Lisbeth Knudsen har tilbragt godt 40 år i mediebranchen og har beskæftiget sig med medier og journalistik inden for både print, radio, tv og digitale platforme. De fleste af de 40 år som leder på forskellige niveauer og aktiv i forskellige bestyrelser og organisations-sammenhænge. Hele karrieren igennem har hun kombineret erfaring med både den forretningsmæssige side og den redaktionelle side. Journalistisk udvikling, nye fortælleformer, digital transformation, disruptive innovation og de nye teknologiers indflydelse på mediebranchen er en rød tråd i hendes virke, lige som nye forretningsmodeller, ledelse, politik og samfund altid har været det.
Lisbeth Knudsen tiltrådte pr. 1. december 2015 som direktør og chefredaktør for Mandag Morgen Danmark og som ansvarlig for både redaktionelle aktiviteter og mange andre opgaver med kommerciel udvikling, projekter, analyser, konferencer m.v., som foregår i Mandag Morgen regi.
Hun er adjungeret professor på CBS. Skriver kommentarer og debatindlæg flere steder - bl.a. på Altinget.dk.
Hun er desuden formand den rådgivende ingeniørvirksomhed NIRAS Group, formand for bestyrelsen for Odense Symfoniorkester og arkitektvirksomheden Rønnow, Leth & Gori og for faktatjekmediet TJEKDET.dk Hun er formand for Dansk Selskab for Virksomhedsledelse (VL-grupperne). Desuden formand for bestyrelsen for ENIGMA-museet og medlem af Illum Fondets bestyrelse.
Lisbeth Knudsen er tidligere ansv. chefredaktør for Berlingske og koncernchef (CEO) for Berlingske Media igennem 8 år til september 2015. Før det var hun nyhedsdirektør i DR i 8 år og før det igen i godt 8 år adm. dir. for A/S A-pressen og chefredaktør for Aktuelt. Hun blev uddannet journalist fra 1975 og startede sin karriere på Berlingske som politisk reporter, senere chef for den politiske redaktion, erhvervsredaktør, søndagsredaktør og medlem af chefredaktionen frem til 1990.
For stor til denne verden
DIGITAL OMSTILLING Den amerikanske kongres kæmper om en mulig opsplitning af techgiganterne – men løsningen er ikke åbenbar.
Er Amazon, Apple, Facebook og Google med moderselskabet Alphabet hver især blevet for store og magtfulde til denne verden, og bør selskaberne splittes op med tvang ved hjælp af skærpet antitrust-lovgivning vedtaget i den amerikanske kongres?
Eller er selskaberne præcis de fire nationale fyrtårne, der sammen med Microsoft, sikrer USA og vestlige værdier en innovativ, teknologisk førerrolle overfor en skræmmende og statsstyret teknologiudvikling i Kina, som lige nu drøner afsted med højhastighedsfart?
De amerikanske diskussioner om fremtiden for verdens største techselskaber har global betydning for os alle sammen som brugere af deres services, for den økonomiske magtbalance mellem USA og Kina og for den digitale udvikling i Europa, som selv mangler techgiganter af den enorme kaliber.
De fem selskaber repræsenterer en helt unik magtkoncentration. Ikke alene gennem deres økonomiske styrke, men ved rækkevidden af de beslutninger, som disse selskaber og deres ledere kan tage i forhold til beskyttelsen af vores data, opkøbet af konkurrenter og valget af vindere og tabere i den digitale økonomi. De er ikke bare en del af det digitale marked. De er markedet.
Den amerikanske kongres har brugt 18 måneder på forundersøgelser af techgiganternes markedsmonopoler. Meningen er, at undersøgelserne skal munde ud i en indstilling til Kongressen senere på året om eventuelle ændringer i den amerikanske antitrustlovgivning.
Onsdag var dagen for det, der er blevet kaldt ’The Big Tech Moment’, hvor Apples Tim Cook, Googles Sundar Pichai, Facebooks Mark Zuckerberg og Amazons Jeff Bezos side om side på hver deres onlineforbindelse skulle grilles af medlemmerne af Kongressens juridiske komités antitrust-panel. Det blev de.
Kongresmedlemmerne var væbnet til tænderne med kritiske spørgsmål. Taget i betragtning at her sad fire af verdens mest magtfulde mænd, og to af dem de rigeste mænd i verden, så kom de ikke overbevisende ud af høringen.
Mange spørgsmål forblev ikke klart besvaret. De optrådte med en passende ydmyghed overfor politikerne og manglende lyst til konfrontationer, men også helt tydeligt ude af deres comfort zone og uden lyst til at drøfte forretningsmæssige prioriteringer.
De politiske skillelinjer i kongressen er tydelige. Demokraterne synes indstillet på opstramninger af antitrust-lovgivningen. Republikanerne virker mere optaget af at kritisere techgiganterne for at undertrykke konservative synspunkter og konservative grupper på nettet og for at samarbejde med kineserne eller med verdenssundhedsorganisationen, WHO, som præsident Trump har kritiseret skarpt for at være for venlig overfor kineserne.
Høringen var den første antitrust-høring af sin art mod et stort techselskab i 22 år. Dengang, i 1998, var det Bill Gates og Microsoft, der kom i krydsild. En sag som i øvrigt endte i et forlig i 2001.
Nu handler problemet om, hvordan de fire techselskabers aktiviteter stort set har grebet ind i alle hjørner af vores liv fra sociale relationer til dagligvarer, sundhedsovervågning, transport og andre daglige aktiviteter. Om hvordan de fire selskaber opererer omkring opkøb af konkurrenter og brug af tredjepartsdata til at udvide forretningerne.
En læsning af de fire topchefers skriftlige forsvar forud for høringen er en ren national tåreperser, der hylder den amerikanske drøm og egne succeshistorier.
Det er virksomheder, der bogstavelig talt er vokset ud af en garage for derefter ved dygtig innovation og hårdt arbejde at betale tilbage til det amerikanske samfund. Virksomheder, som skaber tusindvis af job og bygger på amerikanske demokratiske værdier og sund forretningssans i en kapitalistisk markedslogik.
Bagsiden af den succeshistorie er de reelle monopolforretninger, som vi kender nu, og som Kongressen får ekstremt svært ved at regulere med skyldig hensyntagen til, at de alle fire repræsenterer produkter, som millioner af amerikanere og brugere over hele verden faktisk sætter pris på.
Er der noget, den ’Big Tech Moment’-høring illustrerede, så er det, at Kongressen kommer på flere års overarbejde, hvis sagen her skal ende med et antitrust-indgreb og en opsplitning af selskaberne.
Som en amerikansk tilhører skrev i chatten undervejs i høringen: ”Ejeren af den kinesiske techgigant Alibaba, Jack Ma, må have spist popcorn og moret sig i timevis under høringen.”
Her er link til høringen
