Da Dieselskandalen ramte VW i efteråret 2015, gjorde det ondt. Bilindustrien og ikke mindst VW er fundamentet for den sunde tyske økonomi. Derfor gjorde det nas i topledelsen og i hele den tyske folkesjæl. Men der gik ikke lang tid, før CEO Martin Winterkorn var fortid.

I 2001 afslørede EU-Kommissionen, at der havde været et ulovligt kartelsamarbejde mellem SAS og Maersk Air. Det kostede en bøde på 100 millioner kr. Der gik ikke ret mange dage, før A.P. Møller-Mærsk reagerede. Maersk Airs bestyrelsesformand, Bjarne Hansen, valgte at fratræde som skibsreder og overtog posten som leder af Maersk Lines aktiviteter i Asien. CEO’en for Maersk Air, Ole Dietz, fratrådte også. Den viceadministrerende direktør fra SAS, Vagn Sørensen, tog også konsekvensen og stoppede.

De ofrede sig for at sikre, at tilliden til deres virksomheder blev genskabt. I oldtiden ofrede man konger i lange perioder med tørke for at få regn. Men hvis det kun var en træl, der blev ofret, ville det kun give få dråber regn. Der er stor symbolsk værdi i at foretage ofringer. Også i dag. Jo større offer, desto større værdi.

Danske Bank kæmper stadig med skandalen i Estland. Der er indtil nu ikke ofret nogen ledende medarbejder. I stedet for har bestyrelsesformanden, Ole Andersen, meddelt, at der er igangsat to undersøgelser, og at alle sten vil blive vendt i den forbindelse. 

Det afgørende spørgsmål er, hvorfor der ikke blev reageret allerede i december 2013, da en whistleblower henvendte sig til direktionen.

Der er ingen, som ved, hvorfor der gik fire år, før der blev reageret. Det var kun, fordi Berlingske fik gravet historien frem, at den kom til at se dagens lys.

Både Finanstilsynet og advokatfirmaet Bruun & Hjejle er i gang med at finde ud af, hvad der er sket. En pikant detalje er, at Finanstilsynets formand, Henrik Ramlau-Hansen, har været med i den øverste ledelse af Danske Bank, mens hvidvaskningen foregik. Han har erklæret sig selv for inhabil i sagen, men det mener erhvervsminister Brian Mikkelsen ikke er noget problem. Normalt er der stor tillid til Finanstilsynet i den slags sager, men det er en vanskelig sag.

Danmark er et lille land, og vi kender hinanden på kryds og tværs. Her havde det været passende, hvis man havde bedt myndigheder fra eksempelvis Norge eller Sverige om at varetage denne opgave.

Låg på sagen

Der kan være mange grunde til, at sagen ikke er kommet videre. En medarbejder fra banken har sendt en rapport til den direktør, som var ansvarlig for kredit- og risikostyring. Også chefen for Danske Bank i Baltikum fik rapporten, og chefen for hvidvaskkontrollen i Danske Bank samt den interne revision modtog også den omtalte rapport.

Det er grotesk, at der ikke blev reageret. Hver enkelt af de fire sidder i en position, hvor det er uforeneligt med deres ansvarsområde at se gennem fingre med en rapport, der omtaler så graverende forhold. Og når whistlebloweren har sendt til alle fire, burde det give en høj grad af sikkerhed for, at der blev sat en stopper for den uheldige hvidvaskning.

Det er ukendt, om en af de fire rapporter er gået videre i hierarkiet. Hvis det viser sig, at det er sket, og der blot er lagt låg på sagen, så er der er en chef, der ikke bør være ansat i Danske Bank.

Katten i sækken

Tilbage i 2006 købte Danske Bank den finske Sampo Bank, der havde en stribe filialer i Estland. Hvidvaskningskunderne er således kommet med i handlen, og her har Danske Bank tilsyneladende ikke været dygtig nok til at undersøge, om der er kommet nogen med, som ikke burde være kunder i en ’redelig’ bank.

Ulykkerne går således mange år tilbage, men det er først nu, at de vælter over Danske Bank. VW, Mærsk og SAS reagerede hurtigt og præcist med en ofring i toppen af pyramiden. Danske Bank vælger at undersøge tingene først. “Ansvaret kan ikke gradbøjes. Enten tager man hele ansvaret, eller også gør man det ikke,” sagde Bjarne Hansen i et interview med Ekstra Bladet om kartelsagen tilbage i 2001.

Det bliver nødvendigt for Danske Bank at ofre en ledende medarbejder for at få den estiske skandalesag lagt bag sig. Ansvaret skal placeres. Jo lavere niveau, ansvaret bliver placeret på, desto større usikkerhed vil der være om, hvorvidt sagen bliver lukket.