Frygt – en nødvendig kur mod irrationelle beslutninger

SUNDHEDSKOMMUNIKATION: De fleste ser det nok som entydigt positivt, at magthavernes monopol på sandheden med internettet er blevet brudt. Men for debatten om HPV-vaccine og livmoderhalskræft gælder nærmest det modsatte. Sundhedsmyndighederne må erkende, at de er oppe imod stærke irrationelle kræfter.

Af Anders Colding-Jørgensen
Adfærdspsykolog (cand.psych.) og kommunikationsrådgiver i Mindhouse

 

Hvad tænker du, hvis jeg siger HPV-vaccine?

Hvis du tænker på unge piger med uforklarlige symptomer, så er du sandsynligvis blevet påvirket af en særlig type af propaganda. Denne propaganda er ikke skabt og distribueret af en stat eller en organisation.

Der er derimod tale om folkepropaganda, som skabes af bekymrede borgere, modstandere af medicinalindustrien, konspirationsteoretikere og ikke mindst en masse bekymrede forældre, og som distribueres via digitale kanaler.

Når jeg siger HPV-vaccine, burde du faktisk tænke på livmoderhalskræft. For ifølge flertallet af forskere kan der ikke påvises nogen sammenhæng mellem HPV-vaccine og disse symptomer, men til gengæld en meget stærk sammenhæng mellem infektion med HPV og livmoderhalskræft.

Og du er da et oplyst og rationelt menneske, ikke?

”Men jeg er netop ikke påvirket af propaganda. Jeg følger blot med i vaccinedebatten,” siger du måske.

Men det er faktisk min pointe. For denne type af associativ propaganda spreder sig nemlig, når man forsøger at tilbagevise den. Og når først dit mentale link mellem vaccinen og de uforklarlige symptomer er etableret, er det lige meget hvorfor.

Næste gang nogen taler om HPV-vaccine, vil du måske selv begynde at nævne piger med uforklarlige symptomer, og hvis du f.eks. gør det på Facebook, er du med til at sprede og forstærke propagandaen. 

Frontalangreb på videnskaben

Med internettet og de sociale medier er viden og sandhed blevet demokratiseret. Det betyder, at vi som borgere kan kigge magthavere i kortene og selv skaffe adgang til, korrigere og producere viden. Og hvis magthavere forsøger at undertrykke sandheden, vil den ofte finde vej ad sociale mediestrømme alligevel.

Det ser de fleste nok som noget entydigt positivt.

Men demokratiseringen af viden betyder også, at forskere, myndighedspersoner og eksperter ikke længere kan tage deres monopol på sandheden for givet. I en digitaliseret virkelighed tilhører sandheden nemlig den, der formår at få mennesker i tale.

Det betyder f.eks., at forskere, der har undersøgt HPV-vaccinens effekter i årevis, må se et Facebook-opslag fra en mor med en syg datter eller en case fra en journalist på TV 2 ramme langt flere mennesker og få langt større indflydelse på vaccinationsfrekvensen end flere års forskning.

Og det er måske knap så entydigt positivt.

I dag er det et faktum, at enhver, uanset viden om vacciner, kan nå ud til danske forældre med sin version af sandheden, hvis blot vedkommende er i stand til at skrive en spændstig Facebook-opdatering eller et effektivt blogindlæg.

At enhver stemme tæller lige meget, er jo netop et hæderkronet træk ved vores demokratiske folkestyre, men hvor det demokratiske folkestyre er et pragmatisk værktøj til forhandling af vigtige samfundsbeslutninger, er demokratisering af den videnskabelige sandhed et frontalangreb på vores videnskabelige tradition.

For hvad gør man med sin videnskabeligt funderede sandhed, hvis ingen længere gider at lytte til den?

Følelser er den nye kampplads

Det postfaktuelle samfund er jo ikke et samfund, hvor man pludselig er begyndt at tale usandt. Det postfaktuelle samfund er et samfund, hvor videnskabelige facts blot er ét argument blandt mange, og hvor facts skal kæmpe og forhandle med et ofte vigtigere debatargument, nemlig at noget føles rigtigt.

Og netop følelser er ved at blive fremtidens kampplads for skabelse og udbredelse af viden og sandhed. Takket være folk som psykologen og nobelprismodtageren Daniel Kahneman og begreber som adfærdsøkonomi og ’nudging’ ved flere i dag, at det ikke er nok at give mennesker adgang til alle facts, hvis man vil have dem til at træffe den mest hensigtsmæssige beslutning.

Vi handler nemlig irrationelt og filtrerer facts igennem følelser, holdninger og såkaldte kognitive ’biases’. Det betyder ikke, at vi handler ulogisk, blot at vi handler efter logikker, som bestemmes af modtagerens emotionelle og kognitive apparat, og ikke af formel logik, der udelukkende bygger på kendsgerninger.

Men netop derfor er der ingen vej udenom for forskere og sundhedsmyndigheder. Det irrationelle menneske er den nye modtager. Banen for formidling er redefineret af informations- og kommunikationsteknologi, og sandhedsmonopolet er brudt. Og det kommer ikke tilbage.

’Ikke’ giver ingen omtale

Der er ikke brug for at formidle mere viden, og heller ikke for bedre deklaration af viden eller mere transparens.

Der er brug for en helt ny forståelse af, hvad sandhed og formidling er. En forståelse, der ikke tager udgangspunkt i sandhed og videnskab, men i modtagerens måde at percipere og forstå sandhed og viden på.

Lad mig give et eksempel:

Hvis videnskabsfolk f.eks. skal tilbagevise vaccinationsmyter, består det fornemmeste og mest videnskabeligt redelige argument i at konkludere, at man ikke kan påvise en sammenhæng mellem vaccine A og symptom B.

Som det eksempelvis ses i denne eksemplariske videnskabelige konklusion fra videnskab.dk:

”Et nyt dansk studie har gennemgået den eksisterende litteratur om HPV-vaccinen og dens bivirkninger. […] Studiet finder ingen øget hyppighed af alvorlige sygdomme som autoimmune, neurologiske og tromboemboliske lidelser samt POTS og CRPS.” 

Her kan man let tro, at det største kommunikationsmæssige problem er, at teksten indeholder fremmedord og medicinske fagbegreber. Men selv om man omformulerede teksten, så en 10-årig kan forstå den, ændrer det ikke ved det helt fundamentale problem, som den slags kommunikation står over for:

En ’ikke-sammenhæng’ er noget af det sværeste at formidle effektivt i et Facebook-opslag.

Man kan ikke vise fotos af en ikke-sammenhæng, ikke fortælle medrivende historier om en ikke-sammenhæng. Ikke-sammenhænge fører til ikke-cases, og det mentale billede på en ikke-sammenhæng er – ja, ingenting.

Så hvor en sådan påvist ikke-sammenhæng nærmest repræsenterer guldstandarden for en videnskabelig og forbeholden undersøgelse af verden, repræsenterer kommunikationen af den et diffust og defensivt ikke-budskab, som det er meget svært at gøre interessant og emotionelt appellerende. Sender man sådan et budskab ud i mediehavet, går det til bunds efter kort tid.

Og ikke nok med det. Som jeg nævnte tidligere, ender man paradoksalt nok med at skrive ’HPV-vaccine’ og ’alvorlige sygdomme’ i samme sætning rigtig mange gange, hver eneste gang man fremfører, at HPV-vaccine ikke påviseligt fører til ’alvorlige sygdomme’.  Og fra et modtagerperspektiv er en sådan negation en relativt avanceret mental operation, som foregår i hjernebarken og forudsætter sprog.

På et fornuftsplan forstår du formentlig godt, at der ikke er en sammenhæng mellem HPV-vaccine og ’alvorlige sygdomme’. Men mere primitive dele af din hjerne kobler blot de to ting sammen, og det er tilfældigvis disse dele af hjernen, der også hjælper dig med at håndtere fare, frygt og trusler.

Med andre ord forstærker man altså præcis det mentale link, som man ønsker at udslette, jo mere man prøver at tilbagevise den kliniske sammenhæng.

Fra defensiv til offensiv

Der er brug for nye, modtagerorienterede måder at kommunikere på. Og i tilfældet HPV er de første skridt faktisk allerede taget i den nye kampagne ’Stop HPV – stop livmoderhalskræft’ fra Sundhedsstyrelsen. Man er nemlig begyndt at fortælle historier om mennesker, der får livmoderhalskræft, og det er af flere grunde det helt rigtige at gøre:

For det første kommer man væk fra den defensive påvisning af ikke-sammenhæng, som er så håbløs at lave kommunikation omkring.

I stedet får man en positiv sammenhæng mellem HPV og kræft kommunikeret, og det giver mulighed for at kommunikere anderledes offensivt med ens egne mentale billeder, fotos og cases. Mennesker, der rent faktisk får kræft af HPV, er et stærkt kommunikativt modsvar til unge piger, der angiveligt får symptomer af HPV-vaccine.

For det andet ophører man med at forstærke det mentale link, man ønsker at udslette, fordi man i stedet taler om sammenhængen mellem HPV og livmoderhalskræft frem for at gentage det påståede link mellem HVP-vaccine og uforklarlige symptomer.

Jeg oplever efterhånden en voksende forståelse for, at man fra myndighedernes side er nødt til at kommunikere til folks følelser. Men når jeg så forklarer, at det bedste bud her rent faktisk er at gøre mennesker bange for sygdommen, viger forståelsen, og blikket bliver flakkende.

”Det er muligt, at frygt virker, men har du ikke nogle rarere følelser, vi kan tale til? For det virker altså lidt ulækkert at skulle gøre folk bange,” kunne en typisk indvending lyde.

Men for mig er sagen ret lige til: Når folk er mere bange for kræftvaccinen end for kræften selv, er det altså der, vi skal begynde vores indsats.

Det skylder vi ærlig talt de mere end 100 kvinder, som hvert år dør af livmoderhalskræft.

Forrige artikel Tre pejlemærker for fremtidens danske erhvervsfremmesystem Tre pejlemærker for fremtidens danske erhvervsfremmesystem Næste artikel Fra flygtning til kandidat: Her er et projekt der virker Fra flygtning til kandidat: Her er et projekt der virker

Er der opstået en usund symbiose  mellem ministeren og departementschefen?

Er der opstået en usund symbiose mellem ministeren og departementschefen?

Alle nyere politiske skandalesager har en fællesnævner. Den hedder systemet, og Inger Støjbergs sag om adskillelse af asylpar er ingen undtagelse. Derfor må vi kaste et kritisk blik på systemet, mener de tidligere departementschefer Peter Loft og Jørgen Rosted. Vås, siger manden bag udredningen af embedsapparatet, Bo Smith.

Corona-app er det perfekte overvågningsvåben

Corona-app er det perfekte overvågningsvåben

Når den danske app til at spore covid-19-smittede lanceres i juni, vil der være taget behørige hensyn til borgernesprivatliv og personlige data, for vi er nervøse for, at en app, der indføres for at sikre vores sundhed, kan vise sig at være et redskab til overvågning. I andre dele af verden er den frygt yderst velbegrundet.

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

KOMMENTAR: Flere internationale investorer mener, at innovative virksomheder opstår i krisetider. Coronakrisen er ikke anderledes. Derfor investerer internationale investorer stadig i innovative startupvirksomheder. Og flere mener, at det danske startupmiljø er interessant.

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

I det offentlige er møderne mere strukturerede, og mødedeltagerne kommer oftere til tiden end i det private, viser ny undersøgelse. Det private erhvervsliv kunne lære rigtig meget af det offentlige, mener mødeekspert.

En radikal vision om et cirkulært Ikea

En radikal vision om et cirkulært Ikea

Space10 er Ikeas ”hemmelige” udviklingsafdeling i København. Et lille designlaboratorium, der leverer ideer, scenarier og prototyper for fremtidens måder at leve og forbruge på. Mange af visionerne udfordrer radikalt Ikeas sædvanlige forretningsmodeller.

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Mikkel Bogh udforsker digitale kulturoplevelser på Youtube og videokunstplatformen DIS.art og rækker ud mod verden ad musikkens veje.

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

Hvis offentlige bygherrer stillede lige så håndfaste krav til bæredygtighed som de private, ville det flytte byggerier for mange milliarder i grøn retning. Hver tredje krone i det private byggeri investeres med krav om bæredygtighed. De offentlige nybyggerier halter langt bagud: 94 procent bygges i år uden bæredygtighedscertificering.  

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Klimaet må vente to år endnu på lovkrav om bæredygtighed i byggeriet. Boligminister Kaare Dybvad Bek vil lade både offentlige og private bygherrer tilslutte sig en frivillig bæredygtighedsstandard, før han i 2022 vil sætte arbejdet igang for at gøre den bindende. Indtil da vil ministeren ikke kræve, at hverken kommuner, regioner eller statslige institutioner bygger bæredygtigt, medmindre de selv synes, de har råd til at prioritere det.   

Gavner AI borgeren eller systemet?

Gavner AI borgeren eller systemet?

Hvem vinder, når det offentlige tager kunstig intelligens i brug? Er det borgerne, som kan blive betjent hurtigere og mere præcist og kvalificeret – eller bliver det snarere myndighederne, der kan overlade kontakten med borgerne til chatbots og lade maskinen om at træffe afgørelser?

Techgiganter vandt kampen om corona-app

Techgiganter vandt kampen om corona-app

KOMMENTAR: Politisk aftale om sporingsapp rummer masser af rigtige hensyn til borgernes privatliv. Og den viser tydeligt, at Google og Apple sidder på magten over den digitale infrastruktur.

