Et dataetisk råd med muskler, tak

KOMMENTAR: Regeringens ekspertgruppe om dataetik er kommet med ni anbefalinger for arbejdet med dataetik, inklusive oprettelsen af et dataetisk råd. Det er godt, men spørgsmålet er, om et sådant råd vil få de ressourcer og kræfter, som opgaven kræver.

Det er på høje tid, at regeringen nedsætter et uafhængigt Dataetisk Råd.

Det skal hjælpe os med at få sat gang i debatten om anvendelsen af data og med at rådgive om samkøring af data, salg af data til forskning, kommerciel udnyttelse og anden udnyttelse af data. 

Det var konklusionen, da Mandag Morgen den 18. marts i år satte strøm til debatten om at få nedsat en pendant til Det Etiske Råd med samme uafhængige status og samme brede politisk opbakning.

Det gjorde vi med en kraftig understregning af det nye Dataetiske Råd, hvis opgave består i hele tiden at være foran med viden på området, at se mulighederne og ikke kun farerne og at vejlede både det offentlige og virksomhederne i en etisk omgang med data.         

I oktober offentliggjorde så innovationsminister Sophie Løhde (V) sammen med indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA), at regeringen ville nedsætte et Dataetisk Råd for at styrke befolkningens tillid til brugen af data i det offentlige.

Og lykkeligvis er nu den særlige ekspertgruppe under erhvervsministeriet, som skulle se på dataetik som konkurrenceparameter for dansk erhvervsliv, efter studierejser rundt i verden nået frem til samme konklusion.

Ekspertgruppen foreslår et uafhængigt Råd for Dataetik, som skal "understøtte et løbende fokus på dataetik". Så er det meningen, at regeringen i begyndelsen af 2019 skal handle på de mange gode intentioner om at sætte dataetikken på dagsordenen og gøre Danmark førende og enestående i verden på det her område – som det hedder i den politiske retorik, når den verbale konfettikanon går i gang.

Det helt afgørende i den forbindelse bliver, om regeringen lægger det nye Dataetiske Råd ind under et ministerium som et lille rådgivende sekretariat med store visioner og små midler, eller om man virkelig giver sådan et råd mere selvstændige, dagsordensættende kræfter.

Hvis data er det nye olie, som den mest anvendte floskel om det digitale samfunds vigtigste valuta lyder, så er der tale om, at det nye Dataetiske Råd bør have samme styrke og uafhængighed som Det Økonomiske Råd, en stor tyngde i sammensætningen af interessenter fra både den offentlige og den private sektor og tre uafhængige eksperter med forskellige kompetencer som de dataetiske vismænd. Rådet skal være i stand til at løfte analyser af merværdi for samfundet og levere vigtig kommunikation og vejledning på det rigtige niveau.

Det Etiske Råds udpegningsmodel med otte repræsentanter udpeget af fire ministerier og ni repræsentanter med bred samfundsmæssig baggrund udpeget af et udvalg i Folketinget giver ikke den nødvendige råstyrke og løfteevne.

Ikke hvis dataetik skal gøres til et konkurrenceparameter for dansk erhvervsliv i globalt perspektiv, eller man skal realisere ekspertgruppens flotte overskrift på anbefalingerne om "Data i menneskets tjeneste".

Opgaver for et nyt råd

Hvad bør arbejdet så bestå i for det nye Dataetiske Råd? En række opgaver ligger lige for:

  • Skabe en dansk model for dataetiske principper.
  • Overvåge, analysere og rapportere om den teknologiske udvikling, som hele tiden vil udfordre vores etik, vores kreativitet, vores kommercielle og samfundsmæssige udviklingsmuligheder og vores grænser for privatliv.
  • Understøtte innovation og entreprenørskab, som har fokus på nye dataetiske forretningsmodeller (med i ekspertgruppens anbefalinger).
  • Understøtte anvendelsen af dataetik i den offentlige sektor og indkøb af digitale løsninger til den offentlige sektor (med i ekspertgruppens anbefalinger).
  • Understøtte anvendelsen af dataetik i dansk erhvervsliv, så stadig flere virksomheder arbejder bevidst og målrettet med dataetik (med i ekspertgruppens anbefalinger).
  • Arbejde for, at ansvarlig tilgang til dataetik bliver et konkurrenceparameter både lokalt og internationalt (med i ekspertgruppens anbefalinger).

Det nyttige ville være, hvis sådan et Dataetisk Råd kom med en større, aktuel rapport en gang om året og dermed en opdatering af Danmarks status på området, som i dag ikke er i verdensmesterklassen, og indimellem udvalgte sig særlige, supplerende temaer til analyser og debat.

På det sundhedsmæssige område kunne man så samarbejde med Det Etiske Råd, som har mange gode initiativer i gang også omkring brug af data.

Et dataetisk mærke

Erhvervsministeriets dataetiske ekspertgruppe har andre forslag på tapetet end et dataetisk råd. Med radiovært, blogger, fremtidsanalytiker, konsulent og foredragsholder Christiane Vejlø i spidsen er ekspertgruppen kommet frem til, at Danmark bør have et dataetisk mærke, som kan vise, at et produkt lever op til nogle dataetiske krav.

Det er en glimrende løsning, men ekspertgruppen er desværre ikke nået frem til nogen spændende anbefalinger af, hvad det så skal være for krav. Det vil man overlade til Dataetisk Råd at finde ud af. 

Ekspertgruppen anbefaler en dataetisk ed, som virksomhederne og deres ansatte skal aflægge, men udvalget har desværre kun opstillet nogle eksempler på spørgsmål, der skal besvares i forbindelse med aflæggelse af eden. Der er ikke nogen bud på krav til kvaliteten af svarene i forbindelse med sådan en edsaflæggelse.

Der anbefales også en dataetisk værktøjskasse og et nationalt vidensløft. Begge rigtig gode forslag, som ingen kan være uenige i. Lidt mere kant har anbefalingen om, at virksomheder i henhold til årsregnskabsloven ved hvert årsregnskab skal fortælle om deres dateetiske politik ved at udvide ledelseserklæringen med en redegørelse om dataetikken. 

"Der er brug for en efterspørgsel på dataetiske løsninger og for synlighed om, hvordan man som virksomhed arbejder med dataetik," skriver ekspertgruppen, der henviser til, at mange virksomheder i dag i deres ledelsesberetning fortæller om virksomhedens sociale ansvar.

Kigger man ned i ekspertgruppens ambitioner om at gøre Danmark til frontløber på det dataetiske område, så ligger der et forslag om et årligt internationalt topmøde om dataetik og en pris til en virksomhed, der har ydet en særlig indsats, samt et internationalt indeks, som måler digital parathed med fokus på dataetik. Det er alt sammen gode forslag, som regeringen burde kunne tage til sig.

Tilbage står – hvis planen om et dataetisk råd gennemføres – spørgsmålet om, hvordan relationerne skal være til det nuværende Datarådet, som træffer juridisk afgørelse i konkrete sager af principiel karakter, mens Datatilsynet varetager den daglige drift og tilsynsforpligtelsen, hvad angår overholdelsen af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven. 

Et eftersyn af, om den organisering fungerer tilfredsstillende, vil nok være påkrævet med tanke på den teknologiske udvikling og ikke mindst med etableringen af et Dataetisk Råd.

Forrige artikel Læren af Mays Brexit-kaos: Selvbestemmelse kan gøre dig magtesløs Læren af Mays Brexit-kaos: Selvbestemmelse kan gøre dig magtesløs Næste artikel Sådan ser et politisk opbrud ud på dansk Sådan ser et politisk opbrud ud på dansk
  • Anmeld

    John Foley · Foley

    Rådet får desværre ikke den nødvendige råstyrke og løfteevne.

    Tak for en god og tankevækkende artikel samt mange gode forslag til hvad et etisk råd burde tage sig af og hvilke beføjelser det burde få.
    Men som allerede sagt af Ida Auken tidligere på året, er det tvivlsomt om rådet vil få de fornødne "muskler" til at sætte magt bag intensionerne - desværre.
    I stedet for burde der oprettes et nationalt cybersikkerheds råd, der gives både beføjelser og opgaver, der også indbefatter etik, men så sandelig også mange andre opgaver, der kan samle befolkningen i bestræbelserne på at sikre den enkelte borger. Det vil ikke ske med et etisk råd, der bliver en sovepude og noget politikerne vil fremhæve ved festtaler, men reelt være tandløs.


Kan kunstig intelligens skabe retfærdighed?

Kan kunstig intelligens skabe retfærdighed?

Arbejdsgangene og jobbeskrivelserne i retsvæsenet står over for en gennemgribende forandring, når kunstig intelligens og automatisering i de kommende år rykker ind. I første omgang vil det effektivisere sagsbehandlingen i retssystemet, der i dag er notorisk langsom og kostbar. På længere sigt vil computerne sidde med, når der skal afsiges domme.

Velkommen til den digitale advokatur

Velkommen til den digitale advokatur

Legaltech – digitale løsninger til retsvæsenet – er i hastig udvikling, og en hel lille industri af nye digitale forretningsmodeller er blomstret op de seneste to-tre år. Det åbner for et væld af nye muligheder for privatpersoner og små virksomheder. Og skaber en række nye udfordringer.

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

En informationskrig om klimaet udspiller sig på de sociale medier og i åbne breve til FN. I sidste uge trak det overskrifter verden over, da FN modtog et opråb fra 11.000 klimaeksperter. Men kort forinden landede et andet brev underskrevet af 700 mennesker, der også kalder sig klimaforskere og fagfolk med budskabet: Der er ingen klimakrise. Her får de klimaskeptiske budskaber et grundigt eftersyn.

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

KOMMENTAR: Udlændingeområdet er ved at udvikle sig til et mareridt for Venstre, og den nye formand kan ikke i længden spille på to heste, skriver Mandag Morgens chefredaktør.

Techtendenser: Køb globalt, print lokalt

Techtendenser: Køb globalt, print lokalt

Hvis en komponent i en maskine går i stykker, er det dumt at erstatte den med en reservedel, der er magen til. I stedet burde man lave en ny del, der er designet, så den ikke går i stykker igen.

Deleøkonomiens giganter bliver indhentet af virkeligheden

Deleøkonomiens giganter bliver indhentet af virkeligheden

Deleøkonomiens tre globale giganter, Uber, Airbnb og WeWork, er alle voldsomt udfordrede, præcis fordi deres forretningsmodel bygger på, at de kan sætte sig ud over de begrænsninger og regler, som deres traditionelle konkurrenter må leve med.

Koreansk-dansk samarbejde om grønne maritime løsninger

Koreansk-dansk samarbejde om grønne maritime løsninger

Klima og bæredygtighed er også blevet et nøgleord i den maritime industri, og det præger i høj grad det voksende samarbejde mellem de maritime virksomheder i Danmark og Korea – to af verdens førende søfartsnationer.

Lad nysgerrigheden nedbryde de kulturelle barrierer

Lad nysgerrigheden nedbryde de kulturelle barrierer

Samarbejde på tværs af nationale og kulturelle grænser er i dag en realitet for stadigt flere ledere. Håndteret forkert kan det resultere i dyre misforståelser, lav produktivitet og afbrudte samarbejder. Men de kulturelle forskelle kan også skabe drive, innovation og nye perspektiver. Her får du seks tips til at håndtere udfordringerne og udnytte mulighederne.

Set, læst og hørt: Anne Lawaetz Arhnung

Set, læst og hørt: Anne Lawaetz Arhnung

Anne Lawaetz Arhnung har læst om Poul Schlüters kloge betragtninger, set en udstilling om Andy Warhol i San Francisco og ville gerne have hørt John Mayer i Royal Arena.

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Udenlandske selskaber som danske Ørsted skal ikke løbe med hele det overskud, der opstår, når Storbritannien investerer milliarder i havvindmøller, mener den britiske Labour-leder, Jeremy Corbyn. Derfor lover han de britiske vælgere, at det offentlige fremover skal eje 51 procent af de 37 havvindmølleparker, han vil bygge inden 2030.

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Grøn omstilling kræver offentlig-privat samarbejde i milliardklassen. Det vil derfor være i god tråd med rød politik, hvis regeringen tager den blå Brian Mikkelsen på ordet og etablerer en grøn statsfond med de 120 milliarder, der kan tjenes på at sælge aktiemajoriteten i Ørsted.

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU ser ud til at nå sine 2020-mål om at forbedre beskæftigelsen og skabe smart, bæredygtig og inkluderende vækst. Til gengæld kniber det med socialområdet, energiforbruget og forskningen.

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge og migranter har skabt grobund for et nyt europæisk marked for multinationale virksomheder, kapitalfonde og private investorer, der omsætter milliarder på alt fra sikkerhed og drift af asylcentre til social- og sundhedsydelser.

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

De sociale tilbud og strukturer i samfundet skal konstant nytænkes for at følge med den teknologiske udvikling. Britiske Geoff Mulgan, der har et enestående indblik i, hvordan man skaber den nødvendige forandring, deler sine erfaringer i bogen ’Social innovation’.

Innovationens mentor

Innovationens mentor

Britiske Geoff Mulgan har i snart 20 år drevet arbejdet med offentlig innovation i Storbritannien. Han har ofte besøgt Danmark og også her skubbet til innovationsarbejdet. Det giver direktør for Dansk Design Center Christian Bason tre eksempler på.

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

INTERVIEW: Da Marie Stærke første gang blev borgmester, var hun blot 27 år gammel og den yngste kvindelige borgmester nogensinde. Nu er hun 40 år og en helt anden type leder. Fire år i opposition gav hende tid til at se indad, tænke sig om og til at øve sig i at være leder for den socialdemokratiske byrådsgruppe.

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Danmark får sit første behandlingsråd, som skal prioritere nye behandlinger. Resultatet kan blive et ja til nogle behandlinger og et nej til andre. Regionerne er snart klar med et nyt udspil og overhaler dermed S-regeringen. Det nye råd kommer til at få mindst lige så svære prioriteringsopgaver som Medicinrådet og kan måske danne international skole.

Klimadebat med flere nuancer af grøn

Klimadebat med flere nuancer af grøn

KOMMENTAR: Klimamål og handlingsplaner skal på plads på en afbalanceret og realistisk måde med respekt for vores danske samfundsmodel. Klogt af statsministeren og erhvervslivet at finde sammen om løsningerne.

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Hele Danmark er klar til den grønne omstilling, men det kommer til at koste penge og kræve store omlægninger af de incitamentsstrukturer, der får egeninteresse til at falde sammen med samfundets interesser. Det centrale spørgsmål er: Hvordan får Danmark sat mere fart på den grønne omstilling?

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods økonomisk fremgang i samfundet har udsatte unge sværere ved at klare sig. Mange kæmper med misbrug eller psykiske lidelser, og færre får en ungdomsuddannelse. Det har enorme menneskelige, sociale og økonomiske omkostninger. Derfor er et af de helt centrale politiske spørgsmål lige nu: Hvordan får man udsatte unge i job eller uddannelse?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Ti år efter finanskrisen er det, som om en række traditionelle økonomiske sammenhænge er sat ud af kraft. Lav vækst ser ud til at blive den nye normal. Men hvad betyder det for udviklingen i vores samfund? Og for de liv, vi lever? Mandag Morgen har talt med en række økonomer om udsigten til et lavvækstsamfund.

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

KOMMENTAR: I tre årtier har Mandag Morgen levet af at fortælle andre, hvordan de skulle omstille sig. Nu står vi selv midt i en stor omstilling, der skal sikre os 30 år mere som uundværligt værktøj for dem, der ikke møder op på arbejde for at passe et job, men som går forrest og arbejder for at forme fremtiden.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Han startede Mandag Morgen 6. november 1989, få dage før Muren faldt, og Europa forandrede sig. Erik Rasmussen mener stadig, at Mandag Morgen har en vigtig berettigelse som et begavet korrektiv til en mainstream nyhedsstrøm. Som det medie, der konstant overrasker og udfordrer og forbereder sine læsere bedst på forandringer. Og læsere hedder i øvrigt kunder i Erik Rasmussens univers.

Kommer du over eller under algoritmen?

Kommer du over eller under algoritmen?

Skal vi bestemme over maskinerne, eller kommer de til at bestemme over os? Fremtiden vil blive præget af stadig stærkere og mere intelligente computere. De vil aflaste og understøtte os, og de vil komme med gode råd og anbefalinger – men de vil også kunne styre og kontrollere os.

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

ANALYSE: Danmark og de øvrige nordiske lande er dygtige til at skabe gode rammer for det gode liv. Det inspirerer resten af verden, der nu måler på lykkeniveau fremfor udelukkende at se på økonomiske nøgletal. Men der er en risiko for, at vi i lykkerusen glemmer dem, der føler sig hægtet af, skriver Meik Wiking, direktør i Institut for Lykkeforskning.

De politiske brudflader rykker sig

De politiske brudflader rykker sig

ANALYSE: Det seneste folketingsvalg gav ganske vist fremgang til de etablerede partier. Men politikerne skal navigere i en politisk virkelighed, der er under hastig forandring, vurderer politisk kommentator og journalist Noa Redington.

Den sunde forvandling af dansk økonomi

Den sunde forvandling af dansk økonomi

ANALYSE: I løbet af tre årtier har dansk økonomi lagt systemfejl, arbejdsløshed og udlandsgæld bag sig, så den i dag fremstår sund og robust. Det er Danmarks evne til at vedtage større økonomiske reformer, der har gjort forskellen – og som forhåbentlig kan sikre en fornuftig kurs gennem de udfordringer, der viser sig forude, skriver økonom og professor Torben M. Andersen.

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

ANALYSE: I 1970'erne skabte oliekriserne grundlaget for en gennemgribende forandring, der skubbede olien ud af energiforsyningen. I dag bliver ambitionen om markante reduktioner af C02-udledningerne mødt med en lignende beslutsomhed og målrettethed, vurderer tidligere direktør i Dong Energy Anders Eldrup. 

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

KOMMENTAR: Toplederens betydning for virksomhedernes brand er stigende, og ledelsesopgaven meget mere sensitiv både indadtil og udadtil. Finansielle resultater er ikke længere nok.

Haves: Dygtige seniorer - Ønskes: Bedre ledere

Haves: Dygtige seniorer - Ønskes: Bedre ledere

Dårlig ledelse er suverænt det største problem i arbejdslivet. Det fortæller 128 seniorer om i ny bog. Her får new public management tørt på, og manglende respekt for faglighed udstilles. Indfør selvstyrende teams, og lyt til medarbejderne, lyder opfordringen fra de erfarne.

Hvorfor klapper alle ad Klopp?

Hvorfor klapper alle ad Klopp?

Liverpools manager, Jürgen Klopp, rider på en bølge af succes, og nu skeler mange ledere til den tyske træner, der vækker begejstring med sin begejstring. Han er livsglad, autentisk og ærlig, og det er noget, erhvervsledere kan lære af. Men tag ikke fejl. Klopp er ikke kun sit brede smil.

Hvad ledere kan lære af Moby Dick, Moses og Robinson Crusoe

Hvad ledere kan lære af Moby Dick, Moses og Robinson Crusoe

Find den gode stol frem, tag en af klassikerne ned fra hylden, og lad fortællingen illustrere en leders dilemmaer. ”God faglitteratur om ledelse blegner ved siden af fortællinger som Moby Dick,” siger Klaus Majgaard, der i mere end 20 år har arbejdet med offentlig styring og velfærdsudvikling

Energien flytter bjerge

Energien flytter bjerge

Bjergbestigning er ikke et ledelsesredskab for Lars Lyse, CEO i møbelkæden Bolia. Men det er en passion, der har gjort mere for den måde, han leder Bolia på vej mod milliardomsætning, end noget ledelseskursus, han nogensinde har været på. Ledelse handler om personen, siger han, ikke om lederen som figur.

Bliv fyret og bliv en bedre leder

Bliv fyret og bliv en bedre leder

Særligt to jobskifter har sat sit præg på, hvordan Marianne Dahl, vice president i Microsoft Western Europe, agerer som leder i dag. Begge gange har hun forladt en stilling uden at have en anden på hånden, og det gav hende tiden til at finde ud af, at ledelse ikke er en position. Det er en væremåde.