Få verdensmålene ud af kommunikationsafdelingen og ind på hjørnekontoret

KOMMENTAR: Det er forbløffende få bestyrelsesmedlemmer og ledere, der har et klart billede af, hvad de egentlig kan gøre i forhold til verdensmålene. Det skal der laves om på, og UN Global Compacts nye initiativ er en god start.

Af Tina Moe, direktør i Leadership of the Future og professionelt bestyrelsesmedlem

Selv om der er lyspunkter, er bevægelsen mod opnåelsen af verdensmålene bremset op og for nogle mål endda gået i bakgear.

Trods stigende opmærksomhed om verdensmålene fra både virksomheder, offentlige organisationer og organisationer generelt, er det i stigende grad tydeligt, at mange er tøvende med hensyn til, hvordan de skal tackle dem.

Hvis man spørger de mennesker, der arbejder med at udvikle værktøjer, og som hjælper virksomhederne med verdensmålenes implementering, er der de sidste to år opbygget mange værktøjskasser, analysemetoder og processer. Dertil kommer UN Global Compacts store værktøjskasse. De har over de sidste fire år udviklet en stribe perspektiver, manualer og inspirationseksempler til analyse og rapportering.

Men når jeg spørger dygtige bestyrelsesmedlemmer og dygtige ledere i al fortrolighed, hvor bevidste de er om disse værktøjer og i det hele taget bare, hvordan man griber verdensmålene an, så er det forbløffende få, der har viden om verdensmålene, endsige har et klart billede af, hvad de egentlig kan gøre.

Jeg ser det som et klar tegn på, at verdensmålene ikke er på den strategiske agenda. Vi er på et stadie, hvor verdensmålene stadig er et compliance-spørgsmål – noget, vi har en afdeling til at tage sig af, eller noget der ligger i HR og Kommunikation.

Men det er ikke længere nok at kortlægge, hvad virksomheden allerede laver i forhold til verdensmålene, for så at kunne skrive, hvilke verdensmål man bidrager til, i årsrapporten. Risikoen for, at det giver bagslag, og at man bliver betragtet som greenwasher eller en anden slags colourwasher, er steget.

Succeskriterierne for virksomheder er under forandring

I mylderet af vigtige dilemmaer og debatter under det nylige Davos-møde blev der skudt et nyt initiativ i gang fra FN’s Global Compact: SDG Ambition – initiativet, der skal udfordre og støtte virksomheder i at være mere strategiske i, hvordan de driver deres virksomheder til at levere på 2030-dagsordenen.

Det handler ikke kun om, at virksomheder skal bidrage til verdensmålene. Det handler også om virksomhedernes overlevelse.

Både vores samfunds og enhver virksomheds fremtidige succes afhænger af, at vi forstår, at vi er tæt på et tipping point i historien, der kræver øjeblikkelig og meget ambitiøs handling. I takt med at vi opdager det, vil vi se grundlæggende prioriteringer i samfundet ændre sig.

De voldsomme forandringer af klimatiske, sociale og teknologiske forhold ændrer grundlæggende måden, hvorpå virksomheder fungerer og kan lykkes.

Nye succeskriterier for virksomheder er under udvikling, og nogle er allerede begyndt at tone frem og sætte deres præg på investorernes prioriteringer. Her er mit bud på kriterier, man vil skulle pejle efter i fremtiden:

  • Profit til aktionærerne er ikke længere nok. Virksomheder skal tjene et meningsfuldt formål, der er til gavn for planeten, samfundet og menneskene, og tjene penge ved at gøre det.
  • Virksomheder skal bidrage neutralt eller positivt til planeten, samfundet og mennesker. Det er ikke længere acceptabelt at gøre godt i én henseende og skade i en anden.
  • Virksomhedens bæredygtighed og resiliens bliver vigtigere end voksende profit. Investorer har meget på spil, hvis virksomheder ikke formår at tilpasse sig til den nye situation. Vi står fortsat over for et lavvækstscenarie og øget forretningsdisruption. Overordnet set kan væksten kun fortsætte, hvis den bliver frakoblet ressourceforbruget. Det giver virksomheder, der arbejder med de 17 verdensmål, en større chance for at overleve i de kommende år.
  • Ambitiøs handling får betydning for virksomhedens troværdighed.
  • Virksomheder skal tage ansvar for, at teknologi bruges til fordel for mennesker. Det handler om proaktivt at tackle etiske spørgsmål og risikoen ved teknologiske fremskridt med hensyn til for eksempel tab af privatlivets fred, bias i algoritmer og datasikkerhed.

Disse nye succeskriterier vil fundamentalt ændre den måde, hvorpå beslutninger træffes i erhvervslivet. Betydningen af ​​sund forretning ændrer sig.

Den strategiske agenda

Derfor bør verdensmålene være kernen i den strategiske agenda for virksomheder. Verdensmålene er det mest stabile, vi kan have som formål, fordi de handler om planeten og menneskers overlevelse og trivsel. Det betyder, at virksomheder skal tage det alvorligt at definere eller redefinere deres mission, så det bliver til et purpose, et formål.

En mission er ”det, vi er særligt gode til at bidrage med”, mens et formål tilsætter beskrivelsen af ”den forskel, vi vil gøre i verden” – og verdensmålene er fremragende bud på en forskel, der virkelig betyder noget.

Har man først et supermeningsfuldt formål, viser erfaringer, at hvis man sætter et konkret og meget ambitiøst mål op i den retning, så rykker det langt mere i medarbejdernes lyst til at bidrage, end hvis det er et halvambitiøst mål.

Det kræver modige, lydhøre og ansvarlige ledere at kunne levere på disse nye succeskriterier. At lede i en bæredygtig og digital æra kræver et nyt mindset, hvor menneskecentreret lederskab frigør vores iboende kapacitet til kreativitet, agilitet og problemløsning – støttet af nye organisationsformer og et fundament af processer, der understøtter hastighed.

Et meningsfuldt formål suppleret med denne ledelsesform er et trækplaster for såvel dygtige medarbejdere som forbrugere og investorer.

Den konkrete tilgang

De tre måder, hvorpå ambitionsniveauet kan løftes mest effektivt, er

  1. at (om)definere virksomhedens formål til at bidrage til noget inden for verdensmålene.
  2. at have det som en fast ambition i virksomhedens innovation at forbedre impact i forhold til det valgte formål – og at tillade ambitiøs innovation, der ikke begrænses til produkter, men som kan involvere hele organisationen eller samarbejder med interessenter. 
  3. at efterse sin virksomheds og sin forsyningskædes fodaftryk i relation til verdensmålene og sætte sig for at forbedre det. For eksempel som Arlas målsætning om netto-nuludledning af CO2 inden 2050. Regeringens virksomhedspaneler er et supergodt initiativ til at få de store spillere i Danmark engageret i at løfte ambitionsniveauet.

UN Global Compacts nye projekt samler de eksisterende værktøjer og tilfører nye, der gør det nemmere at se, hvordan man helt konkret går til opgaven – let læst.

I mange organisationer sidder der medarbejdere, der har styr på disse ressourcer og værktøjer, men ikke kan komme rigtig igennem med tingene.

For det er bestyrelser og CEOs, der sidder på den strategiske agenda. De er afgørende for, hvor meget kraft og engagement der bliver lagt i at gøre virksomhedens strategiske retning mere bæredygtig.

Jeg tror, at organisationerne derude er mere end klar til ambitiøse, meningsfulde mål. De venter bare på, at toppen hæver ambitionen.

---

Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning

Forrige artikel Nu lurer frygten for klimapopulisme Nu lurer frygten for klimapopulisme Næste artikel ICDK: Disrupt dig selv, før andre disrupter dig ICDK: Disrupt dig selv, før andre disrupter dig

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

ANALYSE: En af de vigtigste lektioner fra coronakrisen er, at politikerne kan utrolig meget, når de virkelig skal. Når den store genopretning begynder, står de europæiske regeringer med en historisk mulighed og et helt nyt værktøj til at stimulere grønne investeringer. Men den bedste vej er den sværeste. 

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Gennem to år har EU arbejdet på et nyt redskab, der skal give investorer en større sikkerhed for, at det, der sælges som bæredygtige investeringer, rent faktisk gavner miljø og klima. Men den grønne taksonomi, der skulle modvirke greenwashing, kan ligne grøn elastik i metermål. Det kan få enorme konsekvenser for effekten af kommende grønne investeringer. 

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Ikke kun vores hverdag bliver anderledes efter coronakrisen. Det gør også vores tillid til, om EU kan beskytte vores samfund, og hvem der mon kommer og hjælper, når nøden er størst – USA eller Kina?

18 måneders maratonkamp mod corona venter

18 måneders maratonkamp mod corona venter

Nye bølger af smittespredning kan følge, hvis regeringen lemper restriktioner for hurtigt og for meget. Forskergruppe på Statens Serum Institut, DTU og RUC arbejder lige nu på modeller, der kan vise, hvor regeringen kan lempe restriktionerne først. Højt smitteberedskab frem til fremkomst af vaccine kan mindske danskernes tillid til hinanden.

Kina løsner forsigtigt på grebet

Kina løsner forsigtigt på grebet

Efter et par måneders storstilet, konsekvent og til tider hårdhændet indsats for at bremse coronaepidemien er de kinesiske myndigheder nu begyndt at løsne lidt på grebet. Men hvor meget tør man slække på kontrollen? Og bliver hverdagen nogensinde den samme igen? De dilemmaer, man nu ser i Kina, vil vi formentlig også se i Danmark, når epidemien har toppet.

Corona-innovation med speederen i bund

Corona-innovation med speederen i bund

ANALYSE: Siden coronakrisen ramte Danmark, er en lang række digitale initiativer til at finde løsninger dukket op. De mange websites og arbejdsgrupper, der samler eksperter inden for sundhed, læring og it, har det tilfælles, at de arbejder med den tilgang til innovation, vi kender fra startupmiljøet: lynhurtigt, selvorganiserede og i tæt samspil med brugerne.

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittetallet i Danmark er nu fire gange højere end i Singapore. I den asiatiske bystat sporer detektiver smittekæder og offentliggør resultaterne. Det udfordrer den enkeltes ret til privatliv, men har sikret singaporeanerne større frihed til at leve et mere normalt hverdagsliv

Distanceledelse for begyndere

Distanceledelse for begyndere

At lede på distancen handler om meget mere end at udstikke ordrer på jævnlige videokonferencer. Uden det fysiske nærvær transformeres lederrollen, og der er behov for mindst lige så meget fokus på justering af filosofien som på det tekniske, understreger digital konsulent. 

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronakrisen rammer luftfartens økonomi med voldsom kraft. Klimaplaner er blevet udskudt – men indtil videre ikke smidt i vasken. Branchens klimainitiativer afhænger nu af hjælp fra staten, der i forvejen har spændt et milliarddyrt sikkerhedsnet ud under hele samfundet. 

Det er nu du skal vise lederskab

Det er nu du skal vise lederskab

Coronakrisen har på rekordtid sat Danmark og samtlige virksomheder og organisationer i landet i undtagelsestilstand. Der er akut behov for lederskab på alle niveauer. Mandag Morgen har talt med en række ledelseseksperter om, hvilken type kriseledelse situationen kalder på.

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Der bliver skrevet politisk historie i disse uger, hvor statsledere kloden over udvikler nye former for kriseledelse. Tre ting er dog stadig afgørende, når politikere skal lede et land gennem en krise: lederens integritet, beslutningsevne og kommunikative evner. Alle de tre ingredienser indgår i statsledernes vidt forskellige strategier, uanset om det er Mette Frederiksens inkluderende statsmandsskab eller den franske krigsretorik med Macron som ene general bag skrivebordet.

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

KOMMENTAR: Kampen mod coronavirus er et studie i demokratiets evne til at tilpasse sig og løse akutte problemer. Spørgsmålet er, om demokratiet også er i stand til at løse problemer, der kommer snigende mere ubemærket end en dræbende virus?

Eksperter:  Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Eksperter: Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Regeringens nødpakker under coronakrisen påvirker ikke det økonomiske råderum nævneværdigt, hvis krisen er midlertidig. Det viser en beregning, som Cepos har foretaget for Mandag Morgen. Alligevel opfordrer både Cepos og andre økonomiske eksperter regeringen til at budgettere med et minus frem mod 2030. Det vil give regeringen 12 mia. kroner ekstra til omstillingen af velfærden og økonomien.  

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Kriser kalder på klare svar. Det kan være skræmmende at være den, der skal give dem. Ikke alene på grund af situationens kaos og angsten i omgivelserne. Men også fordi den aggressivitet, der kaldes på, vækker dit ubehag. Paradoksalt nok kan netop dette ubehag føre til, at den aggressive lederrolle overspilles.

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Susanne Mørch overtager direktørposten i Tivoli, når den mangeårige direktør Lars Liebst træder tilbage. Mørch overtager landets mest succesfulde attraktion, men udfordringen bliver at vedholde væksten, samtidig med at coronavirussen kan få store konsekvenser for forlystelsesparken den kommende tid.

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

I kølvandet på coronavirussens spredning kommer også en syndflod af falske nyheder om, hvor sygdommen kommer fra, og hvordan man kan kureres for den. Pandemien er den hidtil største stresstest af det samarbejde, der langt om længe er kommet op at stå mellem de europæiske lande og de sociale medier.

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronaepidemien viser, hvor dybt afhængige mange virksomheder i dag er af langstrakte, globale forsyningskæder. Allerede nu mærker danske virksomheder konsekvenserne. Hvor dyb og omfattende denne forsyningskrise bliver, er usikkert, men coronaepidemien kommer til at påvirke både virksomhedsstrategier og global handelspolitik, forudser eksperter.

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Corona sætter forsyningskædernes sårbarheder på spidsen. Det mærker en af verdens største virksomheder netop nu: Apple er helt afhængig af Kina i sin produktion af iPhones, men den strategi tryktestes nu af karantæner, told og faldende salgstal.

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Kristian Wendelboe har givet sig hen til Det Ny Teaters opsætning af vampyrmusical og anbefaler en fransk roman, hvis indhold han ikke tør citere fra.

Her logger du på generalforsamlingen

Her logger du på generalforsamlingen

De seneste ugers udbrud af covid-19 har tvunget dansk erhvervsliv til at tænke i nye baner, når eksempelvis planlagte generalforsamlinger og møder skal afholdes. Men hvilke udfordringer giver det, at aktionærer og parter ikke kan mødes og se hinanden i øjnene, når kritiske beslutninger skal drøftes? Og hvilke digitale redskaber vil de blive så glade for undervejs, at de slet ikke vil af med dem igen?

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Mette Frederiksen og regeringen tackler coronavirussen med en kombinaiton af håndfaste indgreb og indtrængende opfordringer til borgerne om at ændre adfærd. Det er nødvendigt at fastholde befolkningens opmærksomhed og tillid i mange uger, siger ekspert.

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

KOMMENTAR: Coronavirussen vælter Mette Frederiksens strategiske plan. Hun ville netop ikke være krisestyrmand og hoppe fra tue til tue. Det er præcis, hvad hun må gøre nu.

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

TECHTENDENSER: Coronaepidemien skubber på mange måder verden i retninger, som alligevel var nødvendige i forhold til helt andre problemer, først og fremmest klimakrisen. Teknologien har gjort det muligt at producere, arbejde, studere og samarbejde uden at sende mennesker og varer rundt i hele verden. Men først nu bliver vi tvunget til at udnytte muligheden for at leve og arbejde anderledes.

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Alle vil flytte behandlinger fra sygehuse til kommuner og praktiserende læger, og alle vil sætte patienten i centrum. Men ingen har svarene på, hvordan det skal ske, og hvordan det hænger sammen økonomisk. En stribe aktører opfordrer nu sundhedsminister Magnus Heunicke til at gå målrettet ind i forberedelserne af en ny reform af sundhedsvæsenet.

Ny hovedrolle til familielægen

Ny hovedrolle til familielægen

300.000 danskere vil om få år ikke have deres egen faste læge, hvis udviklingen fortsætter som hidtil. Reformen skal styrke den almene praksis, så den praktiserende læge reelt bliver patienternes tovholder.

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Over hele landet aftaler regioner og kommuner nu, hvad det skal koste, når en behandling flytter fra sygehuset og hjem til patienten. Aftalerne er forskellige fra region til region og tilbyder ikke samme kvalitet i behandlingen. Ekspert efterlyser national, økonomisk model.

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

Sygehuse, kommuner og praktiserende læger skal samarbejde mere om patienterne. De har i ti år mødtes i 22 sundhedsklynger, der erbygget op omkring akutsygehuse i hele landet. Ingen har evalueret klyngernes arbejde. Alligevel kan de få en nøglerolle i en kommende reform.

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Danskerne bliver så syge, at sundhedsvæsenet har svært ved at følge med. Vi lever dobbelt så mange år med sygdom som vores naboer i Norge, og de lever længere end os. Nu efterlyser sundhedseksperter initiativer, som skal forebygge vores egne dårlige livsstilsvalg.

Sundhedshuse får nøglerolle

Sundhedshuse får nøglerolle

Flere læger til yderområder, synergi mellem sundhedsfaglige grupper og flere og bedre lokale behandlingstilbud. Det er nogle af de fordele, sundhedshuse kan føre med sig. Hvis det bliver grebet rigtigt an.

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Borgere samler sundhedsdata ind i millionvis. De deler data med producenter som Apple, Google, Garmin og Samsung, men ikke med deres læge eller andre sundhedsprofessionelle. Ekspert efterlyser ny strategi for brug af patienters egne data til fremme af sundhed.

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Camilla Mordhorst, direktør for Dansk Kulturinstitut, har set Oscarnomineret dokumentar om kultursammenstødet på en kinesiskejet fabrik i USA’s hjerteland og læst forrygende russisk litteratur om djævlens visit i Moskva.