Fra flygtningestrøm til forretningsmulighed

Hvis man accepterer præmissen om, at Danmark skal hjælpe flygtninge i nærområderne, tegner der sig konturerne af et enormt potentiale for danske virksomheder. Hvis der nogensinde har været et tidspunkt, hvor vores nation kan bidrage ved at skabe bæredygtige løsninger på komplekse og ondartede samfundsudfordringer, så er det nu.

I 2001 blev designvirksomheden Elemental i Chile stillet over for en udfordring: Ville det være muligt at bygge helt nye huse til knap 100 hjemløse familier til en stykpris på under 7.500 dollars?

Selv i Chile er dette en vanvittigt lav pris, og virksomhedens ledere erkendte, at der skulle nye metoder til. Elementals Harvard-uddannede designere og arkitekter valgte at inddrage de hjemløse familier aktivt gennem workshops for at forstå deres behov og egne ressourcer, og de konstaterede, at man reelt kun behøvede at bygge et halvt hus: Hvis man overlod det til professionelle at skabe den første halvdel af konstruktionen, herunder den grundlæggende infrastruktur som VVS og el-installationer, så kunne familierne klare resten selv. Ofte havde de enten selv evnerne, eller også havde de relationer, som kunne påtage sig det murer- og tømrerarbejde, der kunne færdiggøre huset. Det viste sig, at familierne med en yderligere investering på højst 1.000 dollars kunne få sig et helt hus.

Med andre ord kunne familierne blive samproducenter af deres egne huse. De professionelle gjorde det, de var bedst til. Og borgerne gjorde det, de var bedst til.

Princippet for samproduktion går ud på at designe og organisere indsatser, som muliggør den mest optimale brug af ressourcer til at løse et problem. Det udløser ofte ny værdi.

I eksemplet med de halve huse i Chile var husene (efter de blev hele) fem år senere i gennemsnit vurderet til en markedsværdi på 20.000 dollars. Samtidig fik Elemental udviklet en løsning og et forretningskoncept, som virksomheden kunne sælge i andre sammenhænge – herunder da Chile få år senere blev ramt af et af historiens kraftigste jordskælv, og langt flere stod uden tag over hovedet.

I 2010 bestod opgaven pludselig ikke i at hjælpe en håndfuld hjemløse familier, men i at re-designe og genetablere store dele af byen Concepción, der var blevet ødelagt af både jordskælvet og den efterfølgende tsunami.

Danske spidskompetencer i spil

Herhjemme har sommertiden budt på varme diskussioner om, hvordan Danmark bedst forholder sig til det faktum, at verden og i særdeleshed Europa står over for de største flygtningestrømme siden Anden Verdenskrig.

Givet de alvorlige, langvarige konflikter og fattigdomsproblemer, som flygtningene er sluppet væk fra, er det næppe realistisk, at de kan eller ønsker at vende tilbage til deres hjemlande inden for en overskuelig fremtid. Det virker næppe heller realistisk, at dørene til Europa eller Danmark vil blive holdt åbne til at huse dem alle.

[quote align="left" author=""]Hvad nu hvis man fra dansk side besluttede at gennemføre en strategi med fokus på samproduktion af nye og bæredygtige, lokale løsninger sammen med flygtningene?[/quote]

En fokuseret indsats i nærområderne ser da også ud til at være det, som regeringen helst vil. Det kan måske handle om at sende penge til ngo’er og andre nødhjælpsorganisationer, som udfører et helt nødvendigt arbejde i lokalområderne. Eller det kan være at støtte de lokale myndigheder og regeringer på forskellig vis.

Men hvad nu hvis man fra dansk side besluttede at gennemføre en strategi med fokus på samproduktion af nye og bæredygtige, lokale løsninger sammen med flygtningene?

Det kunne give mening af tre grunde.

