Færre iværksættere giver Danmark færre job

Danmark ligger i bunden af OECD-landenes top-ti over de bedste iværk­sætternationer. Iværksætternes prestige er steget, men antallet af nye virksomheder er i tilbagegang, og alt for få af dem vokser sig store. Adgang til finansiering er den største forhindring for dansk iværksættersucces. Men kurven kan knækkes, hvis vilkårene lempes i iværksætternes første fem leveår, mener førende international ekspert.

Marianne Kristensen Schacht

I sidste uge blev iværksættere verden over udråbt til de nye folkehelte. Hyldet af mindst 7 millioner mennesker ved 35.000 arrangementer fordelt på 130 lande. Budskabet lød, at verden har brug for flere iværksættere for at træde ud af krisen, og at iværksættere er lige så vigtige for en nation, som  fodboldstjerner og popidoler er. 

Jonathan Ortmans, seniorpartner ved den anerkendte amerikanske iværksætterorganisation The Kauffman Foundation, er stifter og formand for den globale iværksætteruge, The Global Entrepreneurship Week. Ortmans mener, at den økonomiske krise har affødt et massivt behov for nye iværksættere. For iværksættere har netop selvtillid til og evner for at arbejde i de nye, mere usikre økonomiske omgivelser.

Iværksætter uden ide

Verden har akut behov for, at flere tilegner sig de kompetencer, der følger med at arbejde i en startup: Iværksættere kan navigere i kaos. De kan forholde sig innovativt og kreativt til problemer – også selv om det endelige mål står uklart. Den slags kompetencer er der også hårdt brug for i etablerede virksomheder og organisationer, mener Jonathan Ortmans.

[quote align="right" author="Jonathan Ortmans"]De sikre jobs dage er talte. Derfor har vi har brug for flere, der kan navigere og trives i job, hvor man ikke kender resultaterne, eller hvor vejen frem står uklar.[/quote]

Og der er masser af andre muligheder for at opnå de vigtige iværksætterkompetencer end selv at tage det fulde spring ud som selvstændig idemager uden sikkerhedsnet, f.eks. ved at arbejde for andre i et startup-selskab eller, endnu mindre forpligtende, ved at deltage i nogle af de mange startup-aktiviteter, som skyder op i iværksættermiljøerne.

”De sikre jobs dage er talte. Derfor har vi brug for flere, der kan navigere og trives i job, hvor man ikke kender resultaterne, eller hvor vejen frem står uklar. Vores økonomi er blevet uforudsigelig. Erfaring med startup-virksomhed træner arbejdsstyrken i at operere i det nye erhvervsklima,” siger Jonathan Ortmans til Mandag Morgen.

Dansk iværksætter- og jobkrise

Forskning fra The Kauffman Foundation bekræfter, at iværksætterne er de største leverandører af nye arbejdspladser. I USA står iværksætterne for i gennemsnit 3 millioner nye job årligt, mens de etablerede selskaber tilsammen taber 1 million job årligt.

Men danskernes iværksætterlyst er dalet markant under krisen. Det fremgår af de seneste tal fra OECD, at danskerne starter færre selskaber, og nu ligger markant under andre OECD-lande. Se figur 1.

Færre danske iværksættere" caption="Figur 1  

Figur 2  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/e5c3f-mak_fig02_danmarkstagnerer_0.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/3796d-mak_fig02_danmarkstagnerer_0.png | Forstør   Luk

Note: 1 De overordnede rammebetingelser består af regulering, adgang til finansiering, videnskabelse og -spredning, markedsforhold og iværksætterkultur., Kilde: Iværksætterindeks 2012. 

Krisen har betydet, at flere får nej til lån i banken. Samtidig er der begrænset aktivitet på fondsbørsen. Et udvalg nedsat af Erhvervsministeriet er ved at udvikle et idekatalog til, hvordan mindre og mellemstore virksomheder med behov for lånekapital kan få lettere adgang til penge. En af de muligheder, udvalget overvejer, er at tillade virksomhederne at udstede erhvervsobligationer.

Ifølge iværksætterindekset halter danskerne også på, at vi under krisen hælder endnu mere til at foretrække et trygt job som lønmodtager frem for at vælge en tilværelse som iværksætter.

Endelig har andre lande for alvor fået øjnene op for, at det giver arbejdspladser og vækst at give iværksættere gode vilkår. Det betyder, at Danmark er dalet på ranglisten over bedste iværksætternationer, fordi andre lande har arbejdet strategisk med at forbedre rammevilkårene for iværksætterne, f.eks. ved at gøre det mindre bureaukratisk at etablere sig som iværksætter, eller ved at reducere skattebetalingen, som det er sket i Frankrig for enkeltmands-virksomheder. Se figur 3.

Iværksætterånd i lønmodtagerjob

Hvis den dalende kurve skal knækkes, skal flere danskere interessere sig for, hvordan man driver en startup-virksomhed, mener Jonathan Ortmans, der med de mange aktiviteter i The Global Entrepreneurship Week netop er med til at gøre det muligt for flere at tage del i iværksætteraktiviteter, uden at de nødvendigvis selv er ledende drivkraft for projektet og både skal forlade fast job og belåne huset, før de kan snuse til iværksættertilværelsen.

”I en startup-proces lærer man at tænke kreativt og innovativt. For man må selv finde løsningerne. Det træner folk i at bruge deres nysgerrighed, i at få deres netværk til at vokse og i ikke at gå i panik, når de er i omgivelser, hvor man ikke ved, om man er købt eller solgt om tre måneder – sådan som jobsituationen er for mange i etablerede virksomheder i dag,” siger Jonathan Ortmans.

[graph title="Færre penge til iværksættere" caption="Figur 3  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/11da3-mak_fig03_faerre-penge-til-ivaerksaettere_0.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/b4523-mak_fig03_faerre-penge-til-ivaerksaettere_0.png" text="Danske iværksættere har fået vanskeligere ved at låne penge. Samtidig udfordres Danmarks placering af, at andre nationer har skruet op for at skabe bedre vilkår for iværksættere."]Kilde: Iværksætterindeks 2012. [/graph]

Skaber færre job

I Jonathan Ortmans hjemland, USA, er lysten til at starte virksomhed ikke dalet som herhjemme, men den er stagneret. Til gengæld står det klart, at de iværksættere, der starter op i dag, genererer langt færre arbejdspladser end tidligere. En tendens som også spores herhjemme, om end der ikke er fuldstændige data på det endnu.

Ifølge The Kauffman Foundation havde den typiske amerikanske iværksættervirksomhed i 1999 i gennemsnit 7,7 ansatte. I 2011 var tallet faldet til 4,7 ansatte i nye iværksætterselskaber. Antallet af ansatte toppede i netop 1999, hvor teknologiboblen var på sit højeste.

Siden er antallet af ansatte i iværksættervirksomheder i USA faldet med 46 pct. til 2,5 millioner i 2011. En udfordring for etableringen af nye job, som præsident Barack Obama har forsøgt at adressere med initiativet Jumpstart Our Business Startups Act – JOBS Act. 

Men måske er iværksætterne selv i gang med at levere en del af løsningen. En tendens er, at dagens iværksættervirksomhed er lean – som beskrevet i Eric Ries’ The Lean Startup. Det vil sige, at den typisk er en enkeltmandsvirksomhed, der samarbejder med andre selvstændige frem for at ansætte dem. På den måde kan iværksætteren bedre skrue op og ned for sin aktivitet efter behov, uden at det vælter økonomien.

Det gør det lettere at etablere sig som iværksætter, samtidig med at man kan komme hurtigt i gang, fordi man undervejs kan trække på sit netværk i en kontinuerlig forbedringsproces, hvor produktet ikke behøver være 100 pct. klar, før man springer ud som iværksætter.

Herhjemme kalder vi begrebet for netværksbaseret vækst. Endnu er det usikkert, hvad tendensen betyder i faktiske tal, og om den nye type iværksættere på trods af færre nyetablerede arbejdspladser alligevel genererer mere vækst.

Virksomheder uden vokseværk

Vi ved dog, at danskerne stifter færre nye selskaber, og ifølge den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik, ender færre som højvækstvirksomheder – dvs. virksomheder, der med højst fem år på bagen har mindst fem ansatte og en årlig vækst på 20 pct. i gennemsnit inden for en treårig periode.

I perioden fra 2007 til 2010 blev der således skabt 4 pct. færre højvækstvirksomheder end i perioden 2006-2009. Til gengæld skabte de lidt færre højvækstvirksomheder det samme antal job.

Med færre nye selskaber og færre, der vokser, har Danmark en udfordring, påpeger Jonathan Ortmans. Men færre iværksættervirksomheder er ikke i sig selv negativt, påpeger han. For hvis flere af dem samtidig vokser, så giver det større værdi.

Hans iagttagelse er, at det netop er den modning, der er ved at ske i iværksættermiljøerne i dag.

”Vi er vidner til en ny fødsel for iværksætteriet, som ikke er drevet af universiteterne eller af regeringerne, men af iværksættere, der hjælper hinanden frem i mere professionelle startup-teams,” siger han.

Det betyder ifølge Jonathan Ortmans, at politikerne skal sikre, at rammevilkårene matcher og understøtter den nye type af iværksætteres vækstmuligheder.

”Du skal føre en politik, der gør tilværelsen så let som muligt for iværksætterne i deres første fem leveår. Så skal virksomhederne nok vokse, når de er klar til det,” siger han.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu