Få verdensmålene ud af kommunikationsafdelingen og ind på hjørnekontoret

KOMMENTAR: Det er forbløffende få bestyrelsesmedlemmer og ledere, der har et klart billede af, hvad de egentlig kan gøre i forhold til verdensmålene. Det skal der laves om på, og UN Global Compacts nye initiativ er en god start.

Af Tina Moe, direktør i Leadership of the Future og professionelt bestyrelsesmedlem

Selv om der er lyspunkter, er bevægelsen mod opnåelsen af verdensmålene bremset op og for nogle mål endda gået i bakgear.

Trods stigende opmærksomhed om verdensmålene fra både virksomheder, offentlige organisationer og organisationer generelt, er det i stigende grad tydeligt, at mange er tøvende med hensyn til, hvordan de skal tackle dem.

Hvis man spørger de mennesker, der arbejder med at udvikle værktøjer, og som hjælper virksomhederne med verdensmålenes implementering, er der de sidste to år opbygget mange værktøjskasser, analysemetoder og processer. Dertil kommer UN Global Compacts store værktøjskasse. De har over de sidste fire år udviklet en stribe perspektiver, manualer og inspirationseksempler til analyse og rapportering.

Men når jeg spørger dygtige bestyrelsesmedlemmer og dygtige ledere i al fortrolighed, hvor bevidste de er om disse værktøjer og i det hele taget bare, hvordan man griber verdensmålene an, så er det forbløffende få, der har viden om verdensmålene, endsige har et klart billede af, hvad de egentlig kan gøre.

Jeg ser det som et klar tegn på, at verdensmålene ikke er på den strategiske agenda. Vi er på et stadie, hvor verdensmålene stadig er et compliance-spørgsmål – noget, vi har en afdeling til at tage sig af, eller noget der ligger i HR og Kommunikation.

Men det er ikke længere nok at kortlægge, hvad virksomheden allerede laver i forhold til verdensmålene, for så at kunne skrive, hvilke verdensmål man bidrager til, i årsrapporten. Risikoen for, at det giver bagslag, og at man bliver betragtet som greenwasher eller en anden slags colourwasher, er steget.

Succeskriterierne for virksomheder er under forandring

I mylderet af vigtige dilemmaer og debatter under det nylige Davos-møde blev der skudt et nyt initiativ i gang fra FN’s Global Compact: SDG Ambition – initiativet, der skal udfordre og støtte virksomheder i at være mere strategiske i, hvordan de driver deres virksomheder til at levere på 2030-dagsordenen.

Det handler ikke kun om, at virksomheder skal bidrage til verdensmålene. Det handler også om virksomhedernes overlevelse.

Både vores samfunds og enhver virksomheds fremtidige succes afhænger af, at vi forstår, at vi er tæt på et tipping point i historien, der kræver øjeblikkelig og meget ambitiøs handling. I takt med at vi opdager det, vil vi se grundlæggende prioriteringer i samfundet ændre sig.

De voldsomme forandringer af klimatiske, sociale og teknologiske forhold ændrer grundlæggende måden, hvorpå virksomheder fungerer og kan lykkes.

Nye succeskriterier for virksomheder er under udvikling, og nogle er allerede begyndt at tone frem og sætte deres præg på investorernes prioriteringer. Her er mit bud på kriterier, man vil skulle pejle efter i fremtiden:

  • Profit til aktionærerne er ikke længere nok. Virksomheder skal tjene et meningsfuldt formål, der er til gavn for planeten, samfundet og menneskene, og tjene penge ved at gøre det.
  • Virksomheder skal bidrage neutralt eller positivt til planeten, samfundet og mennesker. Det er ikke længere acceptabelt at gøre godt i én henseende og skade i en anden.
  • Virksomhedens bæredygtighed og resiliens bliver vigtigere end voksende profit. Investorer har meget på spil, hvis virksomheder ikke formår at tilpasse sig til den nye situation. Vi står fortsat over for et lavvækstscenarie og øget forretningsdisruption. Overordnet set kan væksten kun fortsætte, hvis den bliver frakoblet ressourceforbruget. Det giver virksomheder, der arbejder med de 17 verdensmål, en større chance for at overleve i de kommende år.
  • Ambitiøs handling får betydning for virksomhedens troværdighed.
  • Virksomheder skal tage ansvar for, at teknologi bruges til fordel for mennesker. Det handler om proaktivt at tackle etiske spørgsmål og risikoen ved teknologiske fremskridt med hensyn til for eksempel tab af privatlivets fred, bias i algoritmer og datasikkerhed.

