Fri os for grønne ayatollaher

Uffe Elbæk vil lade klimahensyn styre dansk politik. Teaterinstruktøren Christian Lollike taler om grøn terror. I Frankrig overtager en grøn realist nu tøjlerne i Macrons grønne superministerium. Bæredygtig omstilling går via bredt demokratisk samarbejde, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Det er al ære værd, at politikere, kunstnere, samfundsdebattører og almindelige borgere engagerer sig i kampen for en bæredygtig fremtid på kloden.

Og det er efter alt at dømme korrekt, at voldsomt stigende menneskelig aktivitet over de seneste 200 år har bidraget til de globale temperaturstigninger, der er konstateret over de seneste 50 år.

Men når dette er sagt, er det også på tide at advare mod, at klimaengagementet ender som antidemokratiske fluer i hovedet på unge og ældre.

I USA konstaterer klimaaktivisterne i Conceivable Future, at det bedste våben i kampen mod den globale opvarmning er at lade være med at føde børn. I Aarhus har dramatikeren Christian Lollike sat stykket ’Revolution’ op, og han talte for nylig i tv om, at vi måske står over for fremvæksten af grøn terrorisme.

Og i Frankrig har den tidligere tv-stjerne Nicolas Hulot smidt tøjlerne som minister for økologisk omstilling, fordi præsident Emmanuel Macron efter hans opfattelse bøjer for meget af over for særinteresser på miljø- og klimaområdet.

Til gengæld har den nu nyudnævnte minister Francois de Rugy tidligere vakt opsigt ved at skrive en bog om, at man ikke på samme tid kan være ræverød og grøn.

Den grønne politiske bevægelse i Frankrig er alt for præget af en marxistisk økonomisk tænkning, der for længst har passeret sidste salgsdato, mener Francois de Rugy, der har været engageret i grøn politik i mere end 20 år.

En venstrefløj i takt med sine vælgere?

Den nye franske minister har med sine udtalelser lagt sig voldsomt ud med sine tidligere partikammerater, hvoraf hovedparten både er meget grønne og meget røde, hvilket ifølge Francois de Rugy ikke fører andre steder hen end ind i en politisk mur, hvor man ender med at løbe skrigende bort fra det politiske ansvar, der skal forvaltes i virkelighedens verden.

I forlængelse af den tankegang kan man i øvrigt spørge sig selv, om den danske venstrefløj egentlig går i takt med sine kernevælgere, når man ikke kan få Danmark grønt nok? 

Uffe Elbæk går hverken ind for klimadikteret barnløshed, grøn terrorisme eller ortodoks marxisme. Alligevel er det værd at hæfte sig ved den kurs, som han og Alternativet er slået ind på i partiets luftige bud på, hvordan Danmark skal se ud, når Elbæk bliver statsminister.

Der er mange kreative ideer i udspillet, der fik maksimalt medløb på Rådhuspladsen, da dagbladet Politiken serverede det hele på forsiden.

Elbæks udspil indeholder interessante betragtninger, og det er givet, at der er god grund til, at man i Finansministeriet begynder at ændre sine regnemodeller, således at man får alle de reelle omkostninger ved miljøbelastende adfærd med, og at man omvendt sørger for at indregne de langsigtede økonomiske fordele, der er forbundet med at opføre sig klima- og miljømæssigt fornuftigt.

Kravet om at medregne miljømæssige eksternaliteter breder sig i øvrigt hastigt i den finansielle sektor fra nationalbanker til private banker og forsikringsselskaber i disse år, så det er klart, at regnedrengene og -pigerne på Slotsholmen også skal følge med.

I den forbindelse er det desuden også værd at notere sig, at finansminister Kristian Jensen stolt bærer emblemet med FN’s 17 verdensmål i sit knaphul. Knaphulspynt forandrer ikke noget i sig selv, men det er ikke desto mindre bemærkelsesværdigt, at en Venstre-finansminister på den måde tilslutter sig de globale mål for bæredygtighed, som verdenssamfundet er enedes om.

Elbæks manglende bundlinje

Når det alligevel er nødvendigt at advare mod Uffe Elbæks planer om et grønt superministerium, er det, fordi netop den brede danske politiske konsensus omkring klima- og energipolitikken i sig selv er en væsentlig forudsætning for at kunne gennemføre overgangen fra det fossile energiparadigme til den fossilfattige fremtid, kloden har brug for.

Hvis vi forestiller os, at en rødgrøn regering i Danmark trækker voldsomt i én retning efter et valg og dermed bryder med blå blok, vil det være ganske forudsigeligt, at et senere magtskifte vil føre til et ryk i den modsatte retning.

Dermed vil Danmark få det, man kalder stop-and-go-politik på energiområdet, og den slags er regulær gift for den grønne omstilling, fordi den vil sende chokbølger gennem det miljø af institutionelle investorer, der skal finansiere selvsamme omstilling.

Hvis der er noget, der får investorer til at trække sig, er det politisk usikkerhed om det fremtidige afkast af nutidige investeringer.

Uffe Elbæk er selv fortaler for den såkaldte tredobbelte bundlinje: At den førte politik skal være miljømæssigt, socialt og økonomisk bæredygtig. Man fristes til at tilføje, at der her mangler en fjerde bundlinje: Den demokratiske. 

Der er i dag ingen, der vil benægte, at venstrefløjens miljøforkæmpere, Greenpeace og mange andre har gjort verden en tjeneste ved at insistere på, at vi skal passe på den klode, vi bor på. Den forståelse har i dag bredt sig langt ind på ledelsesgangene i multinationale virksomheder og i den finansielle sektor.

Her er man sig bevidst, at både klimaforandringerne som sådan og de teknologiske forandringer, der skal forebygge dem, vil medføre store milliardrisici i form af ødelagte aktiver eller aktiver, som mister værdi, fordi de så at sige er bundet til det fossile økonomiske paradigme.

Men omvendt er det nødvendigt at insistere på, at man ikke bør gribe til hverken udenomsparlamentariske eller yderligtgående politiske metoder, når det handler om klimakampen.

Efter mere end 200 år med gigantiske investeringer i fossile energisystemer er man nødt til at indse, at den grønne omstilling er en evolution snarere end en revolution. 

Så i stedet for at tale om grøn terror og grøn stærkmandspolitik bør Uffe Elbæk og alle andre klimabekymrede politikere og meningsdannere insistere endnu kraftigere på at udbygge den brede politiske konsensus, vi heldigvis allerede har, når det gælder fornuften i at passe på klimaet og på kloden. 

Når alt dette er sagt, kan man kun tilslutte sig ønsket om, at den grønne evolution kommer til at rulle hurtigere, end det sker i dag.

Og det gør man ved at skabe bred enighed hen over midten – og ikke ved at tænke i radikale og sekteriske baner, sådan som det sker i visse kredse.



Claus Kragh@kraghclaus

Europaredaktør på Mandag Morgen siden 2011. Tidligere nyhedsredaktør, udenrigskorrespondent og klimaredaktør på Berlingske. Har igennem 20 år beskæftiget sig indgående med Europas udvikling.

LÆS MERE
Forrige artikel Dansk Folkeparti gider ikke tælle til 90 i udenrigspolitikken Dansk Folkeparti gider ikke tælle til 90 i udenrigspolitikken Næste artikel Når et samfund går i stå Når et samfund går i stå
  • Anmeld

    Morten Greve

    Meget fint, men...

    Problemet er blot, at det, der reelt er bred konsensus om, er at handle aldeles utilstrækkeligt i betragtning af den akutte klima- og biodiversitetsudfordring. Og det glæder alle niveauer af beslutningstagere - politikere såvel som borgere, hverdagslivets helte. Danskere lever over en bred kam fuldstændig ubæredygtigt, og det omstillingstempo, der lægges skinner ud til, matcher slet ikke de anbefalinger, der kan udledes af den bedste tilgængelige viden.

    IPCC, ALLE verdens betydende videnskabelige sammenslutninger og det dominerende flertal af verdens publicerende forskere peger på, at den globale ambition bør være global nul-emission af drivhusgasser i 2050 eller noget, der ligner. Det mål har vi ikke den ringeste chance for at nå uden en dramatisk kursændring nu. Bred konsensus eller ej.

  • Anmeld

    Niels Ørskov

    Klimaet

    Klimaet har altid været i bevægelse og det virker efterhånden som om at jo mere hysteriske udtalelser man kan komme med om ukontrollabel opvarmning jo bedre.
    Iskerne boringer har jo vist der historisk har været markant både varmere og koldere end det vi oplever nu.
    Politikerne bruger klimaet til at indføre nye skatter og afgifter.
    Lad os nu bare nyde livet og klimaet som det er, vi kan nemlig ikke styre vulkaner, solen og universet

  • Anmeld

    Morten Greve

    Suk...

    @ Niels Ørskov:

    Dine godtkøbsbetragtninger gør ikke det store indtryk.

    Blot et enkelt spørgsmål: Du mener, selv at din "analyse" er mere velfunderet end dem, der ligger bag anbefalinger og vurderinger fra Royal Society, National Academy of the Sciences, World Meteorological Organization osv. osv. osv.? Tag at besøg de respektive hjemmesider: De ser ikke situationen på samme måde som dig, kan jeg godt afsløre.

    Den eneste måde dit indlæg kan give mening på, er dybest set, hvis titusindvis af forskere verden over alle deltager i en global konspiration. Det er da et synspunkt, man kan have - men ikke uden risiko for at fremstå ret tåbelig.

  • Anmeld

    Lene Knudsen · Cand. mag.

    Der er sandsynligvis ikke tid. Tør vi virkelig tage chancen og vente og se om forskerne har ret?

    Du er desværre, som de fleste andre, fanget i en tankegang som er centreret omkring økonomien som det allerhelligste. Desværre er dette en fejlagtig tankegang. Det økonomiske paradigme har ingen eksistens, hvis kloden som økosystem ophører med at være beboeligt for mennesker.

    Du ønsker konsensus og en langsom grøn omstilling, der skal opnås via kompromiser og aftaler hen over midten. Det lyder også som en rigtig fin måde at bedrive holdbar og langsigtet politik på, hvis det blot ikke handlede om global opvarmning. Dette naturfænomen sidder nemlig ikke og venter pænt på, at visionsløse politikere får taget sig sammen til at blive enige. Der er ganske enkelt ikke tid. Og det gælder ultimativt menneskets overlevelse på denne planet. Om vi har 50 eller 100 tålelige år tilbage, imens vi fortsætter med at forsøge at blive enige, er ligegyldigt. Hvis der ikke handles NU og MARKANT, så tegner forskningen et uhyre tydeligt billede af en række dynamiske effekter, der sætter et meget stort spørgsmålstegn ved menneskets mulighed for overlevelse på kloden.

    Jeg forstår simpelthen ikke, at ellers begavede mennesker kan være så tonedøve overfor disse forskningsresultater og videnskabsfolkenes stadig mere desperate forsøg på at vække politikere og befolkning fra deres Tornerosesøvn.

    I mange årtier har den naturvidenskabelige forskning været højt besunget som den ypperste, mest præcise, målbare og korrekte tilgang til at kunne sige noget sandt om verdens tilstand. Med Carl Popper lærte vi dog også, at naturvidenskabens sandheder aldrig vil kunne bevises 100%. Selvom undersøgelser fx viste, at de første 99 observerede svaner var hvide, kunne man ikke konkludere at alle svaner var hvide. Og da man så opdagede den sorte svane, måtte hypotesen om at alle svaner er hvide, forkastes. Sådan fungerer videnskabelige resultater. De er under konstant forandring. Man bliver hele tiden klogere.

    Desværre er det tilsyneladende denne indbyggede usikkerhed de fleste klimakrise-fornægtere nu stirrer sig blinde på, a la Niels Ørskov i kommentaren ovenfor.

    Tilsyneladende orker vi, som mennesker og borgere, simpelthen ikke at lade de videnskabelige resultater danne grobund for reel, rettidig handling. Måske fordi vi er blevet for magelige, og nok også fordi vi som art hader forandringer. Det er simpelthen ikke gået op for de fleste af os hvor alvorligt dette problem er. Og så er det nemmere at gemme os bag udsagn som at “1 ud af de 100 forskere er uenig i konklusionerne”, og at “forskningsresultaterne er forbundet med en vis usikkerhed”. Men det er et selvbedrag. Forskningsresultater er altid forbundet med en vis usikkerhed. Det gør dem ikke fejlagtige! Tværtimod. Det giver dem mest mulig sandhedsværdi.

    Og måske (lad os håbe) finder nogle dygtige forskere en dag i fremtiden en måde hvorpå vi kan fjerne CO 2 fra atmosfæren, og dermed undgå overophedningen. Men faktum lige nu og her er, at vi ikke har denne løsning i vores værktøjskasse.

    Derfor er en form for “grøn revolution” den eneste reelle løsning på klimaproblemerne i dag.
    Der skal ske massive forandringer, og de skal ske NU!

    Desværre bliver jeg mere og mere pessimistisk for fremtiden, jo flere begavede bortforklaringer jeg læser. Folk har åbenbart ikke en særlig veludviklet fantasi- jeg har personligt læst nok dystopiske romaner til at forestille mig hvilket ragnarok vi går i møde.

    Så dagen grønne råd herfra: gå hjem og læs nogle dystopier, bliv bange og stem ultra-klimavenligt ved næste valg. Eller start en revolution.

    Jeg vil måske tilslutte mig den... hvis jeg orker...
    ;-)



  • Anmeld

    Anette Damm Scheuer

    Suk...

    Jeg undrer mig over den overskrift koblet med det billede. I selve kommentaren er der da afsæt for en diskussion af påstande og holdninger, men koblingen i overskrift og billede imellem Alternativet og en fundamentalistisk-religiøs leder, hvis verdenssyn ligger så uendeligt langt fra hvad der er konsensus om her i Danmark er efter min mening helt ude i hampen og et fantastisk stykke kasteskyts i hænderne på dem, der ønsker en undskyldning for fortsat at gøre så lidt som overhovedet muligt (og det var da vist ikke meningen med kommentaren?). Koblingen lukker fuldstændigt af for dialog og for at blive klogere. Ærgerligt og efter min mening ikke i tråd med den ellers lødige journalistik jeg oplever fra Mandag Morgens side.

  • Anmeld

    Niels Ørskov

    Helt normalt klima

    I øjeblikket ser vi samme tendens som vi har haft i indvandrer politikken, hvis man var skeptisk over for de såkaldte politiske korrekte blev man udråbt som racist, nazist. det er nu ved at blive normaliseret igen eftersom de fleste partier har fået en åbenbaring.
    Nu kaster de politisk korrekte sig over klimaet og de som ikke vil indordne sig den konsensus bliver udråbt som klima fornægtere og hvad man ellers kan finde på.
    Lad os blot forholde os den normale cyklus i klimaet.
    http://www.longrangeweather.com/images/gtemps.jpg
    Lemming effekt for dem som ikke kan tænke selv.
    https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=lemmingeffekt
    Planet is fine, it´s the people that are fucked. ;-)
    https://youtu.be/BB0aFPXr4n4
    Mennesker vil gerne herske, også over klimaet men det kommer aldrig til ske.
    Bjørn Lomborg har jo også pointeret at der langt vigtigere agendaer.

  • Anmeld

    hans preben pedersen · Vi Grønne EUer !!!!!

    SVIN AVLER SVIN !!!!!!!!!!

    Hvis du stemmer på en sort parti så vil du få STOR rabat på din nye
    bil nr. 2 BMW osv. eller en KONE-BIL meget meget millig !!!!!
    EL-BILER ER DER IKKE MANGE STEMMER I !!!!!!

    Eller køb en brændeovn el. halmfyr og giv dine naboer en røgforgiftning !!!
    STEM SORT vi er vilde med giftrøg !!!! Venligst hp.

  • Anmeld

    Per Kristensen · site Manager

    blablabla

    Endnu en lang ligegyldig artikel der dog, lige nævner engang det virkelige problem. overbefolkning. Det er og bliver den helt store synder, men det er en meneskeret at have lov til at kneppe planeten til døde.
    om med stort set alle andre FN rettigheder er denne ret en fiasko uden sammenligning.
    Jeg kender en fyr der sidder i FN klimapanel han ævler også konstant om klima og at vi skal holde op med dit og dat, mens han flyver stort set hver uge.
    Verden er som den er, men vores måde at se den på kan måske ændre sig, Solen og Månen er som de altid og altid vil være.
    For et land som DK er jeg særdeles mere bekymret for muhamedanernes indtog og overtagelse af DK.
    Det er nok noget vores børnebørn vil kalde et svigt af demissioner.

  • Anmeld

    Morten Greve

    Lidt sølle...

    @ Per Kristensen:

    Den gamle traver skal så lige have endnu en dragt prygl, hva’? Det er noget pladder, at befolkningstilvækst har væsentlig sammenhæng med klimaforandringerne. LANGT hovedparten af de globale udslip kommer (og er kommet) fra den del verden, som har lav befolkningstilvækst. Dvs. OECD + Kina. Indien er den væsentlige undtagelse, men pr. indbygger er der ikke et sekunds tvivl om, hvem langt de største syndere er. Os.

    @ Niels Ørskov:

    Er det virkelig det bedste, du kan komme op med? Et par forkølede netartikler fra et eller andet tilfældigt website... Hvis du absolut vil rulle dig i benægtersludder var det mere relevant med denne:

    https://www.saxo.com/dk/klimamyten_johannes-kruger_haeftet_9788771595802

    Eller denne:

    https://www.amazon.com/Climate-Change-Facts-Jennifer-Marohasy/dp/0909536031

    Eller denne:

    https://wattsupwiththat.com

    På den anden side står så tæt på 100 % af dem der faktisk bedriver forskning af relevans. Tja...

    At du ikke desto mindre tillader dig at kalde andre for uvidende, er ganske imponerende. Man kommer til at tænke på ord som “sten” og “glashus”.

  • Anmeld

    Per ristensen · Site Manager

    sølle sølle

    @Morten Greve
    Så vi forsætter bare med at producere mere Arabisk overskud, som ikke engang Saudi vil have,
    Så hvis du gerne vil betale for overskuddet, så er der en konto hos skat for frivillige indbetalinger.
    men så langt rækker din godhed nok ikke.
    Og i din verden er det bare fint med 70 mill nye analfabeter i Afrika, selvfølgelig på vores regning.

  • Anmeld

    Claus Kragh

    Lad os finde løsninger på klimakrisen

    Jeg kan ikke se, hvordan denne kommentar skulle kunne bruges argument for ikke at tage den grønne omstilling alvorligt. Jeg understreger netop, at omstillingen er vigtigt. Men jeg advarer samtidig om, at den grønne omstilling er så omfattende et projekt, at den må tænkes ind i et bred politisk koncept. Miljøpartiets resultat ved det svenske valg kan i den forbindelse ses som en reminder om, at vælgerne ikke køber partier, der fokuserer for stift på den grønne omstilling.

  • Anmeld

    Morten Greve

    Start nu med hvad forskningen faktisk siger...

    @ Claus Kragh:

    Det siger vel intet om, hvad der bør ske, at vælgerne i Sverige (og Danmark) groft undervurderer udfordringens omfang? Så må vi da i gang med at få tiøren til at falde!?

    Der er rigeligt med belæg i paleoklimaforskningen for, at den koncentration af drivhusgasser, vi allerede har nu, på ca. 450 ppm CO2-ækvivalenter, udgør en meget betydelig risiko for en destabilisering af klimasystemet på længere sigt. Og tallet stiger bare ubønhørligt, år for år.

    De mekanismer, som kan forklare fluktuationen mellem istider og mellemistider (Milankovic-cykler) frem til den holocene epoke, udgør en langt mindre kraftig klimapåvirking, end det vi allerede har gjort ved systemet via afbrænding af fossile brændsler (målt i watt pr. m2). Og problemet er jo, at vi får “glæde” af det, vi pumper op lige nu, i hundredevis af år derefter. Sådan fungerer kulstofcyklussen bare. Det handler om klima, men også om havforsuring, tab af biodiversitet osv. Det tager noget tid, før effekterne kommer for alvor, men det er irreversible processer!

    Det betyder, er der efterhånden er bred videnskabelig enighed om, at vi skal ramme nulemission senest 2050. Og det mål når vi IKKE med pragmatisme og snusfornuft, som du opfordrer til. Hvis vi skal vente på, at vi får selv de tungeste (og mest ideologisk forblændede) med, bliver det for sent.

    Det kan ikke hjælpe noget at lade som om, vi har god tid til at vente på, at der engang, måske, opstår konsensus. Vi er nødt til at få tilstrækkeligt mange til at fatte, hvor uhyggelige perspektiverne er, hvis ikke vi handler, markant, nu!

    Forskningens budskaber er klare - uanset al benægterstøjen. Vi bliver nødt til at lytte.

  • Anmeld

    Per Kristensen · Site Manager

    mere bla bla

    @morten Greve
    Stadig intet fra din side om befolknings explotion. Bare lad Danskerene fryse ihjel, når bare de sorte og brune forsætter med at producere overskud, som de ikke selv kan føde.
    et beste vi kan gøre er vel at stoppe alt hjælp, så børne dødlighed igen stiger, kynisk sikkert, realist helt sikkert.
    Prøv med lidt sandhed Greve. hvem stemmer du på ?.
    For mig er det Nye Borgerlige.
    sig det nu Greve.

  • Anmeld

    Morten Greve

    Indgår ikke...

    ...i dialog med lummer-racister.

    Der må være en nedre grænse.

  • Anmeld

    Per Kristensen · Site Manager

    Lummer racister

    @morten Greve
    Nå, så holdte din latterlige argumenter ikke mere, og du fik så samtidig lige sagt hvilken syg venstrefløjs idiologi du tilhører.
    Du kunne lige så godt arbejde i folkekirken, den er også forlængst løbet tør for noget brugbart.
    Prøv nu bare at fortælle mig og alle andre om de 70 mill der årligt tilføres i afrika har betydning for klimaet eller ikke.
    Jeg var i parkistan i 2013, der var ca 190 mill, de regner med at nå 350 i 2050, hvis du vil se forurening pga. overbefolkning så tag en tur til Lahore, der bor ca 10 mill. i et stort beskidt slumkvater, og det bliver kun være i takt med at befolknings tallet stiger.
    Der er kun en løsning, og det ved samtlige af dine såkaldte experter godt. men de har ikke røv nok i bukserne til at sige det.
    Men folk som dig på auto pilot, trækker jeres efterhånden ubruglige racisme kort, og kan du føle dig højt hævet.
    ps. den nedre grænse nåes når racisme kortet er eneste argument.

  • Anmeld

    hans preben pedersen · Vi Grønne EUer !!!!!!

    KAPITALISMEN HAR UDRYDET BØRNEFAMILIEN I DK.

    Jeg er bange for Kære Per K. det på sigt kan " udslette " DK.
    Men så er det godt at der er lande som ikke er så pengegriske.
    Danske Kvinder er ikke hvad de har været !!!! Der er flere
    danske mænd der gifter sig med udenlandske kvinder fremfor danske !!!!!!!!!!!!!!!! Venligst hp.


Kasper Holten: Jeg burde have været mere stolt af mit talent som leder

Kasper Holten: Jeg burde have været mere stolt af mit talent som leder

Han blev født ind i en familie befolket med ledere, men selv ville han være kunstner. Splittelsen har han kæmpet med, siden han som niårig blev suget ind i operaens univers og begyndte at frekventere det hus, han nu sidder som øverste leder for. Først som 45-årig accepterede Kasper Holten, at ledelse måtte blive hans skæbne.

Brexit er for evigt

Brexit er for evigt

KOMMENTAR: Johnson lovede at få Brexit overstået. Men Brexit er først lige begyndt. Og når briterne opdager det, kan det føre til nye jordskred. 

Hatten af for politikerne

Hatten af for politikerne

KOMMENTAR: Klimaloven illustrerer politisk lederskab, når det er bedst. Det er virkelig grund til at lette på hatten. Nu skal politikerne bevise, hvad det kræver at være rollemodel og tage "et historisk og moralsk og ansvar for at gå forrest".

Set, læst og hørt: Stefan Hermann

Set, læst og hørt: Stefan Hermann

Stefan Hermann har hørt børnevenlig opera, set velfærdsstaten igennem kunstens øjne og anbefaler en udstilling om fremtidens kæledyr.

Hvordan forestiller man sig en bedre verden?

Hvordan forestiller man sig en bedre verden?

TECHTENDENSER: Et nyt sæt scenarier for verden i 2050, som den globale ingeniørvirksomhed Arup står bag, viser både en inspirerende vision om en bedre verden – og en skræmmende fortælling om miljømæssigt og socialt sammenbrud. Tør vi tro, at de positive scenarier får lov at præge fremtiden?

Det er de ’bløde’ kriterier der skal redde verden

Det er de ’bløde’ kriterier der skal redde verden

KOMMENTAR: Der er brug for drastiske ændringer, hvis vi skal væk fra den klima- og miljømæssige katastrofekurs. Det kan måske friste nogen til at gribe til hårde, mekaniske og optimerende styringsværktøjer for at rette skuden op. Men pas på, for det er de selvsamme værktøjer, der har bragt os i det nuværende uføre.

Nyt job: Tre tidligere folkevalgte i nye roller

Nyt job: Tre tidligere folkevalgte i nye roller

Hvad har Christina Egelund, Joachim B. Olsen og Kenneth Kristensen Berth til fælles? De er alle gået fra at være folkevalgte folketingsmedlemmer til at være ansatte i egne partier.

Kinas sociale pointsystemer – nu for virksomheder

Kinas sociale pointsystemer – nu for virksomheder

De omdiskuterede kinesiske sociale pointsystemer følges fra næste år op af et langt mere avanceret pointbaseret monitoreringssystem for virksomheder – det såkaldte corporate social credit system. Systemet skal overvåge, styre og offentliggøre virksomheders adfærd – også udenlandske selskaber.

EU satser lige så meget på våben som på vindmøller

EU satser lige så meget på våben som på vindmøller

EU’s sikkerhedspolitiske ambitioner kan vise sig at blive en lige så væsentlig driver for EU’s kommende industri- og erhvervspolitik, som klimakrisen er det. EU-Kommissionen vil bruge 150 milliarder kroner på militære projekter. EU skal være strategisk autonomt og teknologisk suverænt, lyder visionen, som ikke længere kun er fransk.

Forsvarsboom i EU kan gå uden om Danmark

Forsvarsboom i EU kan gå uden om Danmark

EU er i gang med en historisk milliardsatsning på at skabe en europæiske forsvarsindustri. Danske virksomheder har på grund af forsvarsforbeholdet svært ved at få adgang til de mange udviklingsprojekter.

EU’s dansk-franske akse

EU’s dansk-franske akse

Margrethe Vestager og Thierry Breton er de to stjerner i den nye EU-Kommission. Den dansk-franske akse skal bane vejen for Europas strategiske industriers fremdrift på den globale scene. Men det kommer til at slå gnister mellem den frihandelsorienterede konkurrencekommissær og den franske industrikommissær, der advarer mod ”naivitet” over for kinesisk og amerikansk konkurrence.

Kære politikere, fortæl nu sandheden om, hvad klimakampen koster

Kære politikere, fortæl nu sandheden om, hvad klimakampen koster

Verden har ifølge fremtrædende forskere totalt undervurderet omkostningerne ved at løse klimaproblemerne. Det gælder også danske politikere, som knytter helt urealistiske forventninger til prisen på den grønne omstilling. Vi må indse, at vi ikke undgår at træffe svære økonomiske valg.

En glemt dansk succeshistorie

En glemt dansk succeshistorie

Demokratiske virksomheder sender ofte flere penge i omløb i deres lokalsamfund og er bedre rustet til at tage hensyn til det omgivende samfund. De overlever bedre i krisetider og står faktisk for en betydelig del af de danske arbejdspladser. Alligevel er ejerformen en næste glemt størrelse i den offentlige samtale.

Erhvervslivet lobbyer for danske grønne løsninger ved COP25

Erhvervslivet lobbyer for danske grønne løsninger ved COP25

2019 har været et år med store følelser og mange ord om klimaet, men uden meget handling. Det samme gælder FN’s klimakonference COP25 i Madrid. Virksomheder ser dog i stigende grad økonomiske gevinster i grønne tiltag. FLSmidth og Landbrug & Fødevarer bruger topmødet til at spotte nye forretningsmuligheder.

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

ANALYSE: En stribe store udfordringer venter statsminister Mette Frederiksen i det nye år. På hendes to-do-liste står blandt andet fleksibel pension, ydelser til udlændinge, 2030-plan, kommunal udligningsreform og sundhedsreform. De vil for alvor teste, hvor stærkt sammenholdet er i rød blok.

Wammen blev den rød-grønne julemand

Wammen blev den rød-grønne julemand

KOMMENTAR: Statsministeren svinger godt med Trump, og finansministeren svinger godt med støttepartierne. Oppositionen leverer resten af Fredriksens første succesfulde måneder ved at køre ukoordineret rundt på flade batterier.

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Steen Thomsen har lyttet til sigøjnerjazz og opera, set efterkrigstidsfilm og læst science fiction om en fremtid med kunstig intelligens.

Beklager, men data har også et klimaaftryk

Beklager, men data har også et klimaaftryk

TECHTENDENSER: Vi står i et digitalt dilemma. Digitaliseringen kan gøre vores byer, vores industri og landbrug langt mere effektivt og bæredygtigt. Men klimapåvirkningen fra alle de data, vi sender rundt på kloden, er et hastigt voksende problem.

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

KOMMENTAR: Der er desværre mange beslutningstagere, som ikke forstår eller anerkender den allervigtigste parameter, når der skal bygges ekstraordinært gode og nyskabende organisationer: tålmodighed.

For en leder skal alderen være usynlig

For en leder skal alderen være usynlig

Da Casper Frost Thorhauge som den yngste nogensinde blev leder af Dongs havvindmølleprojekt i Nordsøen, blev han påduttet en mentor af den øverste ledelse. Og han hadede det. Lige indtil han indså værdien i at have et ekstra ledelseshoved tæt på sig. Som ung leder har han lært at sætte sig i respekt ved at være grundigt inde i stoffet fra start.

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

KOMMENTAR: I debatten om bæredygtighed og FN’s verdensmål overser vi ofte, at det handler om meget andet og mere end klimaet. Vi skal forstå, at bæredygtighed er nødt til at være en styrende værdi på mange områder – også når det gælder politisk ømme områder som velfærdssamfundet, skriver Steen Hildebrandt.

Fremtidens design skabes af kreative computere

Fremtidens design skabes af kreative computere

Computational design ser ud til at være den næste store udvikling i design. Ved at bruge computerne som medskaber i designprocessen kan man udvikle løsninger med helt nye funktioner og en ny æstetik, der afspejler behovene og mulighederne i en intenst digital og højteknologisk tidsalder.

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

Når computerne bliver medskabere af fysiske genstande, er resultatet ofte ting, der har en meget speciel æstetik. Moderne og urgammel. High tech og organisk. Milevidt fra den stramme og forenklede geometriske stil, de klassiske danske designere som Arne Jacobsen brugte.

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

KOMMENTAR: Vi er ramt af en kollektiv apokalyptisk apati. Derfor kan klimaforskerne igen og igen ringe højere og højere med alarmklokkerne, mens livet i det store og hele går sin vante gang.

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

INTERVIEW: Ghettoplanens krav om færre almene familielejligheder kan få de mest ressourcestærke beboere til at flytte, advarer Søren Dalsgaard. Han må selv forlade sin bolig i Mjølnerparken, stik imod sit ønske. Hvis han genhuses udenfor ’ghettoen’, tager han en lang uddannelse og et job med sig. Alligevel er han langt hen ad vejen enig i de fleste af planens intentioner.

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Over hele den vestlige verden væltes boligblokke i udsatte boligområder, og beboere genhuses. Ingen ved med sikkerhed, om det virker efter hensigten. Men en ting er der dog evidens for, forklarer professor i økonomi ved Aarhus Universitet Anna Piil Damm: Børn, der er opvokset i ghettoer, kan få et bedre liv, hvis de tidligt i barndommen flytter til et mindre belastet boligområde.

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Over 180 familier fra Taastrupgaard måtte flytte ud af deres boliger, da lejlighederne skulle jævnes med jorden. Genhusningen har været mere langsommelig og dyrere end forventet og kunne kun lade sig gøre, fordi andre boligselskaber hjalp til. Erfaringerne kan komme andre boligselskaber til gode.

Højteknologisk design efter naturens principper

Højteknologisk design efter naturens principper

TECHTENDENSER: Måske vil den mest avancerede teknologi begynde at minde mere om de systemer, vi ser i naturen. Hvordan ville det se ud, hvis fremtidens smarte byer, intelligente netværker og autonome biler og apparater var designet til at være naturlige medspillere i klodens økosystemer?

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Anne-Marie Levy Rasmussen skal som ny direktør i Innovationsfonden lede 60 medarbejdere, der er splittet op på fire forskellige lokaliteter, samtidig med at fondens internationale udsyn og europæiske forankring skal styrkes.

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ghettopakken griber drastisk ind i mange menneskers liv, erkender boligminister Kaare Dybvad Bek i dette interview med Mandag Morgen. Målet er at sikre, at børn i Vollsmose, Gellerup og andre af landets hårde ghettoer ikke starter et liv bag ved startblokken, men har samme muligheder som alle andre unge.

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken lægger beslag på så mange penge, at nødvendige renoveringer i helt almindelige boligområder risikerer at blive udskudt på ubestemt tid. Det frygter boligselskaberne. Bunken af ansøgninger fra de almene boliger omfatter 60.000 boliger og løber op i over 17 milliarder kroner. 

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Danmarks 15 hårde ghettoområder kan snart blive til 19, når boligminister Kaare Dybvad om få dage offentliggør den nye ghettoliste. Fire boligområder er i farezonen. Lige nu gør de alt, hvad de kan, for at vende udviklingen.

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

Den omstridte ghettopakke betyder, at over 11.000 mennesker skal forlade deres bolig de kommende år, og yderligere 5.500 lejere skal genhuses midlertidigt, viser Mandag Morgens kortlægning. Blandt boligselskaberne er der meget delte meninger om, hvorvidt ghettopakken kan knuse de massive problemer, som det efter årtier stadig ikke er lykkedes at få bugt med.

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Trods vidt forskellige vilkår stiller ghettoplanen krav til de samme indsatser i alle landets hårde ghettoer. I Aarhus og København tror man på planen, i Vejle er man skeptisk. Forskere efterlyser systematisk viden om ghettoplanen og dens virkemidler.