Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Valgkampen har handlet meget om de fremtidige vilkår for de fysisk nedslidte. Men hvad nu hvis de næste generationer risikerer at blive kompetencemæssigt nedslidte, inden de kommer ud på arbejdsmarkedet?

Valgkampen har fokuseret alt for lidt på vilkår og muligheder for den generation, som Danmark skal leve af de kommende årtier. Og de bliver markant forskellige fra i dag.

Den generation, der starter i skolen efter sommerferien, kommer tidligst ud på arbejdsmarkedet efter 2030 og omkring 2035 for de langvarigt akademisk uddannede. De skal fungere i et samfund, der stiller krav om markant ændrede færdigheder.

Fællesnævneren i internationale rapporter om alt fra klimakrise til demokratiernes krise og migrantkriser er, at vi er tvunget til at revurdere de modeller, der har formet vores eksisterende samfund.

Hertil kommer den eksponentielle udvikling af nye digitale løsninger med udbredelsen af kunstig intelligens. Her har vi kun oplevet de første spæde skridt i en udvikling, der inden for det kommende tiår vil udfordre alle arbejdsmarkeder og vores forståelse af menneskets rolle og kapaciteter. Summen af alle signaler og input er et billede, der viser et akut behov for netop at nytænke, hvordan vi bedst forbereder nutidens børn og unge på opgaver og vilkår, vi i dag kun kan gisne om og se konturerne af.

Derfor er det relevant at stille spørgsmålet, om vi i vores iver efter at lindre vilkårene for de få tusinde fysisk nedslidte har overset eller nedprioriteret risikoen for, at hele generationer risikerer at møde fremtidens udfordringer med nedslidte eller forældede kompetencer.

Danmarks chance og udfordring

Den udfordring deler vi med alle lande, men den er især stor for en lille nation som Danmark, hvor de knap seks millioner hoveder er det vigtigste råstof. Omvendt har Danmark oplagte potentialer for at blive en talenternes stormagt, hvis vi ellers erkender såvel udfordringer som muligheder. Udgangspunktet er godt.

Danmark ligger for sjette år i træk nummer to på verdensranglisten over lande – og København på listen over byer – som er bedst til at tiltrække, udvikle og fastholde talent. Det viser IMD Competitiveness Centers årlige talentundersøgelse, World Talent Ranking 2018. Talentmassen er opstået, fordi det danske samfund har prioriteret at investere i udvikling af menneskelige kompetencer, investeret i uddannelse og kulturelt prioriteret individets ‘dannelsesprojekt’. Dertil kommer, at danske byer er særligt appellerende for udenlandsk talent pga. vores høje livskvalitet, sundhedssystemet, lav korruption, personlig sikkerhed, uddannelse, arbejdstagerrettigheder og så videre.

De kompetencer, der hidtil har placeret os på toppen af talenternes rangstiger, vil næppe kunne fastholde denne position. I en meget nær fremtid vil nationer blive målt på deres evne til at indrette sig efter og trives med hastigt foranderlige forhold, strukturer og udfordringer. OECD har med rapporten ‘The Future of Education and Skills 2030’ beskrevet meget præcist, hvordan de børn, der nu starter i skolen, skal forberedes på jobs, der endnu ikke er skabt, på teknologier, der endnu ikke er udviklet, og skal løse problemer, der endnu ikke er defineret.

Uddannelsernes udfordring

Svaret er et langt større fokus på udvikling og stimulering af menneskelige kompetencer som nysgerrighed, fantasi, forestillingsevne og emotionel intelligens samt evne til at arbejde med komplekse problemløsninger. På en måde skal fremtidens unge uddannes til en form for “kaospiloter”. De færdigheder skal ifølge OECD især anvendes til at tackle tre fundamentale udfordringer: klimaforandringer og bevarelsen af naturens ressourcer, behovet for at udvikle nye økonomiske, sociale og institutionelle modeller, der kan skabe bedre livskvalitet for mennesker, samt at løse de sociale problemer, som bl.a. er en følge af den globale befolkningsvækst, den accelererende urbanisering, tiltagende ulighed, voksende flygtningestrømme m.m.

Udviklingen er en markant udfordring for uddannelsessystemerne, hvis de i samme takt skal udklække tidssvarende talenter – især taget i betragtning at netop uddannelserne er den tungeste samfundsinstitution at omstille. Men ikke desto mindre bliver netop evnen og viljen til at forberede kommende generationer på markant ændrede vilkår det måske vigtigste konkurrenceparameter. Derfor bør det også toppe den politiske dagsorden i ethvert land – ikke mindst i et land som Danmark, der er så afhængigt af sine menneskelige kompetencer, og hvor netop deres udvikling har været nøglen til hidtidige succeser.

Men det perspektiv og den mulighed er overset eller ikke forstået af politikerne. Tværtimod. Den nuværende regering har besvaret udfordringen med at spare omkring 20 milliarder kr. på uddannelserne ifølge en undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Uddannelsesalliancen. Det skyldes bl.a. det såkaldte omprioriteringsbidrag. Det betyder omfattende besparelser og lærerfyringer på en række uddannelsesinstitutioner, akkompagneret af skarpe advarsler om erodering af det grundlag, vi skal bygge fremtidens Danmark på. De såkaldte reformer i folkeskolen og på højere læreanstalter begrænser sig til justeringer frem og tilbage, hvad angår skoledagenes længde og karakterskalaerne.

