Bankdirektør Peter Straarups afskedsreception var på mange måder emblematisk. Hele C20 indekset stod som skoledrenge foran rektors kontor i sirlig kø ned ad trappen og ventede på at ’komme til’.

Ikke så mærkeligt. En nylig undersøgelse fra MIT Sloan viser, at transaktionsøkonomien fylder over 700 gange så meget som produktionsøkonomien. Dvs. at for hver krone, der bliver produceret, bliver der flyttet rundt på den for 700 kroner. Så for bankverdenen står resten af erhvervslivet gerne i kø. Endnu.

Engang var det omvendt, og mange vil nok sige, at spekulations- og investeringsmarkedet har overhalet sig selv flere gange. Alligevel er der en helt central og enormt vigtig opgave i finansverdenen, som har at gøre med investering, prioritering og håndtering af udvikling i hele vores samfund. Den opgave har hidtil været håndteret af banker. Men sådan behøver det ikke nødvendigvis at være.

”Banking is necessary, banks are not”, sagde Bill Gates. Dybest set kan de fleste finansielle transaktioner overtages af algoritmer. Det gør finansverdenen til en del af den nye, digitale verdensorden, der skal løfte åget fra en træt og udtjent industrialisering, som er på vej på efterløn.

’Banking’ er en forudsætning for, at vi kan udvikle vores samfund videre. Banker er ikke.

Først var det pladebranchen, der styrtede fra cd-fortjenestens tinder til en hulkindet tilværelse med ringetonemusik som primær indtægtskilde. Nu kommer turen til en lang række brancher, der måske stadig har det lunt, men som godt kan se, hvor rutsjebanen fører hen – nedad – hvis ikke man er i stand til at genopfinde sig selv og flytte sig med udviklingen i stedet for at bekæmpe den.

Butikshandel, forlag, turistkontorer står snart for skud. Og det samme den største branche over dem alle, finansverdenen.

Derfor er det en af de vigtigste samfundsopgaver overhovedet, at vi hjælper den verden, der beskæftiger sig med ’banking’, til at komme overens med de nye spilleregler, de organiske og hurtige former, alle mulighederne, som vi kender dem fra digitaliseringen.

Mens pladebranchens cd-salg tog endnu et dyk, entrerede svenske Spotify verdensscenen og nappede i en pinligt forsinket debut i januar 500.000 danskere over på sin tjeneste.

Måske kan vi nå at flytte fødderne tilstrækkeligt hurtigt til, at vi kan lave en pendant til Spotify i den danske finansverden? Det ville have uoverskueligt positive konsekvenser, hvis vi som økonomisk ansvarligt, social bevidst og digitalt orienteret klimaland indrettede vores finansielle sektor efter de digitale fluktuationer, leveregler og muligheder.

Tænk hvis det at ’gå i banken’ var en anden vandring end den dødemandsvals, som nærkonkurser foretager for at låne sig til et sidste gisp. Tænk hvis det var for at tanke op på checklister, forretningsmodeller, organisationstiltag og andre relevante forhold, som virksomheder og brancher skal oppe sig på, hvis de vil vende de digitale udfordringer til digitale muligheder.

Selvom vi har en vis digital skepsis over for det ’hæderkronede’ – og dermed ret fastlåste – og slet ikke kan afstemme virkestil med finanssektoren, har vi i Innovation Lab kastet os over bankverdenen på et tidspunkt, hvor den er mest udskældt, skandaleramt og krisemartret. Det giver en herlig modtagelighed over for det nye. Det er ikke et spørgsmål, om man skal den radikale forandring, men udelukkende et spørgsmål om hvilken.

Vi starter i første omgang et netværk, FIN eller Financial Innovation Network, der skal føre de digitale forfronter ind i finansverdenen. Her skal vi eksperimentere med tanker om en ny bankverden.

For tænk hvis vi kunne forandre verdens finansielle spilleregler til at være lidt mere organiske og lidt mere kongruente med den tid, de regulerer. Hvis nu der var lidt mindre Netbank og lidt mere digital vidensbank bag palisanderpanelerne. Så kunne Danmark blive rollemodel for noget væsentlig mere skalérbart end vindmølleopsætning og varme hænder i ældreplejen.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.