EU-eliten er sin egen værste fjende

DANMARKS FREMTID I EU: Uanset hvor meget man prøver at lukke øjnene, er den manglende folkelige opbakning og EU’s voksende legitimitetskrise et faktum. Det skal vi pro-europæere forstå og handle ud fra.

”Vi stemte ‘leave’ for at vise eliten, at vi har fået nok af dem,” lød det i en fiskehandel i den engelske by Havering efter Brexit-afstemningen ifølge Politiken. I denne lidt søvnige forstad til London satte 70 pct. kryds ved ”leave” den 23. juni.

Det er mere end et venligt vink med vognstangen. Vælgerne har inden for de seneste ni måneder sagt nej til den nuværende kurs i EU-samarbejdet ved afstemninger i Danmark, Holland og Storbritannien.

Hvis EU skal overleve og komme styrket ud af det europæiske ’annus horribilis’, kræver det, at Europas meningsdannede eliter vågner af deres gulstjernede Tornerosesøvn.

Vi, der fortsat er overbeviste tilhængere af det europæiske fællesskab, må erkende, at vi ikke har så mange af vores medborgere med os, som vi kunne ønske. Og at vores store idealistiske visioner og ideer om et fælles Europa af alt for mange europæere konkret opleves som et stort bureaukratisk monster, som står i spidsen for at gennemføre nedskæringer på velfærden.

Blogserie: Hvad vil Danmark i Europa?

Det nuværende EU-projekt er blevet stadig mere afkoblet fra befolkningerne. Og hvad værre er, så er jeg i tvivl om, hvorvidt flertallet af EU-eliten faktisk har forstået behovet for at sikre den folkelige opbakning og er villige til at kæmpe for den.

Eliten retter skytset forkert

Som EU-tilhænger er jeg efterhånden mere bange for jubeloptimiske EU-fans, end jeg er for den voksende gruppe af skeptiske EU-pessimister.

Når man lytter til de stærke EU-stemmer, synes hovedbudskabet at være ”My way or the highway”. De skeptiske befolkninger bliver afvist, fordi de for dumme til at forstå, hvad det hele handler om, fordi de er forført af populistiske politikere, eller fordi de stemmer af de forkerte årsager.

Landets mest fremtrædende EU-ekspert, professor Marlene Wind, har således kaldt skeptiske danskere for ”pinagtige fedtspillere”, britiske ”leave”-vælgere er sommeren over blevet beskyldt for at være racister, tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen kræver, at man dropper brugen af folkeafstemninger, og utallige meningsdannere har ivrigt forsøgt at tørre ansvaret af på nationalstaterne og nationale parlamentarikere som dem, der alene har svigtet.

Men de velmenende pro-europæere retter deres pistoler og kanoner den forkerte vej. De burde i stedet se indad. Reelt er det de EU-tilhængere, der forsøger at tale om de konkrete problemer, dem, der udtrykker vilje til at ændre den politiske kurs, og endelig dem, der forsøger at starte samtalen med skeptikerne, der tager ansvaret på sig.
Den manglende folkelige opbakning og voksende legitimitetskrise er et faktum, uanset hvor meget man end prøver at lukke øjnene. Det er eliten, som taler udenom, som tror, at man kan skræmme skeptikerne på bedre tanker, og som argumenterer for, at EU bare skal fortsætte med same procedure as last year; det er dem, der fralægger sig ansvaret.

Jubeloptimismen gør flere skeptiske

Jo mere de politiske meningsdannere giver den gas med den unuancerede europæiske jubeloptimisme, og jo mindre man tør indrømme, at der eksisterer en række konkrete problemer, desto større vil EU-skepsissen vokse sig. Eliten kan ikke skræmme skepsis ud af folk. Folket kan ikke presses med økonomiske bundlinje-argumenter og skal slet ikke tales ned til med ’nødvendighedens politik’.

EU-projektets fremtidige succes er afhængig af en større folkelig legitimitet, og den kan kun skabes ved at tage skeptikernes klager alvorligt. Punktum.

Jeg forstår godt, at det ikke nødvendigvis er nemt at imødekomme skeptikerne og tage deres bekymringer alvorligt. Hvis man i årevis har færdedes på de bonede gulve i Bruxelles, er blevet født med gule stjerner på sokkerne, eller er vokset op med EU som fredens projekt, så virker enhver imødekommenhed over for skeptikerne som et knæfald for EU-modstanden.

Særligt den ældre generations ubetingede forkærlighed for det europæiske projekt har jeg stor sympati for – de voksede op i skyggen af 2. verdenskrig med EF og senere EU som et fredsprojekt; de oplevede Danmark cementere vores orientering mod vest med EF-medlemskabet og mærkede, hvordan EF bidrog til den positive økonomiske udvikling i 1960’erne og 1970’erne.

EU’s mange gode tiltag og positive betydning fortjener afgjort en mere fremtrædende rolle hos mange danske politikere og deres kolleger i de nationale parlamenter over hele Europa. Det bør give anledning til stolthed, når EU’s danske konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, tager kampen op med Apple, Google og andre multinationale giganter. På samme måde kunne man også ønske sig en mere nuanceret og til tider mere positiv mediedækning. Men lige meget hvor pænt EU-tilhængere taler om EU, vil det hverken få problemerne eller skeptikerne til at forsvinde.

EU er ikke og bliver heller ikke perfekt af, at vi undlader at reformere systemet, tilpasse samarbejdet til tidens udfordringer og finder nye veje. Som det så flot hedder sig på latin: ”Errare humanum est” eller på godt dansk: ”Det er menneskeligt at fejle”. Sådan er det også med EU, der jo blot er en sammenslutning af mennesker fra mange forskellige lande.

Her er også masser af fejl, som skal fikses, og det nytter ikke at ignorere denne fejlbarlighed i projektet.

De meget virkelige problemer

Problemerne, som det europæiske samarbejde har skabt, er meget virkelige, meget konkrete og meget dybtfølte.

Arbejdskraftens frie bevægelighed lægger et nedadgående pres på især de ufaglærtes løn og arbejdsvilkår i Vesteuropa, Stabilitets- og vækstpagtens skruetvinge på medlemsstaternes budgetter har forværret krisetilstandene i Sydeuropa, og den frie adgang til danske velfærdsydelser har udfordret vores universelle velfærdsmodel.

Et meget aktuelt eksempel dukkede op denne sommer, hvor ny EU-lovgivning med det såkaldte ”skatteundgåelsesdirektiv” alene sætter regler, der er svagere end den nuværende danske lovgivning mod bekæmpelse af skattesnyd. Samtidig vil det nye direktiv kun i meget begrænset omfang sikre EU-landene mod skuffeselskaber, og det afskriver tanken om strengere sanktioner over for banker, der gentagne gange understøtter denne kriminelle adfærd.

Det er et direktiv, der næsten ender med at være ét skridt frem og to tilbage i kampen mod spekulation i skattely.

EU er en kampplads

Man skal huske på, at de nævnte sager er politisk besluttede og dermed også har politiske flertal bag sig, både i EU-parlamentet, Europa-kommissionen og EU’s ministerråd. Som oftest har EU-lovgivning været igennem en årelang grundig, demokratisk proces, som de færreste EU-borgere dog opdager.

På den baggrund kan det aldrig være nogen naturregel, at alle partier uanset farve partout skal bakke om disse tiltag for at være EU-konstruktive. EU er en kampplads, hvor man naturligvis hverken kan eller skal være enige om alt. Kronisk europæisk jubeloptimisme giver ingen mening. Derfor bør skepsissen også være en helt naturlig del af ethvert hjørne af den europæiske diskussion.

Vi EU-tilhængere bør ærligt erkende disse problemer og derfor anlægge en ny kurs i EU-politikken. Det siger jeg ikke, fordi jeg er blevet forført af populisterne eller formørket af de triste afstemningsresultater. Det gør jeg alene, fordi jeg tror på EU og gerne vil have, at EU også eksisterer, når min søn bliver voksen om 20 år. Projektets videreførelse og succes er betinget af den demokratiske folkelige forbindelse.

Tid til radikal forandring?

Elitens tro på, at EU kan fortsætte den nuværende kurs og fortsat vende ryggen til befolkningerne, vil være lig med begyndelsen på EU’s endeligt. Det er nok lykkedes de sidste 30 år, men med Brexit-afstemningen synes modstanden at få mere drastiske konsekvenser.

Svaret skal komme prompte, respektfuldt og radikalt. Tysklands hårdtprøvede kansler, Angela Merkel, sagde i en tale umiddelbart efter Brexit-afstemningen:

”Vi må sikre, at borgerne føler, hvordan Den Europæiske Union bidrager til at forbedre deres daglige liv”.

Det er en opgave, som kræver, at man lytter, at man er villig til at flytte fokus, og at man har modet til at reformere de bestående institutioner.

EU skal sætte medlemslandene i stand til at håndtere den negative side af globaliseringen og den stigende globale ulighed.
Den første af to radikale etaper handler om at flytte fokus væk fra det indre marked, arbejdskraftens frie bevægelighed og den stramme økonomiske styring med Vækst- og stabilitetspagten. I stedet skal fokus være på at sikre, at multinationale virksomheder betaler skat, at Europas arbejdere sikres mod social dumping og løndumping og endelig, at der igen kommer kontrol med bevægelserne over EU’s ydre grænser.

Anden etape handler om at skabe en større respekt for Europas borgere, hvor udgangspunktet for EU er, at alle beslutninger skal træffes tættest muligt på borgerne. Selv om det ikke lyder særlig sexet, så skal det gamle nærhedsprincip vækkes til live, hvilket kræver en klar kompetencefordeling, hvor det tydeliggøres, at:


  • EU ikke skal blande sig i velfærdsrettigheder.

  • der indføres obligatorisk, tidlig inddragelse af de nationale parlamenter.

  • man opnår indskrænkelse af den proaktive rolle, som både Europa-kommissionen og EU-domstolen i dag spiller. Nærheden skal genskabes som et bærende princip.


Vi kan kun redde EU med åbne øjne og en konstruktiv kritik. Det kræver en elite, der indrømmer, at EU ikke er perfekt, at den anerkender, at de problemer, som borgerne oplever, er virkelige, og at de løses, og sidst men ikke mindst en erkendelse af, at EU-samarbejdets fremtid er afhængig af, at man genskaber en folkelig opbakning.

Forrige artikel Medierne står ikke over domstolene Næste artikel Når kvindekamp og klimaforandringer hænger sammen
Når politik føles som noget opreklameret lort

Når politik føles som noget opreklameret lort

POLITIK OG VELFÆRD Danske politikere, medier og vælgere har et fælles ansvar for at lære af de øretæver, som coronakrisen og andre 2020-dramaer har givet vestlige demokratier. Alternativet er, at vi får vores egen Trump, skriver John Wagner.

De etiske dilemmaer myldrer frem på teknologiens forkant

De etiske dilemmaer myldrer frem på teknologiens forkant

DIGITAL OMSTILLING Teknologiens udvikling stiller os overfor den ene vanskelige etiske beslutning efter den anden. Alt for ofte klikker vi bare JA til betingelserne uden at overveje konsekvenserne. I en ny bog advarer en amerikansk professor i jura mod at overlade det til store selskaber og iværksættere at definere, hvad der er acceptable måder at bruge ny teknologi på.  

ICDK: Venture Client-modellen har succes hos Tysklands industrigiganter

ICDK: Venture Client-modellen har succes hos Tysklands industrigiganter

KOMMENTAR Acceleratorprogrammer har længe været den foretrukne model blandt tyske virksomheder, der vil samarbejde med startups for at udvikle nye teknologier. Men nu er det en ny model, som de store virksomheder foretrækker. Venture Client Units er brændstoffet i tysk innovation i øjeblikket, skriver ICDK i München.

Din relevans afgør om du er leder eller bare chef

Din relevans afgør om du er leder eller bare chef

LEDELSE Det er måske ikke hver dag, du forholder dig til din egen relevans som leder. Men det kan være afgørende for, om du kan bevare dit reelle ledelsesmandat, skriver Elize Dimare og Johnny Sørensen.

Kan danske virksomheder lyn-modernisere japansk bureaukrati?

Kan danske virksomheder lyn-modernisere japansk bureaukrati?

DIGITAL OMSTILLING Coronakrisen blev et moment of truth for Japans offentlige sektor, der er håbløst bagud med at digitalisere kommunikationen med borgerne. Papirdokumenter med traditionelle hanko-stempler overføres med fax, og først nu udvikles noget, der ligner NemID. Danmark øjner it-eksportmuligheder til det coronaramte japanske bureaukrati. 

Erhvervslivet sætter regeringen under hårdt grønt pres

Erhvervslivet sætter regeringen under hårdt grønt pres

GRØN OMSTILLING Klimapartnerskaberne har været en stor succes – så stor, at den nu manifesterer sig som et hårdt pres på regeringen fra erhvervslivet, der vil have mere fart på den grønne omstilling. Klimaloven, klimapartnerskaberne og Danmarks grønne industripolitik er rollemodeller for hele EU. 

Dan Jørgensen: ”Det er gået stærkt. Og vi har tænkt os at holde kadencen.”

Dan Jørgensen: ”Det er gået stærkt. Og vi har tænkt os at holde kadencen.”

GRØN OMSTILLING Dan Jørgensen er stolt af sine bedrifter i 2020. Klimaministeren kan ikke genkende billedet af en regering, der hænger i bremsen. Der er nedsat fire nye arbejdsgrupper, som skal fremme klimainitiativer på tværs af sektorerne. Og forude venter tre nye strategier for Power to X, CO2-lagring og elektrificering af Danmark.

De klimapolitiske højdepunkter i 2020

De klimapolitiske højdepunkter i 2020

GRØN OMSTILLING Selvom coronakrisen stjal mediebilledet, blev 2020 et travlt klimaår for erhvervslivet, klimapartnerskaberne og regeringen. Her er nogle af årets vigtigste grønne begivenheder.

Der er stadig lang vej til klimaneutral produktion i Danmark

Der er stadig lang vej til klimaneutral produktion i Danmark

GRØN OMSTILLING I 2030 skal CO2-udledningerne fra produktionsvirksomhederne være reduceret med 95 procent i forhold til 1990-niveauet. Det er målet i klimapartnerskabet for produktionsvirksomheder. Men det kommer til at kræve en helt ny tilgang i de små og mellemstore virksomheder, hvor klimakamp endnu ikke fylder i hverdagen.

Mere undervisning, færre udsendte, færre flyveture

Mere undervisning, færre udsendte, færre flyveture

LEDELSE Læger Uden Grænser sender færre eksperter ud i verden i en tid med corona. Rådgivning via Teams, Skype eller Zoom kan løse nogle opgaver. Denne positive erfaring vil ændre praksis i organisationen, spår ny direktør.

De slukkede for kontakten til Trump – og hvad så nu?

De slukkede for kontakten til Trump – og hvad så nu?

POLITIK OG VELFÆRD De toneangivende techgiganter indgik en historisk alliance om at stoppe Trumps direkte adgang til de amerikanske vælgere. Dermed eksponerede de mere end nogensinde deres reelle politiske magt.

Stine Bosse anbefaler

Stine Bosse anbefaler

LEDELSE Stine Bosse glæder sig over en højskolesangbog, hvor alle kan synge med, og så anbefaler hun en græsk klassiker, der minder os om, at også nazisterne var mennesker med følelser, længsler og omsorg for andre.

Fremtidens MBA er fleksibel, billig og livslang

Fremtidens MBA er fleksibel, billig og livslang

LEDELSE Erhvervsuddannelserne på de amerikanske universiteter Harvard og Columbia føjer certifikater og livslang læring til deres programmer. Det er et skift, der siger noget grundlæggende om vores samfund. 

Den utæmmede digitale ytringsfrihed giver hovedbrud

Den utæmmede digitale ytringsfrihed giver hovedbrud

DIGITAL OMSTILLING Diskussionen har ulmet længe, men optøjerne på Capitol Hill og den efterfølgende nedlukning af Trumps konti på Twitter og Facebook har gjort et centralt spørgsmål meget påtrængende: Hvem skal bestemme, hvad der må siges online? EU-Kommissionen har et bud.

ICDK: Nye strategier skal tiltrække grønne investeringer i Indien

ICDK: Nye strategier skal tiltrække grønne investeringer i Indien

KOMMENTAR En af de positive effekter af covid-epidemien i Indien er, at indiske startups og iværksættere har formået at arbejde tæt sammen med indiske forskere om at udvikle løsninger hurtigt og effektivt. Nu overvejer man, om den form for innovation kan overføres til at løse udfordringerne med bærdygtighed, skriver det danske innovationscenter i Bangalore

Regenerativ ledelse vokser ud af pandemiens skygge

Regenerativ ledelse vokser ud af pandemiens skygge

LEDELSE En opgave for ledere i 2021 bliver at se ud over Teams-møderne og de hurtige corona-omstillinger og se på den helt store omstilling, der vil kendetegne 2020’erne: omstillingen fra den ekstraktive tænkning til den regenerative. Også i den daglige ledelse, skriver Mads Thimmer.

Investeringsbank advarer mod dansk klimaselvtilfredshed

Investeringsbank advarer mod dansk klimaselvtilfredshed

GRØN OMSTILLING Den schweiziske investeringsbank J. Safra Sarasin piller de grønne fjer af Danmark. Godt nok er Danmark et af verdens foregangslande, men vi når ikke Parisaftalens mål ved at følge den nuværende kurs, siger folkene bag bankens nye fremskrivningsmodel, der har til formål at vise konsekvenserne ved virksomhedernes klimaplaner.

Færre virksomheder i udsatte erhverv frygter corona-lukning

Færre virksomheder i udsatte erhverv frygter corona-lukning

ØKONOMI Danmarks Statistisk har, siden coronakrisen brød ud, spurgt virksomheder om deres frygt for at måtte lukke som følge af covid-19. Siden foråret er frygten overordnet set mindsket, og generelt vurderes risikoen for at måtte afvikle virksomheden på grund af covid-19 som lille – også inden for serviceerhverv samlet set.

Beskæftigelse af ikkevestlige indvandrere sætter danmarksrekord

Beskæftigelse af ikkevestlige indvandrere sætter danmarksrekord

POLITIK OG VELFÆRD Da coronakrisen ramte Danmark, var beskæftigelsen blandt ikkevestlige indvandrere højere, end den har været i fire årtier. Krisen har heller ikke været den katastrofe for integrationen, som mange ellers havde spået. Tre af landets førende eksperter betegner udviklingen som meget positiv. Den lave beskæftigelse blandt indvandrerkvinder og unge mænd uden uddannelse er dog to store udfordringer.

Forskningsdirektør om flere indvandrere i job: Vi har fat i noget af det rigtige

Forskningsdirektør om flere indvandrere i job: Vi har fat i noget af det rigtige

POLITIK OG VELFÆRD Rekordhøje beskæftigelsestal for ikkevestlige indvandrere gør forskningsdirektør Torben Tranæs optimistisk – på en moderat, forskeragtig facon. Han ser store muligheder i fokus på særlige brancher og udpeger den manglende integration af unge, mandlige efterkommere som et af samfundets største problemer.

Sindige jyder finder job til kvinder med ikkevestlig baggrund

Sindige jyder finder job til kvinder med ikkevestlig baggrund

POLITIK OG VELFÆRD Vesthimmerland ligger nummer ét på ranglisten over de kommuner, der er bedst til at få indvandrerkvinder i job. Det er en svær opgave. Så hvad er opskriften på deres succes? Det giver et jobcenter og to virksomheder deres forklaring på.

Tålmodighed hjælper ikkevestlige kvinder i job

Tålmodighed hjælper ikkevestlige kvinder i job

POLITIK OG VELFÆRD I Furesø Kommune tror man ikke på et quickfix, der kan skaffe ikkevestlige indvandrerkvinder varige job. Løsningen er langvarig og kræver grundige samtaler om kønsroller og helbred.

Et job giver dig frihed

Et job giver dig frihed

NYT JOB For Abdulkarim Alasat er jobbet på fabrikken i Tullebølle nøglen til frihed.

Investorer lægger klimapres på virksomheder

Investorer lægger klimapres på virksomheder

GRØN OMSTILLING En lang række store investorer indskærper over for nogle af Europas største virksomheder, at de skal arbejde Parisaftalen grundigt ind i deres forretninger. Der blæser nye grønne vinde i den finansielle sektor, lyder vurderingen fra eksperter.

Ellen Klarskov Lauritzen anbefaler

Ellen Klarskov Lauritzen anbefaler

KULTURANBEFALING Ellen Klarskov Lauritzen værdsætter kunsten at fatte sig i korthed på arbejdet, men leder efter det modsatte, når hun har fri. Hun anbefaler en murstensroman, der dvæler ved detaljen, og forbereder sig på foråret med elektronisk dansk musik. 

De næste årtier bliver et kæmpe opsving

De næste årtier bliver et kæmpe opsving

DIGITAL OMSTILLING Scenarier har det med at være deprimerende læsning. De enorme udfordringer og forandringer, der er på vej, virker skræmmende. Wired-journalisten Peter Leydens scenarie The transformation er en fortælling om fremtiden, man faktisk bliver inspireret og i bedre humør af at læse.

Omstillingen - et uddrag

Omstillingen - et uddrag

DIGITAL OMSTILLING The transformation – Omstillingen – er et scenarie i seks afsnit, der beskriver verdens udvikling fra 2020 til 2050. Scenariet er udformet som artikler, skrevet i år 2100 af den fiktive journalist Stuart Rand, der kigger tilbage på de tre årtiers radikale forandringer.  

ICDK: Kina har indgået verdens største frihandelsaftale

ICDK: Kina har indgået verdens største frihandelsaftale

KOMMENTAR I en nyhedsstrøm præget af corona og præsidentvalget i USA har få bemærket, at der sidste måned blev indgået verdens største frihandelsaftale, der omfatter størstedelen af Asien, Australien og New Zealand. Innovation Centre Denmark i Shanghai fortæller, hvordan aftalen også får betydning for danske virksomheder.

Når visioner er virkningsløse

Når visioner er virkningsløse

LEDELSE Visionsbaseret ledelse kan skabe fælles retning og motivation. Men visioner kan også blive et skønmaleri, som skaber polarisering eller fortrænger svære diskussioner og afvejninger, skriver Klaus Majgaard, der har et bud på, hvordan du undgår det.

2021 kan blive et skelsættende klimapolitisk år

2021 kan blive et skelsættende klimapolitisk år

GRØN OMSTILLING Det nye år bliver et travlt klimaår for Danmark, EU og resten af verden. Milliarder af euro, dollar og yuan ligger klar til investeringer i rene teknologier fra krisepakker og stadigt mere klimabevidste private investorer. Analytikere taler om en decideret acceleration i den grønne omstilling, og i de mest optimistiske scenarier er Parismålet igen i sigte.

Michael Løve anbefaler

Michael Løve anbefaler

KULTURANBEFALING Nettos direktør, Michael Løve, har fundet podcasten, der sikrer, at hans døtre aldrig vil ryge. Og så anbefaler han det nyeste værk af lufthavnslitteraturens ukronede konge om det USA, han kender bedst.

Der bliver ingen kartoffelkur på den anden side af corona

Der bliver ingen kartoffelkur på den anden side af corona

ØKONOMI Uden nævneværdig dramatik er statsgælden kravlet mod nye højder under coronakrisen. Lave renter er den nye normal, og derfor er gæld næsten gratis. Et lille år efter det globale pandemichok melder spørgsmålet sig, om vi er forberedte på det, de færreste økonomer forventer. 

Gælden, dollaren og det eksorbitante privilegium

Gælden, dollaren og det eksorbitante privilegium

ØKONOMI Som udsteder af verdens mest anvendte valuta høster USA økonomiske fordele, andre lande kun kan drømme om. Den position er ikke akut truet, men vi er måske ved at se begyndelsen på enden, og det kan tvinge USA til at sætte tæring efter næring.

2021 – corona år to

2021 – corona år to

POLITIK OG VELFÆRD Coronaen har forandret vores samfund og vores liv for altid. Nu bliver opgaven at tage det bedste med os ind i 2021 og huske på, hvad livskvalitet er.

Følsom nytårshilsen

Følsom nytårshilsen

Tårer og topledelse var stadig en følsom affære i 2020.

På Mandag Morgen har vi i årets løb talt med tre topchefer, der alle på hver deres måde har været tvunget til at forholde sig til store følelser i deres lederskab. 

Mød den kontroversielle mediechef, den revolutionære revisor og politikeren, der blev kaldt ’isdronningen’. 

Lys i mørket: Historier der vækker håb for 2021

Lys i mørket: Historier der vækker håb for 2021

Trods pandemi, klimakrise, økonomisk krise og politisk ustabilitet har 2020 også vist vejen til lysere tider. Vi har samlet nogle af de historier, der har givet os håb her på Mandag Morgens redaktion det seneste år.

”Jeg vil være kommunaldirektør i en kommune, der tør lytte til borgerne”

”Jeg vil være kommunaldirektør i en kommune, der tør lytte til borgerne”

POLITIK OG VELFÆRD Hvad er de gode – og hvad er de dårlige erfaringer fra coronakrisen? Fredericia Kommune er gået systematisk til værks for at finde svar – og har fået input fra over 5000 borgere, der er kogt ned til et idékatalog. Den fremgangsmåde kan være med til at ændre kommunen og organisationen, mener kommunaldirektør Annemarie Zacho-Broe.