Folket tager magten via internet og apps

Digitaliseringen har givet begrebet politisk medborgerskab en helt ny betydning. Her er fire eksempler på webdesigns og apps, der er med til at vende op og ned på de traditionelle politiske magtstrukturer.

De etablerede politikere er verden over bekymrede over deres befolkninger. Eller mere præcist, de er bekymrede for deres egne fremtidsudsigter som konsekvens af, at befolkningerne vender dem ryggen. Politikerleden er udbredt – seneste danske måling viste, at politikere aldrig har nydt så lidt tillid som i dag – og befolkningerne i mange lande vender sig væk fra de gamle partier. Ved folketingsvalget i juni 2015 stemte over 40 pct. på Alternativet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance – alle partier, som aldrig har været i regering. Og samtidig partier med en mere eller mindre anderledes tilgang til politik end de traditionelle partier, som befolkningerne ofte ser som lukkede, elitære og ude af trit med folket.

Og så er en helt anden udvikling eller ’trussel’, om man vil, mod politikerne på vej, som nu understøttes af talrige nydesignede hjemmesider og apps. Befolkningerne handler selv politisk. De melder sig ud af de politiske partier og etablerer sig i forskellige interesseorganisationer som Venligboerne og andre. Og i stedet for blot at gå ned og stemme hvert fjerde år tager de nu kontrollen over politikerne og deres egen politiske oplysning i egen hånd. Og det er designere, der gør det muligt.

Til INDEX: Award i 2013 og i 2015 kandiderede omkring 15 nye politiske hjemmesider og apps. De havde vidt forskellige design, men fælles for dem var, at de bringer politik og demokrati tilbage til befolkningen. Det er design, som øger befolkningens informationsniveau og gør dem bedre i stand til at bidrage til demokratiet og styringen i deres hjemlande. Det er apps, som kigger politikerne i kortene, og som bringer den information, som nogle politikere vil skjule, frem i lyset.

Lad mig give et par eksempler:

Greenhouse. Er et amerikansk webdesign, hvor man kan gå ind og se, hvor enhver senator og ethvert medlem af Repræsentantenes Hus får deres penge fra. Fra hvilke virksomheder og hvilke sektorer pengene doneres, hvor store beløb, og hvor meget politikeren modtager i alt. ’Follow the money’ er en standardfrase i megen graverjournalistik – nu er muligheden der også i amerikansk politik.

Eller hvad med et lignende webdesign, BuyPartisan, hvor det at være politisk forbruger for alvor bliver avanceret. Med denne app kan du i supermarkedet scanne et produkts eller firmas navn og straks se, hvilke donationer virksomheden, direktøren og bestyrelsesmedlemmerne giver til politikere. Dermed kan du shoppe i overensstemmelse med dine politiske værdier.

Og lige et par hurtige mere.

Websiden FullFact tjekker de statements, fakta og påstande, som britiske politikere slynger ud i debatter og interviews. Som en udvidet udgave af DR’s program Detektor og flere avisers forsøg med daglige faktatjek får hjemmesiden nok at gøre i de kommende måneders politiske kamp om Storbritanniens EU-tilhørsforhold.

Og så er der Crowdvoice, en hjemmeside, som holder både politikere, journalister og embedsmænd i ørerne under demonstrationer, optøjer, revolutioner og generel politisk uro. Befolkningerne i verdens brændpunkter leverer indhold fra møder, gadeuro og andre politiske udtryk i form af video, foto og tekst, og informationerne bliver verificeret, inden de ryger på hjemmesiden. Dermed kan befolkningen og især proteststemmer overalt i verden komme langt dybere i informationsmængden og tættere på sandheden på gaden, end hvis de kun lytter til journalister, politikere og embedsmænd.

Når hjemmesider og apps som disse breder sig, er afstanden mellem politikere og befolkning pludselig blevet meget kortere. Her kontrollerer folket politikerne, de skaffer selv de informationer, som de vil have, de udvikler selv politik, og traditionelle magtstrukturer kommer i opbrud. Med andre ord bidrager det til at politikere og befolkning kommer i øjenhøjde. Det er en virkelighed, som især ansvarlige politikere, der sidder i regering og skaber fremskridt via kompromiser og forhandlinger, bør vænne sig til at kommunikere i. Hvis altså de vil have mulighed for at bevare den position i fremtiden.

Forrige artikel Anerkendelse som ledelsesværktøj er en måde at se verden på Næste artikel Når mere bliver mindre