Flere ældre vil få mulighed for at få praktisk hjælp til rengøring, madlavning og tøjvask og blive personligt plejet af private hjemmehjælpere.

Regeringen vil rydde op i de meget udskældte regler, så det bliver lettere for landets borgmestre at tilbyde frit valg på hjemmehjælpsområdet. Afbureaukratiseringen vil efter al sandsynlighed bane vej for, at flere private firmaer nu kommer ind på markedet og står for den personlige og praktiske hjælp hos borgerne. Ældre får også bedre mulighed for selv at kunne vælge det private firma, som de vil have til at stå for plejeopgaven. Det fremgår af et nyt lovforslag, som social- og integrationsminister Karen Hækkerup netop har sendt til høring hos en række centrale spillere på området.

”Vi vil bevare borgernes frie valg på hjemmehjælpsområdet. Men vi vil samtidig forenkle reglerne, så kommunerne får langt mere frihed til at tilrettelægge hjemmehjælpen ud fra de lokale hensyn og borgernes behov,” siger Karen Hækkerup.

Som noget helt nyt vil private firmaer få mulighed for at give store tilbud, der kombinerer kommunale hjemmehjælpsopgaver med andre opgaver som for eksempel pleje, rengøring, madlavning på de kommunale plejehjem og i plejeboligerne. Det har de ikke hjemmel til i dag, og den nye mulighed vil formentlig gøre det attraktivt for flere store, private firmaer at få foden indenfor på markedet samtidig med, at kommunerne vil få løst deres opgaver for færre penge.

Med sit nye lovforslag efterkommer regeringen et stort ønske gennem mange år fra borgmestre, faglige organisationer og erhvervsorganisationer. De har talrige gange kritiseret ordningen, som VK-regeringen indførte, for at være et bureaukratisk monster. Operation regeloprydning forventes at ville lette kommunernes administrative udgifter med 132 mio. kr. årligt, og pengene skal blive i kommunekasserne til løsning af andre klassiske velfærdsopgaver.

”Dermed har vi sikret ét af de absolut største bidrag til regelforenkling i de senere år,” siger Karen Hækkerup. Hun forventes at have flertal for sit nye forslag med støtte fra bl.a. De Konservative og Liberal Alliance. 

Puster nyt liv i frit valg

Frit valg af hjemmehjælp var gennem mange år et af VK-regeringens politiske flagskibe, på samme måde som behandlingsgarantien – det udvidede frie sygehusvalg – der giver folk ret til at blive behandlet på et privathospital efter en måneds ventetid i det offentlige.

VK-regeringen indførte i 2003 en ret for alle hjemmehjælpsmodtagere til frit at vælge leverandør af hjemmehjælpsydelser. Men selv om ordningen har kørt i næsten 10 år, er det kun for alvor lykkedes de private firmaer at få foden indenfor på området for den praktiske hjemmehjælp. Den personlige pleje, som tegner sig for 82 pct. af kommunernes samlede udgifter til hjemmehjælp, er forsat næsten udelukkende en offentlig opgave.

Ganske vist er andelen af hjemmehjælpsmodtagere, der får hjælp af private, steget de senere år. Men private firmaer tegner sig alligevel kun for en forholdsvis lille markedsandel. Hver gang kommunerne bruger 100 kr. på hjemmehjælp, går de 11 kr. til private firmaer.

Andelen af hjemmehjælpsmodtagere, der har en privat leverandør til at stå for deres personlige pleje, lå sidste år på kun 5,3 pct., hvilket dog er en lille stigning fra 3,4 pct. tilbage i 2008. Billedet ser en del anderledes ud for den praktiske hjemmehjælp såsom rengøring og tøjvask. Sidste år fik knap 45 pct. af hjemmehjælpsmodtagerne praktisk hjælp eller madservice fra en privat leverandør, mod godt 35 pct. tilbage i 2008.

Når ordningen ikke er mere udbredt, hænger det blandt andet sammen med de meget detaljerede regler, som kommunerne skal leve op til. Som lovgivningen er skruet sammen i dag, har kommunerne tre valgmuligheder for at indføre det frie valg: Den såkaldte godkendelsesmodel, udbudsordningen inden for godkendelsesmodellen og udbudsmodellen.

Næsten alle kommuner anvender godkendelsesmodellen, når det gælder praktisk hjælp og personlig pleje. Modellen går kort sagt ud på, at kommunen fastlægger sine kvalitetsstandarder og udregner den timepris, det koster kommunen at udføre opgaven selv. Kan en privat leverandør tilbyde samme kvalitet og pris, er kommunen forpligtet til at godkende leverandøren, hvorefter borgerne frit kan vælge den pågældende.

Fiasko-ordning skrottes

Fremover skal kommunerne fortsat tilbyde borgerne mulighed for at vælge en anden leverandør end den kommunale hjemmehjælper. Det skal kommunerne gøre ved enten at bruge de generelle udbudsregler eller som noget helt nyt ved at tilbyde borgerne et såkaldt fritvalgsbevis – en slags voucher, som borgeren kan indløse hos cvr-registrerede, private virksomheder, der udfører hjælpen.

”Det skal øge borgernes selvbestemmelse og give dem større fleksibilitet i dagligdagen,” siger Karen Hækkerup.

Det nye fritvalgsbevis vil formentlig betyde, at langt flere små, private leverandører får bedre muligheder for at komme ind – eller fortsætte – på markedet for hjemmehjælpsydelser.

Fritvalgsbeviset erstatter den kun tre år gamle ordning med det såkaldte servicebevis, der har vist sig at være en stor fiasko, fordi stort set ingen kommuner har indført den. Med servicebeviset kan borgerne enten vælge et privat hjemmehjælpsfirma eller vælge at lade et nærtstående familiemedlem, en nabo eller en helt tredje person udføre hjemmehjælpen. 

Hele 95 af landets 98 kommuner havde i marts i år ikke indført servicebevisordningen, viser en evaluering foretaget af Social- og Integrationsministeriet. Kommunerne begrunder det bl.a. med, at ordningen fører til højere administrative udgifter og øget bureaukrati. Kun tre kommuner – Frederiksberg, Fredericia og Halsnæs – havde indført ordningen. Og af disse tre kommuner er der kun én, Frederiksberg, hvor borgere faktisk har valgt at benytte ordningen. Ordningen er indført på ydelsen ”indkøb”, og det tilbud har 251 borgere på Frederiksberg valgt at bruge.

Borgmestrene kan spare penge

Der er i dag 334 private leverandører af praktisk hjælp og 111 private leverandører af personlig pleje. Alle leverandører af personlig pleje leverer samtidig også praktisk hjælp.

Borgerne er generelt tilfredse med den hjemmehjælp, de modtager. Det viser den seneste opgørelse, som Epinion har foretaget for KL og Social- og Integrationsministeriet i november sidste år med svar fra knap 7.500 borgere.

Fra 2007 til 2011 er tilfredsheden med kvaliteten af praktisk hjælp steget fra 83 pct. til 88 pct. for så vidt angår kommunale leverandører, og fra 88 pct. til 90 pct. for så vidt angår private leverandører. Samme tendens tegner sig på den personlige pleje. Her er tilfredsheden med kvaliteten steget fra 88 pct. i 2007 til 91 pct. i 2011 blandt de, der benytter sig af kommunale leverandører, og fra 69 pct. til 86 pct. blandt de, der har private til at stå for den personlige pleje.

Det nye lovforslag betyder også, at kommunerne får flere strenge at spille på, idet de fremover kan lægge store klumper af opgaver ind i samlede udbud.

De kan eksempelvis vælge at udbyde hjemmeplejeopgaven sammen med andre driftsopgaver såsom madlavning, pleje og rengøring på kommunens plejehjem og i plejeboliger. Den mulighed har de ikke lovhjemmel til i dag. De nye regler vil betyde, at kommunerne kan få langt mere omkostningseffektive løsninger.

De kan også indhente samlede tilbud på opgaven med at tilbyde madservice til kommunens borgere på tværs af driftsområder som eksempelvis plejeboliger, skoler og hjemmeplejen. På den måde kan dyre køkkenfaciliteter udnyttes bedre, så kommunen kan opnå lavere omkostninger pr. produceret enhed, og borgerne kan få en tilsvarende lavere egenbetaling for et måltid mad, fremgår det af lovudkastet.

Det nye lovforslag ventes at betyde, at private firmaer vil få en langt større markedsandel end i dag, og at flere ældre fremover vil blive passet og plejet af private hjemmehjælpere. Som det hedder i bemærkningerne til lovudkastet:

”Forslaget forventes at skabe nye muligheder for de private leverandører. Kommunalbestyrelsen forventes at gennemføre flere og større udbud. Det vil understøtte markedet for de private leverandører, herunder særligt for de store leverandører. Dertil forventes forslagets del om et fritvalgsbevis at give mindre, private leverandører gode muligheder for at fortsætte eller komme ind på markedet for levering af hjemmehjælpsydelser.”

Lovforslaget udspringer af regeringens økonomiaftale med kommunerne fra i sommer, hvor regeringen forpligtede sig til at gøre det lettere for borgmestrene at tilbyde borgerne frit valg på hjemmehjælpsområdet og fjerne de mange særregler på området. Samtidig er det et forsøg på at leve op til intentionerne i regeringsgrundlaget om at ”overflødige dokumentationskrav og uhensigtsmæssig statsstyring skal erstattes af friere men forpligtende rammer for kommunerne”.