Mens den internationale kritik af det amerikanske militærs omfattende brug af førerløse fly vokser, stiger den civile luftfarts efterspørgsel på de såkaldte unmanned aerial vehicles (UAV’er). Ifølge den amerikanske analysevirksomhed Teal Group, der er specialiseret i luftfarts- og forsvars­industrien, omsætter branchen for små 40 mia. kroner på det globale marked. Og Teal Group forudser, at det tal vil fordobles inden for de næste ti år. Samlet forventes branchen at omsætte for næsten 540 mia. kroner frem mod 2023.

Der gemmer sig mere end 300 forskellige modeller under betegnelsen “drone”, som vi kender fra militær sammenhæng. Det oplyser den amerikanske Federal Aviation Administration, som også har opgjort, at dronerne produceres og udvikles af næsten 100 virksomheder, universiteter og stater. De varierer i størrelse fra en kolibri til en Boeing 373, og i funktionen adskiller en del af dem sig fra deres militære artsfæller ved udelukkende at være udviklet til fredelige formål.

Dronerne er nok bedst kendt fra den amerikanske jagt på al-Qaeda og berygtet for at være skyld i drab på uskyldige i den forbindelse. Men den civile brug af dem kan spare både tid og penge og i yderste konsekvens redde menneskeliv.

Efter jordskælvet i Japan sidste år brugte myndighederne for eksempel droner til at bese skaderne på atomanlægget i Fukushima og måle de radioaktive udslip. Og i lufthavnen Schiphol i Amsterdam fungerer små rovfuglelignende “RoBirds” som flyvende fugleskræmsler, der skræmmer gæs væk fra området, så de ikke generer flyene under start og landing. Droner bliver også brugt til at inspicere svært fremkommelige steder, som f.eks. ydersiderne af skyskrabere, broer, højspændingsmaster og vindmøller, og til overvågning af dyr og afgrøder på store landbrugsarealer. Et walisisk firma udvikler i øjeblikket droner beregnet til at tælle får.

De hidtil mindste UAV’er er udviklet ved at montere elektroner i nervesystemet på levende møl. Det gjorde det muligt at styre deres bevægelser. Men det er især ambitioner om at udvikle UAV’er i større skala, der gør sektoren til den mest dynamiske i luftfartsbranchen. Lige nu kæmper forskere derfor med at udvikle teknologien, så de førerløse fly kan flyve sikkert i tætpakkede, civile luftrum. En afgørende forudsætning for at tage det skridt er at udvikle et automatisk system, der gør flyene i stand til at opfange og undgå andre fly.

Ifølge den britiske våbenfabrikant BEA Systems vil teknologien være klar inden 2020, og virksomheden har en klar ambition om at skabe UAV’er, som kan begå sig alle steder. Åbnes det civile luftrum for alvor for de ubemandede fly, vil det betyde en voldsom kommercialisering og udvidelse af markedet. Mere end 50 lande fremstiller eller benytter allerede UAV’er, og alene i England har 120 virksomheder tilladelse til at benytte droner. Foruden USA, England og Kina har Argentina, Brasilien, Columbia, Israel, Iran, Letland, Mexico, Pakistan, Rusland, Singapore, Sydkorea, Taiwan, Tyrkiet, Ukraine og De Forenede Arabiske Emirater aktive udviklingsprogrammer for UAV’er.

Men til forskel fra den øvrige flybranche, der domineres af kæmpevirksomheder som Airbus, Lockheed Martin og Boeing, spiller små og mellemstore virksomheder en betydelig rolle i udviklingen af de førerløse fly.

“Der er ikke længere tale om et marked for luftfart. Det her er et marked for information og teknologi. Vi ser en masse små, fikse og fleksible virksomheder udvikle løsninger til bedre priser end de store producenter. Små virksomheder sidder på 80 pct. af markedet for UAV-produkter,” sagde Andre Clot fra Unmanned Aeriel Vehicle Systems Association (UAVSA) for nylig til avisen The Guardian.

Kilder:

• The Guardian
• Teal Group
• www.cnbc.com.