Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Valgkampen har handlet meget om de fremtidige vilkår for de fysisk nedslidte. Men hvad nu hvis de næste generationer risikerer at blive kompetencemæssigt nedslidte, inden de kommer ud på arbejdsmarkedet?

Valgkampen har fokuseret alt for lidt på vilkår og muligheder for den generation, som Danmark skal leve af de kommende årtier. Og de bliver markant forskellige fra i dag.

Den generation, der starter i skolen efter sommerferien, kommer tidligst ud på arbejdsmarkedet efter 2030 og omkring 2035 for de langvarigt akademisk uddannede. De skal fungere i et samfund, der stiller krav om markant ændrede færdigheder.

Fællesnævneren i internationale rapporter om alt fra klimakrise til demokratiernes krise og migrantkriser er, at vi er tvunget til at revurdere de modeller, der har formet vores eksisterende samfund.

Hertil kommer den eksponentielle udvikling af nye digitale løsninger med udbredelsen af kunstig intelligens. Her har vi kun oplevet de første spæde skridt i en udvikling, der inden for det kommende tiår vil udfordre alle arbejdsmarkeder og vores forståelse af menneskets rolle og kapaciteter. Summen af alle signaler og input er et billede, der viser et akut behov for netop at nytænke, hvordan vi bedst forbereder nutidens børn og unge på opgaver og vilkår, vi i dag kun kan gisne om og se konturerne af.

Derfor er det relevant at stille spørgsmålet, om vi i vores iver efter at lindre vilkårene for de få tusinde fysisk nedslidte har overset eller nedprioriteret risikoen for, at hele generationer risikerer at møde fremtidens udfordringer med nedslidte eller forældede kompetencer.

Danmarks chance og udfordring

Den udfordring deler vi med alle lande, men den er især stor for en lille nation som Danmark, hvor de knap seks millioner hoveder er det vigtigste råstof. Omvendt har Danmark oplagte potentialer for at blive en talenternes stormagt, hvis vi ellers erkender såvel udfordringer som muligheder. Udgangspunktet er godt.

Danmark ligger for sjette år i træk nummer to på verdensranglisten over lande – og København på listen over byer – som er bedst til at tiltrække, udvikle og fastholde talent. Det viser IMD Competitiveness Centers årlige talentundersøgelse, World Talent Ranking 2018. Talentmassen er opstået, fordi det danske samfund har prioriteret at investere i udvikling af menneskelige kompetencer, investeret i uddannelse og kulturelt prioriteret individets ‘dannelsesprojekt’. Dertil kommer, at danske byer er særligt appellerende for udenlandsk talent pga. vores høje livskvalitet, sundhedssystemet, lav korruption, personlig sikkerhed, uddannelse, arbejdstagerrettigheder og så videre.

De kompetencer, der hidtil har placeret os på toppen af talenternes rangstiger, vil næppe kunne fastholde denne position. I en meget nær fremtid vil nationer blive målt på deres evne til at indrette sig efter og trives med hastigt foranderlige forhold, strukturer og udfordringer. OECD har med rapporten ‘The Future of Education and Skills 2030’ beskrevet meget præcist, hvordan de børn, der nu starter i skolen, skal forberedes på jobs, der endnu ikke er skabt, på teknologier, der endnu ikke er udviklet, og skal løse problemer, der endnu ikke er defineret.

Uddannelsernes udfordring

Svaret er et langt større fokus på udvikling og stimulering af menneskelige kompetencer som nysgerrighed, fantasi, forestillingsevne og emotionel intelligens samt evne til at arbejde med komplekse problemløsninger. På en måde skal fremtidens unge uddannes til en form for “kaospiloter”. De færdigheder skal ifølge OECD især anvendes til at tackle tre fundamentale udfordringer: klimaforandringer og bevarelsen af naturens ressourcer, behovet for at udvikle nye økonomiske, sociale og institutionelle modeller, der kan skabe bedre livskvalitet for mennesker, samt at løse de sociale problemer, som bl.a. er en følge af den globale befolkningsvækst, den accelererende urbanisering, tiltagende ulighed, voksende flygtningestrømme m.m.

Udviklingen er en markant udfordring for uddannelsessystemerne, hvis de i samme takt skal udklække tidssvarende talenter – især taget i betragtning at netop uddannelserne er den tungeste samfundsinstitution at omstille. Men ikke desto mindre bliver netop evnen og viljen til at forberede kommende generationer på markant ændrede vilkår det måske vigtigste konkurrenceparameter. Derfor bør det også toppe den politiske dagsorden i ethvert land – ikke mindst i et land som Danmark, der er så afhængigt af sine menneskelige kompetencer, og hvor netop deres udvikling har været nøglen til hidtidige succeser.

Men det perspektiv og den mulighed er overset eller ikke forstået af politikerne. Tværtimod. Den nuværende regering har besvaret udfordringen med at spare omkring 20 milliarder kr. på uddannelserne ifølge en undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Uddannelsesalliancen. Det skyldes bl.a. det såkaldte omprioriteringsbidrag. Det betyder omfattende besparelser og lærerfyringer på en række uddannelsesinstitutioner, akkompagneret af skarpe advarsler om erodering af det grundlag, vi skal bygge fremtidens Danmark på. De såkaldte reformer i folkeskolen og på højere læreanstalter begrænser sig til justeringer frem og tilbage, hvad angår skoledagenes længde og karakterskalaerne.

Den forsømte mulighed

Valgkampen bekræfter prioriteringerne. Den udkæmpes med overbud om flere milliarder til de ældre og svage, til de nedslidte og til at forstærke grænserne omkring Danmark. Men det er her, politikerne mister proportionssansen ved ikke at forholde sig til den langt større udfordring, der handler om ’kompetencenedslidning’ – at vi ikke disponerer over de kompetencer, der efterspørges i et markant ændret samfund inden for relativt få år. Perspektiver, forudsigelser og advarsler udfoldes i stadig flere og stadig mere overbevisende analyser.

Det er forståeligt, når førende erhvervsledere slår alarm over den kurs, valgslaget følger, nemlig et totalt fravær af, hvad og hvem der skal sikre, at der bliver råd til at indfri alle løfterne. Det skal bl.a. de forsknings- og uddannelsesinstitutioner, hvis opgave er at levere højt kvalificerede medarbejdere til såvel private virksomheder som til offentlige institutioner.

Den opgave er hidtil løst på en måde, der har positioneret Danmark som en af verdens mest ’talentfulde’ nationer, hvis man skal tro internationale undersøgelser. Danmark er med rette kendt for sin evne til at udvikle sine menneskelige ressourcer.

Det var også en gennemgående vision i Disruptionrådet. Her skortede det ikke på ambitioner om, hvordan Danmark skulle gøres til “en nation af vindere”, blandt andet gennem udviklingen af digitale færdigheder. Men det er svært at genfinde de ambitioner i regeringens mange udspil til mange milliarder kroner.

Det er uforståeligt, at politikerne tilsyneladende ikke prioriterer netop den langsigtede talent- og kompetenceudvikling og dermed demonstrerer det fremsynede lederskab, man kunne forvente af toppolitikere. Skal dette udtryk for et fatalt generationssvigt ikke blive overskriften for de næste fire år, bør det kommende regeringsgrundlag – hvem der så end skal skrive det – rumme en vision, en ambition og en plan om at gøre Danmark til ’Talenternes Stormagt’.  

Ikke alene har vi fortsat potentialet, men det kan vise sig at blive den altafgørende opskrift på bevarelsen af vores velfærdssamfund. Dermed er det også det vigtigste løfte, politikerne kan udstede over for næste generation.



Erik Rasmussen

Grundlægger og formand for Sustainia. Grundlægger og frem til 2016 direktør for Mandag Morgen. Tidl. chefredaktør for Børsen. Modtager af Den Store Publicistpris i 2016.

LÆS MERE
Forrige artikel Modeindustrien kører på klima-frihjul Modeindustrien kører på klima-frihjul Næste artikel Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer
  • Anmeld

    milesmsith Smith

    jaosnsthd

    hank https://shareit.onl/ you so much for this. I was into this issue and tired to tinker around to check if its possible but https://www.ucbrowser.vip/ couldnt get it done. Now that i have seen the way you did it, thanks guys
    with
    regards

  • Anmeld

    Lucille F. Parham

    Great

    What really impresses me is that you are correctly mentioned that there are thousands of tools that are available to create a website or launch one but what matters is that you choose the right one, the one that gives you all that is actually needed. https://tictactoe.onl/


Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

TV: Under overskriften “Virksomhederne og teknologiens demokratiske ansvar” interviewer Mandag Morgens tværgående chefredaktør, Lisbeth Knudsen, først bestyrelsesformand i Novo Nordisk, Lars Rebien Sørensen, og efterfølgende, Matthew Prince, CEO, Cloudflare.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.

Om at genforhandle det normale

Om at genforhandle det normale

LEDELSE Coronakrisen har haft omkostninger, men også vist nye veje. Nu handler det om at genforhandle rutinerne – med det bedste af det gamle og det nye. Der er bare den hage, at vi slet ikke er enige om, hvad det bedste er, skriver Klaus Majgaard.

