Forstå problemet, før du løser det

Der er behov for nye typer platforme for møder, hvor aktører kan gå sammen på tværs og analysere og tænke nyt. En af dem er arbejdsformen Collective Impact, som har bidraget til at skabe iøjefaldende resultater og derfor er blevet en fast del af Realdanias filantropiske værkstøjskasse.

Der er stor lighed mellem at have løst et problem og slet ikke at have fattet det. Disse vise ord er ikke mine men Piet Heins, og han sætter fingeren på en helt central pointe. Ikke mindst i dag, hvor de samfundsudfordringer, vi står over for, ofte er store og komplekse og kræver, at mange forskellige parter sætter sig sammen for at finde løsninger. For eksempel udfordringer som dem, yderområderne møder, når de presses af urbanisering og demografi. Eller klimaforandringerne. Eller udfordringerne med at skabe inklusion i samfundet, så der er rum og livskvalitet til alle.

Men giver vi os tid nok til at forstå problemstillingerne, før vi kaster os over løsningerne?

Det er en tendens, at nyhedsmedier, der tager vigtige diskussioner op, kun giver plads til et par enkelte runder i mediemøllen med hurtige kommentarer og forenklede løsningsforslag fra politikere og interesseorganisationer. Med det resultat, at vi som samfund får opfattelsen af, at svære udfordringer bedst løses i stor hast. Men mange udfordringer egner sig ikke til hurtige meningsudvekslinger fra den ene radioavis til den næste. Mange af de største udfordringer kræver masser af omtanke, dialog og samarbejde. Og at vi sætter os sammen, nationalt eller lokalt, for i fællesskab at adressere problemstillingerne i et tempo, der tillader, at de bedste ideer kan materialisere sig og stige til overfladen.

I Realdania er vi optagede af, hvordan vi som filantropisk forening kan gøre størst nytte med de ting, vi engagerer os i. Med vores faglighed, tid og penge ønsker vi at være en central medspiller i arbejdet med at takle nogle af tidens store samfundsudfordringer.

Det er baggrunden for, at vi for et par år tilbage hentede inspiration fra USA og FN-systemet, hvor arbejdsformen Collective Impact bidrager til at skabe iøjefaldende resultater. Her bruges Collective Impact blandt andet i kampen mod fejlernæring i udviklingslandene og i arbejdet med udsatte boligområder.

LÆS OGSÅ: Collective impact - store samfundsproblemer skal løses i fællesskab

Realdania var først til at arbejde med Collective Impact i Danmark, men i dag er arbejdsformen langsomt ved at sprede sig, til private aktører, filantropiske fonde og enkelte steder også i det offentlige system.

Systematik og tålmodighed

Selv er jeg med i mange forskellige samarbejder, og der florerer jo mange termer for dét at samarbejde. Der er ’offentlig-private partnerskaber’, ’alliancer’ og et af de mest populære lige nu – ikke mindst i kommunerne – er ’samskabelse’. Og nu har vi så også Collective Impact. Er det ikke det samme? Nej, hvis I spørger mig, og forskellen ligger især i den systematiske og tålmodige, langsigtede tilgang.

Realdanias filantropiske værktøjskasse indeholder forskellige værktøjer, og fælles for langt de fleste af dem er, at de bygger på partnerskaber, samarbejde og dialog. Men Collective Impact er ikke bare et nyt ord for dette – det er en helt ny måde at arbejde på.

Collective Impact handler om at skærpe vores evne til at handle ud fra konkret viden og data. Om at etablere en understøttende struktur omkring den energi og positive virketrang, som er en helt essentiel del af et handlekraftigt samarbejde. Og om på tværs af mange forskellige aktører at arbejde systematisk og formulere fælles og målbare mål.

Vel at mærke ikke mål, vi kan slå hinanden eller os selv i hovedet med, hvis en indsats lykkes mindre godt. Målene hjælper os med at lære af det, der ikke rykker – og tydeliggør det, der rykker rigtigt i et tæt og tillidsfuldt samarbejde mellem de relevante aktører. 

Collective Impact handler om, at vi forstår en problemstilling – grundigt – før vi går i løsnings-mode. Apropos Piet Heins indledende pointe, som vi skal huske. Det er også vigtigt at bemærke, at Collective Impact ikke er et one-size-fits-all-værktøj. Men at det er en stærk og meget ambitiøs arbejdsform, hvis forudsætningerne er til stede.

Der er en ’fase nul’, hvor problemet skal analyseres, for overhovedet at vurdere, om Collective Impact er den rigtige medicin. Er problemfeltet for eksempel afgrænset med afsæt i viden og data? Eller geografisk afgrænset? Er timingen rigtig? Er der et naturligt og stærkt lederskab i det fælles arbejde, som parterne tror på kan rykke. Er der motivation for at smøre ærmerne op blandt parterne? Collective Impact er nemlig ikke tænketanke – men handletanke.

Collective Impact fremadrettet

I Realdania har vi gennem to år været med i tre bredt favnende Collective Impact-grupper inden for tre problemfelter, der er centrale i vores filantropiske arbejde. Overskrifterne er “Anvendelsen af det åbne land”, “Social rummelighed” og “Udvikling af bygningsarven i landdistrikterne”.

Arbejdet i de tre grupper har kastet mange supervigtige diskussioner af sig om generelle udfordringer inden for de tre områder.

Konkret vil to af grupperne nu gå ind i lokale indsatser i Lolland Kommune, i Faaborg-Midtfyn Kommune og i Kolding Kommune. Det skærpede fokus betyder, at de pågældende grupper lukkes ned i deres nuværende form og organiseres på ny. Fra de første par år primært at have samlet en række centrale landsdækkende organisationer og interessenter, vil grupperne nu fokusere på de lokale og regionale aktører, der bedst spejler de lokale udfordringer og løsningsmuligheder. Erfaringerne fra det hidtidige arbejde bringes naturligvis med videre.

På Lolland og Fyn vil man sammen med stærke, lokale kræfter og realkreditinstitutterne forsøge en helt ny tilgang til, hvordan bygningsarven kan være en lokal vækstmotor. Og i Kolding skal lokale organisationer, virksomheder, myndigheder og ildsjæle være drivkraften bag en ny tilgang til inklusion. Her skal det byggede miljø og naturen være en løftestang for inklusion på tværs af en vifte af sårbare grupper og det lokale samfund.

Den tredje af Collective Impact-grupperne, som arbejder under overskriften “Det åbne land som dobbelt ressource”, fortsætter i sin hidtidige organisering med både et nationalt og lokalt fokus. Foreløbig er der igangsat lokale jordfordelingsprojekter i Skive Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune og Jammerbugt Kommune, samtidig med at der er arbejdet med at sætte gruppens løsningsforslag på den nationalpolitiske dagsorden.

Det er og skal være stærkt dynamisk, hvordan Collective Impact-samarbejder skabes, sammensættes og videreudvikles. Måske er det ét sæt af aktører, der skal være med til at forstå og afgrænse en problemstilling, men nogle andre, der skal være med til at skabe den konkrete forandring – lokalt, regionalt eller nationalt.

I langsigtede samarbejder ændrer konteksten sig nemlig, mens vi arbejder. Hvad det angår, skal vi være fleksible uden at sætte systematikken og målrettetheden over styr. Collective Impact er en stærk samarbejdsform, fordi den omfatter et mindset, der netop indarbejder den dynamik og omskiftelighed.

Slid, men vid, ting tager tid

Collective Impact er stadigvæk nyt i Danmark, men opmærksomheden omkring det og ønsket om at vide mere er stort. Vi har derfor foretaget en grundig evaluering af de første par års erfaringer med hjælp fra det internationalt anerkendte konsulenthus Foundation Strategy Group (FSG), som er dem i verden, der ved allermest om Collective Impact.

Deres professionelle evaluering af arbejdsformen i dansk kontekst gør os bedre til at bruge den fremadrettet. Og FSG’s evaluering viser, at der er bred anerkendelse og opbakning i offentlige og private organisationer til at arbejde med Collective Impact.

Det er også en af grundene, til at vi i Realdania nu tilknytter en fast tværgående Collective Impact-funktion i vores filantropiske arbejde. Jeg tror, at Collective Impact er kommet for at blive, og derfor er det nu også en fast del af vores filantropiske værktøjskasse.

Der er behov for nye typer platforme for møder, hvor aktører kan gå sammen på tværs, gerne i en mere neutral kontekst, end de plejer, for at analysere og tænke nyt. Realdania kan som filantropisk forening være med til at skabe og sikre eksistensen af Collective Impact-platforme. Den rolle tager vi gerne på os, hvis det er efterspurgt, og i det omfang problemfeltet falder inden for vores eget strategisk filantropiske fokus. Og i øvrigt egner sig til den særlige arbejdsform, som Collective Impact er.

”Collective Impact er en maraton – ikke en sprint,” fortæller et ofte brugt citat inden for Collective Impact-litteraturen os. ”Slid men vid, ting tager tid,” ville Piet Hein have sagt. Vi nikker til begge dele her hos os og fortsætter med at være en aktiv spiller i arbejdet med (morgen)dagens komplekse dagsordner. Og vi vil blive ved med at afprøve nye måder at samarbejde på, så vi kan gøre størst mulig gavn. Sammen.

Forrige artikel Ombord i provinsen Næste artikel Politisk sæsonstart: Et DF-pletskud til kernemålgruppen
Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.