Historien i tal

Expats i Danmark er blevet mere utilfredse

En årlig tilfredshedsundersøgelse blandt expats i 67 lande verden over tegner et mindre flatterende billede af de udenlandske arbejdstageres oplevelser med at bo og arbejde i Danmark.

Danmark er blandt de helt store tabere, når det kommer til midlertidige eller permanente udenlandske arbejdstageres – også kaldet expats – tilfredshed med det land, hvor de har slået sig ned. Det viser den seneste udgave af en af verdens største rundspørger blandt expats i 67 lande, ”The World Through Expat Eyes”.

Det er organisationen Internations, der rådgiver arbejdstagere om at bosætte sig, møde mennesker og finde information om de enkelte lande, der for tredje år i træk har lavet tilfredshedsundersøgelsen, der inkluderer mere end 14.000 expats i 67 lande.

De er blevet bedt om at måle det land, de opholder sig i, på en række parametre. Der er for eksempel livskvalitet, hvor let, det er at falde til, job- og karrieremuligheder, familielivet, leveomkostninger osv. Hvor Danmark i 2015 indtog en 39. plads på den samlede liste, er vi med en 50. plads sidste år nu blandt de lande, der indkasserer det største fald på listen.

Top-10, samt Danmark og øvrige lande vi ofte sammenligner os med:

1. Taiwan
2. Malta
3. Ecuador
4. Mexico
5. New Zealand
6. Costa Rica
7. Australien
8. Østrig
9. Luxembourg
10. Tjekkiet
17. Tyskland
26. USA
30. Holland
32. Finland
33. Storbritannien
42. Sverige
43. Norge
50. Danmark

Hent PDF


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu