Fremtidens boliger og byer er levende organismer

Bæredygtighed bør altid være noget, der øger værdien af et byggeprojekt. Det er aldrig en ekstra omkostning. Urbanisering, øget livskvalitet, bæredygtighed og vækst er ikke modsætninger men hinandens forudsætninger.

5 skoleklasser i minuttet, 1 fyldt metrotog hvert 2. minut, eller en hel landsby med knap 10.000 indbyggere pr. time. Så meget vokser den globale befolkning i øjeblikket. Tre gange om dagen bringes, hvad der svarer til et fyldt Old Trafford – hjemmebane for fodboldklubben Manchester United med plads til 75.769 tilskuere – til verden. Og hver 25. dag året rundt vokser verden ligeså meget som den samlede danske befolkning.

Man anslår, at verdens befolkning øges med 83 mio. mennesker alene i 2016 – blot en smule mindre end befolkningerne i Tyskland og Panama til sammen. I alt vil verdens befolkning stige til 9,7 milliarder frem mod 2050.

I 2030 vil fem milliarder af verdens befolkning bo i byer, og i 2050 anslår man, at totredjedele af alle mennesker er bosat i byområder. Det accelererer efterspørgslen på boliger og sætter pres på vores byer.

Det er selvsagt en global udfordring, men det er min påstand, at det samtidig også er en mulighed. Lige nu står det byggede miljø for en stor del af verdens CO2-udledninger og ressource- og energiforbrug. Konkret er byggeindustrien ansvarlig for 40 pct. af verdens energiforbrug og står for en tredjedel af den samlede globale CO2-udledning.

Duk nakken eller tag ansvar

Det er naturligvis ikke holdbart, men som branche har vi to muligheder: Enten dukker vi nakken og forsøger at lukke øjnene for problemet så længe som muligt. Eller også vælger vi at se det som en unik mulighed for, at vi som branche kan spille en afgørende rolle i at skabe en bæredygtig verden, hvor urbaniseringen, byrum og boliger er en essentiel del af løsningen frem for en del af problemet.

Vi har valgt det sidste, og arbejder derfor med begrebet Urban Metabolism. Det gør vi, fordi vi mener, at boliger, byrum og byer skal bygges med de materialer og ressourcer, som vi allerede har udvundet og sat i cirkulation. Alternativet – dvs. den gængse metode vores huse og byer er bygget efter – hviler på industrialiseringens principper, hvor alt gammelt og naturligt fjernes fra et område, inden nye materialer fremstilles og importeres fra fjerne afstande for at indgå i nyt byggeri.

Urban Metabolism er et af de ord, man godt kan få galt i halsen, som kan lyde smart, men uden at man nødvendigvis forstår, hvad der egentlig er tale om. Så inden jeg går nærmere i dybden med, hvordan det konkret kan gøres, vil jeg gerne udfolde begrebet lidt.

Ordet kommer sig af, at vi ser byen som en levende organisme; en krop. Formålet er at undersøge, hvordan de forskellige dele af byens krop er forbundet og er vitale for, at hele kroppen er velfungerende. Samtidig ser vi på, hvad vi fodrer ’kroppen’ med, så den er velnæret og sund og i stand til at regenerere sine celler. En såkaldt regenerative & resilient city.  

Urban Metabolism i praksis

Det essentielle ved den regenerative by er, at forskellige byrum, sektorer og ressourcer kortlægges og ses i en sammenhæng.

Det første man må gøre, er derfor at se på kroppens tilstand. Hvilke ressourcer er tilgængelige? Hvad tager vi ind? Og hvordan ser byens samlede ressourceflow ud, når alt fra materielle, sociale og økonomiske ressourcer samles? Har man som by eller område styr på sin krop, kan man vokse sig stærkere ved at skabe synergi på tværs og udnytte ressourcerne bedst muligt? Derved opstår regenerative og resiliente byer til gavn for både den enkelte og samfundet som helhed.

Konkret opretter vi, hvad vi kalder en ressourcebank, hvor vi samler alle byens, områdets eller bygningens ressourcer. Ved at se tingene i en sammenhæng, hvor f.eks. vand, mad, energi og bygningsmasse sammenkobles på tværs af sektorer, kan den enes affalds- eller overskudsprodukt blive den andens ressource.

Materialer, som vi tidligere ikke har set på for deres egentlige værdi, bliver således værdigenstande for nye brugere. Det er derfor, vi kalder det en bank, hvor ressourcerne er aktiver på lige fod med aktier eller obligationer i en almindelig bank.

Når de forskellige ressourcer er identificeret og registeret i banken, kan der skabes forskellige ressourceloops i byerne – såkaldte symbioser. Alternativt kan de eksisterende ressourcer bruges til at bygge nye boliger og byrum, der kan tilgodese urbaniseringen og befolkningstilvæksten og den stigende middelklasse uden at skade klimaet.

Bygninger som levende celler

Et konkret eksempel på, hvordan vi arbejder med dette, er det nye boligbyggeri i Ørestaden, Ressourcerækkerne. For det første lader vi her de menneskelige ressourcer tage de materielle ressourcer med. Det indebærer, at når borgere i landdistrikter flytter mod storbyen, tager vi deres materialer med og skaber vores byggematerialer af de nedrivningsklare huse, de forlader, fremfor at få transporteret nye byggematerialer til Danmark.

Det gavner både landdistriktet, der har behov for at få huset fjernet; miljøet, da udledningen mindskes betydeligt; og borgeren, da det muliggør, at kvalitetsmaterialer kan indkøbes til samme eller lavere pris som nye materialer. Det er blot en af måderne, hvorpå vi arbejder med urban metabolism i Ressourcerækkerne.

Derudover har vi også udviklet et innovativt system til cirkulering af vand, som reducerer 40 pct. af vandforbruget til toiletskyld og tøjvask og 100 pct. til vanding af planter ved at opsamle og udnytte regnvand – en naturlig ressource tilstede på området. Samtidig opfordres beboerne til at tage de fælles arealer i brug ved f.eks. at dyrke grøntsager på husenes tage. Det muliggør en årlig grøntsagsproduktion på fire ton, svarende til et minilandbrug. Ud over den store effekt for miljøet og livskvalitet for beboerne i området giver det samtidig en besparelse på op til 4.000-5.000 kroner hvert år for hver enkelte husstand.

På den måde bliver hver en bygning sin egen levende celle, der på en og samme tid både bruger af og giver tilbage til sine omgivelser. Via sammenkoblingen opstår sammenhængskraften, synergien og fællesskabet i boligen, byrummet, byen og på tværs af byer.

Vi tror på, at urbanisering, byer og bygninger skal være en væsentlig del af løsningen og ikke, som det er i dag, en del af problemet. Derfor vil vi finde de løsninger, som kan skabe vores fremtidige byer og bygninger, og vi vil gøre det med bæredygtighed og cirkulær økonomi.

Så for os er bæredygtighed altid kernen i projektet, og noget der øger værdien af projektet. Det er aldrig en ekstra omkostning. Urbanisering, øget livskvalitet, bæredygtighed og vækst er ikke modsætninger men hinandens forudsætninger.

Forrige artikel Når kvindekamp og klimaforandringer hænger sammen Næste artikel Fokusér på det som teknologien ikke kan

Nu ruller den cirkulære økonomi

Nu ruller den cirkulære økonomi

Ny lovgivning fra både Folketinget og EU presser på for mere fokus på reparationer og genanvendelse af materialer. Produkter og forretningsmodeller, der bygger på de samme principper, vælter frem. Den cirkulære økonomi er en ide, hvis tid er kommet.

Vi bruger afsindigt meget plastik

Vi bruger afsindigt meget plastik

Pludselig hader vi plastik. På få år er der kommet langt større bevidsthed om, at vores plastikaffald havner i maven på fisk og fugle eller i gigantiske plastik-øer i verdenshavene. Alligevel vokser forbruget støt. Det arbejder politikere, erhvervsfolk og civilsamfundet på at ændre.

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Dansk Affaldsminimering sorterer, renser og tørrer plastik fra danske husholdninger på deres anlæg i Langå uden for Randers. Virksomheden giver plastikken nyt liv ved at smelte den om, så den kan sælges videre til producenter.

Brød bliver til øl bliver til brød

Brød bliver til øl bliver til brød

Det økologiske bageri Jalm&B har sammen med Carlsbergs bryggeri Jacobsen indgået en industriel symbiose, hvor de aftager hinandens restprodukter til at bage brød og brygge øl.

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Den danske virksomhed Enorm Biofactory vil dyrke larver til produktion af insektprotein, som vil kunne anvendes som tilskud i fødevarer og i fiskefoder. ”Vores mål er at komme så tæt som muligt på et nulspildsanlæg,” siger administrerende direktør Carsten Lind Pedersen

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Julie Rokkjær Birch er ny direktør på Kvindemuseet. Mandag Morgen har spurgt hende om, hvad hun har set, læst og lyttet til for nylig, og hendes anbefalinger byder på alt fra historie til science fiction og spiritualitet.

EU rører på sig som global stormagt

EU rører på sig som global stormagt

EU-landene aftvang før påske historiske handelspolitiske indrømmelser fra Kina. Det er kun det seneste eksempel på, at EU så småt begynder at træde i karakter som en global stormagt.

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

KOMMENTAR: Hvordan tager man som virksomhed verdensmålene til sig og bruger dem konkret i forretningsudviklingen? 13 danske virksomheder har fundet svarene gennem FN’s Udviklingsprogram SDG Accelerator. Lederen af programmet giver her et bud på, hvad andre kan lære af det.

Javel, fru statsminister

Javel, fru statsminister

ANALYSE: Mette Frederiksen vil ruske op i embedsværket, hvis hun vinder valget. Hun vil styrke Statsministeriet og tage stærkere politisk styring på prioriterede områder som børn. Men strategien er risikabel, og møgsager kan hobe sig op på hendes bord.

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Danmark oplever i disse år en gradvis privatisering af velfærden. Her kan du se andelen af private daginstitutioner, andelen af elever i private skoler og antallet af private plejeboliger i din kommune.

Politisk aristokrati A/S

Politisk aristokrati A/S

Den postpræsidentielle klubs p.t. største stjerne, Michelle Obama, sælger millioner af bøger og taler for fulde huse. Et fragmenteret mediebillede gør, at folk hungrer efter en koncentreret aften i selskab med fascinerende mennesker, mener dansk festival-direktør. Det er blevet en millionforretning for ekspolitikere og deres fruer.

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

ANALYSE: Frankrigs demokrati er lige så sygt som det britiske. Hverken i Paris eller London er parlamenterne i stand til at skabe folkelig konsensus om nødvendige politikker. Theresa Mays håndtering af Brexit vil sætte dybe spor i årtier. Præsident Macron overlever kun takket være Frankrigs autoritære system.

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. Antallet af børn i privatinstitutioner er tredoblet på få år. Danmark er på vej ind i en ny epoke, hvor den private velfærd vil fylde mere, forudser professor.

Over 30.000 børn bliver passet af private

Over 30.000 børn bliver passet af private

Private vuggestuer og børnehaver skyder frem over hele landet i disse år. Hver syvende daginstitution er i dag privat. I nogle kommuner er det op mod halvdelen. Eksperter forudser, at antallet vokser, i takt med at der skal oprettes op imod 6.000 flere pladser årligt.

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Hver syvende nye plejebolig i Danmark bygges for private penge og skal drives af private operatører. Det stigende antal ældre er også blevet et marked for millioninvesteringer i private velfærdstjenester. Borgmestre i en stor og en lille kommune hilser de nye byggerier velkommen.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Mandag Morgen har bedt Rasmus Kjeldahl om tre kulturanbefalinger. Med musik fra unge, upcoming bands, en bog om Europas tilstand og et teaterstykke om parforholdet er der lidt for enhver smag.

Storhedstid for departementschefer

Storhedstid for departementschefer

Hvis en departementschef kan få en for departementet vigtig sag med i et regeringsgrundlag, er det en næsten-garanti for, at en ny minister vil tage sagen videre. Derfor bruger topembedsmændene tiden lige op til et folketingsvalg på at gennemgå såvel skuffesager som organisation.

Tag et opgør med de anonyme donationer

Tag et opgør med de anonyme donationer

KOMMENTAR: Politikere modtager mere offentlig støtte end nogensinde, men alligevel føler flere partier sig berettigede til at skjule deres private donorer. Det er demokratisk betænkeligt.

Regnearksledelsen har fejlet

Regnearksledelsen har fejlet

KOMMENTAR: Problemerne i Skat er et symptom på mange års fejlbehæftet tænkning i den offentlige sektor, hvor regneark udarbejdet af konsulenthuse har fået lov at diktere alt for meget alt for længe. Der er brug for færre konsulenter og mere ledelse.

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

KOMMENTAR: Uddannelsesministeren har nedsat en kommission, der skal komme med udspil til en ny læreruddannelse. Men der er ikke en eneste ekspert med forstand på specialpædagogik med ved bordet. Et signal om, at ministeren overser et af folkeskolens grundlæggende problemer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Mandag Morgen har bedt Marie-Louise Boisen Lendal om tre kulturanbefalinger. Som direktør i den fødevarepolitiske tænketank Frej er hun dybt optaget af bæredygtighed, og det skinner igennem i anbefalingerne, der rummer tanker om kapitalisme, klimakamp og grøn virksomhedsledelse.

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

KOMMENTAR: En vej til at blive en bedre mødeleder er at evaluere sine egne møder på en systematisk måde, mener en af dem, der underviser kommende mødeledere. Det er i foreningen af teori og praksis, at guldet ligger.

Dampen er gået af privatiseringstoget

Dampen er gået af privatiseringstoget

Regeringen drømte for få år siden om at sælge el-, vand- og varmeværker for milliarder. Nu er privatiseringsbølgen bremset op i Danmark og mange andre steder i Europa. Det handler både om politik og økonomi.

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Forsyningssektoren skal gøres mindre afhængig af tilskud og mere båret af markedskræfter. Men regeringen har ikke som mål, at der skal sælges ud af sektorens aktiver, fastslår energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. "Jeg har som minister – og det gælder også regeringen – ingen planer om at blande mig i ejerskabet."

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Tænketanke, analyseinstitutter og interessenter på tværs af det politiske spektrum har de senere år bidraget til debatten om forsyningssektorens fremtid med argumenter for og imod involvering af private kræfter. Mandag Morgen kortlægger argumenterne fra et bredt felt af aktører.

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Næsten to ud af tre boliger bliver varmet op af fjernvarme. Det nærmer sig europæisk rekord. Nu opfordrer dansk topekspert til, at vi for alvor bruger fjernvarmen i den grønne omstilling. ”Det bliver dyrere at lade være,” siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Som ny bestyrelsesformand på Copenhagen Business School skal Torben Möger Pedersen i samarbejde med rektor Nikolaj Malchow-Møller forsøge at sikre universitetet en plads blandt verdens bedste erhvervsuniversiteter.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

INTERVIEW: Verden bliver rigere, sundere og mere sikker, hvis alle regeringer prioriterer ligestilling højere, mener Katja Iversen, leder af ngo'en Women Deliver. Hun skoser Danmark for at svigte ligestilling og for at have misset #MeToo-debatten.

Mødes I – eller holder I bare møder?

Mødes I – eller holder I bare møder?

KOMMENTAR: Møder er et nødvendigt, men ofte også udskældt element på mange arbejdspladser. Som leder er det din opgave at undgå, at subtile udelukkelsesmekanismer, alliancer og snævert fokus på egne agendaer blokerer for, at deltagerne kan samles om en fælles sag.

Ældres ensomhed kan også bygges væk

Ældres ensomhed kan også bygges væk

KOMMENTAR: Hvordan kan velfærdssamfundet bruge filantropiske fonde som en del af løsningen på presserende problemer? Udviklingen af seniorbofællesskaber er et godt eksempel på en opgave, hvor det giver god mening, og på en helt ny form for filantropi.

Et lille job har også ret

Et lille job har også ret

REPORTAGE: Aalborg Kommune inviterede sammen med Fokus Folkeoplysning lokale virksomheder og en håndfuld kontanthjælpsmodtagere på middag hos den socialøkonomiske restaurant Kaffefair. ’Et måltid med mening’ hed aftenen, der gik ud på at finde små deltidsjob til kommunens borgere på kanten af arbejdsmarkedet.

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.