Den globale sundhed styres af mænd

Den globale sundhed styres af mænd

Magten over den globale sundhed er koncentreret blandt mænd i de rige vestlige lande. Syv ud af ti ansatte i sundhedssektoren er kvinder. Men mænd sidder på syv ud af ti topposter i de store, globale sundhedsorganisationer. En skævhed, der bør stoppe nu, mener ligestillingsforkæmpere, for coronakrisen har vist betydningen af at have kvindelige ledere med helt i front, hvis der skal reddes menneskeliv.

Her er pengene til den grønne omstilling

Her er pengene til den grønne omstilling

Finanssektoren har efter eget udsagn investeringsvillig kapital til alle hjørner af den grønne omstilling. Regeringen og embedsapparatet får travlt med at bane vejen for, at den grønne kapital kan finde vej til de rette grønne projekter. Claus Kragh har talt med formanden for det finansielle klimapartnerskab.

Klimakampen splitter rød blok

Klimakampen splitter rød blok

ANALYSE: Regeringens klimaplan skal give Danmark to globalt banebrydende vindøer. Investorer klar med 400 millioner kroner i udviklingskapital til øen i Nordsøen, som kommer til at hedde VindØ. Energi- og klimaministeren går hårdt i rette med mærkesag fra De Radikale, Klimarådet og de grønne NGO’er.

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

Digital undervisningssystemer kan forhåbentlig bløde op på Sydkoreas meget formelle og meget krævende undervisningssystem. Danske leverandører kan tilbyde læring med udgangspunkt i kreativitet og leg – og en højere grad af ansvar for egen læring.

Kriseledelse mellem politik og faglighed

Kriseledelse mellem politik og faglighed

KOMMENTAR: Når ledere skal handle i kriser, bliver det ofte uden at kunne læne sig op ad velkendte strategier og tunge analyser. Politikere skal samtidig tage hensyn, som kan være i modstrid med sagkundskabens anbefalinger. Og det er helt legitimt, skriver fhv. departementschef Bo Smith.

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Den maritime sektor står foran en gigantisk omstilling. I de hjemlige farvande skal færgerne sejle på strøm fra vindmøller. På verdenshavene skal fremtidens containerskibe bæres frem af nye, grønne brændstoffer fremstillet af vindmøllestrøm fra havvindmølleparker. Men skal visionen blive til virkelighed, kræver det både nationalt mod og global enighed. 

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Teaterdirektør Anna Malzer har grint og grædt til moderne ungdomsserie, og når tiden er inde til det igen, skal hun til koncert med dansk hybrid mellem Leonard Cohen og kultrapperen Nas.

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Siden 2018 har alle nye love skullet udformes efter en række principper, der gør det lettere at administrere loven digitalt – det kaldes digitaliseringsklar lovgivning. En ny rapport viser dog, at det stadig kniber med at få tænkt de nye retningslinjer ind i lovgivningsarbejdet.

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Mange afgørelser i det offentlige bygger i dag på skøn, og beslutninger træffes igennem samtaler og forhandlinger mellem sagsbehandlere og borgeren. Hvis man i stedet vil benytte kunstig intelligens i administration, kræver det, at principperne bag afgørelserne kan sættes på en formel. Men kan man gøre det, uden at borgernes rettigheder forandres?

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

Kan algoritmer bruges til at støtte socialrådgivere, der arbejder med underretninger om udsatte børn? Et nyt dansk pilotprojekt undersøger, om det overhovedet giver mening at bruge kunstig intelligens til personsager på socialområdet.

Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed

Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed

KOMMENTAR: Coronakrisen er en forløber, en øvelse, om man vil, for noget meget vigtigere og vanskeligere. Nemlig den ledelsesmæssige håndtering af den klima- og bæredygtighedsudfordring, som hele verden står over for, og som kræver nyt lederskab på alle niveauer, skriver Steen Hildebrandt.

Turismen er i frit fald

Turismen er i frit fald

NY VIDEN: Coronavirussen har ifølge FN’s turistagentur skabt den største krise for den globale turisme siden 1950. I det værste scenarie vil turistaktiviteten i 2020 falde med næsten 80 procent i forhold til 2019.

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

KOMMENTAR: Det er en skræmmende tanke, at data og automatiseringer i fremtiden vil afløse menneskelige sagsbehandlere. Men robotter kan også være borgerens værn mod bias og politisk indblanding.

Nyt job: Marie Hansen skal understøtte en fornyelse af folkestyret

Nyt job: Marie Hansen skal understøtte en fornyelse af folkestyret

Efter seks år som departementchef i Kulturministeriet overtager Marie Hansen nu posten som direktør for Folketinget. Hansen skal betjene Folketingets præsidium og understøtte de forløb, der nu sættes i gang for at gentænke og styrke demokratiet. 

Frygten for anden bølge  – af arbejdsløsheden

Frygten for anden bølge – af arbejdsløsheden

I første uge af maj faldt arbejdsløsheden for første gang siden coronakrisens start. Økonomer frygter dog, at det kun er afslutningen på første bølge. Til sommer kan arbejdsløshedens anden bølge komme. Og den kan vare flere år.

Brug visualiseringer til de komplicerede budskaber

Brug visualiseringer til de komplicerede budskaber

Der bliver talt og skrevet utroligt meget om coronakrisen og klimakrisen – to abstrakte og uhåndgribelige kriser, som kræver, at vi ændrer vores adfærd. Hvis adfærdsændringen skal lykkes, er der få ting, der hjælper så meget som en visualisering.

Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

KOMMENTAR: Danmark er ved at genåbne efter coronanedlukningen. Nu kommer den uundgåelige diskussion om, hvad der set i retrospektiv var det rigtige at gøre, skriver CBS-forsker Camilla Sløk.

En bygning skal holde i mange hundrede år og kunne genbruges igen og igen

En bygning skal holde i mange hundrede år og kunne genbruges igen og igen

En mere klimavenlig byggebranche kræver en helt ny tankegang, hvor fokus på pris per kvadratmeter viger for et nyt kongemål: CO2-udledning per kvadratmeter i hele bygningens levetid. Lykkes det at få det mål ind i alle dele af byggeriet, så kan branchen blive en betydelig bidragyder til klimakampen. Det kræver nye standarder, benhårde regler og frivillig indsats fra branchen selv. 

Set, læst og hørt: Thomas Egebo

Set, læst og hørt: Thomas Egebo

Administrerende direktør i Energinet, Thomas Egebo, har læst tankevækkende bog om organisering i en uforudsigelig verden og anbefaler kontrafaktisk tv-serie om et USA, hvor Tyskland og Japan vandt krigen.

Økonomien skal vækkes til live med grønne værktøjer

Økonomien skal vækkes til live med grønne værktøjer

Regeringen er klar til genstart af samfundsøkonomien. Men hvordan sætter man gang i økonomien i et samfund, hvor borgerne skal holde afstand og frygter smitte? Og hvordan spiller det sammen med ambitionerne om store CO2-reduktioner? 

Slidte boligblokke er nøglen til beskæftigelse og CO2-besparelser

Slidte boligblokke er nøglen til beskæftigelse og CO2-besparelser

Regeringen vil øremærke 30 milliarder til energirenoveringer af almennyttige boliger frem til 2026. Det kan sende tusinder i beskæftigelse allerede i år – og både reducere boligernes udgifter til varme og deres udledning af CO2. ”Det eneste fornuftige,” lyder vurderingen fra en professor med ekspertise i byggeri og miljø, siger professor Michael Havbro Faber fra Institut for By, Byggeri og Miljø ved Aalborg Universitet. 

Merkel klar til at fordoble EU's budget

Merkel klar til at fordoble EU's budget

Angela Merkel er genindtrådt i rollen som EU’s centrale politiker på grund af coronakrisen, og fordi hendes hjemlige politiske generationsskifte er gået i vasken. Nu er Tysklands kansler angiveligt klar til at fordoble EU’s budget for at sikre solidariteten mellem nord og syd i EU.

Svære udfordringer venter Mette Frederiksen efter coronakrisen

Svære udfordringer venter Mette Frederiksen efter coronakrisen

Socialdemokratiet tordner frem i meningsmålingerne midt i en af Danmarks største sundheds- og økonomikriser i nyere tid. Men forude venter en stribe svære udfordringer og udskudte reformer, som kan vende optur til nedtur for statsminister Mette Frederiksen.

Sundhedsfaglighed på prøve

Sundhedsfaglighed på prøve

KOMMENTAR: Gennem hele coronakrisen har vi klynget os til troen på sundhedsfagligheden og suget hver en ny melding til os. Men er de sundhedsfaglige modeller rent faktisk for politisk og økonomisk skrøbelige til den tillid? Og forsvandt der alt for mange forbehold undervejs?

Fælles gods eller evig kamp

Fælles gods eller evig kamp

Når samfundet atter er åbnet op, vil vi blive konfronteret med spørgsmålet, om vi i Danmark også kan stå sammen, når det gælder andre vigtige udfordringer. Eller om vi hurtigt vil falde tilbage i nådesløs kamp for særinteresser.