Forbandet radio

Bortset fra militæret er der næppe andre organisationer, der har oplevet så mange dødsfald i en så ung medarbejdergruppe som Radio24syv. I stadig mere intense intervaller mistede radioen ansatte, mens kolleger stod tynget af sorg tilbage. Daværende administrerende direktør Jørgen Ramskov havde to mål for øje: Radioen skulle blive ved med at sende, men der skulle samtidig være plads til sorgen. Det hele kulminerede med radioens egen død.

Ledelse af følelser

Selvom det eneste, vi med sikkerhed ved om livet, er, at vi skal dø til sidst, så er der intet normalt over et dødsfald. For de pårørende, for vennerne, for de bekendte og for kollegerne. Det vil altid føles forkert at miste dem, man har med sig i sit liv.

Derfor er det her heller ikke et normalt interview med Jørgen Ramskov, der i sin tid som administrerende direktør for Radio24syv måtte lede en organisation i kontinuerlig sorg over flere dødsfald blandt de ansatte.

Der er den der underlige coronadistance mellem os på hans kontor; vi har ikke givet hinanden hånden, og når vi sidder, er det med hans skrivebord imellem os. Og hvordan taler vi så lige om det? Puha. Skal vi starte blidt ud med den anden voldsomme omstændighed, at radioen simultant med dødsfaldene kæmpede for sin overlevelse? Eller skal vi tage os sammen, se hinanden i øjnene og tale om det?

Ramskov tager selv hul på bylden.

”Dødsfaldene,” siger han bare.

Okay. Dødsfaldene. Skal vi starte med det? Selv om det er lidt …

”Næh, jamen det er fint. Det kom i nogle meget, meget ubehagelige byger, og uden at man skal graduere dødsfald, så er dødsfald blandt unge alligevel for mig værre og mere tragiske, fordi det er folk, der står på tærsklen til et liv, i stedet for os andre, der er gået ned i det bagerste tog.”

Jørgen Ramskov, der i dag er administrerende direktør for Producentforeningen, starter fra en ende af. Det kan virke usentimentalt, men det er nu engang hans måde at genkalde sig erindringen på. Det kræver i virkeligheden ikke meget af ham, for selv om han løbende siger, at han jo ikke har ført dagbog i perioden, kan han huske dem alle ret godt. Det er sket cirka en håndfuld gange; der var et selvmord, der var to alvorlige sygdomstilfælde, der var et drab, og der var et pludseligt dødsfald.

For hver gang blev sorgen blandt de ansatte større og mere hudløs. Gamle sår var ikke hele, når nye kom til, og sorgprocesserne tog længere og længere tid. Og for hver gang lærte han noget nyt om, hvordan han skulle håndtere det. Orienteringsmail. Flaget på halv stang. Kontakt til de nærmeste kolleger. Først senere kom samlingerne og deltagelsen i begravelserne.

Orienteringsmailen

Det første dødsfald skete et par år inde i radioens levetid. Det var en ung producerassistent, der efter et voldsomt leukæmiforløb døde.

”På den brutale måde var offentligheden ikke så optaget af dét, for hun var ikke kendt. Der var også en del på radioen, der ikke kendte hende, men dem, der kendte hende, var meget påvirket af det,” husker han.

Så, i sommeren 2016, begik værten Mads Holger selvmord. Det var markant anderledes end første dødsfald, fordi Holger var en eksponeret person, kendt på radioen, kendt i offentligheden. Men han var også en, der delte vandene, hvor han gik.

”Radioen var et sted med højt til loftet, fordi der var meget forskellige typer, og det betød også, at der var folk, der dybest set ikke brød sig om hinanden, og der var mange, der var uenige i næsten alting. Men der kan man sige, at sådan et dødsfald forener, fordi det er svært at være begejstret for et dødsfald. Der kommer en fællesskabsfølelse, og et selvmord er jo dybt tragisk. Jeg kendte ikke Mads Holger specielt godt – jeg har haft møder med ham og snakket med ham – og for langt de fleste af os på radioen var det … bum. En meget stor og ubehagelig overraskelse. Chok.”

Jørgen Ramskov gjorde som sidst. Orienteringsmail ud i organisationen. Flaget gik på halv. Tæt kontakt til de nærmeste kolleger til den afdøde.

”Det er nogle meget vanskelige mails at skrive.”

Mails. Han taler om dem i flertal.

”Man skal skrive det relativt nøgternt og alligevel skal det afspejle ens eget forhold til ham. Det er jo en personlig holdning, men de mails må ikke blive for omklamrende. Jeg ved ikke noget værre, end hvis folk lige pludselig har været de bedste venner. Kan du huske alle de mennesker, der pludselig kunne huske, at de havde mødt Kim Larsen?” spørger han.

Det handler om at give de rette personer det rette rum. Om ikke at stjæle det.

”Der er nogle, der kender personen meget tæt, og de skal have deres version af det, og de mennesker, der af forskellige årsager døde på Radio24syv, var mine ansatte. Så jeg skulle ikke ind og postulere, at det var mere end det.”

Begravelse

Han ser på mig. ”Det var to,” siger han. Og så: ”Den næste var Louise Hart.”

Det var i 2018, og værten på programmet Nattevagten havde efter et kræftforløb netop fortalt redaktionen, at hun var erklæret rask.

”Ganske få dage inden hun faldt om, var hun ude og spise med hele holdet omkring Nattevagten, og humøret var tårnhøjt, og der findes billeder af dem i virkelig, virkelig løftet stemning. Stor, stor glæde. Og derfor kom det også som et chok, da det skete.”

Det var ved Louise Harts dødsfald, at Jørgen Ramskov begyndte at føle intensiteten. Tre virkede uvirkeligt. Samtidig var hendes kontaktflade på arbejdet større, og derfor var gruppen af kolleger i sorg mere omfattende end ved de tidligere. Flere skulle krammes, for sådan en direktør var Ramskov i de situationer, og flere skulle sendes hjem.

Og så var der den ekstra krølle på det, at der i medierne opstod rygter om, hvorvidt der var mistænkelige forhold omkring dødsfaldet. Der blev skrevet om selvmord og om mord.

”Men hun var jo faldet om. Hendes krop havde givet op. Hendes hjerte havde sagt stop.”

Han ved ikke helt, hvorfor han ikke tog med til begravelserne af de ansatte, der døde før 2018. Det er nok en af den slags efterrationaliseringer, man kan gøre sig i en uendelighed. Slå sig selv lidt oven i hovedet, lade tvivlen få plads. Skulle han have gjort det ved de andre? Måske var det læringen undervejs, der ændrede det for ham, analyserer han sig frem til:

”Og så var vi vel bare nået dertil, hvor det var mange dødsfald, og jeg tænkte måske nok: Nu må jeg gå med til det her.”

Ophobningen

Da det tidligere bandemedlem, værten Nedim Yasar få uger efter Louise Harts død blev skudt ved lanceringen af sin bog, blev det med Ramskovs egne ord decideret tumultarisk på radioen.

Der er tavshed på hans kontor på Frederiksberg. Han stirrer.

”Jamen, fordi det var drab!”

Og fordi, fortæller han, der dermed var et reelt skyldsspørgsmål og en motivforskning nu. Politiet ringede. Medierne ringede. De ansatte brød sammen. Flere kunne ikke arbejde.

Nu føjede Ramskov fysiske orienteringsmøder til rullen af faste ledelsesmæssige tunge trin ved dødsfald.

Hvorfor begyndte du på de fysiske samlinger lige ved hans død?

”Det var et meget exceptionelt drab. Altså det er en medarbejder, der bliver slået ihjel, og hvorfor sker det? Er det, fordi vedkommende har sagt noget i radioen? Radioen var kontroversiel, og der havde før været dødstrusler mod radiomedarbejdere. Derfor var der ingen diskussion om, at der skulle være et orienteringsmøde. Og det var så der, jeg fortalte, at han var død. Og set i bakspejlet så tror jeg også her, at det havde noget at gøre med ophobningen. At vi simpelthen var nødt til at håndtere de her dødsfald anderledes. Fordi det blev ved.”

Nedim Yasar var en af dem, som Ramskov trods direktørtitlen alligevel kom tæt på. Yasar kom tit ind på direktørens kontor og bare snakkede.

”Han var den der glade mand, og jeg havde også haft noget med ham at gøre … passet på ham. Altså vi har haft ham installeret på et hotel efter et drabsforsøg, så jeg var involveret på en anden måde. Og så er der det med, at hvis en medarbejder bliver slået ihjel, og der er en begrundet frygt for, at han bliver slået ihjel, fordi han har sagt noget i radioen, så er det jo et langt større ansvar, end hvis folk dør efter et sygdomsforløb. Så må man jo også gå tilbage og tænke: Har vi passet godt nok på ham?”

Det gjorde radioen, synes Ramskov. Han er ikke i tvivl. Nedim Yasar blev ikke tvunget til noget som helst: ”Nedim gjorde kun, hvad Nedim ville. Selv om flere prøvede at tegne et andet billede op.”

Det var en dramatisk tid, fortæller han. Mange græd åbent på redaktion og samtidig blev det af nogle opfattet som et angreb på radioen. Der opstod en kortvarig frygt for, at nogen var efter radioen.

”Her kan du virkelig tale om en radio, der var ked af det. Der var mange, mange flere, der var meget, meget kede af det. Og det varede meget længere.” 

Hvad gjorde du så?

”Jamen jeg gik rundt. Brugte meget tid på at være til stede, lade folk komme ud med deres sorg. Og gjorde det, man jo skal gøre, nemlig at tilbyde dem, der er hårdest ramt, at de må gå hjem og komme til hægterne. Tillod, at folk samledes om sorgen i grupper. Men kilder, der kom ind for at tale om skattereformen, skulle jo ikke mødes af ti mennesker, der stod og hulkede i et hjørne. Der var mange bolde i luften der.” 

PR-bureau

Hvor Jørgen Ramskov er sikker i sin sag, hvad angår Nedim Yasar, anes der en flig af noget andet, når vi taler om værten Morten Lindberg, også kendt som Master Fatman, der døde i 2019. Man kan ikke kalde det fortrydelse, det ville nok være for meget, så lad os kalde det endnu en eftertanke.

”Man kan ikke sige, at han døde ud af det blå, for vi havde faktisk talt med ham om, at hans livsstil ikke var helt sund. Han var meget stresset. Vi var ikke meget, men lidt bekymrede, og jeg talte da flere gange med programcheferne om, at vi skulle til at passe på ham. Fordi han var … han så ikke frisk ud.”

Fordi Morten Lindbergs kontaktflade på radioen ligesom Yasars var kæmpestor, ramte hans død også hårdt blandt de ansatte. Radioen skulle i luften, men flere kunne ikke arbejde. Vikarer blev hyret ind, og genudsendelser sat på. Og ligesom det skete ved Nedim Yasars død, blev radioen en art koordinator for kommunikationen til offentligheden. Hvornår finder begravelsen sted? Noget nyt om omstændighederne? Pressen ville vide det hele.

Han er selv pressen, men alligevel var begravelserne en vild oplevelse.

”Vi var så også rigtig mange fra radioen, der var med til begravelserne, og det blev meget kraftigt dækket i medierne – der var jo sendevogne og det hele. På vej væk fra begravelse skulle man stadig lige svare på nogle spørgsmål. Det var noget helt specielt,” siger Ramskov.

Det var grænseoverskridende?

”Ja.”

Oven i de sidste dødsfald kom de politiske dødsstød mod radioen, politikerne selv havde opfundet et årti tidligere. Og man skulle tro, at der nu ville opstå tristesse i hidtil uset grad på redaktionerne, men der indfandt sig i stedet en fandenivoldskhed.

To dage efter Morten Lindbergs død kom nyheden om, at Radio24syv ikke ville søge sendetilladelse igen.

”Der er det klart, at der er jeg ved at være godt slidt. Og så skulle jeg stå foran medarbejderne og forklare, at på grund af de absurde geografikrav, der kom, havde ejerne og bestyrelsen besluttet, at vi ikke søgte. Det gode ved det var, at det var en beslutning, medarbejderne støttede. Altså det blev modtaget med klapsalver. Men det ændrer ikke på, at det er en sørgelig beslutning.”

Der kom som bekendt en redningsflanke i form af en DAB-kanal, der alligevel ikke reddede radioen, og lige dér gik der måske nok tristesse i den. ”Dødsdruk,” kalder Jørgen Ramskov det, der skete på dagen, hvor de tabte udbuddet.

”Og så var der en underlig form for optur den sidste sendedag, fordi den var præget af en kæmpestor fuckfinger.”

En kort bog

Det er jo ikke normalt, at der dør så mange på en arbejdsplads. Så derfor er der heller ikke skrevet meget om det, og du har helt sikkert ikke været på kursus i det. Hvem har du trukket på i forbindelse med dødsfaldene? 

”Der var en god ledelsesgruppe derinde, og vi snakkede jo sammen. Vi besluttede ting, og vi lavede om på ting. Det var en løbende proces. Og der var heldigvis en masse gode mennesker, som man kunne diskutere med. I forbindelse med Nedims død tilknyttede vi en psykolog, fordi det var så voldsomt. Så vi tilbød folk, at de kunne tale med en psykolog. Så det klarede vi – og det må andre vurdere, om vi gjorde – internt i ledelsesgruppen.” 

I kørte på den menneskelige intuition?

”Ja i høj grad på intuition, og så aflastede vi hinanden godt. For der var også folk, der kendte dem rigtig godt. Der var nogle chefer, der kendte de pågældende, der døde, bedre end andre. De har selvfølgelig haft nogle helt særlige følelsesmæssige relationer og nogle intuitioner, som de har brugt.”

”Og jeg ved ikke … jeg tror egentlig, med al respekt, så ville det jo nok blive en tynd ledelsesteoribog, fordi jeg mener, at rigtig meget ledelse handler om at lytte og forstå og så sige det, man gør, og gøre det, man siger. Jeg kan undre mig over, at bøgerne når op på over 300 sider. Kernen i det er jo, at som chef, når sådan noget sker i en virksomhed, så er du nødt til at sørge for, at virksomheden kører videre. Selv da vi holdt møde om Nedims drab, var der jo folk i studiet, som sørgede for, at vi sendte. Det er den rationelle, lavpraktiske del af hjernen, du bruger der. Og det skal så selvfølgelig gøres på en måde, der ikke virker fuldstændig afstumpet. Og det vil også sige, at du kan være nødt til at pille nogle folk af, som skulle have været med i et program, men så sige, at de simpelthen er for hårdt ramt, så andre har måttet overtage.”

Hvad tænkte du i forhold til at vise din egen sorg? 

”Jeg har ikke været i nærheden af at græde. Jeg havde nok ikke haft problemer med det, hvis jeg havde haft behov for det. Men der er et element af, at nu var det mig og ledelsen, der skulle sørge for, at det hele ikke brændte sammen. Det går ikke ned, vi sender, det er i de dødes ånd. De var showfolk. Og så må man samle sig. Jeg tror, at hvis du som chef fortæller sådan et budskab og brænder fuldstændig sammen, så er det et meget voldsomt signal oveni. Og nogle af dem, der står og lytter, skal jo høre det og blive chokeret, men skal fem minutter efter producere radio. Og så tror jeg bare ikke, at de har brug for, at chefen ligger i fosterstilling og græder. Så der bliver du nødt til at have en facade.”

”Det samme, når du skal fortælle, at nu søger vi ikke den nye sendetilladelse, eller at vi har tabt. Altså der er du nødt til at have en eller anden form for facade. Jeg ved, at der var et enkelt personalemøde, hvor jeg, da vi diskuterede, at vi ikke havde vundet, var meget, meget ekspressivt vred over, hvad jeg fandt, var en elendig sagsbehandling. Det var der nogle, der fandt historisk.”

Tror du nogensinde, du møder en sådan udfordr ...

”Det vil jeg fandeme ikke håbe. Og statistisk set kan det nærmest heller ikke lade sig gøre.”

Det ville du nok også have sagt, inden du startede på 24syv.

”Ja. Jeg har fået stor respekt for folk inden for militæret, som jo er ude for det her ofte. Bortset fra militæret kan jeg ikke forestille mig andre, der så kontinuerligt oplever dødsfald i en så ung medarbejdergruppe.” 

Blå bog: Jørgen Ramskov

1988: Uddannet journalist, Danmarks Journalisthøjskole 

2019-?: Administrerende direktør, Producentforeningen

2011-2019: Administrerende direktør og chefredaktør, Radio24syv

2009-2011: Administrerende direktør, Copenhagen International Film Festival

2006-2009: Administrerende direktør, Nimbus Film

2004-2006: Direktør, Produktion og Udvikling, Det Danske Filminstitut

2001-2004: TV Direktør og direktør for digitale medier, Danmarks Radio

2001-2001: Executive producer, EBU (Europæiske Melodi Grad Prix)

1998-2000: Programchef, DR1.



Laura Ellemann-Jensen

Skribent på Ugebrevet Mandag Morgen. Tidligere redaktionschef samme sted. Har en fortid på bl.a. Politiken, Lederne, Berlingske, Ugebrevet A4 og DR.

LÆS MERE
Forrige artikel Vi skal tøjle teknologien Vi skal tøjle teknologien Næste artikel Topledere uden stemme på sociale medier – kom ind i kampen! Topledere uden stemme på sociale medier – kom ind i kampen!
Hvor fri er en fri kommune?

Hvor fri er en fri kommune?

POLITIK OG VELFÆRD Velfærdsaftaler er det nye sort i den politiske værktøjskasse, som skal frisætte offentligt ansattes faglighed og øge kvaliteten af offentlig kernevelfærd. Alle jubler over hensigten. Men hvor fri bliver en fri kommune egentlig?

Hvordan skal vi forstå Viktor Orbán og hans ligesindede?

Hvordan skal vi forstå Viktor Orbán og hans ligesindede?

POLITIK OG VELFÆRD Polen og Ungarn er EU’s problembørn: De respekterer ikke basale demokratiske rettigheder, og knægter den frie presse og domstolene. Senest har de to lande nedlagt veto mod det samlede EU-budget og coronahjælpepakken. Men hvordan ser konflikten ud set fra Orbáns Ungarn? Er der noget, vi har misforstået i Vesten? 

Deep tech er fremtidens sammensmeltning af teknologier

Deep tech er fremtidens sammensmeltning af teknologier

DIGITAL OMSTILLING Der kommer en tid, hvor digitalisering ikke længere driver den teknologiske udvikling. Fremtidens løsninger vil være digitale – men samtidig en blanding af mange nye avancerede teknologier og videnskaber. Og måden, de udvikles på, vil inddrage langt flere og mere forskelligartede aktører.

ICDK: High tech byfarme skal forny Sydkoreas landbrug

ICDK: High tech byfarme skal forny Sydkoreas landbrug

GRØN OMSTILLING Den rekordhurtige økonomiske udvikling, som Sydkorea har gennemlevet de seneste årtier, har sat sit præg på alle aspekter af hverdagen. En af de sektorer, der har oplevet den største forandring, er landbruget og fødevareproduktionen, skriver Innovation Centre Denmark fra Seoul. 

Missioner er ledelsesbrændstof til tiden

Missioner er ledelsesbrændstof til tiden

LEDELSE Missioner kan hjælpe ledere og medarbejdere med at navigere efter langsigtede mål og udvikle forretningen i en tid, hvor sigtbarheden for mange organisationer er stærkt reduceret, skriver Christian Bason.

Søren Henriksen anbefaler

Søren Henriksen anbefaler

KULTURANBEFALING KMD's Søren Henriksen giver et indblik i tech-entusiastens kulturforbrug. Og så er han fascineret af renæssancemenneskets dyder.

Det er hele systemet, den er gal med

Det er hele systemet, den er gal med

POLITIK OG VELFÆRD Når man skal løse samfundets mest genstridige problemer, kan det hjælpe at træde et skridt tilbage og forsøge at forstå hele det system, som problemet er opstået i. Men hvordan forandrer man et helt system? Det skal et stort nyt projekt fra Rockwoolfonden undersøge.

Sociale detektiver finder udsatte kvinders motivation

Sociale detektiver finder udsatte kvinders motivation

POLITIK OG VELFÆRD Radikalt nybrud i tilgangen til kvinder, der får fjernet deres barn ved fødslen, reducerer antallet af tvangsfjernelser. ”Alt for ofte definerer vi kvinderne gennem deres problemer og ser dem ikke som borgere eller individer,” siger Sophie Humphrey, kvinden bag den britiske succeshistorie.

På Næstved Rådhus gentænker direktøren hele systemet

På Næstved Rådhus gentænker direktøren hele systemet

POLITIK OG VELFÆRD Over hele landet bakser kommuner med sociale udfordringer, som kører i ring. I Næstved gør kommunaldirektør Rie Perry klar til at tune hele sin organisation for at bryde det frustrerende mønster. I samarbejde med medarbejdere vil hun udvikle en praksis, der sætter borgeren og ikke borgerens problem i centrum.

Fonde vil ikke længere finansiere et defekt system

Fonde vil ikke længere finansiere et defekt system

POLITIK OG VELFÆRD Trods mange års fokus er det svært at rykke udsatte borgere. Organisationer og flere fonde vil derfor ikke blot finansiere sociale projekter – de vil også rette op på de fejl i systemet, der er med til at fastholde borgere i udsatte positioner.

Drejebog for en grøn fremtid

Drejebog for en grøn fremtid

GRØN OMSTILLING Danmark har alle forudsætninger for at blive rollemodel for bæredygtig omstilling. Men der mangler en fælles fortælling, der kan binde de mange gode aktiviteter og strategier sammen. Et nyt ambitiøst projekt, ledet af tænketanken Sustainia, skal skabe et samlingspunkt, som viser verden, at klimakrisen er en mulighed for udvikling.

Tema: Demokrati og borgerrettigheder under corona

Tema: Demokrati og borgerrettigheder under corona

Når de gule bjælker blinker og røgen står ud af nyhedsredaktørernes tastaturer, er der ekstra grund til at stoppe op og spørge, hvad det egentlig er for dagsordner, der er i spil neden under alle mellemregningerne.

I disse uger kan det næsten ikke blive større: Tilliden til samfundets institutioner. Respekt for demokratiet. Og vores samfunds resiliens og danskernes evne til at komme styrket og samlet gennem en krise.

Vi har samlet en stribe artikler og debatindlæg fra Mandag Morgen, der gør dig klogere på netop de store spørgsmål.

Farvel, Trump – nu er EU's demokrati på spil

Farvel, Trump – nu er EU's demokrati på spil

EU Kampen om demokratiet i EU går under radaren for de fleste, men der er afgørende ting på spil. I længden kan EU ikke acceptere at finansiere korruption og falske nyheder i Ungarn og Polen.

Hun skal skabe tillid

Hun skal skabe tillid

LEDELSE Nu var der endelig ved at være skabt ro på bassinkanten. Men så blussede balladen op igen. Derfor skal Merete Riisager få genskabt tilliden hurtigst muligt.

Regeringen spiller en grøn defensiv

Regeringen spiller en grøn defensiv

GRØN OMSTILLING Udspillet til en grøn skattereform viser med stadig større tydelighed en regering, der i klimapolitikken lytter mere til traditionalisterne i fagbevægelsen end til erhvervslivets grønne frontløbere. Måske kommer der slet ikke noget udspil til CO2-afgift i denne regeringsperiode. 

EU's ombudsmand: Kommissionen har ikke styr på interessekonflikter hos sine rådgivere

EU's ombudsmand: Kommissionen har ikke styr på interessekonflikter hos sine rådgivere

EU bør sikre sig langt bedre mod interessekonflikter, skriver EU’s ombudsmand i en afgørelse på en klage over valget af Blackrock som rådgiver om bæredygtig finans. Verdens største kapitalforvalter har indlysende egne interesser på spil i det område, som den nu skal rådgive kommissionen om. Men Kommissionens retningslinjer forhindrer i dag ikke, at Blackrock kan gå direkte fra lobbyist til rådgiver.  

Pandemi-udbrændthed og hvad du kan gøre ved det

Pandemi-udbrændthed og hvad du kan gøre ved det

LEDELSE Ledere prøver at støtte deres medarbejdere med alt fra overraskende fridage til 30 timers-uger under pandemien. Nogle gange handler det bare om at spørge ”Hvordan har du det, helt oprigtigt?”

