Et ledelsesmanifest for vedvarende forandring af sundhedsvæsenet

KOMMENTAR: Regeringens ledelseskommission opfordrer alle 46.000 offentlige ledere til at formulere deres eget ledelsesgrundlag. Målet er i sidste ende at skabe mere værdi for borgerne. Her er mit bud. 

Ledelse i den offentlige sektor tjener mange formål. Det helt åbenlyse formål er, at man som leder går forrest for at sikre, at love og regler overholdes. For vores danske velfærdssamfund hviler på tillid.

Som borgere betaler vi vores skat i forventning om, at pengene går til god behandling på hospitalerne, at der bliver passet på vores børn og ældre osv.

Derfor er skandaler som dem, vi har set i SKAT, på ingen måder gratis. Det er afgørende at sikre gennemsigtighed og ordentlighed i forvaltningen af borgernes penge.

Men det er langt fra det eneste krav.

Forpligtelse til forandring

Offentlig ledelse tjener også et andet vigtigt formål, nemlig at drive forandring. Og dét optager mig som vicedirektør på Nordsjællands Hospital og projektdirektør for organisationen bag det nye superhospital i Nordsjælland.

Faktisk mener jeg, at man burde forpligte os offentlige ledere på at finde nye løsninger og føre dem ud i livet, ligesom man i dag forpligter os til at overholde regler og procedurer. Tænk f.eks. på, hvor stor værdi økonomiafdelingerne i den offentlige drift kunne skabe, hvis de i endnu højere grad systematisk identificerede projekter baseret på data og nye løsninger.

For mig er forandring selve omdrejningspunktet for offentlig ledelse og for det projekt, jeg har brugt de sidste 7 år af mit liv på.

Sæt høje ambitioner 

Min arbejdsplads er Region Hovedstaden. ”Den grønne og innovative metropol med høj vækst og livskvalitet, samt et sammenhængende sundhedsvæsen på internationalt topniveau”. Sådan lyder visionen, som i mine ører er særdeles ambitiøs. Det er ikke en ambition, man kommer sovende til. 

Nordsjællands Hospital har med et budget på 4,5 mia. kroner og en bar mark fået årtiers mulighed for at redefinere, hvad et hospital skal tilbyde borgerne i fremtiden. Går vi kompromisløst efter at skabe en ny type hospital, kan vi nå det internationale topniveau, regionen ønsker.

Gør vi, som vi plejer, risikerer vi, at hospitalet er forældet, før det åbner. Vi er eksempelvis nødt til at se kritisk på de krav, som blev stillet til de nye hospitaler i 2007. Det var året, hvor den første iPhone kom på markedet. Meget er sket siden.

Find stoltheden

Jeg vil altså lede for at skabe forandring. Men hvordan begynder jeg mit manifest? Ledelseskommissionen anbefaler, at jeg svarer på spørgsmålet ”Hvad ønsker jeg, at mine medarbejdere fortæller mig på min sidste arbejdsdag?”

Jeg tænker lidt over forskellige ord, men det er følelserne, jeg dvæler ved. Af stolthed og sammenhold.

Gid, mine medarbejdere siger, at de har været med til at skabe det største projekt i deres liv. At vi har gjort det sammen. At vi ikke er gået på kompromis, men har skabt det allerbedste resultat til borgerne. At vi med projektet har vist, at den offentlige sektor i Danmark kan gå forrest. At det har været fedt. Og ikke mindst at det har været meningsfuldt.

Inspirér

Så langt så godt. Næste skridt er ifølge kommissionen at besvare spørgsmålet ”Hvad mener jeg er vigtigst i min måde at drive ledelse på?”

Når man vil bryde med det etablerede og skabe noget nyt, kan man ikke alene lede efter regler og procedurer. Man må lede efter værdier. Inspirere.

Arbejdsmarkedet præges i stigende grad af generationer, der er drevet af formålet. Det gælder til dels min egen generation X og især de yngre generationer Y, også kaldet millennials, og Z, de digitalt indfødte. De kaster deres energi og kærlighed efter projekter med gode og tydelige formål, hvis man altså kan inspirere dem.

I vores tilfælde er det et megaprojekt til milliarder, men mere væsentligt er det et projekt, der giver mening, når man forklarer det over aftensmaden. Der findes masser af andre formål i det offentlige. Vi skal bare blive bedre til at finde dem. Det gør vi som ledere ved konstant at spørge os selv, hvorfor vi gør, som vi gør. Og inspirere vores medarbejdere ud fra et tydeligt, fælles værdisæt og stærke argumenter. Ellers lytter vores yngste medarbejdere ikke.  

Delegér

Delegering af ansvar er en anden vigtig værdi og et centralt værktøj i min ledelse. F.eks. opfordrer vi studenterne til at tage stilling til deres opgaver selvstændigt og rådgive deres kolleger. De er ikke ansat til at kopiere eller brygge kaffe.

For mig er det afgørende, at alle forlader projektet dygtigere, end da de kom, og at den udvikling er tydelig. Ikke blot for mig eller for dem selv, men også for omverdenen.

Et megaprojekt som vores kræver desuden, at der er styr på tusindvis af detaljer. Hvis jeg skal få projektet i mål, kan jeg ikke have en holdning til designet af årets julekort eller til vores opslag på Facebook. Men jeg og ledelsen står klar til at rådgive vores medarbejdere, når de har brug for det.

Efter et halvt til et helt år på arbejdspladsen kan jeg se, hvem der trives. Mange blomstrer. Men der er også nogle, som finder det stressende selv at skulle planlægge og prioritere i deres hverdag. De får svært ved at slå til hos os. Ærgerligt, men fair. 

Lyt, og vær nysgerrig

Nysgerrighed er en tredje værdi, der styrer min ledelse. Hvis vi skal skabe en ny type hospital, kræver det et team med samme tilgang, som vi hyldede på universitetet. Evnen til at undre sig – og at trives med i perioder at være lidt puzzled. Derfor er det i høj grad den evne, vi har kigget efter til jobsamtalerne.

Selvfølgelig skal folk have fri, men jeg forventer egentlig, at når man står i lufthavnen, i kø hos Netto eller til koncert, så gør man sig tanker som ”nu er der selvbetjeningskasser – kan man overføre det til noget andet”? Tyvstjæle med arme og ben – eller blive inspireret, om du vil – og overføre det til vores nye hospital. Det er en af de fornemste opgaver, vi har, når vi skal forvalte rammen på 4,5 mia.

I Danmark har vi en særlig mulighed for at udnytte den lave magtdistance, som vi fortæller vidt og bredt om i udlandet. En mulighed for at bringe flere nye ideer i spil, hvis vi som ledere viser anerkendelse, når vi bliver udfordret.

For nysgerrighed er afgørende for, at embedsmænd kan gøre deres indflydelse gældende. Hvad end vi skal bygge et nyt hospital, evaluere forbedringstiltag eller rådgive politikere. Så vi kan udvikle den undrende tilgang, vi lærte som studerende, til at skabe en stærk offentlig sektor for borgerne og forandre samfundet indefra.

Det er mit mål. Og nu er jeg klar til at skrive mit manifest.

Mit manifest

Jeg er leder, fordi jeg vil skabe forandring. For mig er det en kær pligt. Jeg drømmer om at gøre samfundet bedre ved at udvikle de bedste nye løsninger, der begejstrer borgerne. Ikke blot små justeringer af det eksisterende.

Jeg er drevet af formålet, og jeg ønsker at inspirere mine medarbejdere. Jeg gør mig både umage med at lytte og argumentere, for jeg vil nå frem til den bedste løsning hver gang. Af samme grund forventer jeg, at mine medarbejdere udfordrer mig. At de er nysgerrige og henter inspiration hos andre brancher. 

Jeg giver med glæde ansvar videre og står klar til at rådgive mit team, når der er brug for det. Man må gerne være uenig, så længe man er ambitiøs og arbejder hen mod det samme overordnede formål.

Man skal insistere på at skabe vedvarende værdifulde forandringer. Og man skal tro på, at den offentlige sektor kan gå forrest, hvis vi insisterer.



Henrik Schødts

Projektdirektør for Nyt Hospital Nordsjælland - et af de nye supersygehuse. Skriver i Mandag Morgen om de overvejelser, dilemmaer og beslutninger, der ligger bag indrettelsen af fremtidens velfærdsbygning.

LÆS MERE
Forrige artikel Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise? Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise? Næste artikel Unlock! Tid til at komme videre med Brexit Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Er der opstået en usund symbiose  mellem ministeren og departementschefen?

Er der opstået en usund symbiose mellem ministeren og departementschefen?

Alle nyere politiske skandalesager har en fællesnævner. Den hedder systemet, og Inger Støjbergs sag om adskillelse af asylpar er ingen undtagelse. Derfor må vi kaste et kritisk blik på systemet, mener de tidligere departementschefer Peter Loft og Jørgen Rosted. Vås, siger manden bag udredningen af embedsapparatet, Bo Smith.

Corona-app er det perfekte overvågningsvåben

Corona-app er det perfekte overvågningsvåben

Når den danske app til at spore covid-19-smittede lanceres i juni, vil der være taget behørige hensyn til borgernesprivatliv og personlige data, for vi er nervøse for, at en app, der indføres for at sikre vores sundhed, kan vise sig at være et redskab til overvågning. I andre dele af verden er den frygt yderst velbegrundet.

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

KOMMENTAR: Flere internationale investorer mener, at innovative virksomheder opstår i krisetider. Coronakrisen er ikke anderledes. Derfor investerer internationale investorer stadig i innovative startupvirksomheder. Og flere mener, at det danske startupmiljø er interessant.

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

I det offentlige er møderne mere strukturerede, og mødedeltagerne kommer oftere til tiden end i det private, viser ny undersøgelse. Det private erhvervsliv kunne lære rigtig meget af det offentlige, mener mødeekspert.

En radikal vision om et cirkulært Ikea

En radikal vision om et cirkulært Ikea

Space10 er Ikeas ”hemmelige” udviklingsafdeling i København. Et lille designlaboratorium, der leverer ideer, scenarier og prototyper for fremtidens måder at leve og forbruge på. Mange af visionerne udfordrer radikalt Ikeas sædvanlige forretningsmodeller.

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Mikkel Bogh udforsker digitale kulturoplevelser på Youtube og videokunstplatformen DIS.art og rækker ud mod verden ad musikkens veje.

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

Hvis offentlige bygherrer stillede lige så håndfaste krav til bæredygtighed som de private, ville det flytte byggerier for mange milliarder i grøn retning. Hver tredje krone i det private byggeri investeres med krav om bæredygtighed. De offentlige nybyggerier halter langt bagud: 94 procent bygges i år uden bæredygtighedscertificering.  

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Klimaet må vente to år endnu på lovkrav om bæredygtighed i byggeriet. Boligminister Kaare Dybvad Bek vil lade både offentlige og private bygherrer tilslutte sig en frivillig bæredygtighedsstandard, før han i 2022 vil sætte arbejdet igang for at gøre den bindende. Indtil da vil ministeren ikke kræve, at hverken kommuner, regioner eller statslige institutioner bygger bæredygtigt, medmindre de selv synes, de har råd til at prioritere det.   

Gavner AI borgeren eller systemet?

Gavner AI borgeren eller systemet?

Hvem vinder, når det offentlige tager kunstig intelligens i brug? Er det borgerne, som kan blive betjent hurtigere og mere præcist og kvalificeret – eller bliver det snarere myndighederne, der kan overlade kontakten med borgerne til chatbots og lade maskinen om at træffe afgørelser?

Techgiganter vandt kampen om corona-app

Techgiganter vandt kampen om corona-app

KOMMENTAR: Politisk aftale om sporingsapp rummer masser af rigtige hensyn til borgernes privatliv. Og den viser tydeligt, at Google og Apple sidder på magten over den digitale infrastruktur.

Den globale sundhed styres af mænd

Den globale sundhed styres af mænd

Magten over den globale sundhed er koncentreret blandt mænd i de rige vestlige lande. Syv ud af ti ansatte i sundhedssektoren er kvinder. Men mænd sidder på syv ud af ti topposter i de store, globale sundhedsorganisationer. En skævhed, der bør stoppe nu, mener ligestillingsforkæmpere, for coronakrisen har vist betydningen af at have kvindelige ledere med helt i front, hvis der skal reddes menneskeliv.

