Forstå problemet, før du løser det

Der er behov for nye typer platforme for møder, hvor aktører kan gå sammen på tværs og analysere og tænke nyt. En af dem er arbejdsformen Collective Impact, som har bidraget til at skabe iøjefaldende resultater og derfor er blevet en fast del af Realdanias filantropiske værkstøjskasse.

Der er stor lighed mellem at have løst et problem og slet ikke at have fattet det. Disse vise ord er ikke mine men Piet Heins, og han sætter fingeren på en helt central pointe. Ikke mindst i dag, hvor de samfundsudfordringer, vi står over for, ofte er store og komplekse og kræver, at mange forskellige parter sætter sig sammen for at finde løsninger. For eksempel udfordringer som dem, yderområderne møder, når de presses af urbanisering og demografi. Eller klimaforandringerne. Eller udfordringerne med at skabe inklusion i samfundet, så der er rum og livskvalitet til alle.

Men giver vi os tid nok til at forstå problemstillingerne, før vi kaster os over løsningerne?

Det er en tendens, at nyhedsmedier, der tager vigtige diskussioner op, kun giver plads til et par enkelte runder i mediemøllen med hurtige kommentarer og forenklede løsningsforslag fra politikere og interesseorganisationer. Med det resultat, at vi som samfund får opfattelsen af, at svære udfordringer bedst løses i stor hast. Men mange udfordringer egner sig ikke til hurtige meningsudvekslinger fra den ene radioavis til den næste. Mange af de største udfordringer kræver masser af omtanke, dialog og samarbejde. Og at vi sætter os sammen, nationalt eller lokalt, for i fællesskab at adressere problemstillingerne i et tempo, der tillader, at de bedste ideer kan materialisere sig og stige til overfladen.

I Realdania er vi optagede af, hvordan vi som filantropisk forening kan gøre størst nytte med de ting, vi engagerer os i. Med vores faglighed, tid og penge ønsker vi at være en central medspiller i arbejdet med at takle nogle af tidens store samfundsudfordringer.

Det er baggrunden for, at vi for et par år tilbage hentede inspiration fra USA og FN-systemet, hvor arbejdsformen Collective Impact bidrager til at skabe iøjefaldende resultater. Her bruges Collective Impact blandt andet i kampen mod fejlernæring i udviklingslandene og i arbejdet med udsatte boligområder.

LÆS OGSÅ: Collective impact - store samfundsproblemer skal løses i fællesskab

Realdania var først til at arbejde med Collective Impact i Danmark, men i dag er arbejdsformen langsomt ved at sprede sig, til private aktører, filantropiske fonde og enkelte steder også i det offentlige system.

Systematik og tålmodighed

Selv er jeg med i mange forskellige samarbejder, og der florerer jo mange termer for dét at samarbejde. Der er ’offentlig-private partnerskaber’, ’alliancer’ og et af de mest populære lige nu – ikke mindst i kommunerne – er ’samskabelse’. Og nu har vi så også Collective Impact. Er det ikke det samme? Nej, hvis I spørger mig, og forskellen ligger især i den systematiske og tålmodige, langsigtede tilgang.

Realdanias filantropiske værktøjskasse indeholder forskellige værktøjer, og fælles for langt de fleste af dem er, at de bygger på partnerskaber, samarbejde og dialog. Men Collective Impact er ikke bare et nyt ord for dette – det er en helt ny måde at arbejde på.

Collective Impact handler om at skærpe vores evne til at handle ud fra konkret viden og data. Om at etablere en understøttende struktur omkring den energi og positive virketrang, som er en helt essentiel del af et handlekraftigt samarbejde. Og om på tværs af mange forskellige aktører at arbejde systematisk og formulere fælles og målbare mål.

Vel at mærke ikke mål, vi kan slå hinanden eller os selv i hovedet med, hvis en indsats lykkes mindre godt. Målene hjælper os med at lære af det, der ikke rykker – og tydeliggør det, der rykker rigtigt i et tæt og tillidsfuldt samarbejde mellem de relevante aktører. 

Collective Impact handler om, at vi forstår en problemstilling – grundigt – før vi går i løsnings-mode. Apropos Piet Heins indledende pointe, som vi skal huske. Det er også vigtigt at bemærke, at Collective Impact ikke er et one-size-fits-all-værktøj. Men at det er en stærk og meget ambitiøs arbejdsform, hvis forudsætningerne er til stede.

Der er en ’fase nul’, hvor problemet skal analyseres, for overhovedet at vurdere, om Collective Impact er den rigtige medicin. Er problemfeltet for eksempel afgrænset med afsæt i viden og data? Eller geografisk afgrænset? Er timingen rigtig? Er der et naturligt og stærkt lederskab i det fælles arbejde, som parterne tror på kan rykke. Er der motivation for at smøre ærmerne op blandt parterne? Collective Impact er nemlig ikke tænketanke – men handletanke.

Collective Impact fremadrettet

I Realdania har vi gennem to år været med i tre bredt favnende Collective Impact-grupper inden for tre problemfelter, der er centrale i vores filantropiske arbejde. Overskrifterne er “Anvendelsen af det åbne land”, “Social rummelighed” og “Udvikling af bygningsarven i landdistrikterne”.

Arbejdet i de tre grupper har kastet mange supervigtige diskussioner af sig om generelle udfordringer inden for de tre områder.

Konkret vil to af grupperne nu gå ind i lokale indsatser i Lolland Kommune, i Faaborg-Midtfyn Kommune og i Kolding Kommune. Det skærpede fokus betyder, at de pågældende grupper lukkes ned i deres nuværende form og organiseres på ny. Fra de første par år primært at have samlet en række centrale landsdækkende organisationer og interessenter, vil grupperne nu fokusere på de lokale og regionale aktører, der bedst spejler de lokale udfordringer og løsningsmuligheder. Erfaringerne fra det hidtidige arbejde bringes naturligvis med videre.

På Lolland og Fyn vil man sammen med stærke, lokale kræfter og realkreditinstitutterne forsøge en helt ny tilgang til, hvordan bygningsarven kan være en lokal vækstmotor. Og i Kolding skal lokale organisationer, virksomheder, myndigheder og ildsjæle være drivkraften bag en ny tilgang til inklusion. Her skal det byggede miljø og naturen være en løftestang for inklusion på tværs af en vifte af sårbare grupper og det lokale samfund.

Den tredje af Collective Impact-grupperne, som arbejder under overskriften “Det åbne land som dobbelt ressource”, fortsætter i sin hidtidige organisering med både et nationalt og lokalt fokus. Foreløbig er der igangsat lokale jordfordelingsprojekter i Skive Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune og Jammerbugt Kommune, samtidig med at der er arbejdet med at sætte gruppens løsningsforslag på den nationalpolitiske dagsorden.

Det er og skal være stærkt dynamisk, hvordan Collective Impact-samarbejder skabes, sammensættes og videreudvikles. Måske er det ét sæt af aktører, der skal være med til at forstå og afgrænse en problemstilling, men nogle andre, der skal være med til at skabe den konkrete forandring – lokalt, regionalt eller nationalt.

I langsigtede samarbejder ændrer konteksten sig nemlig, mens vi arbejder. Hvad det angår, skal vi være fleksible uden at sætte systematikken og målrettetheden over styr. Collective Impact er en stærk samarbejdsform, fordi den omfatter et mindset, der netop indarbejder den dynamik og omskiftelighed.

Slid, men vid, ting tager tid

Collective Impact er stadigvæk nyt i Danmark, men opmærksomheden omkring det og ønsket om at vide mere er stort. Vi har derfor foretaget en grundig evaluering af de første par års erfaringer med hjælp fra det internationalt anerkendte konsulenthus Foundation Strategy Group (FSG), som er dem i verden, der ved allermest om Collective Impact.

Deres professionelle evaluering af arbejdsformen i dansk kontekst gør os bedre til at bruge den fremadrettet. Og FSG’s evaluering viser, at der er bred anerkendelse og opbakning i offentlige og private organisationer til at arbejde med Collective Impact.

Det er også en af grundene, til at vi i Realdania nu tilknytter en fast tværgående Collective Impact-funktion i vores filantropiske arbejde. Jeg tror, at Collective Impact er kommet for at blive, og derfor er det nu også en fast del af vores filantropiske værktøjskasse.

Der er behov for nye typer platforme for møder, hvor aktører kan gå sammen på tværs, gerne i en mere neutral kontekst, end de plejer, for at analysere og tænke nyt. Realdania kan som filantropisk forening være med til at skabe og sikre eksistensen af Collective Impact-platforme. Den rolle tager vi gerne på os, hvis det er efterspurgt, og i det omfang problemfeltet falder inden for vores eget strategisk filantropiske fokus. Og i øvrigt egner sig til den særlige arbejdsform, som Collective Impact er.

”Collective Impact er en maraton – ikke en sprint,” fortæller et ofte brugt citat inden for Collective Impact-litteraturen os. ”Slid men vid, ting tager tid,” ville Piet Hein have sagt. Vi nikker til begge dele her hos os og fortsætter med at være en aktiv spiller i arbejdet med (morgen)dagens komplekse dagsordner. Og vi vil blive ved med at afprøve nye måder at samarbejde på, så vi kan gøre størst mulig gavn. Sammen.

Forrige artikel Ombord i provinsen Næste artikel Politisk sæsonstart: Et DF-pletskud til kernemålgruppen

18 måneders maratonkamp mod corona venter

18 måneders maratonkamp mod corona venter

Nye bølger af smittespredning kan følge, hvis regeringen lemper restriktioner for hurtigt og for meget. Forskergruppe på Statens Serum Institut, DTU og RUC arbejder lige nu på modeller, der kan vise, hvor regeringen kan lempe restriktionerne først. Højt smitteberedskab frem til fremkomst af vaccine kan mindske danskernes tillid til hinanden.

Kina løsner forsigtigt på grebet

Kina løsner forsigtigt på grebet

Efter et par måneders storstilet, konsekvent og til tider hårdhændet indsats for at bremse coronaepidemien er de kinesiske myndigheder nu begyndt at løsne lidt på grebet. Men hvor meget tør man slække på kontrollen? Og bliver hverdagen nogensinde den samme igen? De dilemmaer, man nu ser i Kina, vil vi formentlig også se i Danmark, når epidemien har toppet.

Corona-innovation med speederen i bund

Corona-innovation med speederen i bund

ANALYSE: Siden coronakrisen ramte Danmark, er en lang række digitale initiativer til at finde løsninger dukket op. De mange websites og arbejdsgrupper, der samler eksperter inden for sundhed, læring og it, har det tilfælles, at de arbejder med den tilgang til innovation, vi kender fra startupmiljøet: lynhurtigt, selvorganiserede og i tæt samspil med brugerne.

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittetallet i Danmark er nu fire gange højere end i Singapore. I den asiatiske bystat sporer detektiver smittekæder og offentliggør resultaterne. Det udfordrer den enkeltes ret til privatliv, men har sikret singaporeanerne større frihed til at leve et mere normalt hverdagsliv

Distanceledelse for begyndere

Distanceledelse for begyndere

At lede på distancen handler om meget mere end at udstikke ordrer på jævnlige videokonferencer. Uden det fysiske nærvær transformeres lederrollen, og der er behov for mindst lige så meget fokus på justering af filosofien som på det tekniske, understreger digital konsulent. 

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronakrisen rammer luftfartens økonomi med voldsom kraft. Klimaplaner er blevet udskudt – men indtil videre ikke smidt i vasken. Branchens klimainitiativer afhænger nu af hjælp fra staten, der i forvejen har spændt et milliarddyrt sikkerhedsnet ud under hele samfundet. 

Det er nu du skal vise lederskab

Det er nu du skal vise lederskab

Coronakrisen har på rekordtid sat Danmark og samtlige virksomheder og organisationer i landet i undtagelsestilstand. Der er akut behov for lederskab på alle niveauer. Mandag Morgen har talt med en række ledelseseksperter om, hvilken type kriseledelse situationen kalder på.

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Der bliver skrevet politisk historie i disse uger, hvor statsledere kloden over udvikler nye former for kriseledelse. Tre ting er dog stadig afgørende, når politikere skal lede et land gennem en krise: lederens integritet, beslutningsevne og kommunikative evner. Alle de tre ingredienser indgår i statsledernes vidt forskellige strategier, uanset om det er Mette Frederiksens inkluderende statsmandsskab eller den franske krigsretorik med Macron som ene general bag skrivebordet.

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

KOMMENTAR: Kampen mod coronavirus er et studie i demokratiets evne til at tilpasse sig og løse akutte problemer. Spørgsmålet er, om demokratiet også er i stand til at løse problemer, der kommer snigende mere ubemærket end en dræbende virus?

Eksperter:  Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Eksperter: Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Regeringens nødpakker under coronakrisen påvirker ikke det økonomiske råderum nævneværdigt, hvis krisen er midlertidig. Det viser en beregning, som Cepos har foretaget for Mandag Morgen. Alligevel opfordrer både Cepos og andre økonomiske eksperter regeringen til at budgettere med et minus frem mod 2030. Det vil give regeringen 12 mia. kroner ekstra til omstillingen af velfærden og økonomien.  

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Kriser kalder på klare svar. Det kan være skræmmende at være den, der skal give dem. Ikke alene på grund af situationens kaos og angsten i omgivelserne. Men også fordi den aggressivitet, der kaldes på, vækker dit ubehag. Paradoksalt nok kan netop dette ubehag føre til, at den aggressive lederrolle overspilles.

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Susanne Mørch overtager direktørposten i Tivoli, når den mangeårige direktør Lars Liebst træder tilbage. Mørch overtager landets mest succesfulde attraktion, men udfordringen bliver at vedholde væksten, samtidig med at coronavirussen kan få store konsekvenser for forlystelsesparken den kommende tid.

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

I kølvandet på coronavirussens spredning kommer også en syndflod af falske nyheder om, hvor sygdommen kommer fra, og hvordan man kan kureres for den. Pandemien er den hidtil største stresstest af det samarbejde, der langt om længe er kommet op at stå mellem de europæiske lande og de sociale medier.

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronaepidemien viser, hvor dybt afhængige mange virksomheder i dag er af langstrakte, globale forsyningskæder. Allerede nu mærker danske virksomheder konsekvenserne. Hvor dyb og omfattende denne forsyningskrise bliver, er usikkert, men coronaepidemien kommer til at påvirke både virksomhedsstrategier og global handelspolitik, forudser eksperter.

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Corona sætter forsyningskædernes sårbarheder på spidsen. Det mærker en af verdens største virksomheder netop nu: Apple er helt afhængig af Kina i sin produktion af iPhones, men den strategi tryktestes nu af karantæner, told og faldende salgstal.

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Kristian Wendelboe har givet sig hen til Det Ny Teaters opsætning af vampyrmusical og anbefaler en fransk roman, hvis indhold han ikke tør citere fra.

Her logger du på generalforsamlingen

Her logger du på generalforsamlingen

De seneste ugers udbrud af covid-19 har tvunget dansk erhvervsliv til at tænke i nye baner, når eksempelvis planlagte generalforsamlinger og møder skal afholdes. Men hvilke udfordringer giver det, at aktionærer og parter ikke kan mødes og se hinanden i øjnene, når kritiske beslutninger skal drøftes? Og hvilke digitale redskaber vil de blive så glade for undervejs, at de slet ikke vil af med dem igen?

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Mette Frederiksen og regeringen tackler coronavirussen med en kombinaiton af håndfaste indgreb og indtrængende opfordringer til borgerne om at ændre adfærd. Det er nødvendigt at fastholde befolkningens opmærksomhed og tillid i mange uger, siger ekspert.

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

KOMMENTAR: Coronavirussen vælter Mette Frederiksens strategiske plan. Hun ville netop ikke være krisestyrmand og hoppe fra tue til tue. Det er præcis, hvad hun må gøre nu.

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

TECHTENDENSER: Coronaepidemien skubber på mange måder verden i retninger, som alligevel var nødvendige i forhold til helt andre problemer, først og fremmest klimakrisen. Teknologien har gjort det muligt at producere, arbejde, studere og samarbejde uden at sende mennesker og varer rundt i hele verden. Men først nu bliver vi tvunget til at udnytte muligheden for at leve og arbejde anderledes.

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Alle vil flytte behandlinger fra sygehuse til kommuner og praktiserende læger, og alle vil sætte patienten i centrum. Men ingen har svarene på, hvordan det skal ske, og hvordan det hænger sammen økonomisk. En stribe aktører opfordrer nu sundhedsminister Magnus Heunicke til at gå målrettet ind i forberedelserne af en ny reform af sundhedsvæsenet.

Ny hovedrolle til familielægen

Ny hovedrolle til familielægen

300.000 danskere vil om få år ikke have deres egen faste læge, hvis udviklingen fortsætter som hidtil. Reformen skal styrke den almene praksis, så den praktiserende læge reelt bliver patienternes tovholder.

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Over hele landet aftaler regioner og kommuner nu, hvad det skal koste, når en behandling flytter fra sygehuset og hjem til patienten. Aftalerne er forskellige fra region til region og tilbyder ikke samme kvalitet i behandlingen. Ekspert efterlyser national, økonomisk model.

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

Sygehuse, kommuner og praktiserende læger skal samarbejde mere om patienterne. De har i ti år mødtes i 22 sundhedsklynger, der erbygget op omkring akutsygehuse i hele landet. Ingen har evalueret klyngernes arbejde. Alligevel kan de få en nøglerolle i en kommende reform.

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Danskerne bliver så syge, at sundhedsvæsenet har svært ved at følge med. Vi lever dobbelt så mange år med sygdom som vores naboer i Norge, og de lever længere end os. Nu efterlyser sundhedseksperter initiativer, som skal forebygge vores egne dårlige livsstilsvalg.

Sundhedshuse får nøglerolle

Sundhedshuse får nøglerolle

Flere læger til yderområder, synergi mellem sundhedsfaglige grupper og flere og bedre lokale behandlingstilbud. Det er nogle af de fordele, sundhedshuse kan føre med sig. Hvis det bliver grebet rigtigt an.

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Borgere samler sundhedsdata ind i millionvis. De deler data med producenter som Apple, Google, Garmin og Samsung, men ikke med deres læge eller andre sundhedsprofessionelle. Ekspert efterlyser ny strategi for brug af patienters egne data til fremme af sundhed.

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Camilla Mordhorst, direktør for Dansk Kulturinstitut, har set Oscarnomineret dokumentar om kultursammenstødet på en kinesiskejet fabrik i USA’s hjerteland og læst forrygende russisk litteratur om djævlens visit i Moskva.

Syrien bløder, men hvad skal det nytte?

Syrien bløder, men hvad skal det nytte?

KOMMENTAR: For 20 år siden gjorde Vesten op med tanken om, at lande frit kunne mishandle deres egen befolkning. Men to årtier med kaotiske krige har vendt situationen på hovedet: EU og Nato forsøger ikke længere at standse krigsforbrydelserne med væbnet magt – vi satser bare på, det ikke betyder flere flygtninge til os.

9 veje til bedre arbejdsdage

9 veje til bedre arbejdsdage

Hovedtelefoner og gåture kan give store gevinster på arbejdspladsen, mens e-mails i weekenden er noget skidt. Det er nogle af rådene fra tidligere Twitter-topleder Bruce Daisley, der har skrevet en bog om arbejdsglæde.