Fra flygtningestrøm til forretningsmulighed

Hvis man accepterer præmissen om, at Danmark skal hjælpe flygtninge i nærområderne, tegner der sig konturerne af et enormt potentiale for danske virksomheder. Hvis der nogensinde har været et tidspunkt, hvor vores nation kan bidrage ved at skabe bæredygtige løsninger på komplekse og ondartede samfundsudfordringer, så er det nu.

I 2001 blev designvirksomheden Elemental i Chile stillet over for en udfordring: Ville det være muligt at bygge helt nye huse til knap 100 hjemløse familier til en stykpris på under 7.500 dollars?

Selv i Chile er dette en vanvittigt lav pris, og virksomhedens ledere erkendte, at der skulle nye metoder til. Elementals Harvard-uddannede designere og arkitekter valgte at inddrage de hjemløse familier aktivt gennem workshops for at forstå deres behov og egne ressourcer, og de konstaterede, at man reelt kun behøvede at bygge et halvt hus: Hvis man overlod det til professionelle at skabe den første halvdel af konstruktionen, herunder den grundlæggende infrastruktur som VVS og el-installationer, så kunne familierne klare resten selv. Ofte havde de enten selv evnerne, eller også havde de relationer, som kunne påtage sig det murer- og tømrerarbejde, der kunne færdiggøre huset. Det viste sig, at familierne med en yderligere investering på højst 1.000 dollars kunne få sig et helt hus.

Med andre ord kunne familierne blive samproducenter af deres egne huse. De professionelle gjorde det, de var bedst til. Og borgerne gjorde det, de var bedst til.

Princippet for samproduktion går ud på at designe og organisere indsatser, som muliggør den mest optimale brug af ressourcer til at løse et problem. Det udløser ofte ny værdi.

I eksemplet med de halve huse i Chile var husene (efter de blev hele) fem år senere i gennemsnit vurderet til en markedsværdi på 20.000 dollars. Samtidig fik Elemental udviklet en løsning og et forretningskoncept, som virksomheden kunne sælge i andre sammenhænge – herunder da Chile få år senere blev ramt af et af historiens kraftigste jordskælv, og langt flere stod uden tag over hovedet.

I 2010 bestod opgaven pludselig ikke i at hjælpe en håndfuld hjemløse familier, men i at re-designe og genetablere store dele af byen Concepción, der var blevet ødelagt af både jordskælvet og den efterfølgende tsunami.

Danske spidskompetencer i spil

Herhjemme har sommertiden budt på varme diskussioner om, hvordan Danmark bedst forholder sig til det faktum, at verden og i særdeleshed Europa står over for de største flygtningestrømme siden Anden Verdenskrig.

Givet de alvorlige, langvarige konflikter og fattigdomsproblemer, som flygtningene er sluppet væk fra, er det næppe realistisk, at de kan eller ønsker at vende tilbage til deres hjemlande inden for en overskuelig fremtid. Det virker næppe heller realistisk, at dørene til Europa eller Danmark vil blive holdt åbne til at huse dem alle.

[quote align="left" author=""]Hvad nu hvis man fra dansk side besluttede at gennemføre en strategi med fokus på samproduktion af nye og bæredygtige, lokale løsninger sammen med flygtningene?[/quote]

En fokuseret indsats i nærområderne ser da også ud til at være det, som regeringen helst vil. Det kan måske handle om at sende penge til ngo’er og andre nødhjælpsorganisationer, som udfører et helt nødvendigt arbejde i lokalområderne. Eller det kan være at støtte de lokale myndigheder og regeringer på forskellig vis.

Men hvad nu hvis man fra dansk side besluttede at gennemføre en strategi med fokus på samproduktion af nye og bæredygtige, lokale løsninger sammen med flygtningene?

Det kunne give mening af tre grunde.

  •  For det første kommer flygtningene til at være på samme sted i lang tid – sandsynligvis i årevis. Derfor giver det mening at investere i mere holdbare, sunde og sikre løsninger; naturligvis basale ting som sanitet, forsyning og boliger, men også institutioner som skoler og hospitaler såvel som demokratiske beslutningsprocesser, som kan muliggøre opbygning af velfungerende civilsamfund – hvor forholdsvis midlertidige de end måtte vise sig at blive.
  • For det andet er mange af de flygtninge, der er tale om, forholdsvis ressourcestærke. Uanset om der er tale om syriske ingeniører, reklamefolk og it-konsulenter eller vestafrikanske entreprenører, er der mennesker, som ønsker at bruge deres evner og talent til at skabe en bedre fremtid for sig selv og deres nærmeste. Hermed er der en potentiel, uudnyttet ressource, som kan bringes i spil som et bidrag til transformation af flygtningelejrene til steder, mennesker har lyst til at bo. Ikke alene er der her mulighed for at forbedre forholdene, der er mulighed for at mægtiggøre flygtningene til at tro på sig selv og egne evner – at lade dem forme deres egen fremtid. Ved at vedligeholde og udvikle flygtningenes kompetencer bevares og fornys det potentiale, som de rummer.
  • For det tredje er der et enormt globalt forretningspotentiale for de danske virksomheder, der formår at designe løsninger, som bringer viden, spidskompetencer og løsninger i spil.

Lad mig uddybe, hvordan dette erhvervspotentiale kunne se ud.

Fra flygtningelejr til bysamfund

Hvor kan danske virksomheder byde ind med produkter og services, som kan være med til at transformere et beskidt, farligt og desperat miljø til et civiliseret bysamfund?

Først og fremmest har vi en lang række virksomheder, der er specialister i entreprenør- og ingeniøropgaver omkring grundlæggende infrastruktur, vandrensning m.v. Store, globalt orienterede ingeniørvirksomheder som Rambøll og Cowi står klar, også med bredere bud på fremtidens byudvikling. Vi har også kendte pumpe- og termostatproducenter, som utvivlsomt kunne udfolde deres kreativitet i et mere udfordrende miljø, end de normalt skaber løsninger til.

Dernæst har vi i Danmark gjort os en lang række erfaringer – gode såvel som mindre gode – med, hvad det kræver at skabe velfungerende, attraktive og dynamiske bymiljøer. Danske virksomheder som Gehl Architects og SLA har for længst slået deres navne fast som skabere af velfungerende byrum og -landskaber. Hvor motiverende ville det ikke være at få lov at skabe attraktive løsninger i en situation, hvor alt i praksis er åbent og i spil?

På bolig- og byggefronten rummer Danmark virksomheder, der spænder over hele spektret fra typehusfirmaer til socialt innovative start ups som CPH Shelter, der laver attraktive rum ud af skibscontainere og genbrugsmaterialer, til cool VIPP, der demonstrerer hip luksus med deres egen ”plug and play” shelter-udgave.

[quote align="right" author=""]Rigtigt anvendt vil de midler, som Danmark ender med at sende mod nærområderne, kunne bidrage til innovation og forretningsudvikling på tværs af industrier og markeder[/quote]

Mon ikke de dygtige arkitekter og designere kunne lade sig inspirere af chilenske Elemental til at bringe deres problemløsningsevner i spil sammen med flygtningene og skabe nye danske pendanter til ”halv-husene”?

Endelig har vi en voksende og nyskabende designindustri, der i stigende grad har taget den danske demokratiske designtradition og ført den ind i det nye årtusinde i en anden form.

Servicedesignvirksomheder og innovationsbureauer som Hatch & Bloom, 1508, Designit, ReD Associates og Futu og mere adfærds- og antropologisk orienterede rådgivere som Is It a Bird, Antropologerne, Antropologisk Analyse og Kl. 7. er alle specialister i at involvere brugere og omsætte indsigter til konkrete løsninger, der påvirker menneskers oplevelser og adfærd.

Endelig vil skabelsen af bæredygtige bysamfund for flygtninge i nærområderne forudsætte, at de kan udvikle og tilrettelægge deres egne demokratiske processer og beslutningsfora. Her har danske universiteter en flot tradition for at bidrage til udarbejdelse af nye forfatninger og styringsmekanismer, herunder da Nepal i 1990’erne blev et mere stabilt demokrati, og da de baltiske lande løsrev sig i samme periode.

Rigtigt anvendt vil de midler, som Danmark ender med at sende mod nærområderne, kunne bidrage til innovation og forretningsudvikling på tværs af de industrier og markeder, jeg nævner her – og utvivlsomt en række flere.

Marked og menneskelighed

Naturligvis er det ikke givet, at Danmark vil få lov til at gå så langt, som jeg skitserer her. Vil de lande, der er tale om – og de regioner, som ”nærområderne” ligger i – uden videre acceptere, at der skabes mere langsigtede løsninger, som indebærer mere end teltduge, nødhjælpsrationer og lazaretter? Vil danske ressourcer kunne øremærkes til danske iværksættere og virksomheder? Og vil vi formå at skabe den transformation med flygtningene selv i rollen som samproducenter, som potentielt er mulig?

Danmark har en lang og stolt tradition for at skabe ikke alene godt design, men også for at gøre en medmenneskelig forskel, der rækker langt ud over vores lands størrelse. Må Europas ulykkelige flygtningesituation blive en anledning til at videreføre det engagement.

Læs flere af Christian Basons indlæg her

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Barndommen: Det oversete element i ledelse Næste artikel På hovedet i skraldespanden

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

Oprindelige kulturer har ofte udviklet måder at leve på, som kan dække deres behov, samtidig med at de er med til at beskytte og holde balance i økosystemet omkring dem. Vi tænker på naturfolk som primitive, men reelt kan deres teknologi have været yderst sofistikeret, siger forfatteren til bogen ’Lo-tek’.

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

Klimaforandringerne kan blive særdeles kostbare for forsikringsbranchen. Derfor investerer de største forsikringsselskaber i stigende grad i aktiviteter, der gavner miljøet og nedsætter CO2-udslippet. I de seneste år er bæredygtighed blevet en vigtig del af forsikringsgiganternes forretning.

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

LEDELSE At skabe forretningsforbindelser i en coronatid kræver, at vi går online for at skabe relationerne og pleje dem. Det betyder også, at vi må droppe nogle af vores gamle strategier.

Mogens Jensen: Her er de fire største  benspænd for ligestillingen

Mogens Jensen: Her er de fire største benspænd for ligestillingen

POLITIK Ligestillingsminister Mogens Jensen har store planer for den kommende politiske sæson. Han vil presse virksomheder til at få flere kvinder i topledelsen. Mænd skal tage en større del af barselsorloven. Danmark skal have et mindre kønsopdelt uddannelsessystem. Og så skal LGBTI-personer have flere rettigheder.

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

POLITIK Om kort tid stiger pensionsalderen endnu engang. Og i takt med den højere pensionsalder stiger modløsheden blandt danskere, der ikke kan overskue flere år med fysisk og psykisk krævende arbejde. Landets største pensionsselskaber, forskere og Ældre Sagen opfordrer til et øget fokus på det gode og fleksible arbejdsliv. 

Det får seniorer til at blive længere i job

Det får seniorer til at blive længere i job

POLITIK Seniorerne har en ønskeseddel til landets politikere og virksomheder, hvis de skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. Øverst på sedlen står ønsket om flere seniordage og længere ferie, godt socialt arbejdsmiljø og tillid til ledelsen. Det viser stor undersøgelse med 16.000 personer.

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

POLITIK Regeringen er på vej med kommission, der skal undersøge, om man kan forenkle reglerne for fleksibel tilbagetrækning, og om den nuværende stigning i pensionsalderen skal stoppe ved 70 år. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil samtidig investere mere i det sunde arbejdsliv.

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

ØKONOMI Sidste gang en økonomisk krise lammede verden, gemte de folkevalgte sig bag kølige teknokrater. Den hårdt tilkæmpede aftale fra EU-topmødet fortæller en ny historie. Mens centralbankernes værktøjskasse er ved at være tom, er selv tyskerne nu sluppet fri af spændetrøjen. Finanspolitikken er tilbage.  

Det lyksalige klimavalg

Det lyksalige klimavalg

KOMMENTAR Kan man købe sig lykkelig? Jeg tror det ikke, men jeg tror, at man ved at handle på noget godt kan opnå en fornemmelse af lykke. Den nye vare på hylden, som gør mig lykkelig, er den, som handler om et bedre klima. Produkter, som gør det nemt for forbrugeren at vælge klimarigtigt, som er produceret ansvarligt og lavet for at sætte positive aftryk.

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

LEDELSE Rygterne om strategiernes død i kølvandet på coronakrisen er stærkt overdrevne, men indholdet i det offentliges strategiske arbejde har ændret sig. Særligt fire nye spørgsmål melder sig.

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

POLITIK Sommerens store forlig i EU, der sender milliardstøtte til Sydeuropa, koster Danmark halvanden ’Arne-reform’ – 4,5 milliarder kroner – om året. Alligevel vil statsministeren have opbakning i Folketinget og erhvervslivet til sin europapolitiske kurs, der trods det højere EU-kontingent, bygger på stram finanspolitik og grøn realisme.

For stor til denne verden

For stor til denne verden

DIGITAL OMSTILLING Den amerikanske kongres kæmper om en mulig opsplitning af techgiganterne – men løsningen er ikke åbenbar.

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.