Foretagsomhed bør have pædagogisk opmærksomhed

Skal uddannelserne i Danmark blive bedre til at skabe innovation og iværksætteri, må vi tage et opgør med undervisningsformen og samtidig fremme de studerendes evne til at omsætte idéer til handling.

Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn udtaler i seneste nummer af Iværksætteren (Maj 2012 s. 38) at: ”Regeringen arbejder for, at entreprenørskab, kreativitet og innovation skal indgå i undervisningen på alle uddannelsesniveauer, så tankegangen om at være med til at starte og udvikle noget – eksempelvis en ny virksomhed – der måske kan være med til at forandre vores samfund til det bedre og gøre os alle sammen rigere, bliver helt naturlig for vores kommende generationer.”

Det er en vigtig målsætning, som ministeren vil arbejde hen imod, men hvordan gør man det egentlig i praksis?

For nylig havde jeg en samtale med en rektor fra en svensk skole, som var interesseret i KaosPiloterne og meget nysgerrig efter at vide, hvordan vi arbejdede med at skabe resultater. Da jeg fortalte ham om, hvordan vores studieordning var opbygget og om vores pædagogik, udbrød han: ”Men det kan ikke være hele sandheden! Alle underviser jo i entreprenørskab i dag, og alle er enige om, at man må lære gennem en kombination af teori og praksis.”

Det fik vi en god snak om, og selvfølgelig havde han ret. Der kræves mere end som så.

For nylig skrev Tony Wagner, der er Harvard Innovation Education Fellow, artikelen Creating Innovators: Why America’s Education System Is Obsolete i Forbes. På baggrund af sin forskning konkluderer han, at skolesystemet ikke skal reformeres, men genopfindes. Hans forskning peger på fem barrierer, som skal nedbrydes, hvis man vil fostre innovatører i det amerikanske uddannelsessystem:

  1. Individuelle præstationer er i fokus – Men innovation er et teamarbejde!
  2. Specialisering bliver hyldet og belønnet – Men innovation og det at blive en innovatør kræver, at man lærer at udforske problemer og løsninger fra forskellige perspektiver – dvs. at kunne koble viden fra flere fagområder.
  3. Risikoaversion er normen – Men innovation kræver, at man prøver sig frem, eksperimenterer og ved, at ting kan gå galt.
  4. Læringen foregår passivt – Men innovation drejer sig om at skabe, ikke konsumere information.
  5. Ydre mål driver læring – Men innovation og innovatører er ikke motiverede af at score højt på karaktererskalaen, men af følge en indre målsætning og gøre en reel forskel.

Mon ikke de også er gyldige i en dansk kontekst og kunne vække såvel praktisk som uddannelsespolitisk inspiration?

Udover det rent åbenlyse – dvs. at gøre det omvendte, hvis man ønsker at skabe innovatører, mener jeg at der er tre meget vigtige tiltag, som er konceptuelt enkle at forstå, men som kræver træning og tæft for at lykkes. For det første må eleverne ud af undervisningslokaler og ud i verden. At få praktisk erfaring, at få afprøvet sine ambitioner, viden og færdigheder er afgørende skridt mod en entreprenørkarriere. Iværksættere kan måske formes på skolebænken, men de bliver først til iværksættere, når de har fået sat noget i værk.

[quote align="left" author=""]Endelig må vi introducere en foretagsomhedspædagogik. Hermed mener jeg en pædagogik, der fremmer de studerendes evne til at omsætte ideer til handling.[/quote]

For det andet er det vigtigt, at få rollemodeller ind på uddannelserne. Et af de stærkeste pædagogiske tiltag for at fremme lysten til at blive en iværksætter, er at eksponere de studerende for andre ildsjæle, som er lykkedes med deres projekter. De er passionerede for det de skabt, og som er i stand til at kommunikere vigtige erfaringer og budskaber.

Endelig må vi introducere en foretagsomhedspædagogik. Hermed mener jeg en pædagogik, der fremmer de studerendes evne til at omsætte idéer til handling. Det betyder, at elever ikke kun skal lære at løse problem iht. manualer og instrukser. De skal derimod have lov til at formulere problemer og udfordringer selv.

I mit arbejde hos KaosPiloterne lægger jeg desuden meget vægt på at arbejde med kulturen. Lidt spøgefuldt kan man sige, at vi først fostrer en kultur omkring det, som vi mener, er vigtigt at opnå – og efterfølgende er kulturen med til at definere de mål, som vi arbejder efter.

Skal vi fremme entreprenørskab og innovation, er vi nødt til at skabe skoler og uddannelser, som i sig selv er innovative og entreprenante. Det kan være underviserne eller undervisningsmetoderne såvel som nye tiltag og eksperimenter, der skal sikre det entreprenante islæt på uddannelserne. Det vil skabe en kultur med en afsmittende effekt på studerende og deres arbejde.

Der er ikke mange skoler og uddannelser, som ikke forholder sig til iværksætteri og innovation i dag. Men spørgsmålet er, hvordan vi fremmer iværksætteri og innovation. Skal det ske gennem ukritisk at downloade og kopiere det, som måske fungerer i en specifik situation, eller skal det ske ved at skabe en model, som alle andre kan lære af?

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Omtalte personer

Niels Duedahl

Adm. direktør, Norlys amba
cand.polit. (Københavns Uni. 1991)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu