EU-eliten er sin egen værste fjende

DANMARKS FREMTID I EU: Uanset hvor meget man prøver at lukke øjnene, er den manglende folkelige opbakning og EU’s voksende legitimitetskrise et faktum. Det skal vi pro-europæere forstå og handle ud fra.

”Vi stemte ‘leave’ for at vise eliten, at vi har fået nok af dem,” lød det i en fiskehandel i den engelske by Havering efter Brexit-afstemningen ifølge Politiken. I denne lidt søvnige forstad til London satte 70 pct. kryds ved ”leave” den 23. juni.

Det er mere end et venligt vink med vognstangen. Vælgerne har inden for de seneste ni måneder sagt nej til den nuværende kurs i EU-samarbejdet ved afstemninger i Danmark, Holland og Storbritannien.

Hvis EU skal overleve og komme styrket ud af det europæiske ’annus horribilis’, kræver det, at Europas meningsdannede eliter vågner af deres gulstjernede Tornerosesøvn.

Vi, der fortsat er overbeviste tilhængere af det europæiske fællesskab, må erkende, at vi ikke har så mange af vores medborgere med os, som vi kunne ønske. Og at vores store idealistiske visioner og ideer om et fælles Europa af alt for mange europæere konkret opleves som et stort bureaukratisk monster, som står i spidsen for at gennemføre nedskæringer på velfærden.

Blogserie: Hvad vil Danmark i Europa?

Det nuværende EU-projekt er blevet stadig mere afkoblet fra befolkningerne. Og hvad værre er, så er jeg i tvivl om, hvorvidt flertallet af EU-eliten faktisk har forstået behovet for at sikre den folkelige opbakning og er villige til at kæmpe for den.

Eliten retter skytset forkert

Som EU-tilhænger er jeg efterhånden mere bange for jubeloptimiske EU-fans, end jeg er for den voksende gruppe af skeptiske EU-pessimister.

Når man lytter til de stærke EU-stemmer, synes hovedbudskabet at være ”My way or the highway”. De skeptiske befolkninger bliver afvist, fordi de for dumme til at forstå, hvad det hele handler om, fordi de er forført af populistiske politikere, eller fordi de stemmer af de forkerte årsager.

Landets mest fremtrædende EU-ekspert, professor Marlene Wind, har således kaldt skeptiske danskere for ”pinagtige fedtspillere”, britiske ”leave”-vælgere er sommeren over blevet beskyldt for at være racister, tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen kræver, at man dropper brugen af folkeafstemninger, og utallige meningsdannere har ivrigt forsøgt at tørre ansvaret af på nationalstaterne og nationale parlamentarikere som dem, der alene har svigtet.

Men de velmenende pro-europæere retter deres pistoler og kanoner den forkerte vej. De burde i stedet se indad. Reelt er det de EU-tilhængere, der forsøger at tale om de konkrete problemer, dem, der udtrykker vilje til at ændre den politiske kurs, og endelig dem, der forsøger at starte samtalen med skeptikerne, der tager ansvaret på sig.
Den manglende folkelige opbakning og voksende legitimitetskrise er et faktum, uanset hvor meget man end prøver at lukke øjnene. Det er eliten, som taler udenom, som tror, at man kan skræmme skeptikerne på bedre tanker, og som argumenterer for, at EU bare skal fortsætte med same procedure as last year; det er dem, der fralægger sig ansvaret.

Jubeloptimismen gør flere skeptiske

Jo mere de politiske meningsdannere giver den gas med den unuancerede europæiske jubeloptimisme, og jo mindre man tør indrømme, at der eksisterer en række konkrete problemer, desto større vil EU-skepsissen vokse sig. Eliten kan ikke skræmme skepsis ud af folk. Folket kan ikke presses med økonomiske bundlinje-argumenter og skal slet ikke tales ned til med ’nødvendighedens politik’.

EU-projektets fremtidige succes er afhængig af en større folkelig legitimitet, og den kan kun skabes ved at tage skeptikernes klager alvorligt. Punktum.

Jeg forstår godt, at det ikke nødvendigvis er nemt at imødekomme skeptikerne og tage deres bekymringer alvorligt. Hvis man i årevis har færdedes på de bonede gulve i Bruxelles, er blevet født med gule stjerner på sokkerne, eller er vokset op med EU som fredens projekt, så virker enhver imødekommenhed over for skeptikerne som et knæfald for EU-modstanden.

Særligt den ældre generations ubetingede forkærlighed for det europæiske projekt har jeg stor sympati for – de voksede op i skyggen af 2. verdenskrig med EF og senere EU som et fredsprojekt; de oplevede Danmark cementere vores orientering mod vest med EF-medlemskabet og mærkede, hvordan EF bidrog til den positive økonomiske udvikling i 1960’erne og 1970’erne.

EU’s mange gode tiltag og positive betydning fortjener afgjort en mere fremtrædende rolle hos mange danske politikere og deres kolleger i de nationale parlamenter over hele Europa. Det bør give anledning til stolthed, når EU’s danske konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, tager kampen op med Apple, Google og andre multinationale giganter. På samme måde kunne man også ønske sig en mere nuanceret og til tider mere positiv mediedækning. Men lige meget hvor pænt EU-tilhængere taler om EU, vil det hverken få problemerne eller skeptikerne til at forsvinde.

EU er ikke og bliver heller ikke perfekt af, at vi undlader at reformere systemet, tilpasse samarbejdet til tidens udfordringer og finder nye veje. Som det så flot hedder sig på latin: ”Errare humanum est” eller på godt dansk: ”Det er menneskeligt at fejle”. Sådan er det også med EU, der jo blot er en sammenslutning af mennesker fra mange forskellige lande.

Her er også masser af fejl, som skal fikses, og det nytter ikke at ignorere denne fejlbarlighed i projektet.

De meget virkelige problemer

Problemerne, som det europæiske samarbejde har skabt, er meget virkelige, meget konkrete og meget dybtfølte.

Arbejdskraftens frie bevægelighed lægger et nedadgående pres på især de ufaglærtes løn og arbejdsvilkår i Vesteuropa, Stabilitets- og vækstpagtens skruetvinge på medlemsstaternes budgetter har forværret krisetilstandene i Sydeuropa, og den frie adgang til danske velfærdsydelser har udfordret vores universelle velfærdsmodel.

Et meget aktuelt eksempel dukkede op denne sommer, hvor ny EU-lovgivning med det såkaldte ”skatteundgåelsesdirektiv” alene sætter regler, der er svagere end den nuværende danske lovgivning mod bekæmpelse af skattesnyd. Samtidig vil det nye direktiv kun i meget begrænset omfang sikre EU-landene mod skuffeselskaber, og det afskriver tanken om strengere sanktioner over for banker, der gentagne gange understøtter denne kriminelle adfærd.

Det er et direktiv, der næsten ender med at være ét skridt frem og to tilbage i kampen mod spekulation i skattely.

EU er en kampplads

Man skal huske på, at de nævnte sager er politisk besluttede og dermed også har politiske flertal bag sig, både i EU-parlamentet, Europa-kommissionen og EU’s ministerråd. Som oftest har EU-lovgivning været igennem en årelang grundig, demokratisk proces, som de færreste EU-borgere dog opdager.

På den baggrund kan det aldrig være nogen naturregel, at alle partier uanset farve partout skal bakke om disse tiltag for at være EU-konstruktive. EU er en kampplads, hvor man naturligvis hverken kan eller skal være enige om alt. Kronisk europæisk jubeloptimisme giver ingen mening. Derfor bør skepsissen også være en helt naturlig del af ethvert hjørne af den europæiske diskussion.

Vi EU-tilhængere bør ærligt erkende disse problemer og derfor anlægge en ny kurs i EU-politikken. Det siger jeg ikke, fordi jeg er blevet forført af populisterne eller formørket af de triste afstemningsresultater. Det gør jeg alene, fordi jeg tror på EU og gerne vil have, at EU også eksisterer, når min søn bliver voksen om 20 år. Projektets videreførelse og succes er betinget af den demokratiske folkelige forbindelse.

Tid til radikal forandring?

Elitens tro på, at EU kan fortsætte den nuværende kurs og fortsat vende ryggen til befolkningerne, vil være lig med begyndelsen på EU’s endeligt. Det er nok lykkedes de sidste 30 år, men med Brexit-afstemningen synes modstanden at få mere drastiske konsekvenser.

Svaret skal komme prompte, respektfuldt og radikalt. Tysklands hårdtprøvede kansler, Angela Merkel, sagde i en tale umiddelbart efter Brexit-afstemningen:

”Vi må sikre, at borgerne føler, hvordan Den Europæiske Union bidrager til at forbedre deres daglige liv”.

Det er en opgave, som kræver, at man lytter, at man er villig til at flytte fokus, og at man har modet til at reformere de bestående institutioner.

EU skal sætte medlemslandene i stand til at håndtere den negative side af globaliseringen og den stigende globale ulighed.
Den første af to radikale etaper handler om at flytte fokus væk fra det indre marked, arbejdskraftens frie bevægelighed og den stramme økonomiske styring med Vækst- og stabilitetspagten. I stedet skal fokus være på at sikre, at multinationale virksomheder betaler skat, at Europas arbejdere sikres mod social dumping og løndumping og endelig, at der igen kommer kontrol med bevægelserne over EU’s ydre grænser.

Anden etape handler om at skabe en større respekt for Europas borgere, hvor udgangspunktet for EU er, at alle beslutninger skal træffes tættest muligt på borgerne. Selv om det ikke lyder særlig sexet, så skal det gamle nærhedsprincip vækkes til live, hvilket kræver en klar kompetencefordeling, hvor det tydeliggøres, at:


  • EU ikke skal blande sig i velfærdsrettigheder.

  • der indføres obligatorisk, tidlig inddragelse af de nationale parlamenter.

  • man opnår indskrænkelse af den proaktive rolle, som både Europa-kommissionen og EU-domstolen i dag spiller. Nærheden skal genskabes som et bærende princip.


Vi kan kun redde EU med åbne øjne og en konstruktiv kritik. Det kræver en elite, der indrømmer, at EU ikke er perfekt, at den anerkender, at de problemer, som borgerne oplever, er virkelige, og at de løses, og sidst men ikke mindst en erkendelse af, at EU-samarbejdets fremtid er afhængig af, at man genskaber en folkelig opbakning.

Forrige artikel Medierne står ikke over domstolene Næste artikel Når kvindekamp og klimaforandringer hænger sammen
En lukket valgfest: Hvorfor stemmer de ikke?

En lukket valgfest: Hvorfor stemmer de ikke?

POLITIK OG VELFÆRD Danskerne har noget nær verdensrekord i demokratisk deltagelse. Men fire grupper holder sig alt for ofte væk fra stemmeboksen: unge, indvandrere og efterkommere, kortuddannede og personer uden for arbejdsmarkedet. Her kommer deres egne forklaringer på hvorfor. De kan måske rumme nøglen til en løsning. 

Fest, fællesskab og nålestikskampagner skal få flere ind i valglokalet

Fest, fællesskab og nålestikskampagner skal få flere ind i valglokalet

POLITIK OG VELFÆRD Der er mangel på viden om, hvad der virker, når regioner og kommuner forsøger at gøre en indsats for at få alle med til de lokale valg. Tænketanken Mandag Morgen har samlet en stribe gode ideer og konkrete tiltag, der har vist sig at virke. De fleste tiltag er både enkle og billige.

Et anlæg i den saudiarabiske ørken skal katapultere grøn brint

Et anlæg i den saudiarabiske ørken skal katapultere grøn brint

GRØN OMSTILLING Der er et evindeligt dilemma: Hvis man skal producere grøn brint i stor skala, kræver det, at der er et marked og en bekostelig infrastruktur. I Neom, en fremtidig megaby i Saudi-Arabien, tror investorer, at de kan levere både hønen og ægget med et projekt, der minder meget om de danske power-to-x-planer. 

Direktør for patienternes gode liv

Direktør for patienternes gode liv

POLITIK OG VELFÆRD Godt 36.000 medarbejdere i Region H har på 11 sygehuse sat lighedstegn mellemsundhed og behandling. Det har reduceret dødeligheden efter kræft og hjertesygdomme. Nu skal de også hjælpe patienterne tilat leve gode liv - nogle endda med kroniske sygdomme. Den kulturændring skal regionens nye direktør stå i spidsen for.

Nu skal teknikken designes modulært

Nu skal teknikken designes modulært

DIGITAL OMSTILLING B&O har netop lanceret en ny mobil højttaler, der er designet til at holde mange år – selvom den teknologiske udvikling løber hastigt videre. Apparatet er modulært opbygget, så delene let kan repareres eller udskiftes i takt med, at nye digitale formater og software stiller andre krav til elektronikken.

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

I Kina er det gode børneliv kommet på dagsordenen. Det giver forretningsmuligheder for en bred vifte af danske virksomheder – fra legetøjsproducenter over arkitekter til spiludviklere. Danske forskere kan være med til at åbne dørene, da der trækkes på en solid tradition for at undersøge tingene i børnehøjde, skriver det danske innovationscenter i Shanghai.

Dit klima-mindset afgør din virksomheds fremtid

Dit klima-mindset afgør din virksomheds fremtid

LEDELSE Corona har naturligt nok farvet lederes syn på verden det sidste år. Men hvis man vil fremtidssikre virksomheden, må klimaet nu udgøre en fremtrædende del af lederens mindset, skriver Anna Fenger Schefte og Anders Nolting Magelund.

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

LEDELSE Virksomheder skal vænne sig til at udarbejde samfundsregnskaber, hvor virksomheden nøje vurderer og redegør for, hvordan den bidrager positivt, og hvordan den belaster samfundet. Det bliver et krav fra myndigheder, investorer, långivere, partnere og kunder, skriver Steen Hildebrandt.

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

DIGITAL OMSTILLING Siger man ”grøn og digital omstilling”, så har man dækket de to måske væsentligste dagsordener de kommende ti år. Digitaliseringen og en bæredygtig økonomi kan støtte hinanden – men det er ikke sikkert, at de gør det. Vi ser på, hvad der skal til for at få de to udviklinger til at trække i samme retning.

Grøn + Digital = Danmarks store chance

Grøn + Digital = Danmarks store chance

DIGITAL OMSTILLING Grøn teknologi og digitale offentlige tjenester er begge danske styrkeområder. Men der er brug for koordinering og samarbejde på tværs af det offentlige og det private, hvis Danmark skal udnytte mulighederne for at bruge digital teknologi til at nå klimamålene. KMD’s direktør, Eva Berneke, opfordrer regeringen til at bringe parterne sammen. 

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

POLITIK OG VELFÆRD Fundamentet under den berømmede danske model på arbejdsmarkedet slår dybe revner. Medlemsflugten fra fagbevægelsen er langt større og mere dramatisk end hidtil antaget, viser ny opsigtsvækkende forskning. Fagbevægelsens topfolk ser dybt alvorligt på udviklingen og arbejdsmarkedsforsker opfordrer til politisk handling.

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

POLITIK OG VELFÆRD De klassiske fagforbund forhandler overenskomster på stribe men organiserer en stadig mindre del af de danske lønmodtagere. Formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, vil finde nye måder at organisere lønmodtagerne på for at vende udviklingen.

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

POLITIK OG VELFÆRD Den kendte økonom Branko Milanovic har sammenlignet landenes vurderede pandemiparathed i rapporten ‘Global Health Security Index’ fra 2019 med de faktiske corona-dødstal. GHS-indekset var ikke bare ude af stand til at forudsige udfaldet – tendensen har nærmest været det modsatte af det forventede.

10 trends for sociale investeringer i 2021

10 trends for sociale investeringer i 2021

KOMMENTAR Det er svært at spå, især om en fremtid præget af coronakrisens uforudsigelige dønninger. Den Sociale Kapitalfond vover alligevel pelsen og giver her 10 uvidenskabelige men dog kvalificerede bud på trends, der vil kendetegne markedet for sociale impact-investeringer i 2021.

Anders Dybdal anbefaler

Anders Dybdal anbefaler

KULTURANBEFALING CEO i konsulentbureauet Operate, Anders Dybdal, dykker ned i systemisk tænkning og holder sig opdateret med Altingets nyhedspodcast, Altinget Ajour.

Støtten til systemet vakler

Støtten til systemet vakler

VINTERLÆSNING: Støtten til systemet vakler.

Mistroen og frustrationerne bobler frem fra neden.

Vi ser det i form af romerlys og sortklædte demonstranter i danske byer. Eller som et stormløb på Kongressen i Washington. Og som en endeløs strøm af vrede på sociale medier.

Vi har samlet artikler fra Mandag Morgens arkiv, der ser nærmere på den udfordring, vores demokrati står overfor.

Bliver økonomien ramt af senfølger?

Bliver økonomien ramt af senfølger?

VINTERLÆSNING: Økonomien får lige nu en ordentlig rusketur af coronakrisen.

Vil den være alvorligt forslået, når pandemien gradvist slipper sit tag i vores samfund?

Vi har samlet en række af Mandag Morgens artikler fra det seneste halvår, der ser på, hvilken vej de økonomiske tendenser peger.

Vær en ny leder efter krisen

Vær en ny leder efter krisen

VINTERLÆSNING: På mange arbejdspladser har coronakrisen på rekordtid knust vaner og principper, der ellers virkede som støbt i beton.

Meget er nyt, og vi famler os frem. Vi er i færd med at genskrive manualen.

I den forstand er coronakrisen også en invitation til fornyelse af ledelsesgerningen.

Det er ikke en nem proces. Her finder du fire ledelsesindlæg med hjælp og inspiration til opgaven.

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

VINTERLÆSNING: Algoritmer er ved at indtage den offentlige forvaltning.

På Mandag Morgen har vi gennem længere tid undersøgt, hvad der sker, når big data og kunstig intelligens kan blive hverdag i socialarbejdet, ved domstolene og fastsættelsen af vores ejendomsskat.

Det kan betyde bedre service til den enkelte og bedre udnyttelse af offentligt ansattes tid.

Men det kan også resultere i et koldt og kafkask system, hvor algoritmens uperfekte data vinder over det menneskelige skøn.

Så hvordan sikrer man, at den nye teknologi bruges til borgerne – og ikke blot til systemets – fordel?

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

POLITIK OG VELFÆRD Danmark er blevet et mindre omfordelende land, viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Uligheden er voksende, men der er lange udsigter til en ny politisk kurs. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard maner til tålmodighed. 

2021 kan blive vendepunktet

2021 kan blive vendepunktet

POLITIK OG VELFÆRD Vi har alt for længe stået handlingslammede overfor globale kriser, som vi ved, kræver handling. Klimakrise. Mistillid til demokratiet. Global ulighed. Erfaringerne med at tackle pandemien har skabt et unikt momentum. Måske er 2021 det vindue for forandring, vi har ventet på.

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

DIGITAL OMSTILLING Blockchain, virtual reality og DNA-baseret hukommelse er blandt de stadig noget eksotiske teknologier, som vil brede sig i de kommende år, og som udmærker sig ved at være langt bedre redskaber til at gøre økonomien mere effektiv og mindre ressourcekrævende. 

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

DIGITAL OMSTILLING Med en stigende mangel på praktiserende læger kan nye teknologiske løsninger være med til at afhjælpe situationen i Danmark. Der er meget inspiration at hente i Silicon Valley, hvor konsultation via nettet, og selvbetjeningsløsninger til måling af helbredet, er blevet en del af hverdagen for mange. Det skriver Innovation Centre Denmark i Silicon Valley.

Gør klar til de arbejdende seniorer

Gør klar til de arbejdende seniorer

LEDELSE Den aldrende arbejdsstyrke betyder, at ledere vil skulle håndtere en voksende gruppe af aktive seniorer, og det stiller nye krav. Den klassiske aldersbaserede formular for afslutning af arbejdslivet kan ikke længere bruges, skriver Jesper Brask Fischer.

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

ØKONOMI Coronakrisen har forværret vilkårene for økonomisk pressede folk, der havde nok at slås med i forvejen. Højlydt utilfredshed og massedemonstrationer mod systemet er brudt ud og eskaleret i årets første uger. For at stoppe vredens vækstvilkår er politikerne nødt til at bevæge sig mentalt ud af 1980’erne og vende sig mod en ny økonomisk virkelighed, mener den britisk-amerikanske økonomiprofessor Mark Blyth.

