Få verdensmålene ud af kommunikationsafdelingen og ind på hjørnekontoret

KOMMENTAR: Det er forbløffende få bestyrelsesmedlemmer og ledere, der har et klart billede af, hvad de egentlig kan gøre i forhold til verdensmålene. Det skal der laves om på, og UN Global Compacts nye initiativ er en god start.

Af Tina Moe, direktør i Leadership of the Future og professionelt bestyrelsesmedlem

Selv om der er lyspunkter, er bevægelsen mod opnåelsen af verdensmålene bremset op og for nogle mål endda gået i bakgear.

Trods stigende opmærksomhed om verdensmålene fra både virksomheder, offentlige organisationer og organisationer generelt, er det i stigende grad tydeligt, at mange er tøvende med hensyn til, hvordan de skal tackle dem.

Hvis man spørger de mennesker, der arbejder med at udvikle værktøjer, og som hjælper virksomhederne med verdensmålenes implementering, er der de sidste to år opbygget mange værktøjskasser, analysemetoder og processer. Dertil kommer UN Global Compacts store værktøjskasse. De har over de sidste fire år udviklet en stribe perspektiver, manualer og inspirationseksempler til analyse og rapportering.

Men når jeg spørger dygtige bestyrelsesmedlemmer og dygtige ledere i al fortrolighed, hvor bevidste de er om disse værktøjer og i det hele taget bare, hvordan man griber verdensmålene an, så er det forbløffende få, der har viden om verdensmålene, endsige har et klart billede af, hvad de egentlig kan gøre.

Jeg ser det som et klar tegn på, at verdensmålene ikke er på den strategiske agenda. Vi er på et stadie, hvor verdensmålene stadig er et compliance-spørgsmål – noget, vi har en afdeling til at tage sig af, eller noget der ligger i HR og Kommunikation.

Men det er ikke længere nok at kortlægge, hvad virksomheden allerede laver i forhold til verdensmålene, for så at kunne skrive, hvilke verdensmål man bidrager til, i årsrapporten. Risikoen for, at det giver bagslag, og at man bliver betragtet som greenwasher eller en anden slags colourwasher, er steget.

Succeskriterierne for virksomheder er under forandring

I mylderet af vigtige dilemmaer og debatter under det nylige Davos-møde blev der skudt et nyt initiativ i gang fra FN’s Global Compact: SDG Ambition – initiativet, der skal udfordre og støtte virksomheder i at være mere strategiske i, hvordan de driver deres virksomheder til at levere på 2030-dagsordenen.

Det handler ikke kun om, at virksomheder skal bidrage til verdensmålene. Det handler også om virksomhedernes overlevelse.

Både vores samfunds og enhver virksomheds fremtidige succes afhænger af, at vi forstår, at vi er tæt på et tipping point i historien, der kræver øjeblikkelig og meget ambitiøs handling. I takt med at vi opdager det, vil vi se grundlæggende prioriteringer i samfundet ændre sig.

De voldsomme forandringer af klimatiske, sociale og teknologiske forhold ændrer grundlæggende måden, hvorpå virksomheder fungerer og kan lykkes.

Nye succeskriterier for virksomheder er under udvikling, og nogle er allerede begyndt at tone frem og sætte deres præg på investorernes prioriteringer. Her er mit bud på kriterier, man vil skulle pejle efter i fremtiden:

  • Profit til aktionærerne er ikke længere nok. Virksomheder skal tjene et meningsfuldt formål, der er til gavn for planeten, samfundet og menneskene, og tjene penge ved at gøre det.
  • Virksomheder skal bidrage neutralt eller positivt til planeten, samfundet og mennesker. Det er ikke længere acceptabelt at gøre godt i én henseende og skade i en anden.
  • Virksomhedens bæredygtighed og resiliens bliver vigtigere end voksende profit. Investorer har meget på spil, hvis virksomheder ikke formår at tilpasse sig til den nye situation. Vi står fortsat over for et lavvækstscenarie og øget forretningsdisruption. Overordnet set kan væksten kun fortsætte, hvis den bliver frakoblet ressourceforbruget. Det giver virksomheder, der arbejder med de 17 verdensmål, en større chance for at overleve i de kommende år.
  • Ambitiøs handling får betydning for virksomhedens troværdighed.
  • Virksomheder skal tage ansvar for, at teknologi bruges til fordel for mennesker. Det handler om proaktivt at tackle etiske spørgsmål og risikoen ved teknologiske fremskridt med hensyn til for eksempel tab af privatlivets fred, bias i algoritmer og datasikkerhed.

Disse nye succeskriterier vil fundamentalt ændre den måde, hvorpå beslutninger træffes i erhvervslivet. Betydningen af ​​sund forretning ændrer sig.

Den strategiske agenda

Derfor bør verdensmålene være kernen i den strategiske agenda for virksomheder. Verdensmålene er det mest stabile, vi kan have som formål, fordi de handler om planeten og menneskers overlevelse og trivsel. Det betyder, at virksomheder skal tage det alvorligt at definere eller redefinere deres mission, så det bliver til et purpose, et formål.

En mission er ”det, vi er særligt gode til at bidrage med”, mens et formål tilsætter beskrivelsen af ”den forskel, vi vil gøre i verden” – og verdensmålene er fremragende bud på en forskel, der virkelig betyder noget.

Har man først et supermeningsfuldt formål, viser erfaringer, at hvis man sætter et konkret og meget ambitiøst mål op i den retning, så rykker det langt mere i medarbejdernes lyst til at bidrage, end hvis det er et halvambitiøst mål.

Det kræver modige, lydhøre og ansvarlige ledere at kunne levere på disse nye succeskriterier. At lede i en bæredygtig og digital æra kræver et nyt mindset, hvor menneskecentreret lederskab frigør vores iboende kapacitet til kreativitet, agilitet og problemløsning – støttet af nye organisationsformer og et fundament af processer, der understøtter hastighed.

Et meningsfuldt formål suppleret med denne ledelsesform er et trækplaster for såvel dygtige medarbejdere som forbrugere og investorer.

Den konkrete tilgang

De tre måder, hvorpå ambitionsniveauet kan løftes mest effektivt, er

  1. at (om)definere virksomhedens formål til at bidrage til noget inden for verdensmålene.
  2. at have det som en fast ambition i virksomhedens innovation at forbedre impact i forhold til det valgte formål – og at tillade ambitiøs innovation, der ikke begrænses til produkter, men som kan involvere hele organisationen eller samarbejder med interessenter. 
  3. at efterse sin virksomheds og sin forsyningskædes fodaftryk i relation til verdensmålene og sætte sig for at forbedre det. For eksempel som Arlas målsætning om netto-nuludledning af CO2 inden 2050. Regeringens virksomhedspaneler er et supergodt initiativ til at få de store spillere i Danmark engageret i at løfte ambitionsniveauet.

UN Global Compacts nye projekt samler de eksisterende værktøjer og tilfører nye, der gør det nemmere at se, hvordan man helt konkret går til opgaven – let læst.

I mange organisationer sidder der medarbejdere, der har styr på disse ressourcer og værktøjer, men ikke kan komme rigtig igennem med tingene.

For det er bestyrelser og CEOs, der sidder på den strategiske agenda. De er afgørende for, hvor meget kraft og engagement der bliver lagt i at gøre virksomhedens strategiske retning mere bæredygtig.

Jeg tror, at organisationerne derude er mere end klar til ambitiøse, meningsfulde mål. De venter bare på, at toppen hæver ambitionen.

---

Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning

Forrige artikel Nu lurer frygten for klimapopulisme Nu lurer frygten for klimapopulisme Næste artikel ICDK: Disrupt dig selv, før andre disrupter dig ICDK: Disrupt dig selv, før andre disrupter dig

Danmark vinder VM i bæredygtighed

Danmark vinder VM i bæredygtighed

KOMMENTAR: International analyse udnævner Danmark til global rollemodel for bæredygtighed og lægger måske grundstenen til at gøre bæredygtighed til en indbringende national forretningside. Timingen er optimal, skriver Erik Rasmussen.

Krisen forstærker både hierarki og anarki

Krisen forstærker både hierarki og anarki

Kriser kalder på topstyring og fælles fodslag. Men kriser tilskynder også initiativ og selvstyring. Dermed giver den aktuelle krise ledere et unikt indblik i moderne organisationers iboende kamp mellem hierarkiske og ikkehierarkiske organisationsprincipper, skriver ledelsesrådgiver Klaus Majgaard.

Kæmpe reform skal sende tusindvis af danskere på skolebænken

Kæmpe reform skal sende tusindvis af danskere på skolebænken

Coronakrisen har fået beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard til at fremskynde en hjørnesten i regeringens politik. En stor opkvalificeringsreform i flere faser skal klæde både faglærte og ufaglærte bedre på til fremtidens arbejdsmarked. Den er et brud med 20 års arbejdsmarkedsreformer og skal fjerne de barrierer, der hidtil har været en bremseklods for at få folk til at uddanne sig løbende gennem livet.

Jobcentre til minister: Ryd op i regler om uddannelse af ledige

Jobcentre til minister: Ryd op i regler om uddannelse af ledige

Fem jobchefer fra nogle af landets største byer ser tre jobskabende megatendenser efter coronakrisen. Der bliver flere grønne job, flere digitale job og flere omsorgsjob. Men det forudsætter et opgør med komplicerede regler, stive begrænsninger og manglende fleksibilitet. Ekstra tilskud til virksomheder, der hjælper ledige i gang, er også på tale.

Fremtidens biologiske trusler kalder på globalt samarbejde

Fremtidens biologiske trusler kalder på globalt samarbejde

KOMMENTAR: Som samfund har vi en tendens til at ignorere ekstreme scenarier med lille sandsynlighed, men store konsekvenser. Coronapandemien er muligvis kun en forsmag på både naturlige og menneskeskabte biologiske farer, som vi kan møde i fremtiden. Der er akut behov for styrket globalt samarbejde på området, skriver Instituttet for Fremtidsforskning.

Vi bruger flere sundhedskroner på de ældste end tidligere

Vi bruger flere sundhedskroner på de ældste end tidligere

NY VIDEN: De seneste ti år er sundhedsudgifterne til aldersgruppen 65-90 år steget mere end for resten af befolkningen, viser en rapport fra VIVE. Faktisk er det de ældste borgere, der bruger stort set alle ekstra ressourcer, som i samme periode er tilført sundhedsvæsenet.

Kan Blackrock glemme de fossile interesser når de rådgiver EU om bæredygtig finans?

Kan Blackrock glemme de fossile interesser når de rådgiver EU om bæredygtig finans?

De er berygtet for at pleje interesser i fossile brændstoffer benhårdt i hele verden. Men nu satser Blackrock stort på grønne investeringer. Og eftersom det lige nu er EU, der sætter standarder for de grønne investeringer, er der skruet kraftigt op for lobbyindsatsen i Bruxelles. Senest lykkedes det Blackrock at vinde en kritisk opgave for Kommissionen, som har fået politikere og ngo’er op i det røde felt. De forsøger nu at vriste opgaven ud af kapitalkæmpens hænder.  

Set, læst og hørt: Anders Ladekarl

Set, læst og hørt: Anders Ladekarl

Netflix-serien ’The Last Dance’ har givet Anders Ladekarl, generalsekretær i Røde Kors, indsigt i kunsten at lede primadonnaer. Han har også genlæst Hanne Vibeke Holsts ’Som Pesten’ og lyttet til podcast om de hvide busser.

Corona er ikke en landskamp mod Sverige

Corona er ikke en landskamp mod Sverige

KOMMENTAR: Ingen vil sidde tilbage som den, der gjorde det dårligst i kampen mod corona. Men giver det mening at sætte alle ressourcer ind på at holde dødstallet helt i bund? Eller risikerer vi at overse enorme omkostninger både økonomisk og sundhedsmæssigt?

Vi finder ikke vores nye samfundsvision i Bilka

Vi finder ikke vores nye samfundsvision i Bilka

KOMMENTAR: Tiden kalder på visioner for en verden, som løser de problemer, der ligger i en kapitalistisk logik, som er gået for vidt. Vores kunst- og kulturinstitutioner spiller en vigtig rolle i denne radikale nytænkning af vores samfund, skriver Line Groes.

Nyt job: Han skal lokke dansk talent til EU

Nyt job: Han skal lokke dansk talent til EU

Søren Toft lukker ned som selvstændig for i stedet at tiltræde en stilling ved Danmarks EU-ambassade i Bruxelles. Han skal gøre det sexet blandt unge akademikere at opsøge en karriere på europæisk niveau.

Er der opstået en usund symbiose  mellem ministeren og departementschefen?

Er der opstået en usund symbiose mellem ministeren og departementschefen?

Alle nyere politiske skandalesager har en fællesnævner. Den hedder systemet, og Inger Støjbergs sag om adskillelse af asylpar er ingen undtagelse. Derfor må vi kaste et kritisk blik på systemet, mener de tidligere departementschefer Peter Loft og Jørgen Rosted. Vås, siger manden bag udredningen af embedsapparatet, Bo Smith.

Corona-app er det perfekte overvågningsvåben

Corona-app er det perfekte overvågningsvåben

Når den danske app til at spore covid-19-smittede lanceres i juni, vil der være taget behørige hensyn til borgernesprivatliv og personlige data, for vi er nervøse for, at en app, der indføres for at sikre vores sundhed, kan vise sig at være et redskab til overvågning. I andre dele af verden er den frygt yderst velbegrundet.

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

KOMMENTAR: Flere internationale investorer mener, at innovative virksomheder opstår i krisetider. Coronakrisen er ikke anderledes. Derfor investerer internationale investorer stadig i innovative startupvirksomheder. Og flere mener, at det danske startupmiljø er interessant.

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

I det offentlige er møderne mere strukturerede, og mødedeltagerne kommer oftere til tiden end i det private, viser ny undersøgelse. Det private erhvervsliv kunne lære rigtig meget af det offentlige, mener mødeekspert.

En radikal vision om et cirkulært Ikea

En radikal vision om et cirkulært Ikea

Space10 er Ikeas ”hemmelige” udviklingsafdeling i København. Et lille designlaboratorium, der leverer ideer, scenarier og prototyper for fremtidens måder at leve og forbruge på. Mange af visionerne udfordrer radikalt Ikeas sædvanlige forretningsmodeller.

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Mikkel Bogh udforsker digitale kulturoplevelser på Youtube og videokunstplatformen DIS.art og rækker ud mod verden ad musikkens veje.

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

Hvis offentlige bygherrer stillede lige så håndfaste krav til bæredygtighed som de private, ville det flytte byggerier for mange milliarder i grøn retning. Hver tredje krone i det private byggeri investeres med krav om bæredygtighed. De offentlige nybyggerier halter langt bagud: 94 procent bygges i år uden bæredygtighedscertificering.  

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Klimaet må vente to år endnu på lovkrav om bæredygtighed i byggeriet. Boligminister Kaare Dybvad Bek vil lade både offentlige og private bygherrer tilslutte sig en frivillig bæredygtighedsstandard, før han i 2022 vil sætte arbejdet igang for at gøre den bindende. Indtil da vil ministeren ikke kræve, at hverken kommuner, regioner eller statslige institutioner bygger bæredygtigt, medmindre de selv synes, de har råd til at prioritere det.   

Gavner AI borgeren eller systemet?

Gavner AI borgeren eller systemet?

Hvem vinder, når det offentlige tager kunstig intelligens i brug? Er det borgerne, som kan blive betjent hurtigere og mere præcist og kvalificeret – eller bliver det snarere myndighederne, der kan overlade kontakten med borgerne til chatbots og lade maskinen om at træffe afgørelser?

Techgiganter vandt kampen om corona-app

Techgiganter vandt kampen om corona-app

KOMMENTAR: Politisk aftale om sporingsapp rummer masser af rigtige hensyn til borgernes privatliv. Og den viser tydeligt, at Google og Apple sidder på magten over den digitale infrastruktur.

Den globale sundhed styres af mænd

Den globale sundhed styres af mænd

Magten over den globale sundhed er koncentreret blandt mænd i de rige vestlige lande. Syv ud af ti ansatte i sundhedssektoren er kvinder. Men mænd sidder på syv ud af ti topposter i de store, globale sundhedsorganisationer. En skævhed, der bør stoppe nu, mener ligestillingsforkæmpere, for coronakrisen har vist betydningen af at have kvindelige ledere med helt i front, hvis der skal reddes menneskeliv.

Her er pengene til den grønne omstilling

Her er pengene til den grønne omstilling

Finanssektoren har efter eget udsagn investeringsvillig kapital til alle hjørner af den grønne omstilling. Regeringen og embedsapparatet får travlt med at bane vejen for, at den grønne kapital kan finde vej til de rette grønne projekter. Claus Kragh har talt med formanden for det finansielle klimapartnerskab.

Klimakampen splitter rød blok

Klimakampen splitter rød blok

ANALYSE: Regeringens klimaplan skal give Danmark to globalt banebrydende vindøer. Investorer klar med 400 millioner kroner i udviklingskapital til øen i Nordsøen, som kommer til at hedde VindØ. Energi- og klimaministeren går hårdt i rette med mærkesag fra De Radikale, Klimarådet og de grønne NGO’er.

