Folkeskoletiden skæres fra ni til otte år

Danmark er på vej til at indføre en discountfolkeskole. Fire ud af ti kommuner planlægger at skære i folkeskolens timetal, viser en rundspørge, som Danmarks Lærerforening har gennemført. Flere steder vil kraftige nedskæringer betyde, at eleverne mister et helt år af deres samlede skoletid.  Professor Niels Egelund fra DPU frygter, at færre timer på længere sigt kan hæmme dansk vækst: “Det er dybt problematisk, når det, vi skal leve af, er et højt vidensniveau.” Undervisningsminister Tina Nedergaard er dog ikke bekymret. “Kommunerne skal under alle omstændigheder give timer nok til, at undervisningen lever op til de fastsatte mål,” siger hun.

Otte års skolegang i stedet for de ni planlagte. Det må stadig flere elever i den danske folkeskole tage til takke med, efter at politikerne i de danske kommuner har været på jagt efter besparelser på budgetterne. Ifølge en rundspørge til samtlige kommuner, som Danmarks Lærerforening har gennemført, planlægger fire ud af ti kommuner at skære i timetallet som led i de igangværende budgetforhandlinger.

Flere steder betyder nedskæringerne, at man går fra det vejledende timetal til minimumstimetallet for alle fag, klassetrin og skoler. Det svarer til 570 færre timer eller tab af næsten et helt skoleår pr. barn set i forhold til timetallet i de yngste klasser, der ligger på omkring 600 timer. Se tekstboks.

Markante nedskæringer på vikarkontoen betyder samtidig, at de skoler, der planlægger med et minimum af timer, bringes i en situation, hvor de let kan ryge under timegrænsen og bryde loven. Allerede i dag har hver tredje folkeskole problemer med at overholde minimumstimetallet i ét eller flere fag. Det går ud over 16 pct. af de danske folkeskoleelever, viser Undervisningsministeriets nyeste timetalsopgørelser, der offentliggøres mandag.

Markant kvalitetsfald

Figur 1 | Forstør

Den forventede udvikling fra dette til næste års skoleår, pct.1

Ifølge de oplæg, der ligger til grund for mange kommuners budgetforhandlinger, vil folkeskolen blive betydeligt forringet fra 2011.

Note: 1 Undersøgelsen er gennemført af Danmarks Lærerforening, der har bedt repræsentanter i de lokale lærerkredse vurdere den forventelige udvikling på skoleområdet ud fra den aktuelle budgetsituation som den var fremlagt 6. september 2010. Rundspørgen er således foretaget på et tidspunkt, hvor de fleste kommuner stadig lå i budgetforhandlinger. Der tages derfor forbehold for, at de endeligt budgetter, der vedtages 15. oktober, kan se anderledes ud., Kilde: Danmarks Lærerforening.

De kortere skoledage vækker bekymring hos professor Niels Egelund fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Han frygter, at det vil være med til at fastholde Danmark på et lavvækstniveau:

“Det er dybt problematisk at reducere timetallet, når det, vi skal leve af, er et højt vidensniveau i befolkningen. Vi bør acceptere, at læring tager tid. I forvejen hører antallet af timer i den danske folkeskole ikke til i den høje ende. Alligevel vælger man at skære direkte i den grundlæggende forudsætning for, at vi kan styrke vores produktivitet og konkurrencekraft,” siger han.

Det reducerede timetal skal ses i sammenhæng med en række andre forringelser, der forventes at ramme skoleområdet. 80 pct. af landets kommuner planlægger nedskæringer i 2011. Ud over timetallet og vikardækningen vil det især gå ud over undervisningsmidlerne og it-udstyr. Også støtten til elever med særlige behov og muligheder ne for specialundervisning står for skud. Se figur 1.

For Helena Skyt Nielsen, professor i økonomi ved Aarhus Universitet og tidligere medlem af Skattekommissionen, tegner der sig et billede af et uddannelsesdanmark på retræte:

“Som uddannelsesnation er Danmark på vej ned ad rangstigen. Ved at reducere timetallet vælger man den nemme løsning frem for en større omstrukturering af folkeskoleområde. Det vil uden tvivl få store konsekvenser for nationens uddannelsesniveau”, siger hun.

De yngste og svageste rammes hårdest

Beslutningen om at reducere folkeskolens timetal er ikke blot en torn i øjet på de nationale målsætninger – den står også i diametral modsætning til de internationale anbefalinger om og beregninger af uddannelsers samfundsøkonomiske effekt.

I OECDs seneste rapport Education at a Glance 2010, der sammenligner OECD-landenes præstationer på uddannelsesområdet, er Danmark blandt de lande, hvor uddannelse udløser den største samfundsøkonomiske gevinst.

Personer med en gymnasial eller kort videregående uddannelse i bagagen skaber en samfundsøkonomisk merværdi på i gennemsnit 500.000 kr. i form af øgede skatteindtægter, produktivitetsgevinst mv. i forhold til personer, som kun har en folkeskoleeksamen. For personer med mellemlang eller lang videregående uddannelse er tallet 470.000 kr. Fratrækkes de udgifter, som uddannelserne koster samfundet, svarer det til, at den danske statskasse får henholdsvis 118 og 107 kr. igen, hver gang der investeres 100 kr. i uddannelse. Gevinsten er særlig stor på de kortere uddannelser, fordi de er relativt billigere end de lange, mens forskellen i personindkomsterne, som de forskellige uddannelser udløser, ikke varierer i tilsvarende grad. Se figur 3.

Andre undersøgelser fra bl.a. tænketanken DEA bekræfter, at højtuddannet arbejdskraft tilfører en betydelig produktivitetsgevinst. Produktiviteten i danske virksomheder stiger med 1 pct., hvis antallet af højtuddannede øges med 1 procentpoint. I sidste ende er de højtuddannede altså til stor gavn for landets samlede konkurrencekraft.

Kommunernes beslutninger om at reducere i antallet af undervisningstimer ødelægger imidlertid muligheden for at høste den slags gevinster. Forskning viser, at der er en klar sammenhæng mellem de færdigheder, som eleverne har med sig fra folkeskolen, og deres evne til at klare sig videre i uddannelsessystemet. Samme konklusion kan drages på baggrund af de omfattende PISA-undersøgelser, der viser, at flere timer har en markant positiv indflydelse på elevernes præstationer.

570 timer fattigere

Undervisningsministeriet skelner mellem to former for timeopgørelse:

Det vejledende timetal er Undervisningsministeriets vejledende angivelse af, hvor mange timer der skal planlægges og afholdes i et fag på et skoleår, for at undervisningen kan leve op til målene i bekendtgørelsen om Fælles Mål. 

Minimumstimetallet er det antal timer, som hver skole som minimum skal tilbyde eleverne inden for de enkelte fag. De skoler, der kommer under minimumstimetallet, bryder teknisk set loven.

Det vejledende timetal for et helt skoleforløb er på 7.470 timer, mens minimumstallet er på 6.900. Ved at gå fra det vejledende timetal til minimumstimetallet mister den enkelte elev 570 undervisningstimer. Det svarer næsten til et helt skoleår set i forhold til minimumstimetallet i 1. klasse, der er på 600 timer.

Ifølge Helena Skyt Nielsen vil et lavere timetal især påvirke to grupper, der allerede har svært ved at komme videre i uddannelsessystemet efter folkeskolen:

“Jeg er mest bekymret for de svageste drenge og for børn af anden etnisk herkomst, der kæmper med at opnå basale færdigheder inden for læsning og matematik. Mellem 10 og 20 procent af de elever, der forlader folkeskolen, regnes for funktionelle analfabeter. Vi må gå ud fra, at tallet vil vokse, i takt med at der fjernes timer på skemaet,” siger hun og peger på, at antallet af traditionelle timer til f.eks. at terpe regnestykker allerede er trængte, fordi der går mange timer til projektarbejde og temadage i den danske folkeskole. 

Hendes bekymring deles af Niels Egelund, der udpeger endnu en risikogruppe: Folkeskolens yngste klasser. Set i et OECD-perspektiv hører Danmark til blandt de lande, der giver relativt få undervisningstimer i indskolingen.

Undervisningsministeriets tal bekræfter, at det netop er folkeskolens yngste elever, der oftest må leve med et timetal under minimumsgrænsen. 27 pct. af eleverne i 1.-3. klasse havde for få timer i et eller flere fag i de skoleperioder, der løb fra sommer 2007 til sommer 2010. Svigtet var størst inden for humanistiske fag som historie og kristendom, mens hele 12 pct. modtog færre timer end det tilladte i dansk.

“Det er helt afgørende, at eleverne i folkeskolens yngste klasser kommer godt fra start. I 3. og 4. klasse øges kravene markant, så hvis de allerede er tabt efter 2. klasse, er chancerne for, at de klarer sig godt videre i uddannelsessystemet, markant forringet. For mange vil det påvirke dem resten af livet og føre til flere uddannelsesmæssige nederlag,” lyder den dystre melding fra Egelund.

Han peger på, at konsekvensen bliver, at flere elever får behov for specialundervisning. I dag æder udgifter til den post allerede 30 pct. af folkeskolens samlede budget. De penge, som spares på at sænke timetallet, vil altså skulle bruges på specialområdet.

Nødråb

Haderslev Kommune er blandt dem, der kommer til at opleve timereduktionen på tætteste hold. Der spares i alt 60 millioner kr. på skoleområdet – hvilket svarer til omkring 10 pct. af det nuværende budget for folkeskoleområdet. Det kommer til at gå hårdt ud over timetallet. Budgetudkastet, der netop er sendt i førstebehandling og har politisk opbakning fra et flertal, lægger op til, at alle skoler skærer ned til minimumstimetallet i samtlige fag på samtlige klassetrin.

Den øvelse skulle ifølge beregningerne kunne indbringe 5 millioner kr. Resten af pengene skal hentes ved bl.a. at strege svømmeundervisningen fra skoleskemaet, skære 20 pct. i specialundervisningen og tilsvarende i tilbud til elever med særlige udfordringer såsom handikap og ADHD. Dertil kommer en reform af skolestrukturen, med færre skoler og flere skoleskift til følge.

Uddannelse betaler sig

Figur 3 | Forstør

Samfundsøkonomisk afkast af uddannelse, udvalgte lande, pct.1

Danmark gør klogt i at investere i at få flere unge længere gennem uddannelsessystemet.

Note: 1 Afkastet beregnes som den ekstra værdi, som de uddannede tilfører samfundet i form af flere skattekroner og mindre brug af sociale ydelser. Tallene er opgjort på baggrund af en mandlig færdiguddannet gennemsnitsindkomst og offentlige forbrug. For kvinder er alle tal en smule lavere., Kilde: OECD.

Ifølge oplysninger fra Undervisningsministeriets database, hvor skolerne indberetter deres timetal, har flere af kommunens skoler de seneste år kæmpet med at holde sig over minimumstimetallet, når det gælder undervisning af de yngste elever i matematik og naturfag. Og størstedelen af kommunens øvrige skoler ligger allerede tæt på minimumstimetallet som følge af de seneste års besparelser.

Selvom man efterhånden er vant til at mærke sparekniven, er formand for Haderslev Lærerkreds, Bent Hansen, ikke i tvivl om, at de nye besparelser vil gøre ondt:

“Udfordringen i forhold til at få flere unge gennem uddannelsessystemet bliver ikke lettere af, at der skæres markant i timerne. I dag får hver femte unge i vores kommune aldrig en ungdomsuddannelse, og jeg har svært ved at se, hvordan vi kan ændre på det, når vores folkeskoler bliver forringet markant.”

Samme melding lyder fra Frederikssund Kommune, hvor et lignende budgetforslag om at reducere timerne til et minimum netop er sendt i høring. Kommunen skal finde 17 millioner kr. på folkeskolens budget for 2011. Kredsformand Regitze Flannov forudser, at et lavere timetal vil føre til markante forringelser af kommunes skoler og skade elevernes præstationer:

“Selvom der skæres ned til minimumstimetallet, er kravene til afgangsprøven og de mål, som lærere og elever skal nå inden for de enkelte fag og klassetrin, stadig indrettet efter det vejledende timetal. Det betyder, at eleverne skal præstere det samme, men med ét års mindre skolegang i bagagen”, siger Flannov.

Ifølge næstformanden i Frederikssund Kommunens opvækst- og uddannelsesudvalg, Anne Mette Risgaard Schmidt (V), vil de borgerlige partier modarbejde forslaget om at skære timetallet til et minimum. De ønsker at benytte alternative besparelsesmuligheder som f.eks. skolesammenlægninger, nye strukturer, der gør det muligt at samkøre administrative og ledelsesmæssige udgifter, og mere undervisningstid per lærer. Anne Mette Risgaard Schmidt erkender dog, at det kan blive svært helt at undgå at skære i timerne:

“Vi har forpligtet os til at finde 90 millioner kr., og hvis vi ikke kan anvise andre måder at finde pengene på, bliver det nødt til at gå ud over timetallet – også selvom det er en enormt kortsigtet løsning, som på længere sigt blot vil føre til øgede udgifter inden for f.eks. specialundervisningen.”

Kommunernes planer om at skære timetallet markant skræmmer ikke undervisningsminister Tina Nedergaard. Hun mener ikke, at kommuner er tvunget ud i den prioritering:

“Hvert eneste år har vi hørt, at der vil blive sparet dramatisk i folkeskolen, men hvert år har regnskabstal vist, at det gør der ikke. Kommunerne har de samme ressourcer i 2011 som i 2010. Der burde derfor ikke være behov for at skære i tilbuddet til eleverne i folkeskolen.”

Ministeren afviser desuden, at kommunernes beslutning om at barbere ned til et minimum, kan spænde ben for regeringens mål om en folkeskole i verdensklasse:

“Kommunerne skal sørge for, at eleverne får tilbudt minimumstimetallet. De skal under alle omstændigheder give timer nok til, at undervisningen lever op til de fastsatte mål. Kommunalt selvstyre betyder, at det er deres ansvar at sikre, at det sker,” lyder det fra ministeren. (Læs interviewet med undervisningsminister Tina Nedergaard sin fuld længde her)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu