Forstå problemet, før du løser det

Der er behov for nye typer platforme for møder, hvor aktører kan gå sammen på tværs og analysere og tænke nyt. En af dem er arbejdsformen Collective Impact, som har bidraget til at skabe iøjefaldende resultater og derfor er blevet en fast del af Realdanias filantropiske værkstøjskasse.

Der er stor lighed mellem at have løst et problem og slet ikke at have fattet det. Disse vise ord er ikke mine men Piet Heins, og han sætter fingeren på en helt central pointe. Ikke mindst i dag, hvor de samfundsudfordringer, vi står over for, ofte er store og komplekse og kræver, at mange forskellige parter sætter sig sammen for at finde løsninger. For eksempel udfordringer som dem, yderområderne møder, når de presses af urbanisering og demografi. Eller klimaforandringerne. Eller udfordringerne med at skabe inklusion i samfundet, så der er rum og livskvalitet til alle.

Men giver vi os tid nok til at forstå problemstillingerne, før vi kaster os over løsningerne?

Det er en tendens, at nyhedsmedier, der tager vigtige diskussioner op, kun giver plads til et par enkelte runder i mediemøllen med hurtige kommentarer og forenklede løsningsforslag fra politikere og interesseorganisationer. Med det resultat, at vi som samfund får opfattelsen af, at svære udfordringer bedst løses i stor hast. Men mange udfordringer egner sig ikke til hurtige meningsudvekslinger fra den ene radioavis til den næste. Mange af de største udfordringer kræver masser af omtanke, dialog og samarbejde. Og at vi sætter os sammen, nationalt eller lokalt, for i fællesskab at adressere problemstillingerne i et tempo, der tillader, at de bedste ideer kan materialisere sig og stige til overfladen.

I Realdania er vi optagede af, hvordan vi som filantropisk forening kan gøre størst nytte med de ting, vi engagerer os i. Med vores faglighed, tid og penge ønsker vi at være en central medspiller i arbejdet med at takle nogle af tidens store samfundsudfordringer.

Det er baggrunden for, at vi for et par år tilbage hentede inspiration fra USA og FN-systemet, hvor arbejdsformen Collective Impact bidrager til at skabe iøjefaldende resultater. Her bruges Collective Impact blandt andet i kampen mod fejlernæring i udviklingslandene og i arbejdet med udsatte boligområder.

LÆS OGSÅ: Collective impact - store samfundsproblemer skal løses i fællesskab

Realdania var først til at arbejde med Collective Impact i Danmark, men i dag er arbejdsformen langsomt ved at sprede sig, til private aktører, filantropiske fonde og enkelte steder også i det offentlige system.

Systematik og tålmodighed

Selv er jeg med i mange forskellige samarbejder, og der florerer jo mange termer for dét at samarbejde. Der er ’offentlig-private partnerskaber’, ’alliancer’ og et af de mest populære lige nu – ikke mindst i kommunerne – er ’samskabelse’. Og nu har vi så også Collective Impact. Er det ikke det samme? Nej, hvis I spørger mig, og forskellen ligger især i den systematiske og tålmodige, langsigtede tilgang.

Realdanias filantropiske værktøjskasse indeholder forskellige værktøjer, og fælles for langt de fleste af dem er, at de bygger på partnerskaber, samarbejde og dialog. Men Collective Impact er ikke bare et nyt ord for dette – det er en helt ny måde at arbejde på.

Collective Impact handler om at skærpe vores evne til at handle ud fra konkret viden og data. Om at etablere en understøttende struktur omkring den energi og positive virketrang, som er en helt essentiel del af et handlekraftigt samarbejde. Og om på tværs af mange forskellige aktører at arbejde systematisk og formulere fælles og målbare mål.

Vel at mærke ikke mål, vi kan slå hinanden eller os selv i hovedet med, hvis en indsats lykkes mindre godt. Målene hjælper os med at lære af det, der ikke rykker – og tydeliggør det, der rykker rigtigt i et tæt og tillidsfuldt samarbejde mellem de relevante aktører. 

Collective Impact handler om, at vi forstår en problemstilling – grundigt – før vi går i løsnings-mode. Apropos Piet Heins indledende pointe, som vi skal huske. Det er også vigtigt at bemærke, at Collective Impact ikke er et one-size-fits-all-værktøj. Men at det er en stærk og meget ambitiøs arbejdsform, hvis forudsætningerne er til stede.

Der er en ’fase nul’, hvor problemet skal analyseres, for overhovedet at vurdere, om Collective Impact er den rigtige medicin. Er problemfeltet for eksempel afgrænset med afsæt i viden og data? Eller geografisk afgrænset? Er timingen rigtig? Er der et naturligt og stærkt lederskab i det fælles arbejde, som parterne tror på kan rykke. Er der motivation for at smøre ærmerne op blandt parterne? Collective Impact er nemlig ikke tænketanke – men handletanke.

Collective Impact fremadrettet

I Realdania har vi gennem to år været med i tre bredt favnende Collective Impact-grupper inden for tre problemfelter, der er centrale i vores filantropiske arbejde. Overskrifterne er “Anvendelsen af det åbne land”, “Social rummelighed” og “Udvikling af bygningsarven i landdistrikterne”.

Arbejdet i de tre grupper har kastet mange supervigtige diskussioner af sig om generelle udfordringer inden for de tre områder.

Konkret vil to af grupperne nu gå ind i lokale indsatser i Lolland Kommune, i Faaborg-Midtfyn Kommune og i Kolding Kommune. Det skærpede fokus betyder, at de pågældende grupper lukkes ned i deres nuværende form og organiseres på ny. Fra de første par år primært at have samlet en række centrale landsdækkende organisationer og interessenter, vil grupperne nu fokusere på de lokale og regionale aktører, der bedst spejler de lokale udfordringer og løsningsmuligheder. Erfaringerne fra det hidtidige arbejde bringes naturligvis med videre.

På Lolland og Fyn vil man sammen med stærke, lokale kræfter og realkreditinstitutterne forsøge en helt ny tilgang til, hvordan bygningsarven kan være en lokal vækstmotor. Og i Kolding skal lokale organisationer, virksomheder, myndigheder og ildsjæle være drivkraften bag en ny tilgang til inklusion. Her skal det byggede miljø og naturen være en løftestang for inklusion på tværs af en vifte af sårbare grupper og det lokale samfund.

Den tredje af Collective Impact-grupperne, som arbejder under overskriften “Det åbne land som dobbelt ressource”, fortsætter i sin hidtidige organisering med både et nationalt og lokalt fokus. Foreløbig er der igangsat lokale jordfordelingsprojekter i Skive Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune og Jammerbugt Kommune, samtidig med at der er arbejdet med at sætte gruppens løsningsforslag på den nationalpolitiske dagsorden.

Det er og skal være stærkt dynamisk, hvordan Collective Impact-samarbejder skabes, sammensættes og videreudvikles. Måske er det ét sæt af aktører, der skal være med til at forstå og afgrænse en problemstilling, men nogle andre, der skal være med til at skabe den konkrete forandring – lokalt, regionalt eller nationalt.

I langsigtede samarbejder ændrer konteksten sig nemlig, mens vi arbejder. Hvad det angår, skal vi være fleksible uden at sætte systematikken og målrettetheden over styr. Collective Impact er en stærk samarbejdsform, fordi den omfatter et mindset, der netop indarbejder den dynamik og omskiftelighed.

Slid, men vid, ting tager tid

Collective Impact er stadigvæk nyt i Danmark, men opmærksomheden omkring det og ønsket om at vide mere er stort. Vi har derfor foretaget en grundig evaluering af de første par års erfaringer med hjælp fra det internationalt anerkendte konsulenthus Foundation Strategy Group (FSG), som er dem i verden, der ved allermest om Collective Impact.

Deres professionelle evaluering af arbejdsformen i dansk kontekst gør os bedre til at bruge den fremadrettet. Og FSG’s evaluering viser, at der er bred anerkendelse og opbakning i offentlige og private organisationer til at arbejde med Collective Impact.

Det er også en af grundene, til at vi i Realdania nu tilknytter en fast tværgående Collective Impact-funktion i vores filantropiske arbejde. Jeg tror, at Collective Impact er kommet for at blive, og derfor er det nu også en fast del af vores filantropiske værktøjskasse.

Der er behov for nye typer platforme for møder, hvor aktører kan gå sammen på tværs, gerne i en mere neutral kontekst, end de plejer, for at analysere og tænke nyt. Realdania kan som filantropisk forening være med til at skabe og sikre eksistensen af Collective Impact-platforme. Den rolle tager vi gerne på os, hvis det er efterspurgt, og i det omfang problemfeltet falder inden for vores eget strategisk filantropiske fokus. Og i øvrigt egner sig til den særlige arbejdsform, som Collective Impact er.

”Collective Impact er en maraton – ikke en sprint,” fortæller et ofte brugt citat inden for Collective Impact-litteraturen os. ”Slid men vid, ting tager tid,” ville Piet Hein have sagt. Vi nikker til begge dele her hos os og fortsætter med at være en aktiv spiller i arbejdet med (morgen)dagens komplekse dagsordner. Og vi vil blive ved med at afprøve nye måder at samarbejde på, så vi kan gøre størst mulig gavn. Sammen.

Forrige artikel Ombord i provinsen Næste artikel Politisk sæsonstart: Et DF-pletskud til kernemålgruppen

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Sådan vil det nye parlament  forandre EU’s klimapolitik

Sådan vil det nye parlament forandre EU’s klimapolitik

Europa-Parlamentet har fået en ny klimapolitisk akse, der strækker sig fra det yderste venstre til den liberale gruppe. Flere medlemslande presser også på for en mere ambitiøs klimapolitik. Men forvent ikke nogen klimarevolution. EU-landene overopfylder allerede de aftalte klimamål. Derfor vil der næppe komme de store systemændringer, som de mest klimabekymrede vælgere drømmer om.

10 træk der skaber en enestående medarbejder

10 træk der skaber en enestående medarbejder

KOMMENTAR: Enestående medarbejdere besidder ikke gudgivne personlighedstræk; de læner sig op ad nogle enkle hverdagsagtige følelsesmæssige kompetencer, som alle kan tage ind i deres repertoire. Her er 10 ting, det er værd at fokusere på.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.