Veganerpartiet ønsker et opgør med den menneskelige kødæder

Veganerpartiet ønsker et opgør med den menneskelige kødæder

GRØN OMSTILLING Hvis det nyligt opstillingsberettigede Veganerpartiet kommer til magten i morgen, bliver Danmark over 200 millioner individer fattigere. Partiets mærkesag er at lukke det konventionelle dyrelandbrug, servere bønnepostej for leverpostejsdanskerne og sætte naturen og dyrene i centrum – på lige fod med mennesket. For nogle et skrækscenarie. For Veganerpartiets forperson Lisel Vad Olsson det eneste scenarie for et medfølende og grønt land, som kan tage kampen op med klimakrise og døende økosystemer.

Verdens rige lande hamstrer coronavacciner

Verdens rige lande hamstrer coronavacciner

POLITIK OG VELFÆRD Allerede før den første coronavaccine har ramt markedet, er kampen om doserne i fuld gang. Et studie fra Duke University viser, at USA og EU har sat sig hårdt på den forventede produktion, skarpt efterfulgt af Indien, hvilket kan betyde færre og senere vacciner til milliarder af mennesker i andre og mindre velstående lande.

Grøn omstilling vil styrke EU på verdensscenen

Grøn omstilling vil styrke EU på verdensscenen

GRØN OMSTILLING Vedvarende energi er ikke kun godt for klodens klima. Det er også en nødvendig vej for Europa til regulær selvstændighed i forhold til USA og Rusland. Der kan også være sikkerhedsmæssige risici ved en udvikling, der svækker oliestater som Rusland og Saudi-Arabien og efterlader afrikanske lande med fossil energi. 

USA har stoppet russisk-europæisk energiprojekt til 75 milliarder

USA har stoppet russisk-europæisk energiprojekt til 75 milliarder

GRØN OMSTILLING Amerikanske politikere har truet europæiske virksomheder til at stoppe byggeriet af gasrørledningen Nord Stream 2. Sagen er et voldsomt geopolitisk sammenstød mellem USA på det ene side og Tyskland, Rusland og EU på den anden side om Europas energiforsyning.

Nye energikilder forskyder verdens magtbalancer

Nye energikilder forskyder verdens magtbalancer

GRØN OMSTILLING USA er blevet selvforsynende med olie. Dét faktum kombineret med den accelererede grønne omstilling betyder, at de gamle oliegiganter som Rusland og Saudi-Arabien mister indflydelse, mens Kina og andre lande, der satser på rene energiteknologier, styrkes.

Koks i regeringens maskinrum

Koks i regeringens maskinrum

LEDELSE Minksagen kommer ikke alene til at trække dybe politiske spor. Det må også blive en anledning til et kritisk eftersyn af ministeriernes topledelser. Det er ikke kun et Fødevareministerium og en fødevareminister, der har et problem.

Velkommen til skandaleministeriet

Velkommen til skandaleministeriet

LEDELSE Rasmus Prehn overtager et ministerium, hvor den tidligere departementscchef har beklaget fejl i ministerbetjeningen. Det er ikke første gang, Fødevareministeriets sagsbehandling halter efter almindelige forvaltningsretlige standarder. Rasmus Prehn skal sørge for, at det bliver den sidste gang.

Kent Damsgaard anbefaler

Kent Damsgaard anbefaler

KULTURANBEFALING Corona kan heldigvis ikke aflyse efterårets flotte farver. Ny administrerende direktør i Forsikring & Pension, Kent Damsgaard, mærker årstiden og anbefaler filmklassiker, der i den grad tåler et gensyn – også sammen med teenagebørnene.

Macron-doktrinen: Europa skal samle koalitioner af villige

Macron-doktrinen: Europa skal samle koalitioner af villige

POLITIK OG VELFÆRD Frankrigs præsident og Tysklands kansler vil øge EU’s autonomi over for USA og Kina. EU skal stille sig i spidsen for globale koalitioner om sundhed, terror, menneskerettigheder, sådan som man har gjort det på klimaområdet.

Den næste industrielle revolution er biologisk

Den næste industrielle revolution er biologisk

DIGITAL OMSTILLING Industrialiseringen bygger på ingeniørkunst. De teknologier, vi har brugt til fremstilling, har været præget af mekanik og kemi – og drevet af fossile brændsler. Men fremtidens industriproduktion kan for en stor dels vedkommende blive baseret på et helt andet teknologisk paradigme; på biologi.

Innovation Centre Denmark: Indien vil være førende på vacciner

Innovation Centre Denmark: Indien vil være førende på vacciner

KOMMENTAR Indien har været hårdt ramt af pandemien, men indsatsen for at bekæmpe covid-19 har også udviklet det indiske sundhedssystem, forskningssystem og den medicinske industri med ekspresfart, skriver det danske innovationscenter i Indien.

Hyldest til forstyrrelsen

Hyldest til forstyrrelsen

LEDELSE Prisen for hjemmearbejdets uforstyrrede fokus er mindre innovation og færre løbende småjusteringer af mål, strategier og processer. Coronakrisen har understreget, at en vigtig ledelsesopgave er blot at være til stede og “åben for forstyrrelse”, skriver Mads Thimmer.

Eksperter: Økonomisk genopretning uden grøn slagkraft

Eksperter: Økonomisk genopretning uden grøn slagkraft

GRØN OMSTILLING Regeringens økonomiske genstart af Danmark har indtil videre ikke formået at gribe en række grønne muligheder. Sådan lyder kritikken fra en lang række eksperter og DI, som opfordrer regeringen til at udnytte hjælpepakkernes grønne potentialer.

Nina Smith: Kom med alle jeres gode idéer

Nina Smith: Kom med alle jeres gode idéer

POLITIK OG VELFÆRD Som ny kommissionsformand får økonomiprofessor Nina Smith et stort ansvar for at forme fremtidens Danmark med en ny generation af reformer, så flere borgere på kanten af arbejdsmarkedet kommer i job. I et interview med Mandag Morgen løfter hun sløret for, hvordan hun vil forberede reformerne. Det danske uddannelseslandskab kan stå over for store forandringer.

Fra dimittend til direktør

Fra dimittend til direktør

POLITIK OG VELFÆRD Den tårnhøje ledighed blandt dimittender får universitet, jobcenter og erhvervskontorer til at samarbejde om at finde job til de unge. Nu skal dimittenderne også selv tænke på jobmuligheder i små og mellemstore virksomheder – eller starte deres egen virksomhed.

Der er brug for en vejviser i junglen af efteruddannelser

Der er brug for en vejviser i junglen af efteruddannelser

POLITIK OG VELFÆRD Man kan få fuld løn under et kursus, men mulighederne bliver ikke brugt. Ekspert efterlyser en personlig uddannelseskonto og et farvel til et uoverskueligt system af efteruddannelser. Jysk kommune bryder fødekæde fra fravær i folkeskolen til et liv med ufaglærte job.

Frivillige hjælper udsatte unge ud på karrieresporet

Frivillige hjælper udsatte unge ud på karrieresporet

POLITIK OG VELFÆRD Over 600 drenge fra udsatte boligområder har etableret knap 70 mikrovirksomheder i samarbejde med erhvervsfolk og andre frivillige i løbet af ti år. Skoledirektør opfordrer til at skrue ned for skoler og i stedet flytte undervisning ud, hvor borgerne er, for at få flere til at tage en uddannelse. Halvdelen af hans 3.000 kursister bliver undervist andre steder end på skolen. Men incitamenterne halter.

Netværk erstatter isolation

Netværk erstatter isolation

POLITIK OG VELFÆRD Mange års en-til-en-møder mellem jobcentre og kvinder med en ikkevestlig baggrund har ikke fået kvinderne i job eller uddannelse. Nu samler jobcentret i Svendborg kvinder i ti-personersgrupper, hvor de kan støtte hinanden. De har fejret den første mønsterbryder, der har fået et arbejde.

Regeringens nye nødvendighedens politik giver bagslag

Regeringens nye nødvendighedens politik giver bagslag

POLITIK OG VELFÆRD Minksagen har givet en gedigen forskrækkelse til en regering, der har været fristet til at lede enerådigt. Når presset øges på borgerens rettigheder, skal den demokratiske legitimitet styrkes. Den balance er tippet for regeringen, mener eksperter.