Får vi et funktionsdygtigt demokrati 5. juni?

KOMMENTAR: Det er ikke kun rundtom i Europa, vi ser politisk fragmentering og polarisering. Vi kan godt være med på den tendens herhjemme.

Da New York Times forleden gjorde status på europaparlamentsvalget, beskrev avisen to gennemgående tendenser: polarisering og fragmentering. En svækkelse af centrum-venstre- og centrum-højre-mainstreampartierne og en styrkelse af den grønne og den populistiske fløj af partier i en række lande, uden at det dog blev til den populistiske flodbølge, som nogen måske havde forventet.

I de sidste 40 år har Europa-Parlamentet været drevet af midterpartier domineret af centrum-højre-gruppen og den socialdemokratiske gruppe. Tilsammen har de haft flertallet af pladserne i Parlamentet, men det er ikke længere tilfældet. Nu skal disse to magtfulde grupper arbejde tættere sammen med den liberale gruppe eller den grønne gruppe i Parlamentet om at skabe flertalsmuligheder. Det er interessant at se 28 europæiske landes demokratiske valg analyseret af et amerikansk medie, når man tager i betragtning, hvor meget tid og spalteplads vi her i Europa bruger på at analysere på polarisering og fragmentering i amerikansk politik.

Hvis man kigger på statistikken over danskernes selvplacering på en klassisk højre-venstre-skala fra 2004-2014, er vi blevet mere politisk polariseret over tid. Før kom der en masse afskalninger af partier på venstrefløjen. Så kom der afskalninger af Radikale Venstre til Liberal Alliance og Alternativet. Nu er der så  kommet afskalninger på højrefløjen. Om folketingsvalget i 2015 blev der skrevet, at det var det hidtil mest polariserede valg, vi har haft i Danmark, med Dansk Folkeparti, der stormede frem og blev det største parti i den borgerlige blok, og Alternativet, som red ind på den grønne bølge og et anderledes politisk mindset. Vælgerne syntes i bevægelse væk fra midten og væk fra de partier, som traditionelt har taget regeringsansvaret på sig.

Login