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

KULTURANBEFALING Fra historiepodcast om mongolernes hærgen i Østeuropa til fantastiske fortællinger fra det enorme russiske grænseland. Ung frontperson bag nyt ukrainsk-dansk ungdomshus giver et indblik i hendes kulturelle forberedelser til jobbet.

Krisestyring for 31 milliarder:  Historisk mange trepartsaftaler under corona

Krisestyring for 31 milliarder: Historisk mange trepartsaftaler under corona

POLITIK OG VELFÆRD Det seneste år har budt på hele 15 trepartsaftaler, som har kostet milliarder af kroner og har reddet tusindvis af arbejdspladser. Coronakrisen har pustet nyt liv i selve hjertet af den berømmede danske model, treparts-institutionen. Førende forskere forudser, at trepartsfesten vil forsætte med aftaler om blandt andet grøn omstilling og de såkaldte andengenerationsreformer.

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

POLITIK OG VELFÆRD Efter 15 trepartsaftaler på et år har lønmodtagernes og arbejdsgivernes topfolk fået sult på mere. De er klar til at hjælpe regeringen med nye type af reformer. Lizette Risgaard og Jacob Holbraad har også andre ting på ønskesedlen til nye aftaler.

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

DIGITAL OMSTILLING Brug af algoritmer og prædiktive data i det borgernære velfærdsarbejde kræver, at vi overvejer nøje, hvordan det forandrer samarbejdet med de berørte familier. Faren er, at vi sætter systemet over borgerne, hvilket er det, vi netop prøver at komme væk fra, skriver Robin Vickery.

S fører klimakamp med skarp gul profil

S fører klimakamp med skarp gul profil

POLITIK Regeringen har gjort sin håndtering af den grønne omstilling til et centralt element i en værdipolitik, der handler om at være tæt på produktions- og provins-Danmark og at lægge afstand til det radikale storby-Danmark.

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

NYT JOB Både i Udlændinge- og Integrationsministeriet og i Finansministeriet har man ansat folk, der for ganske nyligt har været særlige rådgivere for blå toppolitikere.

Den cirkulære økonomi vil være intenst digital

Den cirkulære økonomi vil være intenst digital

DIGITAL OMSTILLING Den grønne omstilling og den gennemgribende digitalisering hænger uløseligt sammen. Risikoen er, at digitaliseringen fører til et fremmedgjort, overvåget forbrugersamfund. Muligheden er, at detaljerede data, kunstig intelligens og tæt digital sammenkobling skaber en cirkulær og energieffektiv økonomi til gavn for mennesker og natur.

ICDK: Sydkorea viser hvordan madspild kan håndteres

ICDK: Sydkorea viser hvordan madspild kan håndteres

KOMMENTAR Sydkorea har med en blanding af skrap lovgivning og avanceret digital teknologi reduceret madspild til nogle få procent. De koreanske løsninger kunne med fordel inspirere både fødevareindustrien og husholdningerne i Danmark, skriver det danske innovationscenter i Seoul. 

Hvad parforholdet kan lære os om coronaledelse

Hvad parforholdet kan lære os om coronaledelse

LEDELSE Vi skal tage de følelsesmæssige reaktioner efter mange måneders nedlukning alvorligt. Med inspiration fra parforholdet er der en række erkendelser og øvelser, som kan gøre en forskel, skriver erhvervs- og krisepsykolog Louise Dinesen.

Ud af EU, ind i ilden: Det globale Storbritanniens skæbneår

Ud af EU, ind i ilden: Det globale Storbritanniens skæbneår

POLITIK OG VELFÆRD På paradoksal vis er Storbritannien havnet forrest på den globale scene, netop som landet træder endeligt ud af EU. Som vært for klimakonferencen COP26 og årets G7-topmøde kommer premierminister Boris Johnsons ’Global Britain’-vision på omgående prøve. Men hvordan kan det globale Storbritannien gøre sig gældende i 2021?