Farvel til et foregangsland?

Hvilket Danmark skal vi være stolte af i fremtiden? En tilsyneladende bevidst læhegnspolitik kan betyde, at Danmark på et afgørende tidspunkt taber udskilningsløbet om at blive det foregangsland, som vi har alle muligheder for at være, og som verden har akut behov for.

Der var engang et Danmark, der var internationalt respekteret og beundret som modellen på det noget nær perfekte samfund. Et lille land højt mod nord, der var eksponent for åbenhed, stærke sociale værdier og det at vise vejen til et bæredygtigt samfund.

Danmark var, før klimaforandringerne for alvor accelererede, internationalt kendt som et grønt foregangsland og gjorde samtidig miljøteknologi til en fremstormende eksportindustri.

Netop bæredygtighed er symptomatisk for et land og et folk, der har bygget sin samfundsmodel på bredtfavnende og fremsynede bevægelser – det være sig andelsbevægelse, højskolebevægelse, arbejderbevægelse, velfærdsbevægelse, miljøbevægelse m.v. Og nok så interessant: Det lykkedes samtidig at omsætte bevægelserne til konkurrencekraft og en stærk økonomi.

Der har således været mange grunde til at være stolt af Danmark. Men spørgsmålet er, hvad vi i fremtiden skal være stolte af? Hvad skal karakterisere Danmark de næste ti år? Hvilken rollemodel skal vi være for omverdenen og os selv?

For én ting er sikker: Der bliver akut brug for foregangslande, der kan vise, hvordan et samfund omstiller sig til de voldsomme forandringer og transformationer, vi netop nu konfronteres med. Det gælder lige fra klimaforandringer og stigende social ulighed til protektionisme og undertrykkelse af demokratiske rettigheder m.m.

Som en lille men åben økonomi, og med en tradition for løbende at tilpasse sig nye vilkår igennem stærke bevægelser, burde Danmark være den rollemodel og det eksempel på et fremsynet politisk lederskab, der mere end nogensinde er behov for.

Desværre tyder intet i dag på, at Danmark kommer til at spille den rolle. Tværtimod kommer der løbende flere eksempler på, at Danmark gradvist indtager rollen som et samfund, der vender sig mere og mere indad mod sig selv, frem for at være den frontløber, som progressive kræfter overalt i verden gerne vil følge.

Man fornemmer, at stærke politiske kræfter gradvist men sikkert bevæger Danmark ind i den gruppe af lande, der prioriterer national selvtilstrækkelighed over internationalt samarbejde. Desværre er den gruppe voksende og udgør måske den største barriere for at løse de accelererende globale udfordringer.

Vi er åbenbart ved at opfylde Jeppe Aakjærs karakteristik fra 1916 om puslingelandet, ’der hygger sig i smug, mens hele verden brænder om din vugge’.

Hvem kan være sig selv nærmest?

En række eksempler tegner konturerne. Mens EU mere end nogensinde har brug for at styrke fællesskabet og sammenholdet, har Danmark meldt sig på skeptikerholdet om mindre EU med færre fælles forpligtelser.

’Bland jer mere udenom’ er det herskende politiske mantra. Den holdning har stort set gjort det umuligt at finde sammenhængende og holdbare løsninger på de seneste års største udfordring, flygtningekrisen.

Her handler det stadig mere om, hvem der kan skabe de stærkeste nationale værn, og den strategi har netop sikret Ungarns premierminister, Viktor Orbán, en overbevisende valgsejr. Enhver skal være sig selv nærmest.

Tænk, hvis Danmark i stedet havde været foregangslandet, der satte sig i spidsen for at nytænke det europæiske samarbejde med det formål at skabe den sammenhængskraft, vi tidligere har haft succes med på nationalt plan.

Det er næppe enkelt, men som nordisk land har Danmark en stor troværdighed og kunne måske bidrage til en langt mere offensiv dagsorden end blot at lægge større afstand til fællesskabet og fra sidelinjen opleve, hvordan EU risikerer en alvorlig politisk svækkelse på et tidspunkt, hvor netop Europa kunne være Vestens modvægt til et fremstormende Kina og et ustabilt indadskuende USA.

Men netop forholdet til flygtninge har demonstreret Danmarks ambivalente forhold til fremmede. Ét er at begrænse antallet af flygtninge, ét andet er måden. Det er tankevækkende og dybt bekymrende, at i det ellers så åbne danske samfund er udlændingestramninger blevet det store politiske slagnummer, underforstået: Hvem kan sætte den hurtigste og mest effektive stopper for indvandring.

Den konkurrence har haft en række mere eller mindre utilsigtede bivirkninger, hvor politikerne med regeringen i spidsen har lagt store barrierer i vejen for, at selv højt kvalificerede personer og medarbejdere kan blive integreret i Danmark. Det gælder også udlandsdanskeres ægtefæller. Samlet har det bidraget til at skabe indtrykket af et fremmedfjendsk Danmark.

Om og i hvilket omfang det er medvirkende årsag til, at antallet af EU-borgere, der vil arbejde i Danmark, er faldet med 65 pct. på kun 15 måneder, er svært at vurdere, men det har næppe gavnet. Det sker alt imens, at erhvervslivet råber stadig højere efter netop udenlandske medarbejdere.

Her kunne man igen have forventet, at et land, der er blevet internationalt kendt for ’flexicurity’ og evnen til at skabe et smidigt arbejdsmarked, var i stand til at udvikle fremsynede modeller på den udfordring på arbejdsmarkedet.

Andre lande kunne have hårdt brug for at vide, hvordan netop flexicurity også kunne favne udenlandsk integration. Nu slås vi blot i hartkorn med en række andre fremmedfjendske nationer. Vi blev altså ikke til et arbejdsmarkedets foregangsland, da der var mest behov for det.

Ud af det grønne vinderfelt

Men det måske stærkeste og mest overbevisende eksempel på, at Danmark har opgivet rollen som det absolutte foregangsland, skal hentes i den bæredygtige verden. Det er især her, at Danmark igennem en årrække har været iklædt den grønne førertrøje.

Præmien har ikke alene været en stærk global branding, men også udviklingen af en internationalt konkurrencedygtig erhvervssektor, der spænder lige fra vindkraft til en lang række andre grønne teknologiske løsninger. Men Danmark er nu faldet tilbage i feltet og er tilsyneladende tilfreds med blot at være med fremme uden at bruge kræfter på en vinderposition.

Tværtimod er Danmark begyndt at udsende forskellige signaler om sit grønne engagement, f.eks. at mens andre lande arbejder på at afskaffe salget af fossilt drevne biler til fordel for el, drøfter vi herhjemme, hvordan vi kan lette registreringsafgiften for at få flere biler på vejene – uanset hvad der driver dem fremad.

På en række andre områder er Danmark begyndt at slække på ambitionerne til fordel for, hvad regeringen kalder ’grøn realisme’. Det betyder, at nok skal vi tænke grønt, så længe det ikke generer toneangivende erhverv eller på anden måde truer konkurrenceevnen.

Bilbranchens kortsigtede konkurrenceevne vejer således tungere end de langsigtede løsninger på de klimaforandringer, Danmark sammen med en række andre lande har forpligtet sig til at bekæmpe. Den ’realisme’ kan vi nu begynde at aflæse i de internationale statistikker.

På Climate Performance Index er Danmark siden 2013 raslet fra en topplacering til en 17.-plads, og på EU Climate Leader Board er vi nu nr. 14, og placeret i opgørelsens ’røde felt’, der indikerer, at vi er langt fra at kunne indfri de klimamål, der blev vedtaget i Paris i 2015.

En mere offensiv tilgang til ’grøn realisme’ er i stedet at forstå, at netop i de kommende år vil efterspørgslen på bæredygtige løsninger nærmest eksplodere. Ifølge analysen ’Better Business, Better World’, der er udarbejdet af en række toneangivende ledere og eksperter i regi af World Economic Forum, vil det åbne for et marked, der vurderes til at have en værdi på 12 billioner dollar inden for bæredygtig byudvikling, landbrug og fødevarer, energi og sundhed. Det er alle områder, hvor Danmark har stærke kompetencer.

Her vil et tæt samspil imellem erhvervsliv, offentlige udbydere og politikere kunne placere Danmark i en unik position. Men det forudsætter, at der også er en fælles forståelse for, at virksomhederne må opfylde nye krav for at kunne tage teten – ligesom det skete med de politiske reguleringer, der tilbage i 1980’erne og 90’erne skabte afsættet for den grønne industri.

Dansk læhegnspolitik

Disse eksempler er langtfra fyldestgørende, men de viser tre vigtige områder, hvor Danmark enten har været foregangsland eller har alle forudsætninger for at blive det.

Eksemplerne er fremhævet, fordi man kan have en begrundet mistanke om, at de udtrykker en bevidst politik, der skal forvandle Danmark fra et åbent, internationalt engageret og fremsynet land til at være mere protektionistisk, indadskuende og sig selv nok.

Hvis den iagttagelse er berettiget, er vi i gang med et økonomisk og politisk hamskifte, der vil sætte sine spor i Danmarks selvforståelse i en lang årrække, og ikke mindst i omverdenens opfattelse af os. Indtil videre er det et åbent spørgsmål, hvad der i fremtiden skal gøre os stolte over at være danske.

Vi har tilsyneladende opgivet at være en vindernation – et reelt foregangsland, der viser, hvordan nye vilkår kan omsættes til fremsynet udvikling. Den opgave burde regeringens Disruptionråd have påtaget sig at løse.

Men det handler ikke kun om stolthed men om udvikling og vækst. Verden befinder sig midt i et voldsomt opbrud i form af en gennemgribende transformation fra én samfundsorden til en anden. Det er også et udskilningsløb for såvel virksomheder som nationer, hvor nye tabere og vindere skabes.

Et kendt kinesisk ordsprog siger, at når forandringens vinde blæser, bygger nogle læhegn og andre vindmøller. Danmark har i mange år både i overført og reel betydning været et vindmøllesamfund, men stadig mere tyder på, at vi besvarer tidens udfordringer med læhegn.

Desværre er læhegn en kortsigtet løsning og udtryk for et defensivt og fantasiløst politisk lederskab. Det kræver ikke meget mod, eller lederskab om man vil, at sidde i læ i forventning om, at blæsten aftager. Problemet er blot at blæsten er tiltagende.

Så alt imens læhegnspolitikerne venter på bedre vejr, drager andre fordele af at have vinden i ryggen. Og nye foregangslande skabes.

Forrige artikel Styringsparadokset: Er I virkelig klar til tillid og frihed? Styringsparadokset: Er I virkelig klar til tillid og frihed? Næste artikel Når innovationsenheden bliver en dødssejler (og hvordan du undgår det) Når innovationsenheden bliver en dødssejler (og hvordan du undgår det)

Klimakampen skaber større ulighed

Klimakampen skaber større ulighed

Alle danskere skal ændre forbrug og livsstil, hvis vi skal nedbringe udledningen af drivhusgasser så meget, som politikerne ønsker. Men for de fattigste slår klimaregningen hårdere end for resten. Derfor anbefaler eksperter, at politikerne kompenserer folk med lave indkomster, før vi skruer op for energiregningen eller prisen for en bøf.

Europas grønne omstilling har social slagside

Europas grønne omstilling har social slagside

EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes, konkluderer eksperter fra Bruxelles’ førende politisk-økonomiske tænketank. Hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden, advarer Margrethe Vestager.

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Oppositionen er klar til angreb på Løkke-regeringernes klimapolitik i den kommende valgkamp. Men de har svært ved selv at holde den fælles takt. Partierne til venstre for Venstre kan godt blive enige om, at landbruget skal holde for, men de er dybt uenige om, hvordan man skal nedbringe danskernes klimabelastende forbrug.

Set, læst og hørt: Tommy Ahlers

Set, læst og hørt: Tommy Ahlers

Mandag Morgen har bedt uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) om at komme med tre kulturanbefalinger. Han anbefaler blandt andet at tage til kirkekoncerter, og så er han hoppet med på Lykke-Per-bølgen.

Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencen

Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencen

På universitetet oplever professor Nina Smith studerende, særligt piger, der bryder grædende sammen, når de får en ’forkert’ karakter. Kvinder vil være perfekte både ude og hjemme, og det kan man ikke, siger hun. Og hun taler af erfaring.

Forskning: Finansverdenen tiltrækker svindlere

Forskning: Finansverdenen tiltrækker svindlere

Forskere mener at have fundet formlen for uærlighed. Ifølge nyt studie er Britta Nielsens formodede svindel for millioner i Socialstyrelsen en statistisk undtagelse, og forskernes nye fund kan være med til at forklare svindelnumrene blandt mandlige topfolk i finansverdenen. Høj løn og løgnagtighed følges ad. Og så er mænd – statistisk set – større løgnere end kvinder.

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

KOMMENTAR: Regeringens forslag til sundhedsreform skal sætte patienten i centrum, men det ligner desværre en bureaukratisk øvelse, hvor ansvaret nemt kan falde ned mellem alt for mange stole. 

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

KOMMENTAR: Det kan være en udfordring at holde fokus og retning, når man samtidig gerne vil pleje en åben og eksperimenterende tilgang til sin i virksomhed. Det afgørende er at fremelske og pleje en virksomhedskultur, der understøtter begge dele. Her er, hvordan vi gør det i Milestone Systems.

Løkkes sundhedsreform har store huller

Løkkes sundhedsreform har store huller

ANALYSE: Hvis nogen havde sat næsen op efter en enkel og gennemskuelig fordeling af opgaverne i sundhedsvæsenet, risikerer de at blive slemt skuffet. Regeringens udspil til en sundhedsreform har mange gode hensigter, men også mange uklare elementer.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Sybo Games er en dansk spilvirksomhed med vækstpotentiale. Men bl.a. jagten på talenter er en udfordring, siger CEO Mathias Gredal Nørvig, der er formand for den nye forening Vision Denmark.

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Mandag Morgen har bedt David Dreyer Lassen, bestyrelsesformand i DFF, om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet en historisk roman om videnskab, og så fortæller han om udfordringerne ved at dele Spotify-konto med sin 12-årige søn.

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Den nye sundhedsreform kan – stik mod hensigten – betyde en endnu mere uens behandling for patienter i forskellige egne af landet. De regionale sundhedsforskelle er for intet at regne sammenlignet med de forskelle, der er på tværs af kommunerne.

Globalt slagsmål om deletransport

Globalt slagsmål om deletransport

Udlejning af cykler og elektriske løbehjul er på ganske få år blevet en global milliardforretning, og markedet domineres af techgiganter fra Kina og USA. Men også en lille dansk spiller gør sig bemærket med sine orange cykler i flere af Europas hovedstæder.

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

ANALYSE: Statsminister Lars Løkke Rasmussen bør tage Dansk Folkeparti på ordet og udskrive valg til Folketinget 26. maj, samme dag som valget til Europa-Parlamentet. Det vil være godt for Danmark – og for ham selv.

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

KOMMENTAR: Vi skal være troværdige og realistiske omkring FN’s verdensmål, men vi skal også i gang. Og det behøver faktisk ikke være så svært. Her er et jordnært eksempel på, hvordan en mindre virksomhed er kommet i gang med FN’s verdensmål.

Den multikompetente bestyrelse

Den multikompetente bestyrelse

KOMMENTAR: Bestyrelsernes ansvar skal redefineres, opgaverne præciseres og sammensætningen nytænkes, hvis de skal efterleve morgendagens krav. Kvinderne er et vigtigt element i den transformation.

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Danmark har over 60.000 virksomhedsbestyrelser. Over halvdelen af dem består kun af mænd. Det viser den hidtil største kortlægning af landets bestyrelser. Andelen af kvinder ser endda ud til at falde. Fokus skal flyttes fra bestyrelsen til fødekæden og talentmassen, opfordrer eksperter.

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Mange af landets 60.000 bestyrelser er besat af ægtefæller, søskende eller tanter til virksomhedsejerne. Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre diversitet end hidtil antaget, viser stor kortlægning af landets bestyrelser.

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Danmark har nu en basis af dygtige kvinder, der er klar til direktørposter, og som kan bestride bestyrelsesposter i langt større omfang, end de får mulighed for i dag. Vi kan ikke være de danske tal bekendt.

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Mandag Morgen har bedt Hanne Leth Andersen, rektor på RUC, om tre kulturanbefalinger. Hun er blandt andet blevet grebet af Ida Jessens nyeste roman, Telefon, og så har hun fået øjnene op for en ikke helt ny musikgenre.

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

KOMMENTAR: Mediernes politiske kommentariat virker nærmest skuffede over, at Løkke tillod sig at holde en såkaldt statsmandstale i stedet for at sælge sit politiske valgprodukt. Men det kommende valg kommer netop til at blive afgjort på, hvem vi grundlæggende tror kan føre Danmark sikkert ind i en usikker fremtid. Og her er der behov for statsmænd og -kvinder.

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

I dagens udvalgte artikel fra året, der gik, spørger jeg, hvor meget videnskab der egentlig ligger bag ledelsesgerningen. I mange tilfælde er det meget lidt – og det er et kæmpe problem, mener den canadiske ledelsesprofessor Roger Martin, fordi der på grund af manglende viden opstår en masse ledelsesmæssige fejlslutninger, der modarbejder god ledelse. Jeg har mødt Roger Martin flere gange som journalist, og han har altid et nyt og anderledes greb på det, som alle andre tager for givet.

God læselyst og godt nytår,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

Dagens anbefaling er en artikel fra august 2018 om den udskældte universitetslov. Politikere ønsker grundlæggende set at gøre verden til et bedre sted, og derfor kommer nye love som regel af et godt hjerte. Alle de gode intentioner var også til stede, da den nye universitetslov blev vedtaget for halvandet år siden: Der skulle skabes klarhed over universitetsbestyrelsernes rolle og systemet for udpegning af nye bestyrelser skulle videreudvikles. Men loven har virket stik modsat, fortæller bestyrelsesformand for SDU Lars Nørby Johansen i dette ærlige interview: "Det er komplekst og uoverskueligt. Det er blevet labyrintisk. Det er nærmest kafkask. Det er i værste fald kontraproduktivt".

God læselyst og godt nytår,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

Dagens anbefaling handler om et af vilkårene ved livet i 2019, nemlig vores stormfulde had/kærlighedsforhold til den digitale teknologi. Vi er alle dybt afhængige af vores dimser – men samtidig blev det i løbet af 2018 stadig tydeligere, hvordan vores data opsamles og misbruges i stor stil. Lige bag de smarte løsninger er der en mørk og skræmmende verden af manipulation, diskrimination og overvågning. Vi famler efter at finde nogle etiske retningslinjer, der kan bevare menneskelige værdier – men uden at give køb på teknologiens fordele.

God læselyst og godt nytår,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

I denne udvalgte artikel fra 2018 skriver jeg om, at der aldrig har været så mange nydanskere i job som i dag. Beskæftigelsen stiger. Dansk erhvervsliv er mangfoldigt. Flere får en uddannelse. Kriminaliteten falder. Alt sammen positive historier. Men det bærer den hjemlige integrationsdebat ikke præg af. De positive tendenser drukner i en skarp politisk debat med fokus på problemer. Debatten er så højspændt, at ingen partier vil tage ejerskab til succesen.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

Dagens anbefaling er en artikel fra november, hvor jeg ser nærmere på Medicinrådet, et år efter det blev etableret. Medicinrådet undersøger nye lægemidler for at se, om de leverer klinisk merværdi til en acceptabel pris. Efter det førte års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt", lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger. Til nytår skal Medicinrådet evalueres.

God læselyst og godt nytår,

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

Dagens anbefaling dykker ned i velfærden, som bliver et hovedtema i valgkampen. Politikere fra både røde og blå partier vil love mere og bedre velfærd. Det gør de år efter år. Men de fortæller ikke, at væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Udgifterne til sundhed pr. indbygger er ganske vist vokset. Til gengæld er udgifterne på andre store velfærdsområder som ældre og uddannelse faldet. Og intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

Dagens anbefaling er en analyse af Margrethe Vestagers mulige fremtid i Bruxelles, som vi bragte i september. I 2019 er der valg til Europa-Parlamentet, og topposterne i EU-institutionerne skal besættes. Margrethe Vestager har gjort det fremragende som konkurrencekommissær, men hun er langt fra sikker på at kunne fortsætte som kommissær. Hverken Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen forventes at ville indstille hende til den nye EU-Kommission til sommer.

God læselyst og glædelig jul,

Claus Kragh, europaredaktør

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

I dagens anbefalede artikel tager jeg dig med på reportage til Herning, hvor der i efteråret blev afholdt svinekongres for det danske landbrug. Et landbrug på rente-coke sætter bæredygtighed på dagsordenen, men føler sig fremmedgjort af befolkningen i en tid, hvor det danske animalske landbrug er udfordret på bæredygtigheden, på økonomien og på forbrugernes præferencer.

God læselyst og glædelig jul,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Ledelsesprofessor Steen Hildebrandt har flittigt beskrevet, analyseret og diskuteret FN's 17 verdensmål i sine indlæg i Ugebrevet Mandag Morgen. Nu er en række af de bedste indlæg samlet i hæftet 'Verdensmålene - det vigtigste punkt på dagsordenen!'. Læs hans julehilsen, og hent hæftet her.