Farvel til et foregangsland?

Hvilket Danmark skal vi være stolte af i fremtiden? En tilsyneladende bevidst læhegnspolitik kan betyde, at Danmark på et afgørende tidspunkt taber udskilningsløbet om at blive det foregangsland, som vi har alle muligheder for at være, og som verden har akut behov for.

Der var engang et Danmark, der var internationalt respekteret og beundret som modellen på det noget nær perfekte samfund. Et lille land højt mod nord, der var eksponent for åbenhed, stærke sociale værdier og det at vise vejen til et bæredygtigt samfund.

Danmark var, før klimaforandringerne for alvor accelererede, internationalt kendt som et grønt foregangsland og gjorde samtidig miljøteknologi til en fremstormende eksportindustri.

Netop bæredygtighed er symptomatisk for et land og et folk, der har bygget sin samfundsmodel på bredtfavnende og fremsynede bevægelser – det være sig andelsbevægelse, højskolebevægelse, arbejderbevægelse, velfærdsbevægelse, miljøbevægelse m.v. Og nok så interessant: Det lykkedes samtidig at omsætte bevægelserne til konkurrencekraft og en stærk økonomi.

Der har således været mange grunde til at være stolt af Danmark. Men spørgsmålet er, hvad vi i fremtiden skal være stolte af? Hvad skal karakterisere Danmark de næste ti år? Hvilken rollemodel skal vi være for omverdenen og os selv?

For én ting er sikker: Der bliver akut brug for foregangslande, der kan vise, hvordan et samfund omstiller sig til de voldsomme forandringer og transformationer, vi netop nu konfronteres med. Det gælder lige fra klimaforandringer og stigende social ulighed til protektionisme og undertrykkelse af demokratiske rettigheder m.m.

Som en lille men åben økonomi, og med en tradition for løbende at tilpasse sig nye vilkår igennem stærke bevægelser, burde Danmark være den rollemodel og det eksempel på et fremsynet politisk lederskab, der mere end nogensinde er behov for.

Desværre tyder intet i dag på, at Danmark kommer til at spille den rolle. Tværtimod kommer der løbende flere eksempler på, at Danmark gradvist indtager rollen som et samfund, der vender sig mere og mere indad mod sig selv, frem for at være den frontløber, som progressive kræfter overalt i verden gerne vil følge.

Man fornemmer, at stærke politiske kræfter gradvist men sikkert bevæger Danmark ind i den gruppe af lande, der prioriterer national selvtilstrækkelighed over internationalt samarbejde. Desværre er den gruppe voksende og udgør måske den største barriere for at løse de accelererende globale udfordringer.

Vi er åbenbart ved at opfylde Jeppe Aakjærs karakteristik fra 1916 om puslingelandet, ’der hygger sig i smug, mens hele verden brænder om din vugge’.

Hvem kan være sig selv nærmest?

En række eksempler tegner konturerne. Mens EU mere end nogensinde har brug for at styrke fællesskabet og sammenholdet, har Danmark meldt sig på skeptikerholdet om mindre EU med færre fælles forpligtelser.

’Bland jer mere udenom’ er det herskende politiske mantra. Den holdning har stort set gjort det umuligt at finde sammenhængende og holdbare løsninger på de seneste års største udfordring, flygtningekrisen.

Her handler det stadig mere om, hvem der kan skabe de stærkeste nationale værn, og den strategi har netop sikret Ungarns premierminister, Viktor Orbán, en overbevisende valgsejr. Enhver skal være sig selv nærmest.

Tænk, hvis Danmark i stedet havde været foregangslandet, der satte sig i spidsen for at nytænke det europæiske samarbejde med det formål at skabe den sammenhængskraft, vi tidligere har haft succes med på nationalt plan.

Det er næppe enkelt, men som nordisk land har Danmark en stor troværdighed og kunne måske bidrage til en langt mere offensiv dagsorden end blot at lægge større afstand til fællesskabet og fra sidelinjen opleve, hvordan EU risikerer en alvorlig politisk svækkelse på et tidspunkt, hvor netop Europa kunne være Vestens modvægt til et fremstormende Kina og et ustabilt indadskuende USA.

Men netop forholdet til flygtninge har demonstreret Danmarks ambivalente forhold til fremmede. Ét er at begrænse antallet af flygtninge, ét andet er måden. Det er tankevækkende og dybt bekymrende, at i det ellers så åbne danske samfund er udlændingestramninger blevet det store politiske slagnummer, underforstået: Hvem kan sætte den hurtigste og mest effektive stopper for indvandring.

Den konkurrence har haft en række mere eller mindre utilsigtede bivirkninger, hvor politikerne med regeringen i spidsen har lagt store barrierer i vejen for, at selv højt kvalificerede personer og medarbejdere kan blive integreret i Danmark. Det gælder også udlandsdanskeres ægtefæller. Samlet har det bidraget til at skabe indtrykket af et fremmedfjendsk Danmark.

Om og i hvilket omfang det er medvirkende årsag til, at antallet af EU-borgere, der vil arbejde i Danmark, er faldet med 65 pct. på kun 15 måneder, er svært at vurdere, men det har næppe gavnet. Det sker alt imens, at erhvervslivet råber stadig højere efter netop udenlandske medarbejdere.

Her kunne man igen have forventet, at et land, der er blevet internationalt kendt for ’flexicurity’ og evnen til at skabe et smidigt arbejdsmarked, var i stand til at udvikle fremsynede modeller på den udfordring på arbejdsmarkedet.

Andre lande kunne have hårdt brug for at vide, hvordan netop flexicurity også kunne favne udenlandsk integration. Nu slås vi blot i hartkorn med en række andre fremmedfjendske nationer. Vi blev altså ikke til et arbejdsmarkedets foregangsland, da der var mest behov for det.

Ud af det grønne vinderfelt

Men det måske stærkeste og mest overbevisende eksempel på, at Danmark har opgivet rollen som det absolutte foregangsland, skal hentes i den bæredygtige verden. Det er især her, at Danmark igennem en årrække har været iklædt den grønne førertrøje.

Præmien har ikke alene været en stærk global branding, men også udviklingen af en internationalt konkurrencedygtig erhvervssektor, der spænder lige fra vindkraft til en lang række andre grønne teknologiske løsninger. Men Danmark er nu faldet tilbage i feltet og er tilsyneladende tilfreds med blot at være med fremme uden at bruge kræfter på en vinderposition.

Tværtimod er Danmark begyndt at udsende forskellige signaler om sit grønne engagement, f.eks. at mens andre lande arbejder på at afskaffe salget af fossilt drevne biler til fordel for el, drøfter vi herhjemme, hvordan vi kan lette registreringsafgiften for at få flere biler på vejene – uanset hvad der driver dem fremad.

På en række andre områder er Danmark begyndt at slække på ambitionerne til fordel for, hvad regeringen kalder ’grøn realisme’. Det betyder, at nok skal vi tænke grønt, så længe det ikke generer toneangivende erhverv eller på anden måde truer konkurrenceevnen.

Bilbranchens kortsigtede konkurrenceevne vejer således tungere end de langsigtede løsninger på de klimaforandringer, Danmark sammen med en række andre lande har forpligtet sig til at bekæmpe. Den ’realisme’ kan vi nu begynde at aflæse i de internationale statistikker.

På Climate Performance Index er Danmark siden 2013 raslet fra en topplacering til en 17.-plads, og på EU Climate Leader Board er vi nu nr. 14, og placeret i opgørelsens ’røde felt’, der indikerer, at vi er langt fra at kunne indfri de klimamål, der blev vedtaget i Paris i 2015.

En mere offensiv tilgang til ’grøn realisme’ er i stedet at forstå, at netop i de kommende år vil efterspørgslen på bæredygtige løsninger nærmest eksplodere. Ifølge analysen ’Better Business, Better World’, der er udarbejdet af en række toneangivende ledere og eksperter i regi af World Economic Forum, vil det åbne for et marked, der vurderes til at have en værdi på 12 billioner dollar inden for bæredygtig byudvikling, landbrug og fødevarer, energi og sundhed. Det er alle områder, hvor Danmark har stærke kompetencer.

Her vil et tæt samspil imellem erhvervsliv, offentlige udbydere og politikere kunne placere Danmark i en unik position. Men det forudsætter, at der også er en fælles forståelse for, at virksomhederne må opfylde nye krav for at kunne tage teten – ligesom det skete med de politiske reguleringer, der tilbage i 1980’erne og 90’erne skabte afsættet for den grønne industri.

Dansk læhegnspolitik

Disse eksempler er langtfra fyldestgørende, men de viser tre vigtige områder, hvor Danmark enten har været foregangsland eller har alle forudsætninger for at blive det.

Eksemplerne er fremhævet, fordi man kan have en begrundet mistanke om, at de udtrykker en bevidst politik, der skal forvandle Danmark fra et åbent, internationalt engageret og fremsynet land til at være mere protektionistisk, indadskuende og sig selv nok.

Hvis den iagttagelse er berettiget, er vi i gang med et økonomisk og politisk hamskifte, der vil sætte sine spor i Danmarks selvforståelse i en lang årrække, og ikke mindst i omverdenens opfattelse af os. Indtil videre er det et åbent spørgsmål, hvad der i fremtiden skal gøre os stolte over at være danske.

Vi har tilsyneladende opgivet at være en vindernation – et reelt foregangsland, der viser, hvordan nye vilkår kan omsættes til fremsynet udvikling. Den opgave burde regeringens Disruptionråd have påtaget sig at løse.

Men det handler ikke kun om stolthed men om udvikling og vækst. Verden befinder sig midt i et voldsomt opbrud i form af en gennemgribende transformation fra én samfundsorden til en anden. Det er også et udskilningsløb for såvel virksomheder som nationer, hvor nye tabere og vindere skabes.

Et kendt kinesisk ordsprog siger, at når forandringens vinde blæser, bygger nogle læhegn og andre vindmøller. Danmark har i mange år både i overført og reel betydning været et vindmøllesamfund, men stadig mere tyder på, at vi besvarer tidens udfordringer med læhegn.

Desværre er læhegn en kortsigtet løsning og udtryk for et defensivt og fantasiløst politisk lederskab. Det kræver ikke meget mod, eller lederskab om man vil, at sidde i læ i forventning om, at blæsten aftager. Problemet er blot at blæsten er tiltagende.

Så alt imens læhegnspolitikerne venter på bedre vejr, drager andre fordele af at have vinden i ryggen. Og nye foregangslande skabes.

Forrige artikel Styringsparadokset: Er I virkelig klar til tillid og frihed? Styringsparadokset: Er I virkelig klar til tillid og frihed? Næste artikel Når innovationsenheden bliver en dødssejler (og hvordan du undgår det) Når innovationsenheden bliver en dødssejler (og hvordan du undgår det)

Javel, fru statsminister

Javel, fru statsminister

ANALYSE: Mette Frederiksen vil ruske op i embedsværket, hvis hun vinder valget. Hun vil styrke Statsministeriet og tage stærkere politisk styring på prioriterede områder som børn. Men strategien er risikabel, og møgsager kan hobe sig op på hendes bord.

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

KOMMENTAR: Hvordan tager man som virksomhed verdensmålene til sig og bruger dem konkret i forretningsudviklingen? 13 danske virksomheder har fundet svarene gennem FN’s Udviklingsprogram SDG Accelerator. Lederen af programmet giver her et bud på, hvad andre kan lære af det.

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Danmark oplever i disse år en gradvis privatisering af velfærden. Her kan du se andelen af private daginstitutioner, andelen af elever i private skoler og antallet af private plejeboliger i din kommune.

Politisk aristokrati A/S

Politisk aristokrati A/S

Den postpræsidentielle klubs p.t. største stjerne, Michelle Obama, sælger millioner af bøger og taler for fulde huse. Et fragmenteret mediebillede gør, at folk hungrer efter en koncentreret aften i selskab med fascinerende mennesker, mener dansk festival-direktør. Det er blevet en millionforretning for ekspolitikere og deres fruer.

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

ANALYSE: Frankrigs demokrati er lige så sygt som det britiske. Hverken i Paris eller London er parlamenterne i stand til at skabe folkelig konsensus om nødvendige politikker. Theresa Mays håndtering af Brexit vil sætte dybe spor i årtier. Præsident Macron overlever kun takket være Frankrigs autoritære system.

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. Antallet af børn i privatinstitutioner er tredoblet på få år. Danmark er på vej ind i en ny epoke, hvor den private velfærd vil fylde mere, forudser professor.

Over 30.000 børn bliver passet af private

Over 30.000 børn bliver passet af private

Private vuggestuer og børnehaver skyder frem over hele landet i disse år. Hver syvende daginstitution er i dag privat. I nogle kommuner er det op mod halvdelen. Eksperter forudser, at antallet vokser, i takt med at der skal oprettes op imod 6.000 flere pladser årligt.

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Hver syvende nye plejebolig i Danmark bygges for private penge og skal drives af private operatører. Det stigende antal ældre er også blevet et marked for millioninvesteringer i private velfærdstjenester. Borgmestre i en stor og en lille kommune hilser de nye byggerier velkommen.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Mandag Morgen har bedt Rasmus Kjeldahl om tre kulturanbefalinger. Med musik fra unge, upcoming bands, en bog om Europas tilstand og et teaterstykke om parforholdet er der lidt for enhver smag.

Storhedstid for departementschefer

Storhedstid for departementschefer

Hvis en departementschef kan få en for departementet vigtig sag med i et regeringsgrundlag, er det en næsten-garanti for, at en ny minister vil tage sagen videre. Derfor bruger topembedsmændene tiden lige op til et folketingsvalg på at gennemgå såvel skuffesager som organisation.

Tag et opgør med de anonyme donationer

Tag et opgør med de anonyme donationer

KOMMENTAR: Politikere modtager mere offentlig støtte end nogensinde, men alligevel føler flere partier sig berettigede til at skjule deres private donorer. Det er demokratisk betænkeligt.

Regnearksledelsen har fejlet

Regnearksledelsen har fejlet

KOMMENTAR: Problemerne i Skat er et symptom på mange års fejlbehæftet tænkning i den offentlige sektor, hvor regneark udarbejdet af konsulenthuse har fået lov at diktere alt for meget alt for længe. Der er brug for færre konsulenter og mere ledelse.

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

KOMMENTAR: Uddannelsesministeren har nedsat en kommission, der skal komme med udspil til en ny læreruddannelse. Men der er ikke en eneste ekspert med forstand på specialpædagogik med ved bordet. Et signal om, at ministeren overser et af folkeskolens grundlæggende problemer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Mandag Morgen har bedt Marie-Louise Boisen Lendal om tre kulturanbefalinger. Som direktør i den fødevarepolitiske tænketank Frej er hun dybt optaget af bæredygtighed, og det skinner igennem i anbefalingerne, der rummer tanker om kapitalisme, klimakamp og grøn virksomhedsledelse.

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

KOMMENTAR: En vej til at blive en bedre mødeleder er at evaluere sine egne møder på en systematisk måde, mener en af dem, der underviser kommende mødeledere. Det er i foreningen af teori og praksis, at guldet ligger.

Dampen er gået af privatiseringstoget

Dampen er gået af privatiseringstoget

Regeringen drømte for få år siden om at sælge el-, vand- og varmeværker for milliarder. Nu er privatiseringsbølgen bremset op i Danmark og mange andre steder i Europa. Det handler både om politik og økonomi.

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Forsyningssektoren skal gøres mindre afhængig af tilskud og mere båret af markedskræfter. Men regeringen har ikke som mål, at der skal sælges ud af sektorens aktiver, fastslår energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. "Jeg har som minister – og det gælder også regeringen – ingen planer om at blande mig i ejerskabet."

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Tænketanke, analyseinstitutter og interessenter på tværs af det politiske spektrum har de senere år bidraget til debatten om forsyningssektorens fremtid med argumenter for og imod involvering af private kræfter. Mandag Morgen kortlægger argumenterne fra et bredt felt af aktører.

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Næsten to ud af tre boliger bliver varmet op af fjernvarme. Det nærmer sig europæisk rekord. Nu opfordrer dansk topekspert til, at vi for alvor bruger fjernvarmen i den grønne omstilling. ”Det bliver dyrere at lade være,” siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Som ny bestyrelsesformand på Copenhagen Business School skal Torben Möger Pedersen i samarbejde med rektor Nikolaj Malchow-Møller forsøge at sikre universitetet en plads blandt verdens bedste erhvervsuniversiteter.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

INTERVIEW: Verden bliver rigere, sundere og mere sikker, hvis alle regeringer prioriterer ligestilling højere, mener Katja Iversen, leder af ngo'en Women Deliver. Hun skoser Danmark for at svigte ligestilling og for at have misset #MeToo-debatten.

Mødes I – eller holder I bare møder?

Mødes I – eller holder I bare møder?

KOMMENTAR: Møder er et nødvendigt, men ofte også udskældt element på mange arbejdspladser. Som leder er det din opgave at undgå, at subtile udelukkelsesmekanismer, alliancer og snævert fokus på egne agendaer blokerer for, at deltagerne kan samles om en fælles sag.

Ældres ensomhed kan også bygges væk

Ældres ensomhed kan også bygges væk

KOMMENTAR: Hvordan kan velfærdssamfundet bruge filantropiske fonde som en del af løsningen på presserende problemer? Udviklingen af seniorbofællesskaber er et godt eksempel på en opgave, hvor det giver god mening, og på en helt ny form for filantropi.

Et lille job har også ret

Et lille job har også ret

REPORTAGE: Aalborg Kommune inviterede sammen med Fokus Folkeoplysning lokale virksomheder og en håndfuld kontanthjælpsmodtagere på middag hos den socialøkonomiske restaurant Kaffefair. ’Et måltid med mening’ hed aftenen, der gik ud på at finde små deltidsjob til kommunens borgere på kanten af arbejdsmarkedet.

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Det tyske parti AfD er ved at oprette sit eget mediemæssige war room, hvorfra 20 journalister skal lave partiets egen 'dækning' af livet i Forbundsdagen. I Spanien kan journalisterne ikke længere stille spørgsmål til premierministeren. Uafhængige medier har det svært i mange EU-lande.

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Danske vælgere foretrækker muligvis stadig tv-mediet i en valgkamp, men det er det, der foregår på politikernes egne kanaler, der afgør debatten, lyder det fra politisk strateg. Når partierne sætter tryk på, kan de dreje dagsordenen i deres retning, og det kan give taletid i medierne.

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediernes opgave ved det kommende valg er vigtigere end nogensinde før. Det mærker man ude på redaktionerne, hvor mandskabet oprustes, og øjnene rettes mod sociale medier og risikoen for misinformation.

Set, læst og hørt: Margrethe Vestager

Set, læst og hørt: Margrethe Vestager

Margrethe Vestager serverer tre kulturanbefalinger til Mandag Morgens læsere. Hun kommer blandt andet omkring en oldgræsk tragedie, som hun har genlæst for første gang siden gymnasiet, og en illusionskunstner på Netflix.

Nyt job: Christian Harsløf er ny KL-direktør

Nyt job: Christian Harsløf er ny KL-direktør

Christian Harsløf havner i et af de største og mest betændte politiske brændpunkter, når han tiltræder som direktør for digitalisering og teknologi samt sundheds- og ældreområdet i KL.

Udkantslæge: Her behandler vi ikke patienterne ens

Udkantslæge: Her behandler vi ikke patienterne ens

KOMMENTAR: En læge i Grenaa og en læge i Århus midtby får den samme betaling for at tage sig godt af deres patienter. Men hvis de skal have lige god behandling, kræver det en meget forskellig indsats. Et lægefællesskab i Grenaa har taget konsekvensen og lavet deres egen udligningsordning mellem de stærkeste og de svageste patienter.

Danmark har fået et nyt parti: Velfærdspartiet

Danmark har fået et nyt parti: Velfærdspartiet

KOMMENTAR: Kommunernes Landsforening er blevet så stor en organisation, at den er mere slagkraftig end de fleste politiske partier. Det er ikke nødvendigvis sundt for den demokratiske samtale.