Fremtidens vækstindsats bør drives af eksperimenter

Virksomhedernes innovationsprocesser er i dag så komplekse, at det oftest ikke er muligt at forudsige, hvordan offentlige vækstinitiativer kommer til at virke i praksis. Derfor bør innovations- og erhvervsindsatserne organiseres og drives som eksperimenter.

For nylig holdt topchefernes klub VL sin årlige konference med stribevis af indlæg fra landets fremmeste erhvervsledere og entreprenører. Blandt indlægsholderne var direktør for Solar A/S Anders Wilhjelm, som diskuterede, hvilke udfordringer og muligheder virksomheden står over for. Solar er en sourcing-virksomhed inden for el, vvs og ventilation og er vokset støt til i dag at være blandt Danmarks 40 største virksomheder med en omsætning på et tocifret milliardbeløb.

På konferencen var direktør Wilhjelm meget klar i mælet: Det er slet ikke givet, at virksomhedens forretningsmodel holder i fremtiden. Tværtimod er der meget, der taler for, at den skal genopfindes. Men hvordan gør man det – og hvordan får man medarbejderne med – når man med Wilhjelms ord ”gennem mange år har perfektioneret sin eksisterende model”?

Når det sikre er usikkerheden

De seneste par år er stribevis af virksomheder som Solar A/S trådt frem og har mere eller mindre offentligt erkendt, at de ikke ved, hvor deres vækst skal komme fra. Endnu mere udfordrende er det måske, at de heller ikke ved, hvem deres konkurrenter bliver i fremtiden. Markeder og teknologi er uforudsigelige, komplekse og under hastig forandring. Det nye sort er disruption. Som topchef er det ikke nogen nem virkelighed at navigere i. Usikkerheden er snart sagt det eneste sikre, og kravet om forandring er mere eller mindre permanent.

På samme vis må man som offentlig beslutningstager på vækst- og innovationsområdet spørge sig selv, om ikke den grad af usikkerhed og turbulens, som virksomhederne oplever, også kalder på nye politiske instrumenter og virkemidler? Eller endnu mere radikalt: Kalder den virkelighed, topchefer anno 2016 står over for, i virkeligheden på et helt nyt paradigme i den måde, vi forsøger at stimulere innovation og vækst på?

Ønskes: Nyt paradigme for vækstpolitikken

Ideen om, at verden er usikker og ustabil, og at vi må lære at forholde os til det faktum, er langt fra ny. Tilbage i begyndelsen af 1970’erne skrev ledelsesguruen Donald Schön en bog med titlen ”Beyond the Stable State”, som allerede dengang argumenterede for, at der ikke eksisterer noget sådant som en stabil situation i organisationer – eller for den sags skyld i livet. Kigger man ud over det akademiske landskab i dag, er der et par interessante og nulevende tænkere, som man tilsvarende kan lade sig inspirere af. Folkene her har hver især deres vinkel på problemstillingen, som tilsammen giver et godt billede af, hvilken vej man kunne gå:

Vækstpolitikken skal brug eksperimenter til at reducere usikkerhed. Mine personlige favoritter er Hasan Bakhshi, Alan Freeman og Jason Potts, som på vegne af den britiske innovationsfond NESTA for et par år siden skrev den glimrende lille publikation ”State of Uncertainty”. Heri peger de på, at vækstpolitikken tidligere fokuserede på at rette markedsfejl ved at lette adgangen til finansiering – enten ved at staten går ind og finansierer bestemte brancher eller segmenter, eller ved at staten letter adgangen til investeringer. Desuden var det ofte statens rolle at øge kompetenceniveauet. I en vidensbaseret og postindustriel økonomi som både den britiske og den danske er den centrale markedsfejl ifølge Bakhshi & co. imidlertid en helt anden: mangel på ny viden. Det vil sige viden om hastigt fremstormende teknologier, om mulige nye samarbejdspartere, om hvordan ny viden kan anvendes i den enkelte virksomhed, om nye managementmetoder osv. Virksomhederne er stærkt udfordrede i at forholde sig bevidst til muligheder og begrænsninger i deres omgivelser. Innovation i virksomheder – eksempelvis som Solar A/S – bør dermed opfattes som en opdagelsesrejse, som er præget af radikal usikkerhed, siger Bakhshi & co.

Erhvervs- og innovationspolitikkens rolle bliver dermed dels at sikre, at eksisterende viden spredes hurtigere og mere effektivt, og dels at sikre, at der løbende genereres ny viden. Det sidste, argumenterer de for, sker ved, at staten foranstalter (eller deltager i) eksperimenter og dermed bruger sin unikke position og ressourcer til at minimere de usikkerheder, som virksomhederne ellers skulle have håndteret alene.

Vækstpolitikken skal investere i nye teknologier og metoder. Højt på min favoritliste ligger også Mariana Mazzucato, som jeg tidligere har skrevet om på denne plads, og som i sin berømte bog med samme titel argumenterer for en ”Entrepreneurial State”. Mazzucato peger på, at man fra politisk hold bør turde satse langsigtet på de nøgleteknologier og metoder, som skal drive virksomhedernes innovationskraft på lang sigt. Og hvorfor så det? Fordi de mest risikovillige og langsigtede penge i et moderne samfund i sidste instans er det offentliges. Som mange nok husker, hiver Mazzucato stikket hjem, når hun påpeger, at Apples iPhone aldrig havde eksisteret, hvis ikke det var for offentlige satsninger på informationsteknologier, som i dag findes i vores lommer.

Vækstpolitikken skal drive ny læring via praksis. Endelig er der David Snowden, tidligere IBM-direktør og grundlægger af rådgivningsvirksomheden Cognitive Edge. Snowden er medforfatter til en af det sidste årtis mest citerede artikler, ”A Leader’s Framework for Decision Making” i Harvard Business Review i 2007. Snowden har den pointe, som fint supplerer Bakhshi og Mazzucato, at det under komplekse betingelser kun er gennem systematisk afprøvning af mulige handlinger, at beslutningstagere kan opdage, hvilke løsninger der virker. Han gør dermed op med forestillingen om, at man kan analysere sig frem til best practice, men foreslår i stedet en agil og dynamisk ledelsesmodel, som er drevet af nysgerrighed, og som er baseret på hurtige test, læring og justering af sine handlinger.

Eksperimenter gennem design

Hvordan kan man arbejde mere bevidst med disse ideer i en dansk offentlig kontekst? De senere par år har vi i Dansk Design Center arbejdet med, hvad vi kalder en designdrevet tilgang til at styrke virksomhedernes innovationsevne og konkurrencekraft. Vores tilgang er stærkt inspireret af blandt andre Bakhshi, Mazzucato og Snowden og hviler på tre principper:

Handling før analyse. For det første bestræber vi os på at få konkrete nye aktiviteter og handlinger til at ske i virksomhederne. Det gør vi ved at igangsætte forløb i forskellig skala og ambitionsniveau, som alle har det til fælles, at de inviterer til nye handlemønstre på ledelsesniveau. Et eksempel er et program, vi kalder PLUS, og som drives i samarbejde med Dansk Industri, DTU og brancheorganisationen Design denmark. Programmet bringer i øjeblikket 12 erhvervsvirksomheder – herunder Solar A/S – og 12 designbureauer sammen for, at de parvis kan eksperimentere med, hvordan designmetoder kan skabe hurtigere og mere profitabel innovation, forretningsudvikling og vækst. For Solars vedkommende er det endda hele to bureauer – CPH ID og Granyon – som nu bringer design i spil i virksomheden. Vi anser grundlæggende en indsats som PLUS som et eksperiment. For vi ved jo ikke, hvordan de komplekse forandrings- og innovationsprocesser, vi igangsætter, kommer til at folde sig ud på og med de vidt forskellige markeder, teknologier og strategiske udfordringer, som aktørerne agerer i.

Utrættelig jagt efter indsigter. For det andet forfølger vi konstant nye indsigter og viden om, hvordan de metoder, vi får bragt i spil – designmetoder – fører til nyttig forandring i virksomhederne. Til det formål har vi ansat flere antropologer, som sammen med kolleger med design- eller business-baggrund studerer virksomhedernes interne transformationsprocesser i realtid. Vi er så vidt muligt tilstede som fluer på væggen, samtidig med at innovationsarbejdet foregår i virksomhederne og i dialog med designernes kompetencer. Desuden interviewer vi systematisk ledere og medarbejdere før, under og efter forløb som i PLUS-programmet, og vi følger endvidere op med kvantitative målinger og dataindsamling for at forstå, hvilke længerevarende resultater der måske, måske ikke, opnås i virksomhederne, herunder på deres bundlinje. Formålet er at sikre, at vi høster viden i en detaljeringsgrad, som andre reelt kan lære af.

Skalering af ny viden. Endelig arbejder vi på at sikre, at den viden, der skabes gennem systematiske eksperimenter med designs værdiskabelse i virksomhederne, også kommer alle relevante virksomheder til gode. Det kan være gennem case-publikationer, film, åbne data, seminarer, workshops, konferencer eller endda en bog i ny og næ. Men måske vigtigst sker det ved, at vi sikrer, at de andre aktører i virksomhedernes økosystem bliver bekendte med den nye viden, der er skabt. Det kan betyde, at ministerier, styrelser, regioner, kommuner, private fonde og organisationer alle skal involveres og reflektere over, hvordan den nye viden kan have konsekvens i deres egne interaktioner med virksomhederne. I sidste ende er det jo ikke viden i sig selv, vi ønsker at skalere; det er adfærdsændringer blandt de aktører, der skaber væksten.

Danmark kan blive vækstlaboratorium

Hvis der er noget, vi er gode til i Danmark, er det at lave skarpe analyser af, hvad der er problemet. Det forekommer mig, at der er en massiv konsensus herhjemme om, hvor udfordret vi er af den lave vækst, og af hvor betydningsfulde de nye disruptive teknologier og forretningsmodeller vil blive. De fleste er enige om, at der skal gøres noget andet og mere – også fra offentligt hold – end der sker i dag.

Men hvis vi skal finde de nye løsninger, som vores samfund skal leve af om 5, 10 eller 20 år, så tror jeg, at vi må gå mere radikalt til værks. Vi kunne vælge at anse hele Danmark som et vækstlaboratorium; som en prototype på, hvordan erhvervspolitik kan udvikles og gennemføres. På samme måde som virksomhederne må finde nye forretningsmodeller, må vores vækstindsats også omkalfatres til at blive langt mere nysgerrig, ambitiøs, udfordrende og lærende. Det betyder ikke, at vi skal bruge flere penge; det betyder, at vi skal bruge de skatteyderfinansierede vækstindsatser smartere, så de kommer endnu flere virksomheder endnu mere til gavn.

Det betyder også, at vi kommer til at stille os selv en masse nye spørgsmål: Hvad kendetegner et godt væksteksperiment? Hvordan lærer vi optimalt? Hvem skal lære hvordan, og i hvilken kontekst? Hvordan spreder vi hurtigst og bedst ny viden i en form, så den hænger fast og skaber ny adfærd? Hvilken rollefordeling på tværs af centraladministration, styrelser, institutioner, regioner, kommuner og andre giver bedst mening under et eksperimenterende paradigme? Og kan vi bruge digitalisering og åbne data til at accelerere processerne?

Når jeg hører en virksomhed som Solar A/S erkende sine udfordringer, og jeg dernæst ser dem indgå i et nysgerrigt og eksperimenterende program som vores PLUS-forløb, synes jeg, der er håb for fremtiden. Direktør Anders Wilhjelm fra Solar viste på et tidspunkt i sit VL-konferenceoplæg en slide med virksomhedens nuværende forretningsmodel. Den bestod af snorlige, simple processer. Han viste dernæst en illustration af den model, han forestiller sig kunne blive den næste. Den bestod af en kompleks og gensidigt afhængig konstellation af ressourcer og aktiviteter, som spillede sammen på kryds og tværs. Det så ambitiøst og en smule vanskeligt ud. Men nogle gange bliver tingene kun bedre, hvis man tør tage skridtet fuldt ud og virkelig – virkelig – prøve noget andet. Hvis Solar tør, så tør vi andre vel også? Lad os sammen gøre Danmark til verdens førende vækstlaboratorium.

Forrige artikel EU – en drengestreg? Næste artikel Det næste skridt mod en bæredygtig fremtid

Tech-lyspunkter for Kina midt i coronaepidemien

Tech-lyspunkter for Kina midt i coronaepidemien

De seneste par uger har al snak om Kina fokuseret på udbruddet af coronavirus covid-19. Situationen minder på mange måder om udbruddet af sarsvirus tilbage i 2003. Derfor er det relevant at drage et par techrelaterede paralleller, idet sars faktisk spillede en stor rolle i udviklingen af Kinas techlandskab, som vi kender det i dag.

Kommunerne overhaler Frederiksens nærhedsreform

Kommunerne overhaler Frederiksens nærhedsreform

KOMMENTAR: Mange af landets kommuner er ved at finde vejen til stærkere lokalt engagement og mindre bureaukrati. Men hvis deres forehavende skal lykkes, har de brug for, at Christiansborgs politikere sætter en markant ny retning.

AI i det offentlige sætter borgernes tillid på spil

AI i det offentlige sætter borgernes tillid på spil

KOMMENTAR: Det er oplagt at også den offentlige sektor begynder at bruge avanceret dataanalyse til at levere mere effektiv og præcis service. Men det kræver, at vi som borgere forstår, hvad der foregår, og at vi kan nære tillid til, at teknologien bliver brugt til vores bedste.

Derfor trak vi den socialdemokratiske netavis i Pressenævnet

Derfor trak vi den socialdemokratiske netavis i Pressenævnet

KOMMENTAR: Netavisen Pio overholdt ikke god presseskik, da den gik til angreb på Mandag Morgens journalistik. Sagen viser ifølge Mandag Morgens chefredaktør, at den socialdemokratiske avis er partiets – og regeringens – forlængede arm. 

Bred opbakning til EU-Kommissionens digitale strategi

Bred opbakning til EU-Kommissionens digitale strategi

EU skal beholde sin førerposition, lød det fra kommissionsformand von der Leyen. Derfor lancerer Kommissionen nu en række strategier, der skal sætte turbo på den digitale vækst, uden at sætte borgernes rettigheder over styr.

Når medarbejderen bliver din mor

Når medarbejderen bliver din mor

KOMMENTAR: Lederfaget er fyldt med anvisninger til, hvordan ledere håndterer en udfordrende medarbejder. Men medarbejdere udvikler også strategier for, hvordan de håndterer en udfordrende chef. Nogle strategier er defensive og manipulerende. Andre er omsorgsfulde og udviklingsorienterede.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Børns Vilkårs direktør, Rasmus Kjeldahl, er blevet mindet om næstekærligheden i uafrystelig dokumentarfilm og har lyttet til historier fra livet på dødsgangen.

Faldende renter er en historisk megatrend

Faldende renter er en historisk megatrend

NY VIDEN: Bank of England har gennemgået den globale renteudvikling gennem de sidste 700 år, og trenden er for nedadgående. Forskerne bag peger på, at renten sagtens kan fortsætte ind i det negative territorie.

Europas magthavere er historisk unge

Europas magthavere er historisk unge

Mens gennemsnitsalderen for politiske magthavere stiger globalt, bliver de i Europas bare yngre og yngre. Flere europæiske lande har sat historiske rekorder, senest i Østrig med valget af den 33-årige Sebastian Kurz som kansler. Det kan betyde, at Europa vil blive ledet mere visionært og mindre ud fra gamle ideologier.

Alderen er dalet på Slotsholmen

Alderen er dalet på Slotsholmen

Da Mette Frederiksen som 41-årig blev den yngste danske statsminister nogensinde, fulgte hun en alderskurve, der i forvejen var på vej nedad. Også ministre og folketingsmedlemmer bliver gennemsnitligt yngre. De dage, hvor politikere og partiledere døde med arbejdstøjet på, er forbi.

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

ANALYSE: EU-Kommissionen vil i denne uge forsøge at overbevise de europæiske regeringsledere om, at hver fjerde euro i det nye budget skal gå til grøn omstilling. 340 milliarder kroner om året fra EU skal trigge lokale, nationale og private investeringer i den grønne omstilling i 27 lande. Der er lagt op til et gigantisk partnerskab på tværs af den offentlige og private sektor som – hvis det lykkes – kan give et effektivt boost til den grønne økonomi.

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

KOMMENTAR: Glem Det Vilde Vesten. USA er ved at gro fast i gamle måder at tænke på og en insisterende modstand mod at tænke nyt. Det er en mulighed for Europa, hvis kontinentets unge ledere tør gribe den.

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØNT LANDBRUG:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ENERGI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ØKONOMI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN POLITIK:

Skal robotterne betale skat?

Skal robotterne betale skat?

Virksomheder skal punge ud, når de erstatter medarbejdere med maskiner, mener nogle forskere og politikere. Andre frygter, at det vil hæmme innovationen uden at have den ønskede effekt.

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

TECHTENDENSER: Udviklingen accelererer. Nye teknologier breder sig hurtigere, forholdene skifter, og det virker aldeles uforudsigeligt, hvad der sker om blot få år. Både professionelt og privat er vi nødt til at reagere hurtigere og hurtigere. Alligevel er der også hårdt brug for at lære at tænke mere langsigtet. Det kan scenarier og fortællinger om fremtiden hjælpe os med.

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

KOMMENTAR: Danmark har fået en statsminister, som har gjort det klart, at Danmark skal drejes i en ny retning. Forankret i Statsministeriet er regeringen lige nu i en proces med at fastlægge strategien. Det er en opgave, der indebærer en række velkendte udfordringer.

Set, læst og hørt: Robert Olsen

Set, læst og hørt: Robert Olsen

Robert Olsen har oplevet dette århundredes måske bedste kunstværk og er kommet igennem vintermørket med hjælp fra den svenske rockgruppe Kent.

Mere fryns, mindre plads

Mere fryns, mindre plads

Udendørs wi-fi, ildsteder og varmestyrings-apps er nye tiltag på virksomheders hovedsæder: ”Det skal være rart at gå på arbejde”

Derfor hjælper jobcentrenes indsats ikke udsatte unge

Derfor hjælper jobcentrenes indsats ikke udsatte unge

Allerede tidligt i livet hænger en gruppe unge fast i et liv på kanten af arbejdsmarkedet. Jobcentrene har mere end svært ved at hjælpe dem til at skifte kurs. ”Begynd med de unges behov og ønsker,” siger sociolog, der har fordybet sig i årsager og løsninger.

Det nye mål for social indsats er at skabe robuste unge

Det nye mål for social indsats er at skabe robuste unge

Udsatte unge har svært ved at holde fast i et job eller en uddannelse. Nu arbejder jobcentre og andre aktører over hele landet på at udvikle de unges sociale og menneskelige kompetencer lidt ad gangen. Fremskridtene bliver målt og sat i system.

Udsatte unge netværker sig til et arbejde

Udsatte unge netværker sig til et arbejde

Motivationen hos udsatte unge stiger, når de selv får ansvar for deres praktik. Det er rationalet bag en ny indsats, der placerer de unge i netværk og lader dem træffe de afgørende beslutninger selv.

Dansk klimalov i globalt perspektiv

Dansk klimalov i globalt perspektiv

Allerede tidligt i livet hænger en gruppe unge fast i et liv på kanten af arbejdsmarkedet. Jobcentrene har mere end svært ved at hjælpe dem til at skifte kurs. "Begynd med de unges behov og ønsker," siger adfærdsdesigner, der har fordybet sig i årsager og løsninger.

Robin Hood på overarbejde

Robin Hood på overarbejde

KOMMENTAR: Det kommunale udligningssystem skal gøres mere retfærdigt, mener regeringen. Men hvor ligger den højere retfærdighed mellem 98 kommuner med vidt forskellige grundvilkår og også forskellige politiske prioriteringer.

Kadogo-økonomi har ændret spillereglerne for innovation i Afrika

Kadogo-økonomi har ændret spillereglerne for innovation i Afrika

I Nairobi i Kenya er der utallige små startups og håbefulde iværksættere. Ligesom i Danmark eller USA er fokus på avancerede digitale løsninger. Men hverdagen for en almindelig kenyaner skaber andre behov – og løsninger, en dansker næppe ville forestille sig.

EU’s nye formandskab vil forhindre demografisk kollaps i Østeuropa

EU’s nye formandskab vil forhindre demografisk kollaps i Østeuropa

Når de europæiske regeringsledere gennem det næste halve år samles til EU-topmøder i Zagreb, står et nyt emne øverst på dagsordenen for værtslandet: affolkningen af økonomisk trængte lande i EU. Flere årtier med konstant udvandring fra Øst- og Sydeuropa mod Vest- og Nordeuropa tvinger flere af Unionens medlemslande til at genoverveje, om de kan overleve det grænseløse arbejdsmarked.

Kenya er blevet et klondike for kviklån, data og onlinespil

Kenya er blevet et klondike for kviklån, data og onlinespil

TECHTENDENSER: Takket være den mobile betalingsløsning M-pesa er Kenya blevet et samfund, hvor selv de mindste forretninger er trådt ind i den digitale økonomi. Spørgsmålet er nu, om Kenyas tech-startups formår at bygge videre på succesen. Desværre lader det meste af den digitale udvikling til at fokusere på kviklån og onlinespil. 

ICDK: Disrupt dig selv, før andre disrupter dig

ICDK: Disrupt dig selv, før andre disrupter dig

KOMMENTAR: Nogle af Silicon Valleys selskaber når dårligt nok at disrupte en branche, før de må i gang med at disrupte sig selv, hvis de skal holde sig på omgangshøjde. Når ledere i Silicon Valley taler om  digital omstilling er det i en ganske radikal udgave, sammenlignet med danske forhold.