Disse nye succeskriterier vil fundamentalt ændre den måde, hvorpå beslutninger træffes i erhvervslivet. Betydningen af ​​sund forretning ændrer sig.

Den strategiske agenda

Derfor bør verdensmålene være kernen i den strategiske agenda for virksomheder. Verdensmålene er det mest stabile, vi kan have som formål, fordi de handler om planeten og menneskers overlevelse og trivsel. Det betyder, at virksomheder skal tage det alvorligt at definere eller redefinere deres mission, så det bliver til et purpose, et formål.

En mission er ”det, vi er særligt gode til at bidrage med”, mens et formål tilsætter beskrivelsen af ”den forskel, vi vil gøre i verden” – og verdensmålene er fremragende bud på en forskel, der virkelig betyder noget.

Har man først et supermeningsfuldt formål, viser erfaringer, at hvis man sætter et konkret og meget ambitiøst mål op i den retning, så rykker det langt mere i medarbejdernes lyst til at bidrage, end hvis det er et halvambitiøst mål.

Det kræver modige, lydhøre og ansvarlige ledere at kunne levere på disse nye succeskriterier. At lede i en bæredygtig og digital æra kræver et nyt mindset, hvor menneskecentreret lederskab frigør vores iboende kapacitet til kreativitet, agilitet og problemløsning – støttet af nye organisationsformer og et fundament af processer, der understøtter hastighed.

Et meningsfuldt formål suppleret med denne ledelsesform er et trækplaster for såvel dygtige medarbejdere som forbrugere og investorer.

Den konkrete tilgang

De tre måder, hvorpå ambitionsniveauet kan løftes mest effektivt, er

  1. at (om)definere virksomhedens formål til at bidrage til noget inden for verdensmålene.
  2. at have det som en fast ambition i virksomhedens innovation at forbedre impact i forhold til det valgte formål – og at tillade ambitiøs innovation, der ikke begrænses til produkter, men som kan involvere hele organisationen eller samarbejder med interessenter. 
  3. at efterse sin virksomheds og sin forsyningskædes fodaftryk i relation til verdensmålene og sætte sig for at forbedre det. For eksempel som Arlas målsætning om netto-nuludledning af CO2 inden 2050. Regeringens virksomhedspaneler er et supergodt initiativ til at få de store spillere i Danmark engageret i at løfte ambitionsniveauet.

UN Global Compacts nye projekt samler de eksisterende værktøjer og tilfører nye, der gør det nemmere at se, hvordan man helt konkret går til opgaven – let læst.

I mange organisationer sidder der medarbejdere, der har styr på disse ressourcer og værktøjer, men ikke kan komme rigtig igennem med tingene.

For det er bestyrelser og CEOs, der sidder på den strategiske agenda. De er afgørende for, hvor meget kraft og engagement der bliver lagt i at gøre virksomhedens strategiske retning mere bæredygtig.

Jeg tror, at organisationerne derude er mere end klar til ambitiøse, meningsfulde mål. De venter bare på, at toppen hæver ambitionen.

---

Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning

Forrige artikel Nu lurer frygten for klimapopulisme Nu lurer frygten for klimapopulisme Næste artikel ICDK: Disrupt dig selv, før andre disrupter dig ICDK: Disrupt dig selv, før andre disrupter dig

Tech-lyspunkter for Kina midt i coronaepidemien

Tech-lyspunkter for Kina midt i coronaepidemien

De seneste par uger har al snak om Kina fokuseret på udbruddet af coronavirus covid-19. Situationen minder på mange måder om udbruddet af sarsvirus tilbage i 2003. Derfor er det relevant at drage et par techrelaterede paralleller, idet sars faktisk spillede en stor rolle i udviklingen af Kinas techlandskab, som vi kender det i dag.

Kommunerne overhaler Frederiksens nærhedsreform

Kommunerne overhaler Frederiksens nærhedsreform

KOMMENTAR: Mange af landets kommuner er ved at finde vejen til stærkere lokalt engagement og mindre bureaukrati. Men hvis deres forehavende skal lykkes, har de brug for, at Christiansborgs politikere sætter en markant ny retning.

AI i det offentlige sætter borgernes tillid på spil

AI i det offentlige sætter borgernes tillid på spil

KOMMENTAR: Det er oplagt at også den offentlige sektor begynder at bruge avanceret dataanalyse til at levere mere effektiv og præcis service. Men det kræver, at vi som borgere forstår, hvad der foregår, og at vi kan nære tillid til, at teknologien bliver brugt til vores bedste.

Derfor trak vi den socialdemokratiske netavis i Pressenævnet

Derfor trak vi den socialdemokratiske netavis i Pressenævnet

KOMMENTAR: Netavisen Pio overholdt ikke god presseskik, da den gik til angreb på Mandag Morgens journalistik. Sagen viser ifølge Mandag Morgens chefredaktør, at den socialdemokratiske avis er partiets – og regeringens – forlængede arm. 

Bred opbakning til EU-Kommissionens digitale strategi

Bred opbakning til EU-Kommissionens digitale strategi

EU skal beholde sin førerposition, lød det fra kommissionsformand von der Leyen. Derfor lancerer Kommissionen nu en række strategier, der skal sætte turbo på den digitale vækst, uden at sætte borgernes rettigheder over styr.

Når medarbejderen bliver din mor

Når medarbejderen bliver din mor

KOMMENTAR: Lederfaget er fyldt med anvisninger til, hvordan ledere håndterer en udfordrende medarbejder. Men medarbejdere udvikler også strategier for, hvordan de håndterer en udfordrende chef. Nogle strategier er defensive og manipulerende. Andre er omsorgsfulde og udviklingsorienterede.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Børns Vilkårs direktør, Rasmus Kjeldahl, er blevet mindet om næstekærligheden i uafrystelig dokumentarfilm og har lyttet til historier fra livet på dødsgangen.

Faldende renter er en historisk megatrend

Faldende renter er en historisk megatrend

NY VIDEN: Bank of England har gennemgået den globale renteudvikling gennem de sidste 700 år, og trenden er for nedadgående. Forskerne bag peger på, at renten sagtens kan fortsætte ind i det negative territorie.

Europas magthavere er historisk unge

Europas magthavere er historisk unge

Mens gennemsnitsalderen for politiske magthavere stiger globalt, bliver de i Europas bare yngre og yngre. Flere europæiske lande har sat historiske rekorder, senest i Østrig med valget af den 33-årige Sebastian Kurz som kansler. Det kan betyde, at Europa vil blive ledet mere visionært og mindre ud fra gamle ideologier.

Alderen er dalet på Slotsholmen

Alderen er dalet på Slotsholmen

Da Mette Frederiksen som 41-årig blev den yngste danske statsminister nogensinde, fulgte hun en alderskurve, der i forvejen var på vej nedad. Også ministre og folketingsmedlemmer bliver gennemsnitligt yngre. De dage, hvor politikere og partiledere døde med arbejdstøjet på, er forbi.

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

ANALYSE: EU-Kommissionen vil i denne uge forsøge at overbevise de europæiske regeringsledere om, at hver fjerde euro i det nye budget skal gå til grøn omstilling. 340 milliarder kroner om året fra EU skal trigge lokale, nationale og private investeringer i den grønne omstilling i 27 lande. Der er lagt op til et gigantisk partnerskab på tværs af den offentlige og private sektor som – hvis det lykkes – kan give et effektivt boost til den grønne økonomi.

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

KOMMENTAR: Glem Det Vilde Vesten. USA er ved at gro fast i gamle måder at tænke på og en insisterende modstand mod at tænke nyt. Det er en mulighed for Europa, hvis kontinentets unge ledere tør gribe den.

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØNT LANDBRUG:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ENERGI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ØKONOMI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN POLITIK:

Skal robotterne betale skat?

Skal robotterne betale skat?

Virksomheder skal punge ud, når de erstatter medarbejdere med maskiner, mener nogle forskere og politikere. Andre frygter, at det vil hæmme innovationen uden at have den ønskede effekt.

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

TECHTENDENSER: Udviklingen accelererer. Nye teknologier breder sig hurtigere, forholdene skifter, og det virker aldeles uforudsigeligt, hvad der sker om blot få år. Både professionelt og privat er vi nødt til at reagere hurtigere og hurtigere. Alligevel er der også hårdt brug for at lære at tænke mere langsigtet. Det kan scenarier og fortællinger om fremtiden hjælpe os med.

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

KOMMENTAR: Danmark har fået en statsminister, som har gjort det klart, at Danmark skal drejes i en ny retning. Forankret i Statsministeriet er regeringen lige nu i en proces med at fastlægge strategien. Det er en opgave, der indebærer en række velkendte udfordringer.

Set, læst og hørt: Robert Olsen

Set, læst og hørt: Robert Olsen

Robert Olsen har oplevet dette århundredes måske bedste kunstværk og er kommet igennem vintermørket med hjælp fra den svenske rockgruppe Kent.

Mere fryns, mindre plads

Mere fryns, mindre plads

Udendørs wi-fi, ildsteder og varmestyrings-apps er nye tiltag på virksomheders hovedsæder: ”Det skal være rart at gå på arbejde”

Derfor hjælper jobcentrenes indsats ikke udsatte unge

Derfor hjælper jobcentrenes indsats ikke udsatte unge

Allerede tidligt i livet hænger en gruppe unge fast i et liv på kanten af arbejdsmarkedet. Jobcentrene har mere end svært ved at hjælpe dem til at skifte kurs. ”Begynd med de unges behov og ønsker,” siger sociolog, der har fordybet sig i årsager og løsninger.

Det nye mål for social indsats er at skabe robuste unge

Det nye mål for social indsats er at skabe robuste unge

Udsatte unge har svært ved at holde fast i et job eller en uddannelse. Nu arbejder jobcentre og andre aktører over hele landet på at udvikle de unges sociale og menneskelige kompetencer lidt ad gangen. Fremskridtene bliver målt og sat i system.

Udsatte unge netværker sig til et arbejde

Udsatte unge netværker sig til et arbejde

Motivationen hos udsatte unge stiger, når de selv får ansvar for deres praktik. Det er rationalet bag en ny indsats, der placerer de unge i netværk og lader dem træffe de afgørende beslutninger selv.

Dansk klimalov i globalt perspektiv

Dansk klimalov i globalt perspektiv

Allerede tidligt i livet hænger en gruppe unge fast i et liv på kanten af arbejdsmarkedet. Jobcentrene har mere end svært ved at hjælpe dem til at skifte kurs. "Begynd med de unges behov og ønsker," siger adfærdsdesigner, der har fordybet sig i årsager og løsninger.

Robin Hood på overarbejde

Robin Hood på overarbejde

KOMMENTAR: Det kommunale udligningssystem skal gøres mere retfærdigt, mener regeringen. Men hvor ligger den højere retfærdighed mellem 98 kommuner med vidt forskellige grundvilkår og også forskellige politiske prioriteringer.

Kadogo-økonomi har ændret spillereglerne for innovation i Afrika

Kadogo-økonomi har ændret spillereglerne for innovation i Afrika

I Nairobi i Kenya er der utallige små startups og håbefulde iværksættere. Ligesom i Danmark eller USA er fokus på avancerede digitale løsninger. Men hverdagen for en almindelig kenyaner skaber andre behov – og løsninger, en dansker næppe ville forestille sig.

EU’s nye formandskab vil forhindre demografisk kollaps i Østeuropa

EU’s nye formandskab vil forhindre demografisk kollaps i Østeuropa

Når de europæiske regeringsledere gennem det næste halve år samles til EU-topmøder i Zagreb, står et nyt emne øverst på dagsordenen for værtslandet: affolkningen af økonomisk trængte lande i EU. Flere årtier med konstant udvandring fra Øst- og Sydeuropa mod Vest- og Nordeuropa tvinger flere af Unionens medlemslande til at genoverveje, om de kan overleve det grænseløse arbejdsmarked.

Kenya er blevet et klondike for kviklån, data og onlinespil

Kenya er blevet et klondike for kviklån, data og onlinespil

TECHTENDENSER: Takket være den mobile betalingsløsning M-pesa er Kenya blevet et samfund, hvor selv de mindste forretninger er trådt ind i den digitale økonomi. Spørgsmålet er nu, om Kenyas tech-startups formår at bygge videre på succesen. Desværre lader det meste af den digitale udvikling til at fokusere på kviklån og onlinespil. 

ICDK: Disrupt dig selv, før andre disrupter dig

ICDK: Disrupt dig selv, før andre disrupter dig

KOMMENTAR: Nogle af Silicon Valleys selskaber når dårligt nok at disrupte en branche, før de må i gang med at disrupte sig selv, hvis de skal holde sig på omgangshøjde. Når ledere i Silicon Valley taler om  digital omstilling er det i en ganske radikal udgave, sammenlignet med danske forhold.