Dagbladet Politiken har indledt sin årlige kampagne for at kåre Danmarks bedste underviser. Det er et fantastisk initiativ, der sætter fokus på en af de vigtigste samfundsinstitutioner i det danske samfund: den dygtige og motiverende lærer.

Sidste år vandt undervisere fra Niels Brock hele to ud af ni priser i konkurrencen. Det, der gjorde mig mest glad, var ikke priserne i sig selv, selvom jeg godt kan lide at vinde, men de begrundelser, som eleverne havde brugt i deres indstillinger af de 2 vindere og de 24 andre lærere fra Niels Brock, som også blev indstillet.

Elevernes begrundelser handlede om inspirerende og motiverende lærere, som var i stand til at gøre tungt, fagligt stof klart og forståeligt gennem afvekslende, virkelighedsnær og ofte sjov undervisning.

Sådan nogle lærere håber jeg, at alle, uanset alder, har mødt eller vil møde flere gange i deres liv. Lærere, som pludselig sætter faglige spørgsmål på plads for en, eller bliver den afgørende inspiration til at vælge retning i livet.

Det er åbenlyst, at de seneste års reformer og nye overenskomster i både grundskolen og ungdomsuddannelserne negativt har påvirket manges læreres lyst til jobbet. Det kan vi se internt på skolerne og i den offentlige debat. Men jeg møder også lærere, der har det omvendt. Hvor de nye arbejdsvilkår har virket som katalysator for nye ideer og måder at arbejde og samarbejde på. 

Som skoleledere skal vi finde en balance mellem de krav, der stilles til os fra samfundet om at uddanne dygtige og målrettede unge mennesker, og en ansvarlig forvaltning af de midler, som et flertal i Folketinget har besluttet at investere i uddannelse. Og så vores opgave med at være motiverende og understøttende over for lærerne, som vi forventer, de selv er over for eleverne. Det er ikke altid let, men det er vores opgave.

Det kræver blandt andet, at vi som ledere bliver bedre til at dyrke den dygtige lærer og den gode undervisning. At vi lader lærerværelset være et sted, hvor det snurrer af kreativitet og samarbejdslyst, og hvor man som medarbejder hele tiden ved, hvorfor man er her. 

Jeg kan fornemme, at flere og flere lærere så småt oplever, at også på den anden side af reformer og nye overenskomster kan det lade sig gøre at være en fremragende lærer, der inspirerer sine kolleger og motiverer og forandrer elevernes hverdag.  Fra ledelsens side kræver det, at den gode lærer får opbakning, og fra den enkelte lærers side kræver det, at man har lyst til at udvikle sig inden for de nye rammer, som sættes for uddannelsesverdenen i øjeblikket. At man vil det.     

Politikens Undervisningspris retter et stærkt spotlys på de lærere, der vil det. På den ubetalelige værdi af den fremragende lærer og den gode undervisning. På lærerstandens og ikke mindst på danske elevers vegne vil jeg derfor igen i år glæde mig over de mange historier om dygtige lærere, som i den kommende tid strømmer ind fra elever landet over. 

Læs flere indlæg af Anya Eskildsen her

Alle indlæg på MM Blog er udtryk for skribentens personlige holdning.