  •  For det første kommer flygtningene til at være på samme sted i lang tid – sandsynligvis i årevis. Derfor giver det mening at investere i mere holdbare, sunde og sikre løsninger; naturligvis basale ting som sanitet, forsyning og boliger, men også institutioner som skoler og hospitaler såvel som demokratiske beslutningsprocesser, som kan muliggøre opbygning af velfungerende civilsamfund – hvor forholdsvis midlertidige de end måtte vise sig at blive.
  • For det andet er mange af de flygtninge, der er tale om, forholdsvis ressourcestærke. Uanset om der er tale om syriske ingeniører, reklamefolk og it-konsulenter eller vestafrikanske entreprenører, er der mennesker, som ønsker at bruge deres evner og talent til at skabe en bedre fremtid for sig selv og deres nærmeste. Hermed er der en potentiel, uudnyttet ressource, som kan bringes i spil som et bidrag til transformation af flygtningelejrene til steder, mennesker har lyst til at bo. Ikke alene er der her mulighed for at forbedre forholdene, der er mulighed for at mægtiggøre flygtningene til at tro på sig selv og egne evner – at lade dem forme deres egen fremtid. Ved at vedligeholde og udvikle flygtningenes kompetencer bevares og fornys det potentiale, som de rummer.
  • For det tredje er der et enormt globalt forretningspotentiale for de danske virksomheder, der formår at designe løsninger, som bringer viden, spidskompetencer og løsninger i spil.

Lad mig uddybe, hvordan dette erhvervspotentiale kunne se ud.

Fra flygtningelejr til bysamfund

Hvor kan danske virksomheder byde ind med produkter og services, som kan være med til at transformere et beskidt, farligt og desperat miljø til et civiliseret bysamfund?

Først og fremmest har vi en lang række virksomheder, der er specialister i entreprenør- og ingeniøropgaver omkring grundlæggende infrastruktur, vandrensning m.v. Store, globalt orienterede ingeniørvirksomheder som Rambøll og Cowi står klar, også med bredere bud på fremtidens byudvikling. Vi har også kendte pumpe- og termostatproducenter, som utvivlsomt kunne udfolde deres kreativitet i et mere udfordrende miljø, end de normalt skaber løsninger til.

Dernæst har vi i Danmark gjort os en lang række erfaringer – gode såvel som mindre gode – med, hvad det kræver at skabe velfungerende, attraktive og dynamiske bymiljøer. Danske virksomheder som Gehl Architects og SLA har for længst slået deres navne fast som skabere af velfungerende byrum og -landskaber. Hvor motiverende ville det ikke være at få lov at skabe attraktive løsninger i en situation, hvor alt i praksis er åbent og i spil?

På bolig- og byggefronten rummer Danmark virksomheder, der spænder over hele spektret fra typehusfirmaer til socialt innovative start ups som CPH Shelter, der laver attraktive rum ud af skibscontainere og genbrugsmaterialer, til cool VIPP, der demonstrerer hip luksus med deres egen ”plug and play” shelter-udgave.

[quote align="right" author=""]Rigtigt anvendt vil de midler, som Danmark ender med at sende mod nærområderne, kunne bidrage til innovation og forretningsudvikling på tværs af industrier og markeder[/quote]

Mon ikke de dygtige arkitekter og designere kunne lade sig inspirere af chilenske Elemental til at bringe deres problemløsningsevner i spil sammen med flygtningene og skabe nye danske pendanter til ”halv-husene”?

Endelig har vi en voksende og nyskabende designindustri, der i stigende grad har taget den danske demokratiske designtradition og ført den ind i det nye årtusinde i en anden form.

Servicedesignvirksomheder og innovationsbureauer som Hatch & Bloom, 1508, Designit, ReD Associates og Futu og mere adfærds- og antropologisk orienterede rådgivere som Is It a Bird, Antropologerne, Antropologisk Analyse og Kl. 7. er alle specialister i at involvere brugere og omsætte indsigter til konkrete løsninger, der påvirker menneskers oplevelser og adfærd.

Endelig vil skabelsen af bæredygtige bysamfund for flygtninge i nærområderne forudsætte, at de kan udvikle og tilrettelægge deres egne demokratiske processer og beslutningsfora. Her har danske universiteter en flot tradition for at bidrage til udarbejdelse af nye forfatninger og styringsmekanismer, herunder da Nepal i 1990’erne blev et mere stabilt demokrati, og da de baltiske lande løsrev sig i samme periode.

Rigtigt anvendt vil de midler, som Danmark ender med at sende mod nærområderne, kunne bidrage til innovation og forretningsudvikling på tværs af de industrier og markeder, jeg nævner her – og utvivlsomt en række flere.

Marked og menneskelighed

Naturligvis er det ikke givet, at Danmark vil få lov til at gå så langt, som jeg skitserer her. Vil de lande, der er tale om – og de regioner, som ”nærområderne” ligger i – uden videre acceptere, at der skabes mere langsigtede løsninger, som indebærer mere end teltduge, nødhjælpsrationer og lazaretter? Vil danske ressourcer kunne øremærkes til danske iværksættere og virksomheder? Og vil vi formå at skabe den transformation med flygtningene selv i rollen som samproducenter, som potentielt er mulig?

Danmark har en lang og stolt tradition for at skabe ikke alene godt design, men også for at gøre en medmenneskelig forskel, der rækker langt ud over vores lands størrelse. Må Europas ulykkelige flygtningesituation blive en anledning til at videreføre det engagement.

Læs flere af Christian Basons indlæg her

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Barndommen: Det oversete element i ledelse Næste artikel På hovedet i skraldespanden

Danmark kan lære af Israels militærhackere

Danmark kan lære af Israels militærhackere

Unit 8200 under det israelske militær har gjort Israel til en af verdens absolutte hotspots for udvikling af cybersikkerhedsløsninger. Danske virksomheder kan med fordel lade danske it-ansvarlige træne i Israel, skriver Innovation Center Denmark.

Nu lurer frygten for klimapopulisme

Nu lurer frygten for klimapopulisme

KOMMENTAR: Målsætningen om at reducere udledningerne med 70 procent vil kræve enorme beløb og drastiske tiltag. Hvornår siger politikerne sandheden om den danske klimaplan?

Borgerne skal være politiske sparringspartnere på niveau med embedsmænd og lobbyister

Borgerne skal være politiske sparringspartnere på niveau med embedsmænd og lobbyister

KOMMENTAR: Borgerdeltagelse har i mange år handlet om at give borgere mulighed for at råbe op, fremsætte krav og stille forslag. Fremtidens borgerdeltagelse kan blive et langt tættere samarbejde mellem borgere og politikere om at finde kloge løsninger på vigtige samfundsudfordringer. Politikerne efterspørger det selv, men det kræver udvikling af nye institutionelle design, både lokalt, regionalt og nationalt.

Kina vinder Afrika med hård valuta og blød kultur

Kina vinder Afrika med hård valuta og blød kultur

Engang var det briterne, der koloniserede Kenya. Nu, knap 60 år efter selvstændigheden, har Kina travlt med at rykke ind – og de gør det med en type produkter og med en strategisk beslutsomhed, som vestlige lande har svært ved at matche. Peter Hesseldahl har fulgt en gruppe kinesiske investorer og ngo’ers færden i det østafrikanske land.

Vi er i et våbenkapløb om at hacke mennesker

Vi er i et våbenkapløb om at hacke mennesker

TECHTENDENSER: ”Man behøver ikke at sende soldater ind for at erobre et land. Man behøver ikke tanks og våben for at kontrollere det, hvis man har alle data om indbyggerne i et land,” sagde den israelske historieprofessor og forfatter Yuval Noah Harari til en propfyldt sal ved Davos-mødet.

Demokratikommissionen: Google og Facebook skal betale mere skat i Danmark

Demokratikommissionen: Google og Facebook skal betale mere skat i Danmark

Store udenlandske tech-giganter som Google, Facebook og Youtube sidder på over 60 procent af annonceomsætningen på internettet i Danmark. Det udfordrer de danske medier og kan true demokratiet. Nu vil Demokratikommissionen have disse virksomheder til at betale mere til danskernes samfundskasse.

Davos-manden skal på pension  – nu må værdikrigeren tage over

Davos-manden skal på pension – nu må værdikrigeren tage over

Værdikrigeren skal lede opgøret med den kapitalisme, der har skabt vores velstand, men som nu skal fornys for ikke at ødelægge sit eget værk. Det sker med opbakning fra World Economic Forum, som indleder opgøret i denne uge og markerer starten på værdiernes årti.

Investeringer i danske robotter tager fart

Investeringer i danske robotter tager fart

NY VIDEN: Fra 2017 til 2018 steg den samlede mængde af investeringer i den danske robotklynge med mere end to milliarder kroner – eller cirka 70 procent.

Du er en del af helheden – så tag ansvar for den

Du er en del af helheden – så tag ansvar for den

KOMMENTAR: Klimaforandringerne har gjort det åbenlyst, at vi ikke kan melde os ud af helheden. Men det er præcist, hvad vi gradvist har gjort på mange områder ud fra en fag-, kasse- og silotænkning, som vi gennem århundreder er blevet opdraget til at praktisere.

Set, læst og hørt: Jesper Nygård

Set, læst og hørt: Jesper Nygård

Jesper Nygård, administrerende direktør i Realdania, har ladet sig inspirere af både klassisk musik, politiske erindringer, fodbold og videnskabelige teorier.

Byråd gentænker lokaldemokratiet

Byråd gentænker lokaldemokratiet

Landets borgmestre lytter ikke bare til borgerne – de inddrager dem direkte i de politiske beslutninger. Ny undersøgelse viser, at flere og flere kommuner eksperimenterer med at lukke borgerne helt ind i det politiske maskinrum. ”Modigt”, siger professoren bag undersøgelsen, Ulrik Kjær fra SDU.

Borgerforslag uden effekt

Borgerforslag uden effekt

I tre ud af ti kommuner kan borgerne stille forslag til nye, lokale tiltag, hvis de kan samle underskrifter nok. Men når forslagene når frem til byrådssalen, stemmer politikerne dem bare oftest ned. ”Det skaber frustration hos borgerne og kan vaccinere dem mod at ville deltage en anden gang,” siger Jacob Torfing, professor ved Roskilde Universitet.

1.400 borgere giver Gentoftes politikere gode ideer

1.400 borgere giver Gentoftes politikere gode ideer

Den konservative højborg, Gentofte, har på få år oprettet 34 særlige udvalg, hvor borgere sammen med politikere har fundet nye og kreative løsninger på nogle af samfundets største udfordringer. Nu breder modellen sig til regioner og måske Folketinget og flere EU-lande.

Borgere får magt over kommunens skattekroner

Borgere får magt over kommunens skattekroner

Borgmestre og byråd lader i flere og flere kommuner borgerne disponere over en lille del af kommunernes budgetter. Det er et opgør med den traditionelle arbejdsdeling mellem borgere og lokalpolitikere, siger ekspert.

Højden til loftet og længden til døren

Højden til loftet og længden til døren

KOMMENTAR: Der er blevet iltfattigt i folketingsgrupperne med den meget stramme styring af den eksterne kommunikation, der er lagt ned over alle partierne i dag.

Danmark har vist, at det kan skabe forandringer i EU

Danmark har vist, at det kan skabe forandringer i EU

Selv om Danmark har forbehold, er det et vigtigt land i EU, fastslår den britiske politolog Mark Leonard, direktør i tænketanken ECFR, der nu styrker sin tilstedeværelse i København. Ifølge Leonard vil magten i EU i fremtiden ligge hos regeringer, der kan skabe alliancer med andre EU-lande og med EU’s institutioner i Bruxelles.

Fremtiden bliver i 'real time'

Fremtiden bliver i 'real time'

TECHTENDENSER: En stensikker prognose for fremtiden er, at vi kommer til at leve tættere på 'real time'. De informationer, vi bruger, vil blive indsamlet, analyseret og præsenteret stort set øjeblikkeligt. Det vil gøre vores forståelse af verden mere præcis – men det vil også gøre økonomien og samfundet mere omskifteligt og uforudsigeligt.  

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

KOMMENTAR: Selv de mest velkendte feedbackmodeller kan få dig til at fremstå som en djævel i forklædning. Og den feedback, du giver som leder, kan få den mest proaktive og udviklingsorienterede medarbejder til at blive defensiv eller gå i opposition.

Danske virksomheders optimisme er den laveste i fem år

Danske virksomheders optimisme er den laveste i fem år

NY VIDEN: Danske virksomheders optimisme omkring omsætning og jobvækst i det kommende år er den laveste siden 2015. Især virksomheder, der udelukkende afsætter til det danske marked, er betydeligt mindre optimistiske. 

Økonomer skal bruge ingeniørviden for at skrue grøn regnemodel sammen

Økonomer skal bruge ingeniørviden for at skrue grøn regnemodel sammen

Med den nye klimalov skal der træffes store beslutninger meget hurtigt for at accelerere den grønne omstilling. En ny grøn regnemodel skal styrke beslutningsgrundlaget for de fremtidige klimapolitikker. Og det betyder, at økonomerne skal helt tæt på energiforsyningens og klimaets virkelighed.

Set, læst og hørt: Tomas Therkildsen

Set, læst og hørt: Tomas Therkildsen

Tomas Therkildsen har hørt dansk stjerneviolinist, er blevet rørt af Herbert Pundik-podcast og har fået et stærkt indblik i den amerikanske masseovervågning fra Edward Snowdens selvbiografi.

Personligt netværk er hovedvejen ind i danske bestyrelser

Personligt netværk er hovedvejen ind i danske bestyrelser

Kun fire procent af bestyrelsesposterne i de danske SMV’er besættes ved åbne opslag, viser ny undersøgelse. Selvom det er fristende at udpege en, man i forvejen kender og har tillid til, så er det på tide med et kulturskifte i dansk erhvervsliv, siger bestyrelsesfolk. Trods årelang kritik af old boys-netværk, fortæller seks ud af ti bestyrelsesmedlemmer, at de har fået deres post gennem deres personlige netværk.

Hver fjerde bestyrelsespost pyntes med konsulentopgaver

Hver fjerde bestyrelsespost pyntes med konsulentopgaver

Det er med overhængende risiko for kasketforvirring og sammenblandede interesser, når bestyrelsesmedlemmer arbejder som konsulent i samme virksomhed, som de skal være med til at udstikke retningen for. Men det foregår i stor stil i danske små og mellemstore virksomheder, viser nye tal.

Regeringen kan tabe SMV'erne i klimakampen

Regeringen kan tabe SMV'erne i klimakampen

KOMMENTAR: Regeringens klimaalliance med 13 af de største virksomheder i Danmark er en kortslutning af den politiske beslutningsproces. Uden et bredere ejerskab til klimadagsordenen risikerer regeringen at misse målet om en reduktion af drivhusgasserne med 70 procent.

Iran er taberen i det internationale oliespil

Iran er taberen i det internationale oliespil

ANALYSE: Olieprisen er stabil trods krisen i Mellemøsten, fordi rekordproduktion i USA dækker den stigende globale efterspørgsel. Irans problemer med at sælge sin olie øger risikoen for social uro, og risikoen bliver forstærket af den grønne omstilling.

Derfor kom der ny topchef i Statsministeriet

Derfor kom der ny topchef i Statsministeriet

Mette Frederiksen fyrede sin departementschef for at få mere fart på sine politiske projekter. To vigtige opgaver venter på Slotsholmens nye, stærke kvinde, Barbara Bertelsen: Hun skal drive regeringen fremad og reformere embedsværket.

Det er tid til den digitale andelsbevægelse

Det er tid til den digitale andelsbevægelse

TECHTENDENSER: Vores personlige data bliver typisk brugt enten for meget eller for lidt. Tænk, hvis data fra apparaterne i vores hjem, vores smarte ure eller fra vores indkøb gik til en pulje, som vi selv havde indflydelse på brugen af, og hvor gevinsterne tilfaldt brugerne.

En grøn dansk vækstalliance i verdensklasse

En grøn dansk vækstalliance i verdensklasse

KOMMENTAR: Den sydkoreanske regering ynder at sige, at Sydkorea har tre vigtige alliancer: sikkerhedsalliancen med USA, handelsalliancen med Kina og den grønne alliance med Danmark.

Drop at være den hårde hund, mand

Drop at være den hårde hund, mand

KOMMENTAR: Tempoet og informationsmængden i ledelse har aldrig været højere. Kravene til den enkelte leder risikerer at aktivere hamsterhjulsadfærd hos især mænd, så reflekserne styrer og svækker deres empati, nærvær og evne til at mærke sig selv. Karaktertræk, som den traditionelle mandlige leder har klaret sig fint uden i årevis, men som i dag er et must for at få succes som leder.

Nyt job: Natasha Friis Saxberg skal brede it-branchen ud

Nyt job: Natasha Friis Saxberg skal brede it-branchen ud

Natasha Friis Saxberg tiltræder som ny administrerende direktør i IT-Branchen, der er bran- cheorganisation for danske it-virksomheder. Hun
skal være med til at implementere en ny strategi, der definerer it-branchen bredere end tidligere.

Her er kommunernes klimaprojekter i 2020

Her er kommunernes klimaprojekter i 2020

Klimakrisen har sat sit aftryk på de kommunale budgetter. Der investeres i alt fra skybrudssikring over lokale klimafonde til indkøb af nye elbiler eller ladestandere. Ønsket om at gøre noget godt for klimaet er stort. Men der mangler solid viden om, hvordan man får mest for pengene, påpeger KL.

Set, læst og hørt: Katarina Juselius

Set, læst og hørt: Katarina Juselius

Katarina Juselius er blevet bevæget af Sveriges bud på en Oscar-nominering, har læst veloversat kinesisk litteratur og er blevet udfordret af den moderne opsætning af ’Snedronningen’ på Det Kongelige Teater.

Lavtuddannede er fanget på bunden

Lavtuddannede er fanget på bunden

Den rekordhøje beskæftigelse ser ud til at fortsætte i 2020. Men nogle grupper er ikke med i velstandsfesten, for lavtuddannede glider længere og længere væk fra arbejdsmarkedet. Formanden for regeringens nye ydelseskommission, Torben Tranæs, ser en bekymrende polarisering mellem store grupper i befolkningen.

Beskæftigelsesministeren: ”Alle skal have retten til at kunne bidrage med noget”

Beskæftigelsesministeren: ”Alle skal have retten til at kunne bidrage med noget”

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard erkender, at for mange udsatte ledige bliver ladt i stikken og lægger op til en langt mere individuel hjælp. Han vil gøre op med rigide regler og gå reformer af fleksjob, førtidspension og sygedagpenge kritisk igennem. Men hvis ikke kommunerne udnytter den større grad af frihed til at få folk i arbejde, er han klar med hammeren.

Forskningsdirektør: Vi stikker hinanden blår i øjnene, hvis vi tror, alle kommer i arbejde

Forskningsdirektør: Vi stikker hinanden blår i øjnene, hvis vi tror, alle kommer i arbejde

De mest udsatte borgere skal hjælpes i arbejde. Det har været udgangspunktet for mange årtiers bekostelige indsatser. Men der er brug for en erkendelse af, at ikke alle borgere har mulighed for at arbejde, mener forskningsdirektør Torben Tranæs. Kommunerne Guldborgsund og Lolland har succes med et nyt program, der først øger de udsatte borgeres trivsel – næste skridt kan blive et job.