Fri fantasi må vi overlade til denne verdens UKIP’er og Trump’er

DANMARKS FREMTID I EU: Når partierne udvikler nye politikker, bør de altid inkludere relationen til EU. Alt andet giver ingen mening.

I den tid, vi ser frem imod, vil verden på mange måder være en helt anden end den, vi kan se tilbage på. Det er ikke kun i erhvervslivet, at vi kan tale om disruption, nej, det er sandelig også i de politiske systemer, som vi bygger vores samfund på. Hastigheden, hvormed alle grundforudsætninger ændres, er stærkt stigende.

Brexit havde ingen helt regnet med ville ske. "De kommer nok til fornuft", syntes tesen at have været, og omend vi var nogle få, der hele tiden så den reelle afgang som mest sandsynlig, så levede de fleste i en Tornerosesøvn, som vi nu må og skal vækkes af.

Borgerne i EU vil tages alvorligt. De vil vide, hvad der foregår, og de vil involveres. Dette stiller helt nye krav til alle, der er involveret i det politiske arbejde, ikke bare i Bruxelles, men i alle lande, der er forpligtet af fællesskabet.

Ny blogserie: Hvad vil Danmark i Europa?

Vi kan ikke bare overlade den europæiske vision til populisternes gøren og laden. Der skal arbejdes systematisk med at vise vejen. Og den er ikke ens, for EU er en politisk kampplads med vidt forskellige interesser og vidt forskellige opskrifter på, hvordan EU-samfundet skal fungere. Skal der tages sociale hensyn i de beslutninger, der træffes? Skal erhvervsinteresser fremmes forud for miljø? Skal CO2-udslip begrænses med højere hastighed, end visse industrier ønsker sig? Og hvordan balanceres hensyn til arbejdspladser i forhold til disse spørgsmål?

Kommer de politiske partier ikke med svar på disse centrale spørgsmål for borgerne, der ved mere og mere og kræver mere og mere politisk opmærksomhed, vil den i mange kredse gængse fremstilling af EU som alle problemers moder vinde yderligere frem. Derfor kan det aldrig blive et spørgsmål om mere eller mindre EU, men udelukkende om, hvad vi ønsker os, at EU skal være og kunne. Som alle systemer kan også EU disruptes, hvilket Brexit er et tydeligt bevis på.

Under radaren i den danske politiske debat kører den politiske udvikling i Polen. Den er mindst lige så "farlig" som Storbritanniens exit. Det er nemlig den indefra kommende disruption, hvor et demokratisk valgt parti ser stort på de grundværdier, som EU baserer sig på, der er farlig.

Helt konkret handler det om presse- og ytringsfrihed, som vi besynger så højt i Danmark, men som det nationalkonservative polske regeringsparti PIS er i gang med et opgør med. PIS sidder i samme gruppe i Europa-Parlamentet som Dansk Folkeparti og har nu i længere tid siddet Kommissionens anmodning om "lovliggørelse" overhørig. Anmodningen og ikke mindst polakkernes nølen bør være interessant for alle, der vil værne om en af de centrale frihedsrettigheder.

EU er nemlig ikke kun et handelspolitisk samarbejde. Det er også en fredsbevarende organisering af det politiske liv i Europa og en konstruktion, der baserer sig på læren fra 2. Verdenskrig.

Nye krav til alle politikere

Når vi diskuterer, hvordan EU skal udvikle sig, vil det være oplagt, at alle partier i Folketinget udvikler egne konkrete politikker, der indbefatter relationen til EU. Det giver f.eks. ingen mening at have en erhvervspolitik, der ikke indeholder tanker om, hvordan man sammen med andre EU-lande kan påvirke f.eks. drøftelser om nye handelsaftaler med USA og Afrika.

Det giver heller ikke megen mening at tale om datasikkerhed og beskyttelse af persondata, uden at dette sker i relation til EU. Derfor er det i den grad på tide, at alle partier, inklusiv de, der mener, at EU er noget bras, af vælgerne bliver afkrævet helt konkrete svar på helt konkrete spørgsmål. Fri fantasi må vi overlade til UKIP’erne og T(r)ump’erne af denne verden.

Når vi taler om, hvordan vi ønsker, at selve konstruktionen EU skal fungere, bliver sværhedsgraden for politikerne endnu større. Det bliver den, al den stund at de fleste af os har et tåget blik for, hvordan den eksisterende konstruktion fungerer. Derfor er mange års fortielser og overspringshandlinger ved at indhente os. Der er således hårdt brug for undervisning, oplysende debat og engagerende politisk aktivitet. For hvordan i alverden skal vi ellers kunne tale meningsfyldt om, hvad vi gerne vil have, at EU skal kunne og være?

Gøres dette grundlæggende politiske arbejde ikke, eller sjusker vi med det, vil de, der kun kan stave til UD, med rette kunne påberåbe sig manglende demokratisk involvering. Derfor skal der være fart over det politiske felt, for store spørgsmål bliver også til små spørgsmål.

De mange spørgsmål, som venter på svar, kan kun besvares med et kollektivt forpligtende svar. Det gælder blandt andet, hvordan vi skal forholde os til:

• Migration og flygtningestrømme.
• Energiforsyning.
• Sikkerhed i ekstern og intern forstand.
• Samhandel, herunder om vi skal have adgang til et marked på 500 millioner mennesker eller blot 5,5 millioner, og større aftaler som f.eks. frihandelsaftalen med Canada.
• Demografiske udfordringer i form af EU’s aldrende befolkninger.
• Adgang til kvalificeret arbejdskraft, dvs. at vi frit kan uddanne os og arbejde i hele EU.
• Ulighed og reduktion af fattigdom.
• Fred: Det er ikke en selvfølge, at vi lever i fred med andre nationer.

Hvis der skal gives meningsfulde svar på disse store spørgsmål, vil det kræve det, vi i erhvervslivet kalder implementering. Altså at vi indretter vores forskellige politikker efter dette. Når de enkelte partier skal komme med politiske tiltag, der angiver løsninger på disse områder, vil det igen kræve en sammenhængende politik. Og en synlig konsekvent holdning i dansk politik, der hænger sammen med den politik, som partierne støtter i EU.

F.eks. bør gennemsigtigheden i forhold til, hvordan de forskellige politiske partier stiller sig i spørgsmål, der behandles i EU-direktiver i høring i Folketinget, og/eller når ministeren skal klædes på til ministerrådsmøde, være klart bedre.

Det begynder med politisk opmærksomhed, men ender naturligvis med mediernes evne og lyst til at formidle stoffet.

Medierne spiller ikke hovedrollen i den fornyede EU-debat

Den fornyede politiske debat, som befolkninger i hele EU med rette kan forvente, handler ikke om mediernes rolle. Jeg tror ikke, der er et eneste britisk medie, der kan klandres for Camerons totale fallit på vegne af de britiske borgere. Han klarede det helt selv. Han talte igen og igen om bureaukraterne i Bruxelles, og medierne gengav budskabet, ganske vist uden at spørge dybere ind til substansen af budskabet, men loyalt i forhold til afsenderen.

Budskaber starter med, at nogen har noget på hjerte, at nogen rent faktisk mener noget. Her bliver det vigtigt faktisk at mene noget politisk. Det kræver, at vi tager vores EU-medlemskab på os og ikke bare tror og siger, at EU er "de andre" eller "noget andet", men at "Vi er Europa" og at "Vi er en del af EU", hvorfra vor verden går.

Alle de mange dygtige, arbejdsomme og alt for ofte udskældte politikere, jeg har mødt, politikere, som grundlæggende tror på vigtigheden af EU som rammen for udviklingen af vores Europa, er bærere af vor tids største politiske opgave: at komme i politisk samtale med vælgerne for derefter at kunne tage bekymringer, misforståelser og muligheder i relationen til EU alvorligt. Og gerne så alvorligt, at borgerne opdager det og anerkender det.

Fakta er "farlige"

I arbejdet med at restituere vores involvering i EU som borgere vil spørgsmålet om at få fakta på plads være ganske afgørende. Lad os tage nogle stykker og se på, hvor velkommen fakta vil være i en verden fuld af overskrifter og nemme løsninger:

• 500.000 private arbejdspladser i Danmark er direkte eller indirekte relateret til vores deltagelse i det indre marked.
• BNP pr. indbygger i EU er det højeste i forhold til noget andet sted i Verden.
• Antallet af dræbte i forbindelse med terror er lavere end i 1970’erne og 1980’erne.

Alle disse udsagn har det til fælles, at de fortæller om en succes; om et meningsfuldt og velfærdsopbyggende europæisk fællesskab, der faktisk er lykkedes. Men det er ikke det, den almindelige borger i Danmark hører, mærker eller tror. Dette er vi ikke alene om. Med enkelte undtagelser er det et udbredt fænomen i hele EU.

Den lette løsning ville være at tale EU op. Beklager, men jeg tror, at den tid er forbi, hvor det ville være nok. Der skal mere til. Befolkningen har været ’hengemt’ alt for længe og vil på lange stræk være argumentresistente. "Det er bare elitens forsøg på at dække over ...", kan jeg nærmest høre for mit indre øre. Så fakta alene kan ikke gøre det, men må naturligvis indgå som grundlag for det stykke grundige politiske arbejde, der forestår, og som kun politikerne kan lave.

