Socialdemokratiet går til europaparlamentsvalget med en dagsorden, der i høj grad er præget af det skifte i udlændingepolitikken, som Mette Frederiksen har foretaget siden sin magtovertagelse i 2015.

Partiets politik er således blevet mere rød og grøn, når det gælder økonomien og erhvervspolitikken, mens den til gengæld er blevet klart mere blå, når det gælder udlændingepolitikken.

I bogen ’Mette Frederiksen – Et politisk portræt’, som netop er udkommet, fortæller Frederiksen, hvordan hun under en kongres i Lissabon for europæiske socialdemokratiske ledere december 2018 skælder ud over, at både den økonomiske politik og udlændingepolitikken i Europa efter hendes opfattelse har været for liberal i de senere år.

Den sociale kontrakt skal genoprettes

Europas socialdemokrater har ifølge Danmarks formentlig kommende statsminister fejlet, når det gælder om at opretholde den sociale kontrakt, der er fundamentet under den socialdemokratiske samfundsmodel, siger den danske S-formand, der også konstaterer: "I årevis har vi undervurderet udfordringerne fra masseindvandringen." Det er, mener hun, en af forklaringerne på, at socialdemokraterne har oplevet tilbagegang i hele Europa.

Frederiksen fortæller selv i bogen, at det langtfra var alle hendes socialdemokratiske EU-kolleger, der købte denne analyse. Men hun pointerer samtidig, at det ikke er noget, der piner hende. Tværtimod.

"Når der rundtom i Europa er kommet en ny socialdemokratisk leder, som har fået en hurtig optur, har folk sagt: Gør som Corbyn i Storbritannien! Gør som Martin Schulz i Tyskland! Gør som Jonas Gahr Støre i Norge! Når jeg hører det, har jeg tænkt, at det kan jeg ikke. Storbritannien, Tyskland og Norge er ikke Danmark, så jeg har forsøgt at bevare roen og følge kursen," siger Mette Frederiksen.

Frederiksen vakte opsigt blandt Europas socialdemokrater, da hun i februar 2018 fremlagde Socialdemokratiets udlændingepolitiske plan ’Retfærdig og realistisk – en udlændingepolitik, der samler Danmark’, som vil flytte al asylbehandling til modtagecentre uden for Europa.

Hvis Mette Frederiksen bliver statsminister og dermed får plads i Det Europæiske Råd, vil ingen af de tre vigtigste socialdemokratiske regeringschefer i EU for tiden – Spaniens Pedro Sánchez, Sveriges Stefan Löfven eller Portugals António Costa – dele den danske S-formands synspunkter, som til gengæld har stærk tilslutning blandt mange af EU’s konservative regeringschefer.

Med eller uden forbehold

De danske socialdemokraters udlændingepolitiske enegang i EU, er næppe noget, partiets EU-kandidater med Jeppe Kofod i spidsen vil bruge meget tid på under EP-valgkampen, hvor man foretrækker at tale om økonomisk ulighed, om social dumping, om fælles skattepolitik og om en ambitiøs klimapolitik i EU.

Mette Frederiksen selv forsikrer, at hun fortsat er "glødende europæer", og at partiet ikke er blevet mere EU-skeptisk. Det er ellers, hvad hun er blevet kritiseret for, efter at hun i forsommeren 2018 bekendtgjorde, at Socialdemokratiet under hendes ledelse kan leve med de tre EU-forbehold, Danmark har over for euroen, den fælles retspolitik og den fælles forsvarspolitik. Denne melding blev betegnet som et opgør med 25 års socialdemokratisk europapolitik, og kritikken af Frederiksens udtalelser kom ikke kun fra Dansk Industri. Den findes også i fagbevægelsens top, og senest har Det Radikale Venstre truet med, at man kun kan støtte Mette Frederiksen som statsminister, hvis hun gør det klart, at hun igen vil arbejde for at afskaffe de danske EU-forbehold. Et ønske som det vil være væsentligt lettere for Frederiksen at imødekomme end de udlændingepolitiske krav, som De Radikale også har fremsat.

EU skal beskytte danskerne

Den røde tråd i Mette Frederiksens fortælling om EU og Europa er, at det europæiske samarbejde skal beskytte danskerne og alle andre europæere mod globaliseringens bivirkninger i form af skatteunddragende multinationale virksomheder, klimakrisen og det, hun kalder, "den ukontrollerede indvandring".

Under alle omstændigheder kan man forvente, at Socialdemokratiets formand næppe vil involvere sig mere end højst nødvendigt i debatterne forud for valget til Europa-Parlamentet, fordi dette valg blot skal overstås.

Mens Mette Frederiksens hovedmodstander, Lars Løkke Rasmussen, skal bruge valget til Europa-Parlamentet til at bane vejen for et næppe særlig sandsynligt politisk comeback, ser det nemlig helt anderledes ud for Socialdemokratiets formand. For Mette Frederiksen handler det i forsommeren 2019 først og fremmest om at vinde statsministerposten.