Gazellerne er en truet art

Jeg har aldrig fattet det storartede i at blive kåret som ”Gazelle”. Hvis det nogensinde skete for min virksomhed, ville jeg tage det som et dårligt tegn på, at jeg havde overudnyttet et potentiale for at score en midlertidig gevinst.

Mads Thimmer

Ingen gider spise en tomat, der har fået et læs kunstig gødning og er blevet pumpet stor på rekordtid. De smager jo ikke af noget. Hvorfor har alle så til gengæld umådelig travlt med at investere i virksomheder, der er vokset uorganisk på en masse tilsætningsstoffer og venturekapital og har overhalet vækstbetingelserne med flere længder?

Det ses oven i købet som særligt værdifuldt, hvis virksomheden kører på masser af kunstige tilsætningsstoffer skiller sig ud fra, hvad der normalt kan forventes.

Jeg fatter ikke, at iværksættere og direktører drømmer om at få deres virksomhed kåret som ”Gazelle”?

I naturen er gazellen et truet dyr. Den er ubegribeligt uintelligent og skræmmes let.  Afrikanske jægere er glade for gazeller. Gazeller spurter nemlig op, når man jager dem, og selvom de kan løbe superstærkt, falder de udmattede om efter kort tid.

[quote align="left" author=""]Ikke andre steder end i psykiatrien ser man samme grad af selvreferentiel virkelighedsforskydning.[/quote]

Faktisk GÅR de afrikanske jægere gazellerne ned. De sørger bare for slentrende at følge Gazelle-sporene, som så leder hen til en gispende klump, der har fyret al sin energi af i spurten på de første 500 meter. Måske ikke så underligt, at det er en truet dyreart.

Problemet er, at aktiemarkeder præmierer fluktationer, ikke værdiskabelse. Der er derfor, man straffer solide selskaber ved at sælge ud af aktierne, hvis ikke selskaber overrasker positivt. Apple har sat sin helt egen spiral i gang, hvor der skal sættes rekord i selve overraskelsen hver gang for ikke at tabe børsværdi.

Det er hysteri. Dermed kan man med en vis ret sige, at en aktie som investeringsobjekt mere og mere lever sit eget liv. Her er det aktiens værdi som potentiel genstand for spekulation, dvs. handel, der er afgørende, langt mere end hvilken værdi, selskabet bagved leverer.

Problemet forstærkes i den daglige ledelse, der er indsat af bestyrelsen, som de hormonvækst-begejstrede aktionærer vælger. Hvem har nogensinde hørt om ledelsesbonus for værdiskabelse over en fem- eller tiårig periode? Man har knap nok undersøgt, hvordan man kan måle det. Så hellere kvartalsbonus, der – for at gøre slutte ringen – er målt på aktiekursen.

[quote align="right" author=""]Det må forblive et mysterium, at der er rift om at blive Gazelle, selvom man selv kunne vælge, hvilket dyr i skoven man ville være.[/quote]

Ikke andre steder end i psykiatrien ser man samme grad af selvreferentiel virkelighedsforskydning. Ikke så sært, at de store, familieejede danske virksomheder kæmper for at holde sig ude af aktionærenes vold.

Vi har med andre ord skabt et marked for handel med pumpede tomater. Handel, ikke salg. For ingen gider i sidste ende spise dem. Og hvad der er kommet hurtigt til, falder som regel også hurtigt fra igen, så der kigges hele tiden på nye rekordagtige bøftomater. Det er skidt, når det gælder smag og mad, men sært nok godt, når det gælder aktier.

Eksemplerne er mange. Senest er den børsvirksomhed med størst vækst nogensinde, amerikanske Groupon, faldet pladask fra tinderne. Hvorfor i alverden er der ikke en stærkere slow food-bevægelse inden for virksomhedskultur? En Long Profit Movement, der udveksler opskrifter på hvordan de bedste virksomhedsafkast skal tilberedes og lader retterne simre og blive til langsigtede profitskabelser.

Men Gazeller er sjældent aktievirksomheder. Så det må forblive et mysterium, at der er rift om at blive Gazelle, selvom man selv kunne vælge, hvilket dyr i skoven man ville være. Eneste forklaring må være, at Gazelle-titlen lyder bedre end ”Årets mest hårdt pumpede tomat”.

Og ja, gazeller smager da også herligt. De rigtige derude vokser nemlig langsommere end opdrættet kvæg.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu