Folkestyret har behov for uafhængig viden

New public management og andre styringsredskaber har undergravet den faglighed, som er en forudsætning for mange af de indsatser, velfærdssamfundet leverer. Her er der ingen respekt for faglighed – og slet ikke professionsfaglighed.

Der er grøde i kritikken af den måde, som det offentlige har været styret på de sidste 30-35 år. Flere aviser bringer kritiske indlæg om, hvordan dokumentationskravene har overtaget tiden for de offentligt ansatte. Senest har Berlingske redegjort for, hvad dokumentationskravene konkret betyder for socialrådgiverne. Samtidig havde Politiken et interview med en af de forfattere, som i 2007 skrev en undskyldning for deres deltagelse i introduktionen af new public management (NPM) i den offentlige sektor. Overskriften dengang var sigende: ”Tilgiv os – vi vidste ikke, hvad vi gjorde. Vi var selv med til at skabe styringstænkningen i det offentlige. I dag ved vi, at det er gået over gevind.”

Man kan sige, at det også var på tide. Siden vi forlod 00’erne, har der været gentagne internationale forskningsbaserede dokumentationer af, at NPM har mishandlet den offentlige sektor mange steder i verden. I 2011 kom en omfattende rapport fra Victoria University i Wellington, som beskrev, hvordan styringstænkningen har påvirket den newzealandske offentlige sektor. F.eks. havde to tredjedele af alle statsligt ansatte i 2010 skiftet organisation, fysisk placering, arbejdsopgaver eller ledelse. Det har påvirket såvel den enkeltes loyalitet over for organisationen som den måde, hvorpå den enkelte er i stand til at bedrive sin faglighed.

I 2015 kom en analyse af en af de oprindelige fortalere for NPM – Christopher Hood – som også har været omtalt her på bloggen. Den påviste, hvordan NPM har gjort den engelske offentlige sektor både dårligere og dyrere. Også her har man været igennem karruseller af omstruktureringer med tab af faglighed til følge. Og forleden kom en analyse udarbejdet af KORA – Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning – som viste, at NPM i form af resultatbaseret styring påvirker måden, de offentligt ansatte arbejder på negativt, og at det risikerer at gå ud over samfundets svage borgere.

Kernen i kritikken er, at styringstænkningen har undergravet den faglighed, som er en forudsætning for mange af de indsatser, velfærdssamfundet leverer. NPM ser de offentligt ansattes faglighed som forsøg på at fremme deres egne interesser, og i den politiske debat har faglige argumenter ikke værdi i sig selv, men bliver kun set som en måde at understøtte en bestemt politik på. Der findes kort sagt ikke gangbar uafhængig viden. I stedet har man indført et væld af overvågnings- og kontrolmekanismer, som belaster de offentligt ansatte, og som betyder, at de ikke kan gøre deres arbejde ordentligt – eller som det udtrykkes i en overskrift fra Berlingske: ”Socialrådgivere føler sig lænket til computeren: Ingen tid til udsatte børn”.

Ministerens ret til at definere sandheden?

Samtidig kører en anden diskussion i offentligheden. Den ligger i forlængelse af de sager, som har været i staten igennem de seneste år. Her kan nævnes ”nødløgnen” i Justitsministeriet, ”Her er en million til dig” fra Socialministeriet, ”GGGI-sagen” fra Udenrigsministeriet og senest hele hurlumhejet omkring vedtagelsen af landsbrugspakken og miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansens afgang som minister.

De mange sager har sat spørgsmålstegn ved, om den måde, centraladministrationen fungerer på, er den rette i forhold til et demokratisk styre i det 21. århundrede. Debatten drejer sig om mange forhold: Fungerer ministerstyret, og har ministeren reelt den politiske styring? Eller skal ministeren støttes af et antal viceministre eller andre politisk valgte? Skal dele af embedsapparatet skiftes ud ved nye regeringer, eller fungerer systemet med upartiske embedsmænd fortsat? Osv.

Bag disse diskussioner gemmer sig et spørgsmålstegn ud for Djøf’ernes og måske Djøf’s indflydelse på den til enhver tid siddende regering. Det forhold, at økonomitænkningen er den altdominerende bag alle politiske initiativer, peger i den retning. Gang på gang nævnes symboler på ”økonomismens” dominans i centraladministrationen, som f.eks. salget af dele af DONG til Goldman Sachs, McKinseys mange opgaver for Finansministeriet og Bjarne Corydons efterfølgende direktørpost i selvsamme firma.

Et væsentligt element i Djøf’ernes styring af det offentlige drejer sig om, hvilken viden der lægges til grund for beslutninger. Hvem har retten til at levere viden, og hvad bygger denne viden på? Traditionen i Danmark har siden begyndelsen af det 20. århundrede og indførelsen af parlamentarismen været, at staten i form af departementer, direktorater og styrelser var leverandør af objektiv viden som grundlag for Folketingets politiske beslutninger.

I andre lande er staten ikke på denne måde en objektiv leverandør af viden, men det har været meget afgørende i den danske tradition og selvforståelse. Derfor er der også gennem tiden røget flere ministre, fordi deres ministerium ikke leverede rigtige eller endda fejlagtige oplysninger til Folketinget. I forbindelse med ”Gyllegate” og Eva Kjer Hansens afgang er det også kommet frem, at forskere ved Aarhus Universitet har måttet acceptere, at de ikke kunne udtale sig om forskningsresultater uden ministeriets accept, og at de ikke engang måtte udtale sig om, at de ikke måtte udtale sig. En slags dobbelt offentligt bedrag.

”Gyllegate” og lignende sager rejser derfor spørgsmålet om, hvordan faglig viden forholder sig til demokratiet. Er demokrati lig med ministerens udvælgelse af, hvilken viden Folketinget skal have til rådighed? Er det kun den viden, som passer ind i den til enhver tid siddende regerings kram, som skal frem? Eller er det statens opgave at levere viden – også de nuancer, som ikke lige passer ind i det konkrete politiske initiativ? Oven i det kommer spørgsmålet om, hvem der styrer videnstrømmen? Om den almindelige mistillid til anden viden end økonomi kommer til at betyde, at Djøf’erne i centraladministrationen mener sig i stand til at skalte og valte med forskellig faglig viden, indtil den passer til det, ministeren efterspørger?

Professor skyder budbringeren

Her har den forløbne uge også haft sit interessante indlæg. Professor emeritus Jørgen Grønnegård Christensen havde et indlæg i Weekendavisen, hvor han argumenterer for, at det kun er ministeren, som har legitimitet til at fastlægge, hvad der er fagligt eller sagligt. Med ministeren mener Grønnegård hele ministeriet inklusiv departement og styrelser. Han ser det derfor som en uskik, at anonyme fuldmægtige og andre ”lækker” oplysninger til offentligheden om viden, som ikke passer ind i den aktuelle policy. Som Grønnegaard formulerer det: ”Kan vi regne med embedsmændene? Eller skal vi indstille os på, at der på det ene og så det andet område er embedsmænd, der under dække af egen faglighed undergraver den politik, som de forsøger at føre? Det handler om, hvorvidt embedsmændene er demokrater eller ej.”

Det centrale er både det, som står her, og det, som ikke står her. For Grønnegård er det tydeligvis fuldstændig utænkeligt, at der kan være faglige grunde til at gøre anskrig. Sådan viden findes ikke. Dertil har han været en loyal formidler af den dominerende styringstænkning i for mange år. Den eneste faglighed, som tæller, er økonomi, og al øvrig faglighed herunder, ikke mindst professionsfaglighed, ses som rent skalkeskjul for forfølgelse af egeninteresse.

Det, der ikke står, og som kan undre, er den manglende reference til konsekvenserne for Folketingets arbejde og dermed også til demokratiet. Er det alene ministeren, som skal afgøre, hvilken viden Folketinget skal have stillet til rådighed?

Det er et meget centralt spørgsmål. Der har været for mange eksempler på, hvordan spin og tilbageholdelse af oplysninger for Folketinget har præget forskellige politiske situationer. Lad mig her blot nævne diskussionen under den forrige regering om, hvor mange der ville falde ud af dagpengesystemet som følge af ændrede regler.

Endelig er det mærkeligt, at en tidligere professor ikke benytter lejligheden til at forsvare den frie forskning og netop pege på problemerne med den måde, som centraladministrationen forsøger at kontrollere forskningen på. En meget stor del af forskningsmidlerne er i dag givet via kontrakt, og universiteterne er underlagt et strammere styre end tidligere. I stedet vælger Grønnegård at ”skyde budbringerne”.

Demokrati forudsætter uafhængig viden

Tilbage står imidlertid, at der er behov for, at Folketinget får adgang til mere uafhængig viden. Folketinget er valgt til at lave love og kontrollere regeringen. Det kan ikke lade sig gøre uden adgang til viden, som ikke er gennemtygget og spyttet ud i særligt tilrettelagte bunker af selvsamme regerings embedsapparat. Medlemmer af Folketinget skal have adgang til den fulde viden. Derfor skal der tages initiativ til at forbedre Folketingets adgang til faglig viden.

Flere initiativer kunne tænkes, og det kunne gøres til en opgave for en reel forvaltningspolitisk kommission: Man kunne f.eks. give Folketingets udvalg direkte adgang til at udspørge de faglige styrelser. Det blev afvist under den tidligere regering med det argument, at Folketinget allerede har den adgang, og at alt alligevel vil skulle ske på ministerens ansvar. Men problemet er der fortsat, og der sker en selektion af viden fra styrelse, over departement, spindoktorer og minister, til Folketinget. Denne vej bør kortsluttes. Det ville give styrelserne en lidt mere uafhængig og rent faglig rolle.

Man kunne også overveje at øge Folketingets forskellige udvalgs mulighed for at ”købe sig” viden uden om regeringen og måske i langt højere grad gøre brug af egentlige høringer. Man kunne lovgivningsmæssigt sikre sig, at universiteterne ikke kunne underlægges sådanne bindinger, som har været tilfældet i forbindelse med landbrugspakken. Man kunne ændre Moderniseringsstyrelsens standardkontrakt og gøre bindinger på den frie forskning ulovlige for offentlige opdragsdrivere. Det kunne i øvrigt passende også gælde de mere eller mindre formelle krav om bestemte resultater i forbindelse med rekvirerede opgaver, som gives til konsulenthuse.

Så kunne man også arbejde på at gøre gennemsigtigheden i de statslige myndigheders arbejde større. Jeg ved godt, at man i realiteten gjorde det modsatte ved ændringen af offentlighedsloven, men det er lukkethed, som er kilden til mistænksomhed – både den mistænksomhed, som menigmand har i forhold til det offentlige, og den, som de politisk valgte har over for embedsapparatet og især Djøf’erne.

Med andre ord: Det danske demokrati har brug for mere uafhængig viden.

Forrige artikel Verdens sociale problemer som motor for innovation Næste artikel Derfor taber bøfferne
Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Selv om antallet af ældre stiger, er der nu på årsbasis skåret 6,4 millioner hjemmehjælpstimer væk siden 2008. På få år er udgifterne faldet med 6.000 kr. pr. ældre trods politikernes løfter om værdighedsmilliarder og bedre hjemmehjælp.

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Siden folketingsvalget i 2015 har sundhed fået 4 mio. kr., og gymnasierne mistet 1 mio. – hver dag. År for år bliver der afsat færre penge pr. elev i folkeskoler og gymnasier samt pr. studerende på universiteter og professionshøjskoler. Ingen ved dog, om det påvirker kvaliteten.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.

Kvinder indtager globale økonomiske topposter

Kvinder indtager globale økonomiske topposter

Verdensbanken, Den Internationale Valutafond og OECD har alle fået kvindelige cheføkonomer i år. Ny forskning indikerer, at kvindelige økonomer er mindre markedsortodokse og mere positive over for lovgivning til fordel for lønmodtagere og miljøbeskyttelse end mandlige økonomer.