Men hvad så med at appellere til frygten, som er så nem at styre med, når der skal tales om fremtidens EU? Det kunne f.eks. være disse fakta:

• I dag udgør landene i EU 7 pct. af verdens befolkning, og om 20 år udgør de 5 pct.
• Presset fra syd og øst på de ydre europæiske grænser har ikke været større, og på mange måder er sikkerhedssituationen mere alvorlig end under den kolde krig.

Måske kan det bruges ikke som trusselsbilleder, men som grundscenarier. På lange stræk har frygtretorikken og skræmmebillederne dog ingen vedvarende, opbyggelig effekt, men vil snarere bære ved til angstbålet, end de vil bringe klarhed over, i hvilken retning vi kan udvikle EU sammen, og hvilken direkte mærkbar effekt det vil få for hr. og fru Danmark.

Der er derfor ikke megen hjælp at hente i de klassiske kasser. De fleste vil møde muren i forsøget på at hamle op med angstretorikken i UKIP, hos Le Pen og i DF-lejren.

Visionen for EU og vejen frem i Europa

Det eneste svar, der kan hamle op med al den rumlen og de poppede trusler med dertil hørende løgne, er ægte stærke visioner. Gerne udviklet på tværs af grænserne f.eks. som en ny socialdemokratisk fortælling eller den liberale idé foldet ud med tydelige veje for borgernes ve og vel.

For det er hér skoen trykker. Borgerne skal uanset det politiske projekt kunne se sig selv som aktive og se, at deres interesser varetages. De skal se EU som løsningen på deres største bekymringer, ikke som fjenden eller syndebukken. Det kræver helt nye toner og helt nye samtaler.

Så ikke bare skal partier, der vil EU, udvikle politikker, der korresponderer med og indbefatter EU, de skal i realiteten omfavne hele ideen og fylde glæde, optimisme og fremsyn ind i det, der allerede er, for at kunne skabe nyt. Måske nye beslutningsveje, måske nye måder at spørge befolkningerne til råds på, måske nye finansieringskilder til fællesskabet eller nye måder at skabe løsninger for land- og byproblemerne, der går igen i det meste af EU.

Det er et stort arbejde, der forestår. Befolkningen vil i virkeligheden gerne se de store linjer omformet til konkret politik. Men det kræver, at ’magten’ indser og indrømmer, at den er magtesløs alene. Og dét er svært. En landsfader eller ditto moder vil pr. definition gerne kunne berolige sine "undersåtter" ved at sige, far eller mor klarer ærterne. Men i sandhedens tjeneste må de nu indrømme, at de skal til Bruxelles og tale med de andre.

Det kræver et moderne og antiautoritært lederskab, som i relation til nogle af de problemer, vi i dag står over for, kan virke vagt. Og hvilken leder ønsker det? Men det er ikke desto mindre dét, der er brug for. Der er ikke brug for ’en stærk mand eller kvinde’, men derimod for arbejdsomme, ærlige og udadsøgende ledere, der tør indrømme, at de politiske løsninger ligger uden for eget ultimative råderum, men at de også er inden for rækkevidde.

Visionen er i virkeligheden ikke svær at lave, men det er en partipolitisk opgave, som desværre ikke pt. er tydelig, om end jeg er sikker på, at den er på toppen af dagsordenen de fleste steder. På nær altså der, hvor man tror, at far eller mor klarer ærterne.

Vi lever i en globaliseret verden, der hænger mere og mere sammen, og hvor vores indflydelse som land og som borgere er betydelig og kan blive endnu større. Hvis vi altså vil og tør.

Forrige artikel Derfor bør direktører være verdens bedste designere Næste artikel Nationalstaterne er Europas identitet og styrke
Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Danske virksomheder skal tænke på en helt anden måde, hvis de ikke skal tabe konkurrencen om avancerede løsninger på fremtidens globale markeder. Danske løsninger er rettet mod den høje ende af markedet, men en stor del af klodens forbrugere efterspørger teknologi, der kan opfylde deres basale behov til en lav pris.

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Selv klodens fattigste kan få gavn af digital teknologi. I afrikanske flygtningelejre udbetales nødhjælpen som elektroniske penge, og hjælpeorganisationerne deler mobiltelefoner ud. Fremover skal den danske udviklingsbistand have et klarere fokus på at udnytte teknologi. Det kaldes techvelopment.

Mobilen er øjenlægens forkontor

Mobilen er øjenlægens forkontor

Den teknologiske hjælp er helt afhængig af at spille sammen med det lokale sundhedsvæsen. Peek Vision har udviklet en app til øjenundersøgelser i udviklingslande ved hjælp af smartphones. Den skal sortere de raske fra, så øjenlægerne bruger tiden på de rigtige patienter.

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.