Et dataetisk råd med muskler, tak

KOMMENTAR: Regeringens ekspertgruppe om dataetik er kommet med ni anbefalinger for arbejdet med dataetik, inklusive oprettelsen af et dataetisk råd. Det er godt, men spørgsmålet er, om et sådant råd vil få de ressourcer og kræfter, som opgaven kræver.

Det er på høje tid, at regeringen nedsætter et uafhængigt Dataetisk Råd.

Det skal hjælpe os med at få sat gang i debatten om anvendelsen af data og med at rådgive om samkøring af data, salg af data til forskning, kommerciel udnyttelse og anden udnyttelse af data. 

Det var konklusionen, da Mandag Morgen den 18. marts i år satte strøm til debatten om at få nedsat en pendant til Det Etiske Råd med samme uafhængige status og samme brede politisk opbakning.

Det gjorde vi med en kraftig understregning af det nye Dataetiske Råd, hvis opgave består i hele tiden at være foran med viden på området, at se mulighederne og ikke kun farerne og at vejlede både det offentlige og virksomhederne i en etisk omgang med data.         

I oktober offentliggjorde så innovationsminister Sophie Løhde (V) sammen med indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA), at regeringen ville nedsætte et Dataetisk Råd for at styrke befolkningens tillid til brugen af data i det offentlige.

Og lykkeligvis er nu den særlige ekspertgruppe under erhvervsministeriet, som skulle se på dataetik som konkurrenceparameter for dansk erhvervsliv, efter studierejser rundt i verden nået frem til samme konklusion.

Ekspertgruppen foreslår et uafhængigt Råd for Dataetik, som skal "understøtte et løbende fokus på dataetik". Så er det meningen, at regeringen i begyndelsen af 2019 skal handle på de mange gode intentioner om at sætte dataetikken på dagsordenen og gøre Danmark førende og enestående i verden på det her område – som det hedder i den politiske retorik, når den verbale konfettikanon går i gang.

Det helt afgørende i den forbindelse bliver, om regeringen lægger det nye Dataetiske Råd ind under et ministerium som et lille rådgivende sekretariat med store visioner og små midler, eller om man virkelig giver sådan et råd mere selvstændige, dagsordensættende kræfter.

Hvis data er det nye olie, som den mest anvendte floskel om det digitale samfunds vigtigste valuta lyder, så er der tale om, at det nye Dataetiske Råd bør have samme styrke og uafhængighed som Det Økonomiske Råd, en stor tyngde i sammensætningen af interessenter fra både den offentlige og den private sektor og tre uafhængige eksperter med forskellige kompetencer som de dataetiske vismænd. Rådet skal være i stand til at løfte analyser af merværdi for samfundet og levere vigtig kommunikation og vejledning på det rigtige niveau.

Det Etiske Råds udpegningsmodel med otte repræsentanter udpeget af fire ministerier og ni repræsentanter med bred samfundsmæssig baggrund udpeget af et udvalg i Folketinget giver ikke den nødvendige råstyrke og løfteevne.

Ikke hvis dataetik skal gøres til et konkurrenceparameter for dansk erhvervsliv i globalt perspektiv, eller man skal realisere ekspertgruppens flotte overskrift på anbefalingerne om "Data i menneskets tjeneste".

Opgaver for et nyt råd

Hvad bør arbejdet så bestå i for det nye Dataetiske Råd? En række opgaver ligger lige for:

  • Skabe en dansk model for dataetiske principper.
  • Overvåge, analysere og rapportere om den teknologiske udvikling, som hele tiden vil udfordre vores etik, vores kreativitet, vores kommercielle og samfundsmæssige udviklingsmuligheder og vores grænser for privatliv.
  • Understøtte innovation og entreprenørskab, som har fokus på nye dataetiske forretningsmodeller (med i ekspertgruppens anbefalinger).
  • Understøtte anvendelsen af dataetik i den offentlige sektor og indkøb af digitale løsninger til den offentlige sektor (med i ekspertgruppens anbefalinger).
  • Understøtte anvendelsen af dataetik i dansk erhvervsliv, så stadig flere virksomheder arbejder bevidst og målrettet med dataetik (med i ekspertgruppens anbefalinger).
  • Arbejde for, at ansvarlig tilgang til dataetik bliver et konkurrenceparameter både lokalt og internationalt (med i ekspertgruppens anbefalinger).

Det nyttige ville være, hvis sådan et Dataetisk Råd kom med en større, aktuel rapport en gang om året og dermed en opdatering af Danmarks status på området, som i dag ikke er i verdensmesterklassen, og indimellem udvalgte sig særlige, supplerende temaer til analyser og debat.

På det sundhedsmæssige område kunne man så samarbejde med Det Etiske Råd, som har mange gode initiativer i gang også omkring brug af data.

Et dataetisk mærke

Erhvervsministeriets dataetiske ekspertgruppe har andre forslag på tapetet end et dataetisk råd. Med radiovært, blogger, fremtidsanalytiker, konsulent og foredragsholder Christiane Vejlø i spidsen er ekspertgruppen kommet frem til, at Danmark bør have et dataetisk mærke, som kan vise, at et produkt lever op til nogle dataetiske krav.

Det er en glimrende løsning, men ekspertgruppen er desværre ikke nået frem til nogen spændende anbefalinger af, hvad det så skal være for krav. Det vil man overlade til Dataetisk Råd at finde ud af. 

Ekspertgruppen anbefaler en dataetisk ed, som virksomhederne og deres ansatte skal aflægge, men udvalget har desværre kun opstillet nogle eksempler på spørgsmål, der skal besvares i forbindelse med aflæggelse af eden. Der er ikke nogen bud på krav til kvaliteten af svarene i forbindelse med sådan en edsaflæggelse.

Der anbefales også en dataetisk værktøjskasse og et nationalt vidensløft. Begge rigtig gode forslag, som ingen kan være uenige i. Lidt mere kant har anbefalingen om, at virksomheder i henhold til årsregnskabsloven ved hvert årsregnskab skal fortælle om deres dateetiske politik ved at udvide ledelseserklæringen med en redegørelse om dataetikken. 

"Der er brug for en efterspørgsel på dataetiske løsninger og for synlighed om, hvordan man som virksomhed arbejder med dataetik," skriver ekspertgruppen, der henviser til, at mange virksomheder i dag i deres ledelsesberetning fortæller om virksomhedens sociale ansvar.

Kigger man ned i ekspertgruppens ambitioner om at gøre Danmark til frontløber på det dataetiske område, så ligger der et forslag om et årligt internationalt topmøde om dataetik og en pris til en virksomhed, der har ydet en særlig indsats, samt et internationalt indeks, som måler digital parathed med fokus på dataetik. Det er alt sammen gode forslag, som regeringen burde kunne tage til sig.

Tilbage står – hvis planen om et dataetisk råd gennemføres – spørgsmålet om, hvordan relationerne skal være til det nuværende Datarådet, som træffer juridisk afgørelse i konkrete sager af principiel karakter, mens Datatilsynet varetager den daglige drift og tilsynsforpligtelsen, hvad angår overholdelsen af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven. 

Et eftersyn af, om den organisering fungerer tilfredsstillende, vil nok være påkrævet med tanke på den teknologiske udvikling og ikke mindst med etableringen af et Dataetisk Råd.

Forrige artikel Læren af Mays Brexit-kaos: Selvbestemmelse kan gøre dig magtesløs Læren af Mays Brexit-kaos: Selvbestemmelse kan gøre dig magtesløs Næste artikel Sådan ser et politisk opbrud ud på dansk Sådan ser et politisk opbrud ud på dansk
  • Anmeld

    John Foley · Foley

    Rådet får desværre ikke den nødvendige råstyrke og løfteevne.

    Tak for en god og tankevækkende artikel samt mange gode forslag til hvad et etisk råd burde tage sig af og hvilke beføjelser det burde få.
    Men som allerede sagt af Ida Auken tidligere på året, er det tvivlsomt om rådet vil få de fornødne "muskler" til at sætte magt bag intensionerne - desværre.
    I stedet for burde der oprettes et nationalt cybersikkerheds råd, der gives både beføjelser og opgaver, der også indbefatter etik, men så sandelig også mange andre opgaver, der kan samle befolkningen i bestræbelserne på at sikre den enkelte borger. Det vil ikke ske med et etisk råd, der bliver en sovepude og noget politikerne vil fremhæve ved festtaler, men reelt være tandløs.


1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

KOMMENTAR: Omfattende undersøgelse fra UN Global Compact beskriver både en realistisk selverkendelse hos verdens førende topchefer og er samtidig et fælles opråb til at sætte ny turbo på en forsinket grøn omstilling.

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

TECHTENDENSER: Vi ville stå bedre rustet i en kompleks og omskiftelig verden, hvis vi lærte at forstå de generelle mekanismer, der præger udviklingen af alle systemer – fra biologi, økonomi og til internettet. Men mærkværdigvis er systemforståelse slet ikke på skemaet.

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

KOMMENTAR: Kinas internet domineres af Alibaba og Tencent. I begge selskaber har der netop været rokader i topledelsen, muligvis som følge af pres fra den kinesiske stat, der ønsker mere kontrol med de to giganter.

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Engang blev det anset som løssluppent, men nu er brugen af emojis essentiel for klar og tydelig kommunikation, for holdånden, og så er de med til at skabe en fælles virksomhedskultur. 

Nød lærer byer at tænke grønt

Nød lærer byer at tænke grønt

Når 94 af verdens mest klimaambitiøse byer mødes til C40 World Mayors Summit i København i denne uge, gør de det ikke kun, fordi de vil gøre kloden grønnere. De gør det, fordi de er nødt til det. De gør det for at kunne trække vejret.

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

KOMMENTAR: Mange byer er i fuld gang med at implementere klimatiltag med voksende ambitioner. Flere og flere af verdens storbyer har nu som officielt mål at gøre deres for at holde jorden under 1,5 graders temperaturstigning, men flere skal i gang – også i Danmark.

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Gassen er ved at gå af verdensøkonomien. Samtidig skal der investeres store milliardbeløb i at redde klimaet. Kan de to ting forenes? Mandag Morgen har spurgt en dansk minister, en EU-kommissær, en pensionsdirektør og to økonomiske chefanalytikere.

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Dampen er ved at gå af den globale økonomi, og centralbankerne har snart ikke mere tørt krudt at understøtte økonomien med. Spørgsmålet er, om vi er på vej mod en egentlig nedtur, eller om vi blot oplever omstillingen til et nyt lavvækstparadigme.

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

De finansielle markeder indregner ikke altid omkostningerne ved at udlede drivhusgasser, og det kan have været med til at styre den private kapital i klimaskadelig retning. Det vurderer chef for afdeling for Økonomi og Pengepolitik i Nationalbanken Signe Krogstrup. Hun mener, det i visse tilfælde kan ligge inden for nationalbankers mandat at handle for at imødegå klimakrisen.  

Centralbanker står foran klimarevolution

Centralbanker står foran klimarevolution

Markedsfejl er medskyldige i klimakrisen. Det udgør − sammen med indgribende klimapolitikker – store risici for samfundsøkonomien og for det finansielle system. Den Europæiske Centralbanks kommende chef vil gribe ind.

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Knap halvdelen af danskerne mener, at de afviste asylbørn på Sjælsmark skal have bedre vilkår. Kun hver femte dansker er imod. Selv Venstre har flere tilhængere end modstandere af at hjælpe børnene. Udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) forudser en løsning for børnefamilierne inden påske. Vælgerne er også klar til at droppe det omstridte udrejsecenter på Lindholm.

Verdens kedeligste udlændingepolitik

Verdens kedeligste udlændingepolitik

KOMMENTAR: Hvis Tesfaye lykkes med sin ambition om at afdramatisere udlændingepolitikken, kan det blive et opgør med den logik, der har defineret dansk politik i 20 år.

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

250 kroner per person om måneden. Det er – groft sagt - prisen for clickbaits, virale meningsløsheder, kunstigt skabt mobil-afhængighed, et vingeskudt demokrati og et pivåbent privatliv på de centrale tjenester i vores liv.

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

Silicon Valley er hjemsted for klodens førende tech-virksomheder, succesrige acceleratorer, enorme mængder venturekapital, og universiteter i den absolutte topklasse. Innovation Centre Denmarks kontor i Silicon Valley præsenterer et par af hovedattraktionerne i et enestående innovationsmiljø.

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Arbejdsgivere går ofte efter at ansætte folk, som de tror vil passe godt ind. Men det kan let ende med, at alle nyansatte ligner hinanden og handler og tænker ens. 

Set, læst og hørt: Nana Bule

Set, læst og hørt: Nana Bule

Nana Bule har set en larmende fotoudstilling om forbrugssamfundet på Louisiana og kommer igennem morgenlogistikken til lyden af den franske komponist Erik Satie.  

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mandag Morgen har samlet alle brikkerne i Mette Frederiksens politiske program. Kortlægningen viser, at regeringen har overraskende mange forslag i pipelinen, og at statsministeren skal levere på utroligt mange fronter, hvis hun skal undgå anklager om løftebrud.

Socialdemokratiets politiske supermarked

Socialdemokratiets politiske supermarked

Her er Mette Frederiksens politiske pipeline. Socialdemokratiet har de sidste to år fremlagt 25 politiske udspil, der tilsammen gemmer på mindst 340 forslag, som nu skal føres ud i livet.

Frederiksens røde kursskifter

Frederiksens røde kursskifter

KOMMENTAR: Statsministerens manual til den nye folketingssamling er fyldt med røde tiltag. Men der skal manøvreres dygtigt for at få resultaterne hentet hjem.

V-politikere borer i ministrenes løfter

V-politikere borer i ministrenes løfter

Venstre bombarderer lige nu S-ministrene med spørgsmål om, hvorvidt regeringen vil gennemføre de forslag, Socialdemokratiet er gået til valg på. Mandag Morgens opgørelse viser, at den flittigste spørgejørgen er Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde.

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Nye beregninger viser, at regeringen har mange flere milliarder at fordele, end økonomerne regnede med for blot få måneder siden. Det ændrer fundamentalt på regeringens muligheder for at indfri løfterne om bedre velfærd, mener cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen.

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

For at kunne samarbejde må vi vise tillid. For at komme videre må vi kunne lægge fortiden bag os. Innovation og kreativitet stivner, hvis vi ikke kan tilgive hinandens fejltagelser. Det kan være svært – men for computere er det decideret unaturligt.

Ledere lever livet farligt

Ledere lever livet farligt

KOMMENTAR: ”Du skal afklare dit mandat og ledelsesrum”, lyder en velkendt anbefaling. Det lyder besnærende at kunne gå i enerum med sin opdragsgiver og få sat rammerne på plads. Én gang for alle. Men det er langtfra en ukompliceret øvelse. Og den kan være farlig.

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Aaja Chemnitz Larsen har over sommeren læst ’Drømmen om frihed’, der med den tidligere landsstyreformand Kuupik Kleist i centrum belyser en række aktuelle emner i dagens Grønland. Og så har hun set en grønlandsk gyser, som ikke har noget med Trump at gøre.

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Landets borgmestre har svært ved at få enderne til at mødes i budgettet. I Odense har politikerne nu bedt både eksperter og borgere om at komme med ideer til, hvordan kommunen kan sikre velfærden frem mod 2030. Professor forudser en helt ny form for demokratisk samspil, hvor borgerne ikke længere er kunder i butikken, men selv bidrager til at skabe bedre livsvilkår.

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

I mere end ti år har reformer af velfærden handlet om, at danskerne skulle arbejde mere. Alligevel kæmper kommunerne med at finde pengene til velfærden i de kommende ti år. Med udgangspunkt i Odense Kommune peger førende eksperter på seks kæmpestore udfordringer for velfærden. De har også en palet af nye og kontroversielle ideer til at løse dem.

Velfærdens seks store udfordringer

Velfærdens seks store udfordringer

Kommunerne fattes penge. Og der er ingen nemme veje ud af det stadigt større velfærdspres, der tegner sig i alle landets kommuner de kommende år. Eksperter har udpeget de seks største udfordringer for Odense frem mod 2030. Udfordringer, som borgmestre i andre kommuner også har tæt inde på livet.

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

INTERVIEW: Omkring 1.800 borgere i Odense har stået i kø for at diskutere kommunens udfordringer. Samtidig har et særligt borgerråd på 100 personer fremlagt ni anbefalinger til byrådet som optakt til velfærdens 2030-plan, den første af sin art i Danmark. Borgmesteren mener, at borgerne anbefaler ting, som politikerne ikke selv har haft fokus på.

Danskerne vil have klimaafgifter på flyrejser

Danskerne vil have klimaafgifter på flyrejser

Knap halvdelen af befolkningen er klar til at betale klimaafgifter, når de rejser med fly. De mener, at der skal ske noget på klimaområdet og er klar til selv at bidrage. Skatteministeriets afvisning af en CO2-afgift på brændstof hviler på en misforståelse, lyder det fra forskere.

Ronkedorernes efterår

Ronkedorernes efterår

KOMMENTAR: Det er ikke kun i Venstre, at hanelefanterne gungrer på vej ud ad døren. Lykketoft og Sass beskylder hinanden for at være ”fejlcastede” – men mener samtidig begge to at have trukket Mette Frederiksen i den helt rigtige retning: den ene mod Radikale og den anden mod DF.