Kommentar af 
Lisbeth Knudsen

Får vi et funktionsdygtigt demokrati 5. juni?

KOMMENTAR: Det er ikke kun rundtom i Europa, vi ser politisk fragmentering og polarisering. Vi kan godt være med på den tendens herhjemme.

Da New York Times forleden gjorde status på europaparlamentsvalget, beskrev avisen to gennemgående tendenser: polarisering og fragmentering. En svækkelse af centrum-venstre- og centrum-højre-mainstreampartierne og en styrkelse af den grønne og den populistiske fløj af partier i en række lande, uden at det dog blev til den populistiske flodbølge, som nogen måske havde forventet.

I de sidste 40 år har Europa-Parlamentet været drevet af midterpartier domineret af centrum-højre-gruppen og den socialdemokratiske gruppe. Tilsammen har de haft flertallet af pladserne i Parlamentet, men det er ikke længere tilfældet. Nu skal disse to magtfulde grupper arbejde tættere sammen med den liberale gruppe eller den grønne gruppe i Parlamentet om at skabe flertalsmuligheder. Det er interessant at se 28 europæiske landes demokratiske valg analyseret af et amerikansk medie, når man tager i betragtning, hvor meget tid og spalteplads vi her i Europa bruger på at analysere på polarisering og fragmentering i amerikansk politik.

Hvis man kigger på statistikken over danskernes selvplacering på en klassisk højre-venstre-skala fra 2004-2014, er vi blevet mere politisk polariseret over tid. Før kom der en masse afskalninger af partier på venstrefløjen. Så kom der afskalninger af Radikale Venstre til Liberal Alliance og Alternativet. Nu er der så  kommet afskalninger på højrefløjen. Om folketingsvalget i 2015 blev der skrevet, at det var det hidtil mest polariserede valg, vi har haft i Danmark, med Dansk Folkeparti, der stormede frem og blev det største parti i den borgerlige blok, og Alternativet, som red ind på den grønne bølge og et anderledes politisk mindset. Vælgerne syntes i bevægelse væk fra midten og væk fra de partier, som traditionelt har taget regeringsansvaret på sig.

Nu ser vi ved det forestående valg måske en yderligere polarisering. Der er en politisk polarisering, der handler om gabet mellem dem, der fortsat har tillid til partierne, og dem, der har mistet troen på hele det politiske etablissement og vælger populismen og de enkle løsninger på enkelte problemstillinger fra indvandringen til klimaet. Der er en geografisk polarisering mellem land og by, mellem provins og hovedstad, der meget kommer til udtryk i valget af kandidater, deres kommunikation med vælgerne, deres valg af mærkesager og deres evne til at være tæt på det, der er vælgernes prioriteringer lokalt.

Der er en social polarisering mellem højtuddannede og lavtuddannede. Der er en meget tydelig kønsmæssig polarisering, der sender de højtuddannede kvinder til venstre og de lavtuddannede mænd mod højre i det politiske spektrum, og der er aldersmæssig polarisering, der trækker mod yderfløjene både til højre og venstre.

Polarisering er ikke et nyt fænomen, heller ikke i dansk politik, men for bare fem år siden ville formentlig ingen have troet, at Dansk Folkeparti med dets udlændingepolitik ville blive et mainstreamparti, og at Danmark kunne få et opstillingsberettiget parti som Stram Kurs. Eller at en grøn bølge ville skylle ind over hele det politiske landskab og gøre Alternativets grønne dagsorden nærmest mainstream.

I et polariseret politisk billede sker der for det første det, at det er sværere at forudsige resultaterne af valgene. Det har vi i den grad set bekræftet. Dernæst tager det længere tid at få dannet en funktionsdygtig regering, og intern ballade og diskussioner kan komme til at fylde rigtigt meget. Det har vi også set med VLAK -regeringen. Og en solo Venstre-regering viste sig ikke sødygtig. Politikskabelsen bliver mere kompleks, og små partiers kæpheste og ultimative krav kan komme til at spille en uforholdsmæssig stor og afgørende rolle. Den kan vi også sætte hak ved.

Valgkampen har vist, at de store partier S, V og DF er nødt til konstant at være mineryddere i forhold til de enkeltsager, der dukker op fra daginstitutionsnormeringer til madspild, fjernelse af uddannelsesloft, stresshåndtering blandt studerende og sygeplejersker og kantinemad på Sjælsmark. Små marginaler kan rykke stemmer. Den brugbare helhedsbetragtning på det danske samfunds kurs de næste fire år får det svært, hvis ikke vi som vælgere sammensætter et funktionsdygtigt Folketing 5. juni.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu