Af Tina Moe, direktør i Leadership of the Future og professionelt bestyrelsesmedlem

Selv om der er lyspunkter, er bevægelsen mod opnåelsen af verdensmålene bremset op og for nogle mål endda gået i bakgear.

Trods stigende opmærksomhed om verdensmålene fra både virksomheder, offentlige organisationer og organisationer generelt, er det i stigende grad tydeligt, at mange er tøvende med hensyn til, hvordan de skal tackle dem.

Hvis man spørger de mennesker, der arbejder med at udvikle værktøjer, og som hjælper virksomhederne med verdensmålenes implementering, er der de sidste to år opbygget mange værktøjskasser, analysemetoder og processer. Dertil kommer UN Global Compacts store værktøjskasse. De har over de sidste fire år udviklet en stribe perspektiver, manualer og inspirationseksempler til analyse og rapportering.

Men når jeg spørger dygtige bestyrelsesmedlemmer og dygtige ledere i al fortrolighed, hvor bevidste de er om disse værktøjer og i det hele taget bare, hvordan man griber verdensmålene an, så er det forbløffende få, der har viden om verdensmålene, endsige har et klart billede af, hvad de egentlig kan gøre.

Jeg ser det som et klar tegn på, at verdensmålene ikke er på den strategiske agenda. Vi er på et stadie, hvor verdensmålene stadig er et compliance-spørgsmål – noget, vi har en afdeling til at tage sig af, eller noget der ligger i HR og Kommunikation.

Men det er ikke længere nok at kortlægge, hvad virksomheden allerede laver i forhold til verdensmålene, for så at kunne skrive, hvilke verdensmål man bidrager til, i årsrapporten. Risikoen for, at det giver bagslag, og at man bliver betragtet som greenwasher eller en anden slags colourwasher, er steget.

Succeskriterierne for virksomheder er under forandring

I mylderet af vigtige dilemmaer og debatter under det nylige Davos-møde blev der skudt et nyt initiativ i gang fra FN’s Global Compact: SDG Ambition – initiativet, der skal udfordre og støtte virksomheder i at være mere strategiske i, hvordan de driver deres virksomheder til at levere på 2030-dagsordenen.

Det handler ikke kun om, at virksomheder skal bidrage til verdensmålene. Det handler også om virksomhedernes overlevelse.

Både vores samfunds og enhver virksomheds fremtidige succes afhænger af, at vi forstår, at vi er tæt på et tipping point i historien, der kræver øjeblikkelig og meget ambitiøs handling. I takt med at vi opdager det, vil vi se grundlæggende prioriteringer i samfundet ændre sig.

De voldsomme forandringer af klimatiske, sociale og teknologiske forhold ændrer grundlæggende måden, hvorpå virksomheder fungerer og kan lykkes.

Nye succeskriterier for virksomheder er under udvikling, og nogle er allerede begyndt at tone frem og sætte deres præg på investorernes prioriteringer. Her er mit bud på kriterier, man vil skulle pejle efter i fremtiden:

• Profit til aktionærerne er ikke længere nok. Virksomheder skal tjene et meningsfuldt formål, der er til gavn for planeten, samfundet og menneskene, og tjene penge ved at gøre det.
• Virksomheder skal bidrage neutralt eller positivt til planeten, samfundet og mennesker. Det er ikke længere acceptabelt at gøre godt i én henseende og skade i en anden.
• Virksomhedens bæredygtighed og resiliens bliver vigtigere end voksende profit. Investorer har meget på spil, hvis virksomheder ikke formår at tilpasse sig til den nye situation. Vi står fortsat over for et lavvækstscenarie og øget forretningsdisruption. Overordnet set kan væksten kun fortsætte, hvis den bliver frakoblet ressourceforbruget. Det giver virksomheder, der arbejder med de 17 verdensmål, en større chance for at overleve i de kommende år.
• Ambitiøs handling får betydning for virksomhedens troværdighed.
• Virksomheder skal tage ansvar for, at teknologi bruges til fordel for mennesker. Det handler om proaktivt at tackle etiske spørgsmål og risikoen ved teknologiske fremskridt med hensyn til for eksempel tab af privatlivets fred, bias i algoritmer og datasikkerhed.

Disse nye succeskriterier vil fundamentalt ændre den måde, hvorpå beslutninger træffes i erhvervslivet. Betydningen af ​​sund forretning ændrer sig.

Den strategiske agenda

Derfor bør verdensmålene være kernen i den strategiske agenda for virksomheder. Verdensmålene er det mest stabile, vi kan have som formål, fordi de handler om planeten og menneskers overlevelse og trivsel. Det betyder, at virksomheder skal tage det alvorligt at definere eller redefinere deres mission, så det bliver til et purpose, et formål.

En mission er ”det, vi er særligt gode til at bidrage med”, mens et formål tilsætter beskrivelsen af ”den forskel, vi vil gøre i verden” – og verdensmålene er fremragende bud på en forskel, der virkelig betyder noget.

Har man først et supermeningsfuldt formål, viser erfaringer, at hvis man sætter et konkret og meget ambitiøst mål op i den retning, så rykker det langt mere i medarbejdernes lyst til at bidrage, end hvis det er et halvambitiøst mål.

Det kræver modige, lydhøre og ansvarlige ledere at kunne levere på disse nye succeskriterier. At lede i en bæredygtig og digital æra kræver et nyt mindset, hvor menneskecentreret lederskab frigør vores iboende kapacitet til kreativitet, agilitet og problemløsning – støttet af nye organisationsformer og et fundament af processer, der understøtter hastighed.

Et meningsfuldt formål suppleret med denne ledelsesform er et trækplaster for såvel dygtige medarbejdere som forbrugere og investorer.

Den konkrete tilgang

De tre måder, hvorpå ambitionsniveauet kan løftes mest effektivt, er

1. at (om)definere virksomhedens formål til at bidrage til noget inden for verdensmålene.
2. at have det som en fast ambition i virksomhedens innovation at forbedre impact i forhold til det valgte formål – og at tillade ambitiøs innovation, der ikke begrænses til produkter, men som kan involvere hele organisationen eller samarbejder med interessenter. 
3. at efterse sin virksomheds og sin forsyningskædes fodaftryk i relation til verdensmålene og sætte sig for at forbedre det. For eksempel som Arlas målsætning om netto-nuludledning af CO2 inden 2050. Regeringens virksomhedspaneler er et supergodt initiativ til at få de store spillere i Danmark engageret i at løfte ambitionsniveauet.

UN Global Compacts nye projekt samler de eksisterende værktøjer og tilfører nye, der gør det nemmere at se, hvordan man helt konkret går til opgaven – let læst.

I mange organisationer sidder der medarbejdere, der har styr på disse ressourcer og værktøjer, men ikke kan komme rigtig igennem med tingene.

For det er bestyrelser og CEOs, der sidder på den strategiske agenda. De er afgørende for, hvor meget kraft og engagement der bliver lagt i at gøre virksomhedens strategiske retning mere bæredygtig.

Jeg tror, at organisationerne derude er mere end klar til ambitiøse, meningsfulde mål. De venter bare på, at toppen hæver ambitionen.

---

Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning