Fremtidens boliger og byer er levende organismer

Bæredygtighed bør altid være noget, der øger værdien af et byggeprojekt. Det er aldrig en ekstra omkostning. Urbanisering, øget livskvalitet, bæredygtighed og vækst er ikke modsætninger men hinandens forudsætninger.

5 skoleklasser i minuttet, 1 fyldt metrotog hvert 2. minut, eller en hel landsby med knap 10.000 indbyggere pr. time. Så meget vokser den globale befolkning i øjeblikket. Tre gange om dagen bringes, hvad der svarer til et fyldt Old Trafford – hjemmebane for fodboldklubben Manchester United med plads til 75.769 tilskuere – til verden. Og hver 25. dag året rundt vokser verden ligeså meget som den samlede danske befolkning.

Man anslår, at verdens befolkning øges med 83 mio. mennesker alene i 2016 – blot en smule mindre end befolkningerne i Tyskland og Panama til sammen. I alt vil verdens befolkning stige til 9,7 milliarder frem mod 2050.

I 2030 vil fem milliarder af verdens befolkning bo i byer, og i 2050 anslår man, at totredjedele af alle mennesker er bosat i byområder. Det accelererer efterspørgslen på boliger og sætter pres på vores byer.

Det er selvsagt en global udfordring, men det er min påstand, at det samtidig også er en mulighed. Lige nu står det byggede miljø for en stor del af verdens CO2-udledninger og ressource- og energiforbrug. Konkret er byggeindustrien ansvarlig for 40 pct. af verdens energiforbrug og står for en tredjedel af den samlede globale CO2-udledning.

Duk nakken eller tag ansvar

Det er naturligvis ikke holdbart, men som branche har vi to muligheder: Enten dukker vi nakken og forsøger at lukke øjnene for problemet så længe som muligt. Eller også vælger vi at se det som en unik mulighed for, at vi som branche kan spille en afgørende rolle i at skabe en bæredygtig verden, hvor urbaniseringen, byrum og boliger er en essentiel del af løsningen frem for en del af problemet.

Vi har valgt det sidste, og arbejder derfor med begrebet Urban Metabolism. Det gør vi, fordi vi mener, at boliger, byrum og byer skal bygges med de materialer og ressourcer, som vi allerede har udvundet og sat i cirkulation. Alternativet – dvs. den gængse metode vores huse og byer er bygget efter – hviler på industrialiseringens principper, hvor alt gammelt og naturligt fjernes fra et område, inden nye materialer fremstilles og importeres fra fjerne afstande for at indgå i nyt byggeri.

Urban Metabolism er et af de ord, man godt kan få galt i halsen, som kan lyde smart, men uden at man nødvendigvis forstår, hvad der egentlig er tale om. Så inden jeg går nærmere i dybden med, hvordan det konkret kan gøres, vil jeg gerne udfolde begrebet lidt.

Ordet kommer sig af, at vi ser byen som en levende organisme; en krop. Formålet er at undersøge, hvordan de forskellige dele af byens krop er forbundet og er vitale for, at hele kroppen er velfungerende. Samtidig ser vi på, hvad vi fodrer ’kroppen’ med, så den er velnæret og sund og i stand til at regenerere sine celler. En såkaldt regenerative & resilient city.  

Urban Metabolism i praksis

Det essentielle ved den regenerative by er, at forskellige byrum, sektorer og ressourcer kortlægges og ses i en sammenhæng.

Det første man må gøre, er derfor at se på kroppens tilstand. Hvilke ressourcer er tilgængelige? Hvad tager vi ind? Og hvordan ser byens samlede ressourceflow ud, når alt fra materielle, sociale og økonomiske ressourcer samles? Har man som by eller område styr på sin krop, kan man vokse sig stærkere ved at skabe synergi på tværs og udnytte ressourcerne bedst muligt? Derved opstår regenerative og resiliente byer til gavn for både den enkelte og samfundet som helhed.

Konkret opretter vi, hvad vi kalder en ressourcebank, hvor vi samler alle byens, områdets eller bygningens ressourcer. Ved at se tingene i en sammenhæng, hvor f.eks. vand, mad, energi og bygningsmasse sammenkobles på tværs af sektorer, kan den enes affalds- eller overskudsprodukt blive den andens ressource.

Materialer, som vi tidligere ikke har set på for deres egentlige værdi, bliver således værdigenstande for nye brugere. Det er derfor, vi kalder det en bank, hvor ressourcerne er aktiver på lige fod med aktier eller obligationer i en almindelig bank.

Når de forskellige ressourcer er identificeret og registeret i banken, kan der skabes forskellige ressourceloops i byerne – såkaldte symbioser. Alternativt kan de eksisterende ressourcer bruges til at bygge nye boliger og byrum, der kan tilgodese urbaniseringen og befolkningstilvæksten og den stigende middelklasse uden at skade klimaet.

Bygninger som levende celler

Et konkret eksempel på, hvordan vi arbejder med dette, er det nye boligbyggeri i Ørestaden, Ressourcerækkerne. For det første lader vi her de menneskelige ressourcer tage de materielle ressourcer med. Det indebærer, at når borgere i landdistrikter flytter mod storbyen, tager vi deres materialer med og skaber vores byggematerialer af de nedrivningsklare huse, de forlader, fremfor at få transporteret nye byggematerialer til Danmark.

Det gavner både landdistriktet, der har behov for at få huset fjernet; miljøet, da udledningen mindskes betydeligt; og borgeren, da det muliggør, at kvalitetsmaterialer kan indkøbes til samme eller lavere pris som nye materialer. Det er blot en af måderne, hvorpå vi arbejder med urban metabolism i Ressourcerækkerne.

Derudover har vi også udviklet et innovativt system til cirkulering af vand, som reducerer 40 pct. af vandforbruget til toiletskyld og tøjvask og 100 pct. til vanding af planter ved at opsamle og udnytte regnvand – en naturlig ressource tilstede på området. Samtidig opfordres beboerne til at tage de fælles arealer i brug ved f.eks. at dyrke grøntsager på husenes tage. Det muliggør en årlig grøntsagsproduktion på fire ton, svarende til et minilandbrug. Ud over den store effekt for miljøet og livskvalitet for beboerne i området giver det samtidig en besparelse på op til 4.000-5.000 kroner hvert år for hver enkelte husstand.

På den måde bliver hver en bygning sin egen levende celle, der på en og samme tid både bruger af og giver tilbage til sine omgivelser. Via sammenkoblingen opstår sammenhængskraften, synergien og fællesskabet i boligen, byrummet, byen og på tværs af byer.

Vi tror på, at urbanisering, byer og bygninger skal være en væsentlig del af løsningen og ikke, som det er i dag, en del af problemet. Derfor vil vi finde de løsninger, som kan skabe vores fremtidige byer og bygninger, og vi vil gøre det med bæredygtighed og cirkulær økonomi.

Så for os er bæredygtighed altid kernen i projektet, og noget der øger værdien af projektet. Det er aldrig en ekstra omkostning. Urbanisering, øget livskvalitet, bæredygtighed og vækst er ikke modsætninger men hinandens forudsætninger.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu