Historien i tal

Gå ikke i panik over kryptering

FBI har fået domstolens ord for, at Apple skal hjælpe med at bryde sin egen kryptering. Myndighederne mener, de er ved at tabe kampen til krypteringen, men det betvivles i rapport.

Næsten 3 måneder efter drabene på 14 mennesker ved en firmafest i San Bernardino i Californien er det stadig uklart, om angrebet var koordineret med andre terrorgrupper. Derfor er amerikanske myndigheder desperate efter adgang til gerningsmændenes iPhones. Problemet er bare, at indholdet er krypteret, og nu har Apple sagt stop for hjælpen til FBI og har derfor anket påbuddet om at hjælpe efterretningsagenterne.

På den anden side af debatten står FBI, der advarer mod, at efterforskerne er ved at tabe kampen mod nye krypteringsteknologier og derfor er ved at ”blive blinde” i jagten på kriminelle.

Ro på, siger eksperter dog i rapporten "Don’t Panic: Making Progress on the ’Going Dark’ Debate”, der samler op på en række møder, hvor netop denne frygt er blevet diskuteret af nogle af verdens førende sikkerhedseksperter (bl.a. Bruce Schneier), sikkerhedspolitiske tænkere (bl.a. Joseph Nye) samt de amerikanske myndigheder (bl.a. John DeLong fra NSA).

De argumenterer for, at en række tendenser i de digitale teknologier og forretningsmodeller gør, at efterforskerne fremover formentlig får det lettere end nogensinde før.

Bag rapporten står The Berkman Center for Internet & Society, Harvard University.

Hent PDF


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu