Farvel til et foregangsland?

Hvilket Danmark skal vi være stolte af i fremtiden? En tilsyneladende bevidst læhegnspolitik kan betyde, at Danmark på et afgørende tidspunkt taber udskilningsløbet om at blive det foregangsland, som vi har alle muligheder for at være, og som verden har akut behov for.

Der var engang et Danmark, der var internationalt respekteret og beundret som modellen på det noget nær perfekte samfund. Et lille land højt mod nord, der var eksponent for åbenhed, stærke sociale værdier og det at vise vejen til et bæredygtigt samfund.

Danmark var, før klimaforandringerne for alvor accelererede, internationalt kendt som et grønt foregangsland og gjorde samtidig miljøteknologi til en fremstormende eksportindustri.

Netop bæredygtighed er symptomatisk for et land og et folk, der har bygget sin samfundsmodel på bredtfavnende og fremsynede bevægelser – det være sig andelsbevægelse, højskolebevægelse, arbejderbevægelse, velfærdsbevægelse, miljøbevægelse m.v. Og nok så interessant: Det lykkedes samtidig at omsætte bevægelserne til konkurrencekraft og en stærk økonomi.

Der har således været mange grunde til at være stolt af Danmark. Men spørgsmålet er, hvad vi i fremtiden skal være stolte af? Hvad skal karakterisere Danmark de næste ti år? Hvilken rollemodel skal vi være for omverdenen og os selv?

For én ting er sikker: Der bliver akut brug for foregangslande, der kan vise, hvordan et samfund omstiller sig til de voldsomme forandringer og transformationer, vi netop nu konfronteres med. Det gælder lige fra klimaforandringer og stigende social ulighed til protektionisme og undertrykkelse af demokratiske rettigheder m.m.

Som en lille men åben økonomi, og med en tradition for løbende at tilpasse sig nye vilkår igennem stærke bevægelser, burde Danmark være den rollemodel og det eksempel på et fremsynet politisk lederskab, der mere end nogensinde er behov for.

Desværre tyder intet i dag på, at Danmark kommer til at spille den rolle. Tværtimod kommer der løbende flere eksempler på, at Danmark gradvist indtager rollen som et samfund, der vender sig mere og mere indad mod sig selv, frem for at være den frontløber, som progressive kræfter overalt i verden gerne vil følge.

Man fornemmer, at stærke politiske kræfter gradvist men sikkert bevæger Danmark ind i den gruppe af lande, der prioriterer national selvtilstrækkelighed over internationalt samarbejde. Desværre er den gruppe voksende og udgør måske den største barriere for at løse de accelererende globale udfordringer.

Vi er åbenbart ved at opfylde Jeppe Aakjærs karakteristik fra 1916 om puslingelandet, ’der hygger sig i smug, mens hele verden brænder om din vugge’.

Hvem kan være sig selv nærmest?

En række eksempler tegner konturerne. Mens EU mere end nogensinde har brug for at styrke fællesskabet og sammenholdet, har Danmark meldt sig på skeptikerholdet om mindre EU med færre fælles forpligtelser.

’Bland jer mere udenom’ er det herskende politiske mantra. Den holdning har stort set gjort det umuligt at finde sammenhængende og holdbare løsninger på de seneste års største udfordring, flygtningekrisen.

Her handler det stadig mere om, hvem der kan skabe de stærkeste nationale værn, og den strategi har netop sikret Ungarns premierminister, Viktor Orbán, en overbevisende valgsejr. Enhver skal være sig selv nærmest.

Tænk, hvis Danmark i stedet havde været foregangslandet, der satte sig i spidsen for at nytænke det europæiske samarbejde med det formål at skabe den sammenhængskraft, vi tidligere har haft succes med på nationalt plan.

Det er næppe enkelt, men som nordisk land har Danmark en stor troværdighed og kunne måske bidrage til en langt mere offensiv dagsorden end blot at lægge større afstand til fællesskabet og fra sidelinjen opleve, hvordan EU risikerer en alvorlig politisk svækkelse på et tidspunkt, hvor netop Europa kunne være Vestens modvægt til et fremstormende Kina og et ustabilt indadskuende USA.

Men netop forholdet til flygtninge har demonstreret Danmarks ambivalente forhold til fremmede. Ét er at begrænse antallet af flygtninge, ét andet er måden. Det er tankevækkende og dybt bekymrende, at i det ellers så åbne danske samfund er udlændingestramninger blevet det store politiske slagnummer, underforstået: Hvem kan sætte den hurtigste og mest effektive stopper for indvandring.

Den konkurrence har haft en række mere eller mindre utilsigtede bivirkninger, hvor politikerne med regeringen i spidsen har lagt store barrierer i vejen for, at selv højt kvalificerede personer og medarbejdere kan blive integreret i Danmark. Det gælder også udlandsdanskeres ægtefæller. Samlet har det bidraget til at skabe indtrykket af et fremmedfjendsk Danmark.

Om og i hvilket omfang det er medvirkende årsag til, at antallet af EU-borgere, der vil arbejde i Danmark, er faldet med 65 pct. på kun 15 måneder, er svært at vurdere, men det har næppe gavnet. Det sker alt imens, at erhvervslivet råber stadig højere efter netop udenlandske medarbejdere.

Her kunne man igen have forventet, at et land, der er blevet internationalt kendt for ’flexicurity’ og evnen til at skabe et smidigt arbejdsmarked, var i stand til at udvikle fremsynede modeller på den udfordring på arbejdsmarkedet.

Andre lande kunne have hårdt brug for at vide, hvordan netop flexicurity også kunne favne udenlandsk integration. Nu slås vi blot i hartkorn med en række andre fremmedfjendske nationer. Vi blev altså ikke til et arbejdsmarkedets foregangsland, da der var mest behov for det.

Ud af det grønne vinderfelt

Men det måske stærkeste og mest overbevisende eksempel på, at Danmark har opgivet rollen som det absolutte foregangsland, skal hentes i den bæredygtige verden. Det er især her, at Danmark igennem en årrække har været iklædt den grønne førertrøje.

Præmien har ikke alene været en stærk global branding, men også udviklingen af en internationalt konkurrencedygtig erhvervssektor, der spænder lige fra vindkraft til en lang række andre grønne teknologiske løsninger. Men Danmark er nu faldet tilbage i feltet og er tilsyneladende tilfreds med blot at være med fremme uden at bruge kræfter på en vinderposition.

Tværtimod er Danmark begyndt at udsende forskellige signaler om sit grønne engagement, f.eks. at mens andre lande arbejder på at afskaffe salget af fossilt drevne biler til fordel for el, drøfter vi herhjemme, hvordan vi kan lette registreringsafgiften for at få flere biler på vejene – uanset hvad der driver dem fremad.

På en række andre områder er Danmark begyndt at slække på ambitionerne til fordel for, hvad regeringen kalder ’grøn realisme’. Det betyder, at nok skal vi tænke grønt, så længe det ikke generer toneangivende erhverv eller på anden måde truer konkurrenceevnen.

Bilbranchens kortsigtede konkurrenceevne vejer således tungere end de langsigtede løsninger på de klimaforandringer, Danmark sammen med en række andre lande har forpligtet sig til at bekæmpe. Den ’realisme’ kan vi nu begynde at aflæse i de internationale statistikker.

På Climate Performance Index er Danmark siden 2013 raslet fra en topplacering til en 17.-plads, og på EU Climate Leader Board er vi nu nr. 14, og placeret i opgørelsens ’røde felt’, der indikerer, at vi er langt fra at kunne indfri de klimamål, der blev vedtaget i Paris i 2015.

En mere offensiv tilgang til ’grøn realisme’ er i stedet at forstå, at netop i de kommende år vil efterspørgslen på bæredygtige løsninger nærmest eksplodere. Ifølge analysen ’Better Business, Better World’, der er udarbejdet af en række toneangivende ledere og eksperter i regi af World Economic Forum, vil det åbne for et marked, der vurderes til at have en værdi på 12 billioner dollar inden for bæredygtig byudvikling, landbrug og fødevarer, energi og sundhed. Det er alle områder, hvor Danmark har stærke kompetencer.

Her vil et tæt samspil imellem erhvervsliv, offentlige udbydere og politikere kunne placere Danmark i en unik position. Men det forudsætter, at der også er en fælles forståelse for, at virksomhederne må opfylde nye krav for at kunne tage teten – ligesom det skete med de politiske reguleringer, der tilbage i 1980’erne og 90’erne skabte afsættet for den grønne industri.

Dansk læhegnspolitik

Disse eksempler er langtfra fyldestgørende, men de viser tre vigtige områder, hvor Danmark enten har været foregangsland eller har alle forudsætninger for at blive det.

Eksemplerne er fremhævet, fordi man kan have en begrundet mistanke om, at de udtrykker en bevidst politik, der skal forvandle Danmark fra et åbent, internationalt engageret og fremsynet land til at være mere protektionistisk, indadskuende og sig selv nok.

Hvis den iagttagelse er berettiget, er vi i gang med et økonomisk og politisk hamskifte, der vil sætte sine spor i Danmarks selvforståelse i en lang årrække, og ikke mindst i omverdenens opfattelse af os. Indtil videre er det et åbent spørgsmål, hvad der i fremtiden skal gøre os stolte over at være danske.

Vi har tilsyneladende opgivet at være en vindernation – et reelt foregangsland, der viser, hvordan nye vilkår kan omsættes til fremsynet udvikling. Den opgave burde regeringens Disruptionråd have påtaget sig at løse.

Men det handler ikke kun om stolthed men om udvikling og vækst. Verden befinder sig midt i et voldsomt opbrud i form af en gennemgribende transformation fra én samfundsorden til en anden. Det er også et udskilningsløb for såvel virksomheder som nationer, hvor nye tabere og vindere skabes.

Et kendt kinesisk ordsprog siger, at når forandringens vinde blæser, bygger nogle læhegn og andre vindmøller. Danmark har i mange år både i overført og reel betydning været et vindmøllesamfund, men stadig mere tyder på, at vi besvarer tidens udfordringer med læhegn.

Desværre er læhegn en kortsigtet løsning og udtryk for et defensivt og fantasiløst politisk lederskab. Det kræver ikke meget mod, eller lederskab om man vil, at sidde i læ i forventning om, at blæsten aftager. Problemet er blot at blæsten er tiltagende.

Så alt imens læhegnspolitikerne venter på bedre vejr, drager andre fordele af at have vinden i ryggen. Og nye foregangslande skabes.

Forrige artikel Styringsparadokset: Er I virkelig klar til tillid og frihed? Styringsparadokset: Er I virkelig klar til tillid og frihed? Næste artikel Når innovationsenheden bliver en dødssejler (og hvordan du undgår det) Når innovationsenheden bliver en dødssejler (og hvordan du undgår det)
Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig britisk skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Selv om antallet af ældre stiger, er der nu på årsbasis skåret 6,4 millioner hjemmehjælpstimer væk siden 2008. På få år er udgifterne faldet med 6.000 kr. pr. ældre trods politikernes løfter om værdighedsmilliarder og bedre hjemmehjælp.

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Siden folketingsvalget i 2015 har sundhed fået 4 mio. kr., og gymnasierne mistet 1 mio. – hver dag. År for år bliver der afsat færre penge pr. elev i folkeskoler og gymnasier samt pr. studerende på universiteter og professionshøjskoler. Ingen ved dog, om det påvirker kvaliteten.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.