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

GRØN OMSTILLING Et nyt forslag fra Københavns Kommune kræver bæredygtighedscertificering af alment boligbyggeri. Det åbner spørgsmålet, om samfundet kan tillade sig at kræve mere grøn omstillingsvilje af de fattigste lejere end af boligejerne. Boligforeningerne frygter, at dyre miljøkrav vil svække andelen af almennyttige boliger i byerne yderligere. 

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Brexit vil ramme dansk eksport uanset udfaldet af de aktuelt fastkørte forhandlinger med EU, estimerer Copenhagen Economics i ny analyse. Med en frihandelsaftale forventes eksporten af varer og tjenester til Storbritannien i 2030 at være mellem 12 og 17 procent lavere, end hvis Storbritannien fortsat var medlem af EU.

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Sol, sommer og studieafslutning. Men for mange af de kommende dimittender bliver festen blot startskuddet på en lang periode med arbejdsløshed. Før coronakrisen ramte Danmark, var der store problemer med at få nyuddannede – især akademikere – ud på arbejdsmarkedet trods rekordstor beskæftigelse. Det problem er kun blevet forværret de seneste måneder. Jobcentre frygter, at de unge bliver hængende i arbejdsløshed, og efterlyser initiativer fra regeringen.

Nyuddannede skal på efteruddannelse

Nyuddannede skal på efteruddannelse

POLITIK OG VELFÆRD Stærkt stigende arbejdsløshed blandt nyuddannede akademikere får borgmestre og jobcentre til at tænke nyt. De tilbyder kurser i de jobfunktioner, som nyuddannede efter fem års uddannelse ikke har tilegnet sig. Og så efterlyser de bedre muligheder for at etablere praktikforløb i virksomheder.

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen kan kaste denne sommers nyuddannede akademikere ud i en sort sommer med høj ledighed og holde dem i mørket mange år frem. Fagforeningerne er klar med en lang ønskeseddel til regeringen for at holde hånden under nyuddannede ledige.

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

POLITIK OG VELFÆRD Særligt universiteter skal hjælpe studerende med at bygge bro fra uddannelse til job. Det siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen og bebuder forslag om etablering af nyt partnerskab mellem unge, universiteter og virksomheder efter sommerferien. Kommuner og jobcentre håber på invitation til at deltage i partnerskabet.

Revisorer har også følelser

Revisorer har også følelser

LEDELSE Hvis der er noget sted, hvor facaderne altid har været oppe, er det hos Deloitte. Det har været: på med uniformen, hav travlt, hast videre. Ingen tid til dyb snak. Efter mere end tyve år i revisionsforretningen fik partner Henrik Wellejus nok. Revisionsforretningen skal være bedre til at tale om følelser, og der skal sættes mere pris på værdiskabelse frem for timer.

Set, læst og hørt: Anja Philip

Set, læst og hørt: Anja Philip

Anja Philip lader sig inspirere af samarbejdet, der gjorde månelandingen mulig, og anbefaler en spændende serie, der dykker ned i New Yorks ultraortodokse jødiske miljø.

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

ØKONOMI Coronakrisen er også en økonomisk krise og en idékrise. På ingen tid er gamle dogmer styrtet i grunden, og for første gang i årtier har etik trumfet økonomi som det vigtigste politiske pejlemærke. Er det et farvel til den udskældte konkurrencestat?

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Efter syv ugers dvale i skyggen af coronakrisen viser nye tal, at den grønne dagsorden igen er tilbage på fuld styrke. Specielt klimahandlingsplaner og pres fra Klimaråd og støttepartier fylder i omtalen postcorona.

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

POLITIK Fremtiden vil sandsynligvis byde på nye kriser, der rammer endnu voldsommere end corona. Og med den brusende digitale informationsstrøm bliver det stadigt sværere for politikere at reagere rationelt. Der er derfor brug for en grundlæggende afklaring af, hvordan vi træffer krisebeslutninger, skriver adfærdspsykolog Anders Colding-Jørgensen.

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

DIGITAL OMSTILLING De største forandringer fra digitaliseringen kommer ikke af, at vi kan gøre det samme, som vi plejer, på en lettere måde – men fordi vi kan gøre noget helt nyt, der slet ikke var muligt førhen, siger Anders Hvid, medforfatter til Sirikommissionens afsluttende rapport.

ICDK: Kina, kul og klima

ICDK: Kina, kul og klima

GRØN OMSTILLING Kina skal knække kurven for CO2 udledning inden 2030, men omstillingen er en udfordring i et land, hvor kul ikke kun er det vigtigste brændstof i økonomien, men også udgør en hjørnesten i beskæftigelsen. Hvis det skal lykkes, er der ikke kun brug for teknisk udvikling, men også forskning og innovation i forhold til de sociale konsekvenser af den grønne omstilling.