Forandringsparathed og grøn vækst er vejen frem

Regeringens Vækstplan DK vil ikke bidrage nok til at skabe nye, danske arbejdspladser. Der er behov for yderligere initiativer og mod til at satse på danske styrkepositioner. Spørgsmålet er, om vi i virkeligheden er så omstillingsparate og fleksible, som vi tror.

Så kom regeringens længe ventede Vækstplan. En plan, som efterfølgende har udløst massiv debat, ris og ros. Selv mener jeg, at det er positivt, at regeringen sætter fokus på at fremme væksten i den private sektor, og vækstplanen indeholder da også en række gode initiativer, som der bestemt er perspektiver i. Flere offentlige investeringer og målrettede afgiftslettelser giver f.eks. rigtig god mening.

Men planens balance mellem jobskabelse på kort sigt og skatte- og afgiftslettelser er skæv. Der er behov for flere initiativer, der her og nu skaber job. Ikke mindst i lyset af, at planen også lægger op til en lavere vækst i den offentlige sektor, som kan medføre færre ansatte og dermed yderligere tab af arbejdspladser.

Jeg må sige, at lettelsen af selskabsskatten ikke er groet i min have. Nu har virksomhederne fået lempelser, og selv om man i Deadline kunne høre Mandag Morgens chefredaktør, Bjarke Møller, efterspørge en endnu lavere selskabsskat, hviler der efter min mening et tungt ansvar på regeringens skuldre for skabe job, så gode offentlige skattekroner ikke er spildt.

Mandag Morgen har kritiseret ambitionsniveauet og den manglende grønne profil. Jeg er enig og havde gerne, ligesom det fremgår af flere af Mandag Morgens analyser i den seneste udgave af månedsmagasinet MM Navigation, set, at planen havde en grønnere og langt skarpere profil.

Grønnere, fordi det er nødvendigt at tage den store klimaomstilling alvorligt og dermed satse på grøn vækst. Det kunne f.eks. være med en boligjobordning med en grøn og energibesparende profil. Og det kunne være med en indsats for flere af de såkaldte ESCO-samarbejder om energirenoveringer i offentlige bygninger.

I ESCO-projekter indgår det offentlige klare aftaler med private virksomheder om energirenoveringer, og det ville således være med til at fremme det vigtige offentlig-private samarbejde. Regeringen skal dog roses for, at den et par dage efter fulgte planen op med en togfond, der forbedrer infrastrukturen og sikrer en grønnere profil.

Følg Bente Sorgenfrey

Modtag en automatisk e-mail, hver gang Bente Sorgenfrey skriver nye indlæg på MM Blog.

Log på mm.dk med din mail og adgangskode, og klik på "Rediger profil" for at vælge, hvem du vil følge. Du kan også abonnere på udvalgte dagsordener og modtage en mail, hver gang Mandag Morgen publicerer nyt indhold på dine interesseområder.

Opret en gratis profil til mm.dk

Regeringen har dog helt opgivet satsningen på danske styrkepositioner som f.eks. klima, sundhedsløsninger, kreative erhverv og IKT. Det er trist, da vi bliver nødt til at satse strategisk på områder, hvor Danmark har en styrkeposition i den globale konkurrence.

Et andet element, som går igen i Mandag Morgens analyser, er muligheden for at hente milliarder på afbureaukratisering. Jeg er helt enig i, at der her er meget at hente, i forhold til både den offentlige og private sektor, og jeg er meget uforstående over for, hvorfor regeringen ikke satser stort her.

I Danmark har vi altid ment, at vi var gode til omstilling og fleksibilitet, men magter vi at gøre det nu, hvor det virkelig gælder? I et interview til Mandag Morgen udfordrer professor Rita Gunther McGrath fra Columbia Business School os på dette spørgsmål.

Hun mener, at man i virksomheder bør satse på, at de ansatte er forandringsparate, frem for på femårsplaner, der ikke holder i en foranderlig verden. Hun giver blandt andet et par eksempler på manglende omstillingsparathed i Nokia og hos Dell og understreger, at det manglende fokus på forandringsparatheden kostede disse virksomheder dyrt.

Jeg spørger derfor mig selv, om vi rent faktisk er så gode, som vi går og tror.

Hvad mener du?

Læs flere af Bente Sorgenfreys indlæg her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu