Et ledelsesmanifest for vedvarende forandring af sundhedsvæsenet

KOMMENTAR: Regeringens ledelseskommission opfordrer alle 46.000 offentlige ledere til at formulere deres eget ledelsesgrundlag. Målet er i sidste ende at skabe mere værdi for borgerne. Her er mit bud. 

Ledelse i den offentlige sektor tjener mange formål. Det helt åbenlyse formål er, at man som leder går forrest for at sikre, at love og regler overholdes. For vores danske velfærdssamfund hviler på tillid.

Som borgere betaler vi vores skat i forventning om, at pengene går til god behandling på hospitalerne, at der bliver passet på vores børn og ældre osv.

Derfor er skandaler som dem, vi har set i SKAT, på ingen måder gratis. Det er afgørende at sikre gennemsigtighed og ordentlighed i forvaltningen af borgernes penge.

Men det er langt fra det eneste krav.

Forpligtelse til forandring

Offentlig ledelse tjener også et andet vigtigt formål, nemlig at drive forandring. Og dét optager mig som vicedirektør på Nordsjællands Hospital og projektdirektør for organisationen bag det nye superhospital i Nordsjælland.

Faktisk mener jeg, at man burde forpligte os offentlige ledere på at finde nye løsninger og føre dem ud i livet, ligesom man i dag forpligter os til at overholde regler og procedurer. Tænk f.eks. på, hvor stor værdi økonomiafdelingerne i den offentlige drift kunne skabe, hvis de i endnu højere grad systematisk identificerede projekter baseret på data og nye løsninger.

For mig er forandring selve omdrejningspunktet for offentlig ledelse og for det projekt, jeg har brugt de sidste 7 år af mit liv på.

Sæt høje ambitioner 

Min arbejdsplads er Region Hovedstaden. ”Den grønne og innovative metropol med høj vækst og livskvalitet, samt et sammenhængende sundhedsvæsen på internationalt topniveau”. Sådan lyder visionen, som i mine ører er særdeles ambitiøs. Det er ikke en ambition, man kommer sovende til. 

Nordsjællands Hospital har med et budget på 4,5 mia. kroner og en bar mark fået årtiers mulighed for at redefinere, hvad et hospital skal tilbyde borgerne i fremtiden. Går vi kompromisløst efter at skabe en ny type hospital, kan vi nå det internationale topniveau, regionen ønsker.

Gør vi, som vi plejer, risikerer vi, at hospitalet er forældet, før det åbner. Vi er eksempelvis nødt til at se kritisk på de krav, som blev stillet til de nye hospitaler i 2007. Det var året, hvor den første iPhone kom på markedet. Meget er sket siden.

Find stoltheden

Jeg vil altså lede for at skabe forandring. Men hvordan begynder jeg mit manifest? Ledelseskommissionen anbefaler, at jeg svarer på spørgsmålet ”Hvad ønsker jeg, at mine medarbejdere fortæller mig på min sidste arbejdsdag?”

Jeg tænker lidt over forskellige ord, men det er følelserne, jeg dvæler ved. Af stolthed og sammenhold.

Gid, mine medarbejdere siger, at de har været med til at skabe det største projekt i deres liv. At vi har gjort det sammen. At vi ikke er gået på kompromis, men har skabt det allerbedste resultat til borgerne. At vi med projektet har vist, at den offentlige sektor i Danmark kan gå forrest. At det har været fedt. Og ikke mindst at det har været meningsfuldt.

Inspirér

Så langt så godt. Næste skridt er ifølge kommissionen at besvare spørgsmålet ”Hvad mener jeg er vigtigst i min måde at drive ledelse på?”

Når man vil bryde med det etablerede og skabe noget nyt, kan man ikke alene lede efter regler og procedurer. Man må lede efter værdier. Inspirere.

Arbejdsmarkedet præges i stigende grad af generationer, der er drevet af formålet. Det gælder til dels min egen generation X og især de yngre generationer Y, også kaldet millennials, og Z, de digitalt indfødte. De kaster deres energi og kærlighed efter projekter med gode og tydelige formål, hvis man altså kan inspirere dem.

I vores tilfælde er det et megaprojekt til milliarder, men mere væsentligt er det et projekt, der giver mening, når man forklarer det over aftensmaden. Der findes masser af andre formål i det offentlige. Vi skal bare blive bedre til at finde dem. Det gør vi som ledere ved konstant at spørge os selv, hvorfor vi gør, som vi gør. Og inspirere vores medarbejdere ud fra et tydeligt, fælles værdisæt og stærke argumenter. Ellers lytter vores yngste medarbejdere ikke.  

Delegér

Delegering af ansvar er en anden vigtig værdi og et centralt værktøj i min ledelse. F.eks. opfordrer vi studenterne til at tage stilling til deres opgaver selvstændigt og rådgive deres kolleger. De er ikke ansat til at kopiere eller brygge kaffe.

For mig er det afgørende, at alle forlader projektet dygtigere, end da de kom, og at den udvikling er tydelig. Ikke blot for mig eller for dem selv, men også for omverdenen.

Et megaprojekt som vores kræver desuden, at der er styr på tusindvis af detaljer. Hvis jeg skal få projektet i mål, kan jeg ikke have en holdning til designet af årets julekort eller til vores opslag på Facebook. Men jeg og ledelsen står klar til at rådgive vores medarbejdere, når de har brug for det.

Efter et halvt til et helt år på arbejdspladsen kan jeg se, hvem der trives. Mange blomstrer. Men der er også nogle, som finder det stressende selv at skulle planlægge og prioritere i deres hverdag. De får svært ved at slå til hos os. Ærgerligt, men fair. 

Lyt, og vær nysgerrig

Nysgerrighed er en tredje værdi, der styrer min ledelse. Hvis vi skal skabe en ny type hospital, kræver det et team med samme tilgang, som vi hyldede på universitetet. Evnen til at undre sig – og at trives med i perioder at være lidt puzzled. Derfor er det i høj grad den evne, vi har kigget efter til jobsamtalerne.

Selvfølgelig skal folk have fri, men jeg forventer egentlig, at når man står i lufthavnen, i kø hos Netto eller til koncert, så gør man sig tanker som ”nu er der selvbetjeningskasser – kan man overføre det til noget andet”? Tyvstjæle med arme og ben – eller blive inspireret, om du vil – og overføre det til vores nye hospital. Det er en af de fornemste opgaver, vi har, når vi skal forvalte rammen på 4,5 mia.

I Danmark har vi en særlig mulighed for at udnytte den lave magtdistance, som vi fortæller vidt og bredt om i udlandet. En mulighed for at bringe flere nye ideer i spil, hvis vi som ledere viser anerkendelse, når vi bliver udfordret.

For nysgerrighed er afgørende for, at embedsmænd kan gøre deres indflydelse gældende. Hvad end vi skal bygge et nyt hospital, evaluere forbedringstiltag eller rådgive politikere. Så vi kan udvikle den undrende tilgang, vi lærte som studerende, til at skabe en stærk offentlig sektor for borgerne og forandre samfundet indefra.

Det er mit mål. Og nu er jeg klar til at skrive mit manifest.

Mit manifest

Jeg er leder, fordi jeg vil skabe forandring. For mig er det en kær pligt. Jeg drømmer om at gøre samfundet bedre ved at udvikle de bedste nye løsninger, der begejstrer borgerne. Ikke blot små justeringer af det eksisterende.

Jeg er drevet af formålet, og jeg ønsker at inspirere mine medarbejdere. Jeg gør mig både umage med at lytte og argumentere, for jeg vil nå frem til den bedste løsning hver gang. Af samme grund forventer jeg, at mine medarbejdere udfordrer mig. At de er nysgerrige og henter inspiration hos andre brancher. 

Jeg giver med glæde ansvar videre og står klar til at rådgive mit team, når der er brug for det. Man må gerne være uenig, så længe man er ambitiøs og arbejder hen mod det samme overordnede formål.

Man skal insistere på at skabe vedvarende værdifulde forandringer. Og man skal tro på, at den offentlige sektor kan gå forrest, hvis vi insisterer.



Henrik Schødts

Projektdirektør for Nyt Hospital Nordsjælland - et af de nye supersygehuse. Skriver i Mandag Morgen om de overvejelser, dilemmaer og beslutninger, der ligger bag indrettelsen af fremtidens velfærdsbygning.

LÆS MERE
Forrige artikel Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise? Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise? Næste artikel Unlock! Tid til at komme videre med Brexit Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Sådan vil det nye parlament  forandre EU’s klimapolitik

Sådan vil det nye parlament forandre EU’s klimapolitik

Europa-Parlamentet har fået en ny klimapolitisk akse, der strækker sig fra det yderste venstre til den liberale gruppe. Flere medlemslande presser også på for en mere ambitiøs klimapolitik. Men forvent ikke nogen klimarevolution. EU-landene overopfylder allerede de aftalte klimamål. Derfor vil der næppe komme de store systemændringer, som de mest klimabekymrede vælgere drømmer om.

10 træk der skaber en enestående medarbejder

10 træk der skaber en enestående medarbejder

KOMMENTAR: Enestående medarbejdere besidder ikke gudgivne personlighedstræk; de læner sig op ad nogle enkle hverdagsagtige følelsesmæssige kompetencer, som alle kan tage ind i deres repertoire. Her er 10 ting, det er værd at fokusere på.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Vores strukturer og systemer er blevet en narresut

Vores strukturer og systemer er blevet en narresut

KOMMENTAR: Har vi mennesker mistet evnen til at tilpasse os forandringer? Næppe. Men måske har de sidste hundrede års utroligt succesfulde samfundsudvikling gjort os mindre responsive. Og det presser os både som individer og i de fællesskaber, vi er en del af.