Folkestyret har behov for uafhængig viden

New public management og andre styringsredskaber har undergravet den faglighed, som er en forudsætning for mange af de indsatser, velfærdssamfundet leverer. Her er der ingen respekt for faglighed – og slet ikke professionsfaglighed.

Der er grøde i kritikken af den måde, som det offentlige har været styret på de sidste 30-35 år. Flere aviser bringer kritiske indlæg om, hvordan dokumentationskravene har overtaget tiden for de offentligt ansatte. Senest har Berlingske redegjort for, hvad dokumentationskravene konkret betyder for socialrådgiverne. Samtidig havde Politiken et interview med en af de forfattere, som i 2007 skrev en undskyldning for deres deltagelse i introduktionen af new public management (NPM) i den offentlige sektor. Overskriften dengang var sigende: ”Tilgiv os – vi vidste ikke, hvad vi gjorde. Vi var selv med til at skabe styringstænkningen i det offentlige. I dag ved vi, at det er gået over gevind.”

Man kan sige, at det også var på tide. Siden vi forlod 00’erne, har der været gentagne internationale forskningsbaserede dokumentationer af, at NPM har mishandlet den offentlige sektor mange steder i verden. I 2011 kom en omfattende rapport fra Victoria University i Wellington, som beskrev, hvordan styringstænkningen har påvirket den newzealandske offentlige sektor. F.eks. havde to tredjedele af alle statsligt ansatte i 2010 skiftet organisation, fysisk placering, arbejdsopgaver eller ledelse. Det har påvirket såvel den enkeltes loyalitet over for organisationen som den måde, hvorpå den enkelte er i stand til at bedrive sin faglighed.

I 2015 kom en analyse af en af de oprindelige fortalere for NPM – Christopher Hood – som også har været omtalt her på bloggen. Den påviste, hvordan NPM har gjort den engelske offentlige sektor både dårligere og dyrere. Også her har man været igennem karruseller af omstruktureringer med tab af faglighed til følge. Og forleden kom en analyse udarbejdet af KORA – Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning – som viste, at NPM i form af resultatbaseret styring påvirker måden, de offentligt ansatte arbejder på negativt, og at det risikerer at gå ud over samfundets svage borgere.

Kernen i kritikken er, at styringstænkningen har undergravet den faglighed, som er en forudsætning for mange af de indsatser, velfærdssamfundet leverer. NPM ser de offentligt ansattes faglighed som forsøg på at fremme deres egne interesser, og i den politiske debat har faglige argumenter ikke værdi i sig selv, men bliver kun set som en måde at understøtte en bestemt politik på. Der findes kort sagt ikke gangbar uafhængig viden. I stedet har man indført et væld af overvågnings- og kontrolmekanismer, som belaster de offentligt ansatte, og som betyder, at de ikke kan gøre deres arbejde ordentligt – eller som det udtrykkes i en overskrift fra Berlingske: ”Socialrådgivere føler sig lænket til computeren: Ingen tid til udsatte børn”.

Ministerens ret til at definere sandheden?

Samtidig kører en anden diskussion i offentligheden. Den ligger i forlængelse af de sager, som har været i staten igennem de seneste år. Her kan nævnes ”nødløgnen” i Justitsministeriet, ”Her er en million til dig” fra Socialministeriet, ”GGGI-sagen” fra Udenrigsministeriet og senest hele hurlumhejet omkring vedtagelsen af landsbrugspakken og miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansens afgang som minister.

De mange sager har sat spørgsmålstegn ved, om den måde, centraladministrationen fungerer på, er den rette i forhold til et demokratisk styre i det 21. århundrede. Debatten drejer sig om mange forhold: Fungerer ministerstyret, og har ministeren reelt den politiske styring? Eller skal ministeren støttes af et antal viceministre eller andre politisk valgte? Skal dele af embedsapparatet skiftes ud ved nye regeringer, eller fungerer systemet med upartiske embedsmænd fortsat? Osv.

Bag disse diskussioner gemmer sig et spørgsmålstegn ud for Djøf’ernes og måske Djøf’s indflydelse på den til enhver tid siddende regering. Det forhold, at økonomitænkningen er den altdominerende bag alle politiske initiativer, peger i den retning. Gang på gang nævnes symboler på ”økonomismens” dominans i centraladministrationen, som f.eks. salget af dele af DONG til Goldman Sachs, McKinseys mange opgaver for Finansministeriet og Bjarne Corydons efterfølgende direktørpost i selvsamme firma.

Et væsentligt element i Djøf’ernes styring af det offentlige drejer sig om, hvilken viden der lægges til grund for beslutninger. Hvem har retten til at levere viden, og hvad bygger denne viden på? Traditionen i Danmark har siden begyndelsen af det 20. århundrede og indførelsen af parlamentarismen været, at staten i form af departementer, direktorater og styrelser var leverandør af objektiv viden som grundlag for Folketingets politiske beslutninger.

I andre lande er staten ikke på denne måde en objektiv leverandør af viden, men det har været meget afgørende i den danske tradition og selvforståelse. Derfor er der også gennem tiden røget flere ministre, fordi deres ministerium ikke leverede rigtige eller endda fejlagtige oplysninger til Folketinget. I forbindelse med ”Gyllegate” og Eva Kjer Hansens afgang er det også kommet frem, at forskere ved Aarhus Universitet har måttet acceptere, at de ikke kunne udtale sig om forskningsresultater uden ministeriets accept, og at de ikke engang måtte udtale sig om, at de ikke måtte udtale sig. En slags dobbelt offentligt bedrag.

”Gyllegate” og lignende sager rejser derfor spørgsmålet om, hvordan faglig viden forholder sig til demokratiet. Er demokrati lig med ministerens udvælgelse af, hvilken viden Folketinget skal have til rådighed? Er det kun den viden, som passer ind i den til enhver tid siddende regerings kram, som skal frem? Eller er det statens opgave at levere viden – også de nuancer, som ikke lige passer ind i det konkrete politiske initiativ? Oven i det kommer spørgsmålet om, hvem der styrer videnstrømmen? Om den almindelige mistillid til anden viden end økonomi kommer til at betyde, at Djøf’erne i centraladministrationen mener sig i stand til at skalte og valte med forskellig faglig viden, indtil den passer til det, ministeren efterspørger?

Professor skyder budbringeren

Her har den forløbne uge også haft sit interessante indlæg. Professor emeritus Jørgen Grønnegård Christensen havde et indlæg i Weekendavisen, hvor han argumenterer for, at det kun er ministeren, som har legitimitet til at fastlægge, hvad der er fagligt eller sagligt. Med ministeren mener Grønnegård hele ministeriet inklusiv departement og styrelser. Han ser det derfor som en uskik, at anonyme fuldmægtige og andre ”lækker” oplysninger til offentligheden om viden, som ikke passer ind i den aktuelle policy. Som Grønnegaard formulerer det: ”Kan vi regne med embedsmændene? Eller skal vi indstille os på, at der på det ene og så det andet område er embedsmænd, der under dække af egen faglighed undergraver den politik, som de forsøger at føre? Det handler om, hvorvidt embedsmændene er demokrater eller ej.”

Det centrale er både det, som står her, og det, som ikke står her. For Grønnegård er det tydeligvis fuldstændig utænkeligt, at der kan være faglige grunde til at gøre anskrig. Sådan viden findes ikke. Dertil har han været en loyal formidler af den dominerende styringstænkning i for mange år. Den eneste faglighed, som tæller, er økonomi, og al øvrig faglighed herunder, ikke mindst professionsfaglighed, ses som rent skalkeskjul for forfølgelse af egeninteresse.

Det, der ikke står, og som kan undre, er den manglende reference til konsekvenserne for Folketingets arbejde og dermed også til demokratiet. Er det alene ministeren, som skal afgøre, hvilken viden Folketinget skal have stillet til rådighed?

Det er et meget centralt spørgsmål. Der har været for mange eksempler på, hvordan spin og tilbageholdelse af oplysninger for Folketinget har præget forskellige politiske situationer. Lad mig her blot nævne diskussionen under den forrige regering om, hvor mange der ville falde ud af dagpengesystemet som følge af ændrede regler.

Endelig er det mærkeligt, at en tidligere professor ikke benytter lejligheden til at forsvare den frie forskning og netop pege på problemerne med den måde, som centraladministrationen forsøger at kontrollere forskningen på. En meget stor del af forskningsmidlerne er i dag givet via kontrakt, og universiteterne er underlagt et strammere styre end tidligere. I stedet vælger Grønnegård at ”skyde budbringerne”.

Demokrati forudsætter uafhængig viden

Tilbage står imidlertid, at der er behov for, at Folketinget får adgang til mere uafhængig viden. Folketinget er valgt til at lave love og kontrollere regeringen. Det kan ikke lade sig gøre uden adgang til viden, som ikke er gennemtygget og spyttet ud i særligt tilrettelagte bunker af selvsamme regerings embedsapparat. Medlemmer af Folketinget skal have adgang til den fulde viden. Derfor skal der tages initiativ til at forbedre Folketingets adgang til faglig viden.

Flere initiativer kunne tænkes, og det kunne gøres til en opgave for en reel forvaltningspolitisk kommission: Man kunne f.eks. give Folketingets udvalg direkte adgang til at udspørge de faglige styrelser. Det blev afvist under den tidligere regering med det argument, at Folketinget allerede har den adgang, og at alt alligevel vil skulle ske på ministerens ansvar. Men problemet er der fortsat, og der sker en selektion af viden fra styrelse, over departement, spindoktorer og minister, til Folketinget. Denne vej bør kortsluttes. Det ville give styrelserne en lidt mere uafhængig og rent faglig rolle.

Man kunne også overveje at øge Folketingets forskellige udvalgs mulighed for at ”købe sig” viden uden om regeringen og måske i langt højere grad gøre brug af egentlige høringer. Man kunne lovgivningsmæssigt sikre sig, at universiteterne ikke kunne underlægges sådanne bindinger, som har været tilfældet i forbindelse med landbrugspakken. Man kunne ændre Moderniseringsstyrelsens standardkontrakt og gøre bindinger på den frie forskning ulovlige for offentlige opdragsdrivere. Det kunne i øvrigt passende også gælde de mere eller mindre formelle krav om bestemte resultater i forbindelse med rekvirerede opgaver, som gives til konsulenthuse.

Så kunne man også arbejde på at gøre gennemsigtigheden i de statslige myndigheders arbejde større. Jeg ved godt, at man i realiteten gjorde det modsatte ved ændringen af offentlighedsloven, men det er lukkethed, som er kilden til mistænksomhed – både den mistænksomhed, som menigmand har i forhold til det offentlige, og den, som de politisk valgte har over for embedsapparatet og især Djøf’erne.

Med andre ord: Det danske demokrati har brug for mere uafhængig viden.

Forrige artikel Verdens sociale problemer som motor for innovation Næste artikel Derfor taber bøfferne

Løkkes sundhedsreform har store huller

Løkkes sundhedsreform har store huller

ANALYSE: Hvis nogen havde sat næsen op efter en enkel og gennemskuelig fordeling af opgaverne i sundhedsvæsenet, risikerer de at blive slemt skuffet. Regeringens udspil til en sundhedsreform har mange gode hensigter, men også mange uklare elementer.

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

KOMMENTAR: Regeringens forslag til sundhedsreform skal sætte patienten i centrum, men det ligner desværre en bureaukratisk øvelse, hvor ansvaret nemt kan falde ned mellem alt for mange stole. 

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

KOMMENTAR: Det kan være en udfordring at holde fokus og retning, når man samtidig gerne vil pleje en åben og eksperimenterende tilgang til sin i virksomhed. Det afgørende er at fremelske og pleje en virksomhedskultur, der understøtter begge dele. Her er, hvordan vi gør det i Milestone Systems.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Sybo Games er en dansk spilvirksomhed med vækstpotentiale. Men bl.a. jagten på talenter er en udfordring, siger CEO Mathias Gredal Nørvig, der er formand for den nye forening Vision Denmark.

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Mandag Morgen har bedt David Dreyer Lassen, bestyrelsesformand i DFF, om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet en historisk roman om videnskab, og så fortæller han om udfordringerne ved at dele Spotify-konto med sin 12-årige søn.

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Den nye sundhedsreform kan – stik mod hensigten – betyde en endnu mere uens behandling for patienter i forskellige egne af landet. De regionale sundhedsforskelle er for intet at regne sammenlignet med de forskelle, der er på tværs af kommunerne.

Globalt slagsmål om deletransport

Globalt slagsmål om deletransport

Udlejning af cykler og elektriske løbehjul er på ganske få år blevet en global milliardforretning, og markedet domineres af techgiganter fra Kina og USA. Men også en lille dansk spiller gør sig bemærket med sine orange cykler i flere af Europas hovedstæder.

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

ANALYSE: Statsminister Lars Løkke Rasmussen bør tage Dansk Folkeparti på ordet og udskrive valg til Folketinget 26. maj, samme dag som valget til Europa-Parlamentet. Det vil være godt for Danmark – og for ham selv.

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

KOMMENTAR: Vi skal være troværdige og realistiske omkring FN’s verdensmål, men vi skal også i gang. Og det behøver faktisk ikke være så svært. Her er et jordnært eksempel på, hvordan en mindre virksomhed er kommet i gang med FN’s verdensmål.

Den multikompetente bestyrelse

Den multikompetente bestyrelse

KOMMENTAR: Bestyrelsernes ansvar skal redefineres, opgaverne præciseres og sammensætningen nytænkes, hvis de skal efterleve morgendagens krav. Kvinderne er et vigtigt element i den transformation.

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Danmark har over 60.000 virksomhedsbestyrelser. Over halvdelen af dem består kun af mænd. Det viser den hidtil største kortlægning af landets bestyrelser. Andelen af kvinder ser endda ud til at falde. Fokus skal flyttes fra bestyrelsen til fødekæden og talentmassen, opfordrer eksperter.

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Mange af landets 60.000 bestyrelser er besat af ægtefæller, søskende eller tanter til virksomhedsejerne. Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre diversitet end hidtil antaget, viser stor kortlægning af landets bestyrelser.

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Danmark har nu en basis af dygtige kvinder, der er klar til direktørposter, og som kan bestride bestyrelsesposter i langt større omfang, end de får mulighed for i dag. Vi kan ikke være de danske tal bekendt.

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Mandag Morgen har bedt Hanne Leth Andersen, rektor på RUC, om tre kulturanbefalinger. Hun er blandt andet blevet grebet af Ida Jessens nyeste roman, Telefon, og så har hun fået øjnene op for en ikke helt ny musikgenre.

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

KOMMENTAR: Mediernes politiske kommentariat virker nærmest skuffede over, at Løkke tillod sig at holde en såkaldt statsmandstale i stedet for at sælge sit politiske valgprodukt. Men det kommende valg kommer netop til at blive afgjort på, hvem vi grundlæggende tror kan føre Danmark sikkert ind i en usikker fremtid. Og her er der behov for statsmænd og -kvinder.

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

I dagens udvalgte artikel fra året, der gik, spørger jeg, hvor meget videnskab der egentlig ligger bag ledelsesgerningen. I mange tilfælde er det meget lidt – og det er et kæmpe problem, mener den canadiske ledelsesprofessor Roger Martin, fordi der på grund af manglende viden opstår en masse ledelsesmæssige fejlslutninger, der modarbejder god ledelse. Jeg har mødt Roger Martin flere gange som journalist, og han har altid et nyt og anderledes greb på det, som alle andre tager for givet.

God læselyst og godt nytår,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

Dagens anbefaling er en artikel fra august 2018 om den udskældte universitetslov. Politikere ønsker grundlæggende set at gøre verden til et bedre sted, og derfor kommer nye love som regel af et godt hjerte. Alle de gode intentioner var også til stede, da den nye universitetslov blev vedtaget for halvandet år siden: Der skulle skabes klarhed over universitetsbestyrelsernes rolle og systemet for udpegning af nye bestyrelser skulle videreudvikles. Men loven har virket stik modsat, fortæller bestyrelsesformand for SDU Lars Nørby Johansen i dette ærlige interview: "Det er komplekst og uoverskueligt. Det er blevet labyrintisk. Det er nærmest kafkask. Det er i værste fald kontraproduktivt".

God læselyst og godt nytår,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

Dagens anbefaling handler om et af vilkårene ved livet i 2019, nemlig vores stormfulde had/kærlighedsforhold til den digitale teknologi. Vi er alle dybt afhængige af vores dimser – men samtidig blev det i løbet af 2018 stadig tydeligere, hvordan vores data opsamles og misbruges i stor stil. Lige bag de smarte løsninger er der en mørk og skræmmende verden af manipulation, diskrimination og overvågning. Vi famler efter at finde nogle etiske retningslinjer, der kan bevare menneskelige værdier – men uden at give køb på teknologiens fordele.

God læselyst og godt nytår,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

I denne udvalgte artikel fra 2018 skriver jeg om, at der aldrig har været så mange nydanskere i job som i dag. Beskæftigelsen stiger. Dansk erhvervsliv er mangfoldigt. Flere får en uddannelse. Kriminaliteten falder. Alt sammen positive historier. Men det bærer den hjemlige integrationsdebat ikke præg af. De positive tendenser drukner i en skarp politisk debat med fokus på problemer. Debatten er så højspændt, at ingen partier vil tage ejerskab til succesen.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

Dagens anbefaling er en artikel fra november, hvor jeg ser nærmere på Medicinrådet, et år efter det blev etableret. Medicinrådet undersøger nye lægemidler for at se, om de leverer klinisk merværdi til en acceptabel pris. Efter det førte års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt", lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger. Til nytår skal Medicinrådet evalueres.

God læselyst og godt nytår,

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

Dagens anbefaling dykker ned i velfærden, som bliver et hovedtema i valgkampen. Politikere fra både røde og blå partier vil love mere og bedre velfærd. Det gør de år efter år. Men de fortæller ikke, at væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Udgifterne til sundhed pr. indbygger er ganske vist vokset. Til gengæld er udgifterne på andre store velfærdsområder som ældre og uddannelse faldet. Og intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

Dagens anbefaling er en analyse af Margrethe Vestagers mulige fremtid i Bruxelles, som vi bragte i september. I 2019 er der valg til Europa-Parlamentet, og topposterne i EU-institutionerne skal besættes. Margrethe Vestager har gjort det fremragende som konkurrencekommissær, men hun er langt fra sikker på at kunne fortsætte som kommissær. Hverken Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen forventes at ville indstille hende til den nye EU-Kommission til sommer.

God læselyst og glædelig jul,

Claus Kragh, europaredaktør

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

I dagens anbefalede artikel tager jeg dig med på reportage til Herning, hvor der i efteråret blev afholdt svinekongres for det danske landbrug. Et landbrug på rente-coke sætter bæredygtighed på dagsordenen, men føler sig fremmedgjort af befolkningen i en tid, hvor det danske animalske landbrug er udfordret på bæredygtigheden, på økonomien og på forbrugernes præferencer.

God læselyst og glædelig jul,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Ledelsesprofessor Steen Hildebrandt har flittigt beskrevet, analyseret og diskuteret FN's 17 verdensmål i sine indlæg i Ugebrevet Mandag Morgen. Nu er en række af de bedste indlæg samlet i hæftet 'Verdensmålene - det vigtigste punkt på dagsordenen!'. Læs hans julehilsen, og hent hæftet her.

De bedste fra 2018: Danske whistleblowere er retsløse

De bedste fra 2018: Danske whistleblowere er retsløse

Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om whistleblowere fra starten af december. Whistleblowere bliver kaldt helte, men ordningerne bag er påfaldende lovløst land. Datatilsynet holdt indtil maj styr på, om de private whistleblowerordninger overholdt reglerne for persondata, men i fremtiden er det op til virksomhederne selv at overholde den nye persondataforordning. Ordningerne kan i værste fald ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem, lyder kritikken.

God læselyst og glædelig jul,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Du har nok ikke brug for en blockchain

De bedste fra 2018: Du har nok ikke brug for en blockchain

Har du brug for en blockchain? Svaret er nok nej. I lang tid blev jeg som erhvervsredaktør overdynget med konsulentberetninger om teknologien blockchain som det nye og nærmest oversete guld. Men hvad er realiteterne egentlig? Det satte vi os for at undersøge i et tema i efteråret, og sandheden er mere nuanceret. 

God læselyst og glædelig jul,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Fremtidens industriproduktion rykker tæt på kunden

De bedste fra 2018: Fremtidens industriproduktion rykker tæt på kunden

I dagens anbefalede historie ser jeg nærmere på den industrielle økonomis logik, som vi har levet med i snart 200 år. Masseproduktion af ensartede varer, global outsourcing og et knivskarpt fokus på lave priser. Men modellen er udfordret fra mange sider: Forbrugerne efterspørger personligt tilpassede produkter, og nye funktioner og stilarter veksler hurtigere og hurtigere.

Fleksibilitet og individualisering er nøgleord, og derfor skifter fokus fra produkter til løsninger til lejligheden. Ganske praktisk passer det fint med den teknologiske udvikling: 3D print, fleksible robotter og digitale platforme gør det muligt at organisere værdiskabelsen, så den kan levere varen i den økonomi, der kommer efter industrisamfundet.

God læselyst og glædelig jul,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Europas demokratier er lette ofre for sorte penge

De bedste fra 2018: Europas demokratier er lette ofre for sorte penge

Dagens anbefalede historie er en, der desværre vil være relevant længe endnu. 2018 har vist, hvordan sociale medier gør det let at støtte politisk virksomhed, uden at støtten kan spores.

I Tyskland har partiet AfD’s kandidater tilsammen modtaget mellem 150 og 250 mio. kr. i små, ikke sporbare donationer. Det samme finder sted i Danmark, USA, Storbritannien og andre lande. Det svækker Europas nationale demokratier, og det svækker det europæiske samarbejde. De danske myndigheder er derfor på vagt i forbindelse med forårets valg til hhv. Folketinget og Europa-Parlamentet.

God læselyst og glædelig jul,

Claus Kragh, europaredaktør

’Studio’-undervisning ruster studerende til det uforudsigelige arbejdsliv

’Studio’-undervisning ruster studerende til det uforudsigelige arbejdsliv

Forskningsprojekt skal undersøge, om såkaldt studiobaseret undervisning påvirker studerendes karrierevalg. Den projektorienterede metode er udbredt på designuddannelserne, men ikke på de danske universiteter. Det kan ændre sig i takt med, at erhvervslivet efterspørger nye kompetencer, mener forskningsleder Bo Christensen.

Vi skal ikke ønske os en ny Brexit-afstemning

Vi skal ikke ønske os en ny Brexit-afstemning

KOMMENTAR: Har du Brexit-blues og drømmer om, at briterne besinder sig og afholder en ny folkeafstemning? Og til sidst ender med at blive i EU? Mandag Morgens europaredaktør Claus Kragh kan godt genkende følelsen. Men han mener også, at Danmark og resten af EU reelt er bedst tjent med, at Storbritannien forlader EU.

Hvad i alverden er det, der kører dér?

Hvad i alverden er det, der kører dér?

En mangfoldighed af nye, små elektriske køretøjer, med eksotiske navne som hoverboards, uniwheels og speed pedelecs, vil i den nærmeste fremtid blande sig i storbyernes mylder. Sammen med selvkørende biler og busser, små udbringningsrobotter, robothunde og droner kan de med tiden fortrænge bilerne som byernes konger.