politiske leder

Macron træder frem som Europas politiske leder

ANALYSE: Statsministeriet var orienteret i forvejen, da Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, mandag aften fremlagde sine ambitiøse visioner for EU-samarbejdet. Udspillet er først og fremmest et oplæg til europaparlamentsvalget 26. maj, hvor Macron vil samarbejde med den liberale gruppe, hvor både Lars Løkke Rasmussen og Margrethe Vestager er forankret.

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

Ved de sidste ti valg i Estland har det været muligt at afgive sin stemme elektronisk fra sin computer. Ved valget i søndags benyttede næsten halvdelen af vælgerne sig af muligheden.