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

Digital undervisningssystemer kan forhåbentlig bløde op på Sydkoreas meget formelle og meget krævende undervisningssystem. Danske leverandører kan tilbyde læring med udgangspunkt i kreativitet og leg – og en højere grad af ansvar for egen læring.

Kriseledelse mellem politik og faglighed

Kriseledelse mellem politik og faglighed

KOMMENTAR: Når ledere skal handle i kriser, bliver det ofte uden at kunne læne sig op ad velkendte strategier og tunge analyser. Politikere skal samtidig tage hensyn, som kan være i modstrid med sagkundskabens anbefalinger. Og det er helt legitimt, skriver fhv. departementschef Bo Smith.

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Den maritime sektor står foran en gigantisk omstilling. I de hjemlige farvande skal færgerne sejle på strøm fra vindmøller. På verdenshavene skal fremtidens containerskibe bæres frem af nye, grønne brændstoffer fremstillet af vindmøllestrøm fra havvindmølleparker. Men skal visionen blive til virkelighed, kræver det både nationalt mod og global enighed. 

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Teaterdirektør Anna Malzer har grint og grædt til moderne ungdomsserie, og når tiden er inde til det igen, skal hun til koncert med dansk hybrid mellem Leonard Cohen og kultrapperen Nas.

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Siden 2018 har alle nye love skullet udformes efter en række principper, der gør det lettere at administrere loven digitalt – det kaldes digitaliseringsklar lovgivning. En ny rapport viser dog, at det stadig kniber med at få tænkt de nye retningslinjer ind i lovgivningsarbejdet.

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Mange afgørelser i det offentlige bygger i dag på skøn, og beslutninger træffes igennem samtaler og forhandlinger mellem sagsbehandlere og borgeren. Hvis man i stedet vil benytte kunstig intelligens i administration, kræver det, at principperne bag afgørelserne kan sættes på en formel. Men kan man gøre det, uden at borgernes rettigheder forandres?

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

Kan algoritmer bruges til at støtte socialrådgivere, der arbejder med underretninger om udsatte børn? Et nyt dansk pilotprojekt undersøger, om det overhovedet giver mening at bruge kunstig intelligens til personsager på socialområdet.

Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed

Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed

KOMMENTAR: Coronakrisen er en forløber, en øvelse, om man vil, for noget meget vigtigere og vanskeligere. Nemlig den ledelsesmæssige håndtering af den klima- og bæredygtighedsudfordring, som hele verden står over for, og som kræver nyt lederskab på alle niveauer, skriver Steen Hildebrandt.

Turismen er i frit fald

Turismen er i frit fald

NY VIDEN: Coronavirussen har ifølge FN’s turistagentur skabt den største krise for den globale turisme siden 1950. I det værste scenarie vil turistaktiviteten i 2020 falde med næsten 80 procent i forhold til 2019.

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

KOMMENTAR: Det er en skræmmende tanke, at data og automatiseringer i fremtiden vil afløse menneskelige sagsbehandlere. Men robotter kan også være borgerens værn mod bias og politisk indblanding.

Nyt job: Marie Hansen skal understøtte en fornyelse af folkestyret

Nyt job: Marie Hansen skal understøtte en fornyelse af folkestyret

Efter seks år som departementchef i Kulturministeriet overtager Marie Hansen nu posten som direktør for Folketinget. Hansen skal betjene Folketingets præsidium og understøtte de forløb, der nu sættes i gang for at gentænke og styrke demokratiet. 

Frygten for anden bølge  – af arbejdsløsheden

Frygten for anden bølge – af arbejdsløsheden

I første uge af maj faldt arbejdsløsheden for første gang siden coronakrisens start. Økonomer frygter dog, at det kun er afslutningen på første bølge. Til sommer kan arbejdsløshedens anden bølge komme. Og den kan vare flere år.

Brug visualiseringer til de komplicerede budskaber

Brug visualiseringer til de komplicerede budskaber

Der bliver talt og skrevet utroligt meget om coronakrisen og klimakrisen – to abstrakte og uhåndgribelige kriser, som kræver, at vi ændrer vores adfærd. Hvis adfærdsændringen skal lykkes, er der få ting, der hjælper så meget som en visualisering.

Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

KOMMENTAR: Danmark er ved at genåbne efter coronanedlukningen. Nu kommer den uundgåelige diskussion om, hvad der set i retrospektiv var det rigtige at gøre, skriver CBS-forsker Camilla Sløk.