Et enestående embedsmandssystem har nået sin grænse

Det danske minister- og embedsmandssystem er nået til en kritisk grænse. For at sikre fortsat god regeringsførelse i Danmark bør ministrene udnævne et hold af erfarne rådgivere og politikmagere.

God regeringsførelse er det vigtigste af alt. Uden ordentlig regeringsførelse falder et land fra hinanden. God regeringsførelse betyder tillid til offentlige institutioner, og det gælder dem alle: lige fra hospitaler og skoler over politi og forsvar til skattevæsen og retsvæsen. De skal være veldrevne og forvaltes på den måde, de folkevalgte politikere har forestillet sig. Til god regeringsførelse hører også, at politiske beslutninger træffes på et retvisende grundlag, så offentligheden har tillid til de oplysninger, der fremlægges om konsekvenserne af politiske beslutninger. Og ikke mindst kræver god regeringsførelse, at regeringen er i stand til at udforme og gennemføre en politik, der lever op til de løfter, regeringen er valgt på.

I Danmark har vi vænnet os til, at skiftende regeringer har vist god regeringsførelse. Der har været tillid til de offentlige institutioner, grundlaget for de politiske beslutninger har været i orden, og i de fleste tilfælde har danske regeringer været i stand til at løse de opgaver, de har sat sig for. I de senere år er der imidlertid kommet ridser i lakken, og der må konstateres en svigtende tillid til flere offentlige institutioner, og en tilbagevendende kritik af de oplysninger, regeringen giver Folketinget og offentligheden. Er de tilstrækkelige og retvisende, eller er de manipulerende? I de senere år har der også været flere eksempler på, at de løfter, en regering har givet, ikke blev indfriet. Ikke fordi regeringen skiftede mening, men fordi politikken ikke var god nok, eller fordi regeringen måtte opgive at udforme en politik, der løste problemet.

Ny bog

Der er imidlertid ikke enighed om, hvorvidt den vigende tillid til politikere og embedsmænd er et mindre problem, der kan løses med justeringer af det nuværende minister- og embedsmandssystem, som det var DJØF-udvalgets – der blev nedsat i forbindelse med Christiania-/nødløgnssagen og havde tidligere departementschef Bo Smith som formand – opfattelse, eller om det er et mere alvorligt problem, hvis løsning kræver en systemændring.

Presset på embedsmandssystemet

I bogen ”Hvem har ansvaret – revner og sprækker i det danske embedsmandssystem” argumenterer vi for, at den svigtende tillid til regeringsførelsen er et alvorligt problem, som kræver, at vi nøje overvejer, hvordan vi kan og bør ændre systemet.

I Danmark er der kun én politisk udnævnt person i ministeriet – ministeren, som har ansvaret for alt, hvad der foregår. Til at hjælpe sig har ministeren partineutrale embedsmænd, som bistår ministeren med, at alt går rigtigt for sig, og at der udformes og gennemføres den politik, som ministeren og regeringen ønsker. Dette minister- og embedsmandssystem, som er enestående og ikke findes i andre lande, har tjent Danmark godt i mange år, men spørgsmålet er, om det stadig gør det?

Samfundet er blevet mere kompliceret, og der skal hentes viden fra mange forskellige kilder for at udforme den rigtige politik. Samtidig er den politiske proces blevet mere presset, fordi der er et voksende krav om hurtige beslutninger, og fordi ministeren skal være på næsten hele døgnet.

Den stigende kompleksitet og det høje tempo har betydet, at ministrene har brug for mere hjælp, hvad de også har fået. Der er ansat særlige medierådgivere, men ellers er det embedsmændene, der er trådt til, og i dag bruger de ledende embedsmænd i departementerne med departementschefen i spidsen en stor del af deres tid på at hjælpe ministrene med at klare dagen og vejens politiske problemer. Der skal hvert år gennemføres en hel del lovforslag eller justeringer af eksisterende love bare for at administrere det nuværende komplicerede samfund, og ministrene får mange spørgsmål og henvendelser fra Folketinget og offentligheden om forholdene på ministerområdet, som ministeren skal svare fyldestgørende på. Ministeren og de ledende embedsmænd i departementerne, især departementschefen, må således bruge meget tid på at klare de daglige skærmydsler – og for departementschefens vedkommende meget mere tid end tidligere. Den tid går naturligvis fra andre opgaver, som departementschefen ikke kan tage sig af i samme omfang som tidligere.

Ansvaret forsvinder

En naturlig konsekvens af denne udvikling har været, at de offentlige institutioner, der står for at forvalte lovgivningen og betjene borgere og virksomheder, er blevet mere overladt til sig selv, med det resultat at det i dag er usikkert, hvem der i grunden har ansvaret for, at alt går rigtigt for sig. Ministeren har stadig det overordnede ansvar, men hvem varetager det på ministerens vegne? Er det departementschefen, eller er det direktørerne for styrelserne? Det er ikke nødvendigvis et problem, hvis det er direktørerne for styrelserne, der får det overordnede ansvar, men det er et alvorligt problem, hvis ansvarsfordelingen er uklar, som tilfældet er i dag. Hvis departementschefen og departementet ikke længere skal have en tilsyns- og koordinerende opgave i forhold til ministeriets styrelser, der forvalter lovgivningen, skal det bestemmes, hvem der så skal hjælpe ministeren med, at alt går rigtigt for sig. At ansvaret i dag er flydende, tror vi er en vigtig årsag til de mange sager – såsom de fejlagtige udbytterefusioner i Skat og den uklare baggrund for den såkaldte Eritrea-rapport fra Udlændingestyrelsen – og den voksende mistillid til systemet.

Udvikling af ny politik halter

I bogen rejser vi også tvivl om de partineutrale embedsmænds mulighed for at udforme ny politik og give ministeren den nødvendige hjælp til at få politikken gennemført. Embedsmænd kan rådgive og hjælpe ministrene med at ændre på det eksisterende lovgrundlag ved at skrue på velkendte knapper. Det er den netop offentliggjorte 2025-plan et godt eksempel på. Det er en omfattende plan, der indeholder afgørende politiske prioriteringer, og hvor der flyttes rundt på mange milliarder, men det sker ved at anvende allerede kendte politiske håndtag. Og til den opgave er det danske embedsmandsystem velegnet. Men planen indeholder også et par områder, hvor der er brug for ny politik med nye politiske håndtag. Det gælder systemet for ejendomsbeskatning og muligvis også konsekvenserne af en udskydelse af tidspunktet for pension, hvor der synes at være politiske ønsker om ændringer i førtidspensionen. På begge områder er der højst sandsynligt brug for ny politik med nye håndtag, herunder nye finansieringsformer, hvis der skal findes en holdbar løsning. På ingen af de to områder – ejendomsbeskatning og førtidspension – indeholder 2025-planen konkrete forslag eller i hvert fald ikke forslag, der virker fremtidssikrede.

Områder, der kræver udvikling af ny politik, er svære at håndtere for et partineutralt embedsværk. Udvikling af ny politik kræver for det første, at det erkendes, at justeringer af den hidtidige politik ikke længere er tilstrækkelig, og at ny politik er nødvendig, hvilket ofte er vanskeligt, fordi konsekvenserne af ny politik er usikre og derfor forbundet med politisk træghed eller ligefrem modstand, som må overvindes. Lykkes det, skal forslaget have en konkret udformning og ikke mindst en udformning, som kan opnå den nødvendige politiske opbakning. Bidrager partineutrale embedsmænd meget aktivt med både at bane vejen for ny politik og at skabe opbakning til den, kan de blive meget synlige, og partineutraliteten kan blive anfægtet af politikere, som er imod de forslag, der tegner sig. Det er derfor forståeligt, at embedsmænd, der skal bevare partineutraliteten, holder sig tilbage.

Udvalg med uafhængige eksperter

Regeringen kan i stedet nedsætte udvalg med eksterne, uafhængige eksperter. Men netop uafhængigheden kan ofte være et problem, fordi regeringen ikke med sikkerhed kan vide, om de forslag, udvalget kommer frem til, er spiselige for regeringen. I de senere år har det været mere undtagelsen end reglen, at en regering har valgt at lade uafhængige eksperter udforme konkret politik på områder, der var politisk vigtige for regeringen.

Der er brug for nye politikmagere

Men når der er brug for helt ny politik, hvem laver den så? Hvem er politikmagerne i det nuværende samfund? Politikere og regering kan sætte mål for samfundsudviklingen og pege på den type politik, som de mener kan realisere målene. Men selve politikken skal jo udformes, og der skal skabes den nødvendige opbakning til den, og hvem gør det?

Det er i stigende grad embedsmændene, som ministrene forventer kan være de egentlige politikmagere, men er partineutrale embedsmænd de bedste til det? Det tvivler vi på. At være politikmager handler som nævnt ikke kun om at udforme den konkrete politik. Der skal også skabes forståelse for, at en helt ny politik er nødvendig, og der skal skabes opbakning til, at den politik, som regeringen foreslår, også er den rigtige. Det er ministerens opgave, og det lykkes sikkert meget godt, når det er ændringer af det eksisterende lovgrundlag, som f.eks. 2025-planen. Her er politikere og ministre på hjemmebane og kan håndtere diskussionen og finde det nødvendige flertal. Men hvis det er et helt nyt område med ny politik og nye politiske håndtag, betyder samfundets voksende kompleksitet, at det er betydeligt vanskeligere at få grundlæggende ændringer igennem. Behovet for dygtige politikmagere er derfor voksende.

Hvis de partineutrale embedsmand udvikler sig til egentlige politikmagere, kan det let gå galt, og partineutraliteten gå fløjten. Derfor må partineutrale embedsmænd være tilbageholdende med at påtage sig opgaven som politikmagere, der både baner vejen for ny politik, udformer politikken og påtager sig en drivende rolle i at få den gennemført.

Embedsmandssystemet har nået en kritisk grænse

Efter vores opfattelse er det danske minister- og embedsmandssystem nået til en kritisk grænse. Det stadig mere komplicerede samfund og presset fra nye medier om hurtigere beslutninger og mere åbenhed betyder, at ministrene har brug for stadig mere hjælp til at lave politik. I det danske system har de partineutrale embedsmænd indtil nu ydet den hjælp, men det er sket på bekostning af de ledende embedsmænds og især departementschefernes mulighed for at hjælpe ministeren med at sikre, at alt går rigtigt for sig. Og det er gået ud over den gode forvaltning og tilliden til offentlige institutioner.

Selvom embedsmændene bruger meget mere tid på at hjælpe ministrene med at udforme og gennemføre politik, så er der grænser for, hvor langt partineutrale embedsmænd kan gå, og derfor bliver udviklingen af den helt nødvendige nye politik nødlidende.

Af de to årsager – den uklare ansvarsfordeling og den nødlidende politikudvikling – mener vi, at der er brug for grundlæggende ændringer af det danske embedsmandssystem.

Forslag om et hold af politisk udnævnte rådgivere og politikmagere og præcisering af ansvaret

For at sikre fortsat god regeringsførelse i Danmark foreslår vi, at ministrene udnævner et hold af erfarne rådgivere og politikmagere. De skal ikke ansættes som politisk udnævnte embedsmænd, men som faglige rådgivere, der hjælper ministeren med at udvikle politik. De skal ikke kunne give tjenesteordre til embedsmændene; det er kun ministeren, der kan det; men de skal give råd og lave forslag til politik og arbejde med at skabe opbakning til politikken.

Vi forestiller os, at det er synlige rådgivere, som også kan deltage i den offentlige debat og hjælpe ministeren med at forklare og forsvare politikken. Vi forestiller os, at det er erfarne personer, der hentes fra forskellige poster i det danske samfund, og som har særlige faglige kompetencer på områder, hvor regeringen har et særligt behov for at udvikle ny politik. Nogle af de faglige rådgivere kan have mere generelle politiske kompetencer og hjælpe ministeren i hele regeringsperioden, mens andre har mere specifikke faglige kompetencer og forlader gruppen af politisk udnævnte politikmagere, når opgaven er løst.

De partineutrale embedsmænd skal fortsat hjælpe ministeren med at udforme politik og ikke mindst bidrage med den faglige ekspertise og administrative erfaring, som er forankret i et ministerium, og som er en forudsætning for udvikling af god politik, der holder og virker efter hensigten.

Et erfarent og fagligt kompetent hold af rådgivere og politikmagere vil aflaste de ledende embedsmænd i departementerne og ikke mindst departementschefen, som så til gengæld kan påtage sig et større ansvar for at hjælpe ministeren med, at alt det, der foregår i et stort ministerium, går rigtigt for sig. Det kan måske også udtrykkes ved, at departementschefen genindsættes i sin oprindelige funktion. Men verden ændrer sig, så for at sikre, at ansvarsforholdene i ministerierne bliver tydelige for alle, foreslår vi, at det præciseres i den danske forvaltningsret, hvem der har ansvaret for hvad. Hvordan er ansvarsfordelingen mellem ministre og departementschefer og mellem departementschefer og styrelsesdirektører? Det bør også fremgå tydeligt, at departementschefen har et særligt ansvar for, at det arbejde, der foregår i ministeriet, og det materiale, der går ud af ministeriet, lever op til de krav om embedsmandsdyder, der er bred politisk opbakning til.

En ændring af det danske minister- og embedsmandssystem kan ikke gennemføres fra den ene dag til den anden. Det er håbet med vores bog, at den vil skabe debat om det danske embedsmandssystem, og at debatten vil føre til nedsættelse af et kompetent udvalg med bemyndigelse til at udforme forslag til en grundlæggende ændring, der kan bevare de gode sider af det kendte danske embedsmandssystem. Vi går ikke ind for politisk udnævnte departementschefer og ledende embedsmænd i ministerierne, som man har i enkelte lande, og som let kan blive konsekvensen, hvis udviklingen i Danmark fortsætter ad den vej, vi har set i de senere år. Skulle der vise sig flertal for politisk udnævnte topchefer i de danske departementer, er det imidlertid helt afgørende, at der udformes klare regler for, hvem der har ansvaret for, at alt går rigtigt for sig. Det kan i så fald ikke længere være ministeren, da hans hjælpere i et sådan system også vil være politisk udnævnte.

Forrige artikel Når magten smuldrer Næste artikel Robotterne kommer, de ser, og vi sejrer
Trump har bedøvet os

Trump har bedøvet os

LEDELSE Valget tirsdag er det vigtigste i moderne tid. Det vil markere, om den vestlige verdens stærkeste magt endegyldigt er ved at tilpasse sig en ny, mindre demokratisk samfundsmodel.

Han skal lægge arm med Finansministeriets regnedrenge

Han skal lægge arm med Finansministeriets regnedrenge

LEDELSE Med Martin Madsen har Mette Frederiksen hentet en profil med en veldoseret blanding af social indignation, insiderviden og faglig ballast. Ansættelsen af den tidligere SF-spindoktor vækker dog også mistænksomhed.

Grøn omstilling skal ske med eksponentiel hastighed

Grøn omstilling skal ske med eksponentiel hastighed

Normalt hører man ikke de to ord i samme sætning: eksponentiel klimaomstilling. Men ordene udgør titlen på en helt ny svensk bog. Forfatteren, Rebecka Carlsson, argumenterer for, at den tilgang til innovation, der præger Silicon Valley, er nødvendig for at redde klimaet og miljøet i tide. Klimaløsningerne skal udvikles og udbredes med eksponentielt stigende hastighed. 

ICDK: Stort land – store femårsplaner

ICDK: Stort land – store femårsplaner

KOMMENTAR Den kinesiske regerings 14. femårsplan er på trapperne. Den vil udstikke rammerne for landets udvikling frem til 2026. Danske videns- og innovationsmiljøer bør følge med i de verserende rygter og forventninger til planen, for der er meget vundet ved at være klar, når planen offentliggøres.
Innovation Centre Denmark i Shanghai giver nogle bud på, hvad der er i vente.

Sørg nu for at løse det rette problem

Sørg nu for at løse det rette problem

LEDELSE Det er ikke nok at være god til problemløsning. Det er mindst lige så vigtigt at forstå, hvilke problemer du skal fokusere på, skriver Thomas Wedell-Wedellsborg, der sætter opgaven på formel i ny bog.

2030-panelet og Danmarks Statistik: Bolden er givet op til politikerne

2030-panelet og Danmarks Statistik: Bolden er givet op til politikerne

GRØN OMSTILLING Lektor Anne Bregnballes kritik af rapporten ’Gør verdensmål til vores mål’ er langt hen ad vejen berettiget. Nu skal regeringen og Folketinget tage stilling til, hvilke kriterier og målepunkter man politisk vil fremme, skriver Steen Hildebrandt og Niels Ploug.

Set, læst og hørt: Trine Christensen

Set, læst og hørt: Trine Christensen

Trine Christensen går på opdagelse i tyske antikvariater og mindes højesteretsdommer Ruth Bader Ginsburg, der i så mange år stod vagt om menneskerettighederne.

Opgøret med sexisme har ulmet længe

Opgøret med sexisme har ulmet længe

LEDELSE Jurister, kontorfolk, restaurationspersonale og andre faggrupper har længe været i gang med det opgør mod sexisme og krænkelser, der nu har ramt de politiske partier og medierne som en tsunami. Den nye virkelighed udgør en massiv udfordring for ledere på alle niveauer. 

Arbejdslivskonsulent: Lyt og lær, før du handler

Arbejdslivskonsulent: Lyt og lær, før du handler

LEDELSE Som leder skal du træne dig selv i at lytte uden at dømme eller handle med det samme. Ellers risikerer du unødigt at gøre gråzone-tilfælde til sager. Men hav samtidig regler på plads, der gør det klart for alle, hvornår noget er en sag.

Advokat: Det handler om tillid, tillid og tillid

Advokat: Det handler om tillid, tillid og tillid

LEDELSE Hvis der er stor tillid til, at ledelsen vil håndtere situationen på en ordentlig måde, vil flere sige fra over for sexistiske og krænkende kollegaer og samarbejdspartnere. 

Direktør i Lederne: Topledelsen sætter tonen for alle andre

Direktør i Lederne: Topledelsen sætter tonen for alle andre

LEDELSE Vi har alle et stort ansvar for at skabe en kultur, hvor sexchikane og krænkelser bliver helt uacceptabelt på danske arbejdspladser. Men topledelsen har et særligt ansvar for at gå foran som det gode eksempel og for at gøre en offensiv og seriøs indsats for at forebygge og gribe ind.

HR-direktør: En sund kultur er et langt, sejt træk

HR-direktør: En sund kultur er et langt, sejt træk

LEDELSE Dieselmotorvirksomheden MAN Energy Solutions satte sidste år gang i en proces, der skal gøre op med krænkelser på arbejdspladsen. Den indsats virker ekstra relevant i dag. Og den stiller krav til ledelsen om tydelighed, konsekvens og tålmodighed.

Indien er det nye Kina

Indien er det nye Kina

ØKONOMI Indien har under premierminister Narendra Modi udviklet sig i stadig mere autoritær, nationalistisk og selvbevidst retning. Det er i det lys, man skal se landets nye grønne strategiske partnerskab med Danmark. Indiens ambassadør opfordrer mindre danske virksomheder til at søge samarbejde med indiske partnere.

Substitut med stort ansvar

Substitut med stort ansvar

NYT JOB Lars Weiss får lidt over år i overborgmesterstolen i København efter Frank Jensens fald. I den periode skal han forhandle aftaler på plads, som lægger spor langt ud i fremtiden.

Nu vil både EU og USA stække it-giganternes magt

Nu vil både EU og USA stække it-giganternes magt

DIGITAL OMSTILLING It-giganterne er for alvor kommet i myndighedernes søgelys. Både i EU og USA er der lovgivning og retssager på vej, der skal stække den magt, en lille gruppe digitale platforme har fået over økonomien og samfundet.
 

ICDK: Californiens omstilling til elbiler kan inspirere Danmark

ICDK: Californiens omstilling til elbiler kan inspirere Danmark

GRØN OMSTILLING Californien har fuld fart på den grønne omstilling af transportsektoren og har i dag over 700.000 elbiler på vejene. Politiske tiltag, udbygning af ladeinfrastrukturen og diverse apps, der hjælper billisterne på vej, er blot nogle af de værktøjer, som har fået californiske indbyggere til at vælge elbilen til, fortæller Innovation Centre Denmark i Silicon Valley.

Tag ansvar for at lede i mellemrummene

Tag ansvar for at lede i mellemrummene

LEDELSE Offentlige ledere har incitament til at passe egen butik snarere end at bevæge sig ud i mellemrummene mellem forskellige afdelinger og siloer. Men der er behov for ansvarstagen i mellemrummene, hvis vi vil skabe sammenhæng for borgerne, skriver kommunaldirektør Jette Runchel.

Fremtidsforskere kortlægger EU’s risikolandskab

Fremtidsforskere kortlægger EU’s risikolandskab

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har afsløret betydelige svagheder i EU som fælleskab og i de 27 medlemslande. Nu skal den kollektive resiliens styrkes på fire centrale områder, lyder det i en analyse fra EU-Kommissionen.

EU-Kommissionens strategichef: Det har vi lært om unionens styrker og svagheder

EU-Kommissionens strategichef: Det har vi lært om unionens styrker og svagheder

INTERVIEW Coronakrisen har vist, at EU er mere socialt bæredygtigt end USA, mener Maros Sefcovic, der er ansvarlig for EU’s politiske strategiarbejde. Men når det gælder alt fra råmaterialer over medicin til microchips, er Europa strategisk sårbart. Det skal der laves om på med europæiske industrikonsortier, fortæller han i dette interview.

Set, læst og hørt: Jesper Brix

Set, læst og hørt: Jesper Brix

Jesper Brix forbereder sit møde med indonesisk kultur gennem litteraturen og anbefaler en glimrende podcast, der spørger, hvor godt vi egentlig kender vores nærmeste.

Nyt job: Wilbek rykker op

Nyt job: Wilbek rykker op

Ulrik Wilbek skal som ny formand for KL’s socialudvalg tage fat der, hvor det gør ondt: Behovene stiger, og på det specialiserede socialområde løber udgifterne år efter år fra budgetterne.

Pensionskasser klar med milliardinvesteringer i velfærd

Pensionskasser klar med milliardinvesteringer i velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Pensionskasser har i snart et årti investeret i miljø og klima. Nu afsætter flere og flere selskaber milliarder af kroner til sociale investeringer og byggeri af blandt andet friplejehjem. Vi skal både ”do business and do good”, siger Jon Johnsen, administrerende direktør for pensionskassen PKA.

Ekspert:  Pensionskasser lapper på velfærden

Ekspert: Pensionskasser lapper på velfærden

POLITIK OG VELFÆRD Pensionskasser betaler i stigende grad penge til danskere på førtidspension, dækker udgifter til fysioterapeuten og satser stort på forebyggelse. Selskaberne har en økonomisk interesse i at forebygge, vurderer professor i økonomi ved Aarhus Universitet, Torben M. Andersen. 

Kunderne og medlemmer ejer størsteparten af pensionskasserne

Kunderne og medlemmer ejer størsteparten af pensionskasserne

POLITIK OG VELFÆRD I mange brancher ejer aktionærer flertallet af virksomhederne. Men i pensionsbranchen ejer kunderne oftest deres eget pensionsselskab. Det kan mærkes: Når kunderne bestemmer, bliver investeringerne mere grønne – og mere sociale 

Den private velfærd fylder mere og mere i Danmark

Den private velfærd fylder mere og mere i Danmark

POLITIK OG VELFÆRD 33.000 børn bliver i dag passet af private. Antallet af elever i fri- og privatskoler sætter rekord. Fagbevægelsen tilbyder deres medlemmer lønforsikringer. Grænsen for offentlig og privat velfærd er under hastig forandring i disse år.

Fik du læst? Det grønne skrotproblem

Fik du læst? Det grønne skrotproblem

GRØN OMSTILLING Omstillingen til grøn energi er en succeshistorie, men der er en bagside. Affaldet fra kæmpevindmøller, solceller og hundredtusinder af elbiler kommer til at hobe sig op. Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, tager grundigt fat i den problemstilling i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Lovgivning som computerkode

Fik du læst? Lovgivning som computerkode

DIGITAL OMSTILLING I januar 2018 vedtog et samlet Folketing, at de danske myndigheder fremover er forpligtet til at lave såkaldt digitaliseringsklar lovgivning. Men kan vi gøre det, uden at forvaltningen af loven ændrer afgørende karakter? Det spørgsmål tager Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, fat om i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Naturfolk er broen til fremtiden

Fik du læst? Naturfolk er broen til fremtiden

DIGITAL OMSTILLING Naturfolk lever primitivt, mens det moderne menneske har formået at opbygge et højt niveau af kompleksitet. Eller hvad? Måske kan oprindelige kulturer faktisk give os nogle svar på, hvordan vi skal gå fremtiden i møde. Det skriver Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, om i denne artikel.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Euroland 2030

Fik du læst? Euroland 2030

GRØN OMSTILLING EU-samarbejdet er i bevægelse, og retningen er klar: Finanspolitikken, udenrigs- og sikkerhedspolitikken, skattepolitikken og arbejdsmarkedspolitikken bliver i varierende grad mere fælles. Hvor bringer det EU hen i 2030? Det giver europaredaktør Claus Kragh og Simon Friis deres bud på i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Power-to-x kan forandre Danmark

Fik du læst? Power-to-x kan forandre Danmark

GRØN OMSTILLING Danmark er ved at hejse de grønne sejl, men hvor bringer det os hen i 2030? Det giver Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, og europaredaktør Claus Kragh deres bud på i dette MM Special fra juni.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Stop digital selvfedme og kom ind i kampen

Stop digital selvfedme og kom ind i kampen

DIGITAL OMSTILLING Danmark er bagud med investeringer i de nye digitale teknologier som AI. Og langt bagud i forhold til det digitale kompetenceløft, vi har brug for. Momentum er nu.