Her er pengene til den grønne omstilling

Her er pengene til den grønne omstilling

Finanssektoren har efter eget udsagn investeringsvillig kapital til alle hjørner af den grønne omstilling. Regeringen og embedsapparatet får travlt med at bane vejen for, at den grønne kapital kan finde vej til de rette grønne projekter. Claus Kragh har talt med formanden for det finansielle klimapartnerskab.

Klimakampen splitter rød blok

Klimakampen splitter rød blok

ANALYSE: Regeringens klimaplan skal give Danmark to globalt banebrydende vindøer. Investorer klar med 400 millioner kroner i udviklingskapital til øen i Nordsøen, som kommer til at hedde VindØ. Energi- og klimaministeren går hårdt i rette med mærkesag fra De Radikale, Klimarådet og de grønne NGO’er.

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

Digital undervisningssystemer kan forhåbentlig bløde op på Sydkoreas meget formelle og meget krævende undervisningssystem. Danske leverandører kan tilbyde læring med udgangspunkt i kreativitet og leg – og en højere grad af ansvar for egen læring.

Kriseledelse mellem politik og faglighed

Kriseledelse mellem politik og faglighed

KOMMENTAR: Når ledere skal handle i kriser, bliver det ofte uden at kunne læne sig op ad velkendte strategier og tunge analyser. Politikere skal samtidig tage hensyn, som kan være i modstrid med sagkundskabens anbefalinger. Og det er helt legitimt, skriver fhv. departementschef Bo Smith.

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Den maritime sektor står foran en gigantisk omstilling. I de hjemlige farvande skal færgerne sejle på strøm fra vindmøller. På verdenshavene skal fremtidens containerskibe bæres frem af nye, grønne brændstoffer fremstillet af vindmøllestrøm fra havvindmølleparker. Men skal visionen blive til virkelighed, kræver det både nationalt mod og global enighed. 

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Teaterdirektør Anna Malzer har grint og grædt til moderne ungdomsserie, og når tiden er inde til det igen, skal hun til koncert med dansk hybrid mellem Leonard Cohen og kultrapperen Nas.

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Siden 2018 har alle nye love skullet udformes efter en række principper, der gør det lettere at administrere loven digitalt – det kaldes digitaliseringsklar lovgivning. En ny rapport viser dog, at det stadig kniber med at få tænkt de nye retningslinjer ind i lovgivningsarbejdet.

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Mange afgørelser i det offentlige bygger i dag på skøn, og beslutninger træffes igennem samtaler og forhandlinger mellem sagsbehandlere og borgeren. Hvis man i stedet vil benytte kunstig intelligens i administration, kræver det, at principperne bag afgørelserne kan sættes på en formel. Men kan man gøre det, uden at borgernes rettigheder forandres?

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

Kan algoritmer bruges til at støtte socialrådgivere, der arbejder med underretninger om udsatte børn? Et nyt dansk pilotprojekt undersøger, om det overhovedet giver mening at bruge kunstig intelligens til personsager på socialområdet.

Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed

Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed

KOMMENTAR: Coronakrisen er en forløber, en øvelse, om man vil, for noget meget vigtigere og vanskeligere. Nemlig den ledelsesmæssige håndtering af den klima- og bæredygtighedsudfordring, som hele verden står over for, og som kræver nyt lederskab på alle niveauer, skriver Steen Hildebrandt.

Turismen er i frit fald

Turismen er i frit fald

NY VIDEN: Coronavirussen har ifølge FN’s turistagentur skabt den største krise for den globale turisme siden 1950. I det værste scenarie vil turistaktiviteten i 2020 falde med næsten 80 procent i forhold til 2019.

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

KOMMENTAR: Det er en skræmmende tanke, at data og automatiseringer i fremtiden vil afløse menneskelige sagsbehandlere. Men robotter kan også være borgerens værn mod bias og politisk indblanding.

Nyt job: Marie Hansen skal understøtte en fornyelse af folkestyret

Nyt job: Marie Hansen skal understøtte en fornyelse af folkestyret

Efter seks år som departementchef i Kulturministeriet overtager Marie Hansen nu posten som direktør for Folketinget. Hansen skal betjene Folketingets præsidium og understøtte de forløb, der nu sættes i gang for at gentænke og styrke demokratiet. 

Frygten for anden bølge  – af arbejdsløsheden

Frygten for anden bølge – af arbejdsløsheden

I første uge af maj faldt arbejdsløsheden for første gang siden coronakrisens start. Økonomer frygter dog, at det kun er afslutningen på første bølge. Til sommer kan arbejdsløshedens anden bølge komme. Og den kan vare flere år.

Brug visualiseringer til de komplicerede budskaber

Brug visualiseringer til de komplicerede budskaber

Der bliver talt og skrevet utroligt meget om coronakrisen og klimakrisen – to abstrakte og uhåndgribelige kriser, som kræver, at vi ændrer vores adfærd. Hvis adfærdsændringen skal lykkes, er der få ting, der hjælper så meget som en visualisering.

Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

KOMMENTAR: Danmark er ved at genåbne efter coronanedlukningen. Nu kommer den uundgåelige diskussion om, hvad der set i retrospektiv var det rigtige at gøre, skriver CBS-forsker Camilla Sløk.

En bygning skal holde i mange hundrede år og kunne genbruges igen og igen

En bygning skal holde i mange hundrede år og kunne genbruges igen og igen

En mere klimavenlig byggebranche kræver en helt ny tankegang, hvor fokus på pris per kvadratmeter viger for et nyt kongemål: CO2-udledning per kvadratmeter i hele bygningens levetid. Lykkes det at få det mål ind i alle dele af byggeriet, så kan branchen blive en betydelig bidragyder til klimakampen. Det kræver nye standarder, benhårde regler og frivillig indsats fra branchen selv. 

Set, læst og hørt: Thomas Egebo

Set, læst og hørt: Thomas Egebo

Administrerende direktør i Energinet, Thomas Egebo, har læst tankevækkende bog om organisering i en uforudsigelig verden og anbefaler kontrafaktisk tv-serie om et USA, hvor Tyskland og Japan vandt krigen.

Økonomien skal vækkes til live med grønne værktøjer

Økonomien skal vækkes til live med grønne værktøjer

Regeringen er klar til genstart af samfundsøkonomien. Men hvordan sætter man gang i økonomien i et samfund, hvor borgerne skal holde afstand og frygter smitte? Og hvordan spiller det sammen med ambitionerne om store CO2-reduktioner? 

Slidte boligblokke er nøglen til beskæftigelse og CO2-besparelser

Slidte boligblokke er nøglen til beskæftigelse og CO2-besparelser

Regeringen vil øremærke 30 milliarder til energirenoveringer af almennyttige boliger frem til 2026. Det kan sende tusinder i beskæftigelse allerede i år – og både reducere boligernes udgifter til varme og deres udledning af CO2. ”Det eneste fornuftige,” lyder vurderingen fra en professor med ekspertise i byggeri og miljø, siger professor Michael Havbro Faber fra Institut for By, Byggeri og Miljø ved Aalborg Universitet. 

Merkel klar til at fordoble EU's budget

Merkel klar til at fordoble EU's budget

Angela Merkel er genindtrådt i rollen som EU’s centrale politiker på grund af coronakrisen, og fordi hendes hjemlige politiske generationsskifte er gået i vasken. Nu er Tysklands kansler angiveligt klar til at fordoble EU’s budget for at sikre solidariteten mellem nord og syd i EU.

Svære udfordringer venter Mette Frederiksen efter coronakrisen

Svære udfordringer venter Mette Frederiksen efter coronakrisen

Socialdemokratiet tordner frem i meningsmålingerne midt i en af Danmarks største sundheds- og økonomikriser i nyere tid. Men forude venter en stribe svære udfordringer og udskudte reformer, som kan vende optur til nedtur for statsminister Mette Frederiksen.

Sundhedsfaglighed på prøve

Sundhedsfaglighed på prøve

KOMMENTAR: Gennem hele coronakrisen har vi klynget os til troen på sundhedsfagligheden og suget hver en ny melding til os. Men er de sundhedsfaglige modeller rent faktisk for politisk og økonomisk skrøbelige til den tillid? Og forsvandt der alt for mange forbehold undervejs?

Fælles gods eller evig kamp

Fælles gods eller evig kamp

Når samfundet atter er åbnet op, vil vi blive konfronteret med spørgsmålet, om vi i Danmark også kan stå sammen, når det gælder andre vigtige udfordringer. Eller om vi hurtigt vil falde tilbage i nådesløs kamp for særinteresser.