Den forsømte mulighed

Valgkampen bekræfter prioriteringerne. Den udkæmpes med overbud om flere milliarder til de ældre og svage, til de nedslidte og til at forstærke grænserne omkring Danmark. Men det er her, politikerne mister proportionssansen ved ikke at forholde sig til den langt større udfordring, der handler om ’kompetencenedslidning’ – at vi ikke disponerer over de kompetencer, der efterspørges i et markant ændret samfund inden for relativt få år. Perspektiver, forudsigelser og advarsler udfoldes i stadig flere og stadig mere overbevisende analyser.

Det er forståeligt, når førende erhvervsledere slår alarm over den kurs, valgslaget følger, nemlig et totalt fravær af, hvad og hvem der skal sikre, at der bliver råd til at indfri alle løfterne. Det skal bl.a. de forsknings- og uddannelsesinstitutioner, hvis opgave er at levere højt kvalificerede medarbejdere til såvel private virksomheder som til offentlige institutioner.

Den opgave er hidtil løst på en måde, der har positioneret Danmark som en af verdens mest ’talentfulde’ nationer, hvis man skal tro internationale undersøgelser. Danmark er med rette kendt for sin evne til at udvikle sine menneskelige ressourcer.

Det var også en gennemgående vision i Disruptionrådet. Her skortede det ikke på ambitioner om, hvordan Danmark skulle gøres til “en nation af vindere”, blandt andet gennem udviklingen af digitale færdigheder. Men det er svært at genfinde de ambitioner i regeringens mange udspil til mange milliarder kroner.

Det er uforståeligt, at politikerne tilsyneladende ikke prioriterer netop den langsigtede talent- og kompetenceudvikling og dermed demonstrerer det fremsynede lederskab, man kunne forvente af toppolitikere. Skal dette udtryk for et fatalt generationssvigt ikke blive overskriften for de næste fire år, bør det kommende regeringsgrundlag – hvem der så end skal skrive det – rumme en vision, en ambition og en plan om at gøre Danmark til ’Talenternes Stormagt’.  

Ikke alene har vi fortsat potentialet, men det kan vise sig at blive den altafgørende opskrift på bevarelsen af vores velfærdssamfund. Dermed er det også det vigtigste løfte, politikerne kan udstede over for næste generation.



Erik Rasmussen

Grundlægger og formand for Sustainia. Grundlægger og frem til 2016 direktør for Mandag Morgen. Tidl. chefredaktør for Børsen. Modtager af Den Store Publicistpris i 2016.

LÆS MERE

Tema: Valg 2019

Forrige artikel Modeindustrien kører på klima-frihjul Modeindustrien kører på klima-frihjul Næste artikel Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Der er efterhånden så meget ’ledelsesbullshit’ i omløb, at vi fuldstændig glemmer, at der foreligger grundig videnskabelig viden om, hvad der virker, og omvendt. Det er tid til en oprydning i junglen og ikke mindst til, at evidensbaseret ledelse bliver forankret i virksomheder og organisationer, mener forskere.

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Økonomiske kriser opstår ikke ved tilfældigheder. I en ny bog giver økonom Katarina Juselius sine bud på, hvorfor økonomien med jævne mellemrum smelter sammen. Det er en mulighed at lade Nationalbanken styre landets pengeskabelse, skriver hun i denne analyse.

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Forsyningsselskaber i danske storbyer bindes i årtier til biomasse, der er fritaget for afgift og anses for bæredygtig, selv om den udleder masser af CO2. Klimaministeren vil ikke udtale sig om sagen, der rokker ved Danmarks status som frontløber inden for vedvarende energi.

Det Økonomiske Råd og Klimarådet:  Læg afgift på biomassen

Det Økonomiske Råd og Klimarådet: Læg afgift på biomassen

Afgiftsfritagelsen på biomasse skævvrider markedet og giver incitament til private investeringer og fjernvarmeinvesteringer i biomasse på bekostning af andre grønne energikilder, lyder det fra Det Økonomiske Råd og Klimarådet, der begge opfordrer til en afgiftsændring. Det nuværende system forhaler en reel grøn omstilling.

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Med omstillingen af Nordjyllandsværket går Aalborg Kommune foran med at sikre fremtidens varmeforsyning gennem flere energikilder. Her har biomasse laveste prioritet. I stedet hentes energien fra luft, sol, jord, havvand, varmt vand i undergrunden og overskudsvarme.

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Katja Iversen anbefaler i denne uge krimien ’Den blå digters kone’, der tackler samfundsmæssige dilemmaer, og tv-serien ’Sex Education’, der er lærerig for både børn, unge og forhenværende unge.

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Præsidenten har under samtaler med sine medarbejdere – mere eller mindre seriøst – leget med idéen om, at USA skulle købe det selvstændige danske territorie.

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

ANALYSE: USA under Donald Trump arbejder målrettet på at splitte EU. Derfor skal statsminister Mette Frederiksen træde varsomt, når den amerikanske præsident kommer på besøg. De store EU-lande holder skarpt øje med, hvor Danmark placerer sig.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Statsejede virksomheder i Danmark og Holland har udviklet en masterplan for de næste 25 års massive vindboom i Nordsøen. Virksomhederne bag planen skal sikre integrationen af nye store mængder vindstrøm i det europæiske elnet. Investorer står i kø for at være med, siger aktieanalysechef i Sydbank.

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil undersøge, hvorfor andelen af danskere i beskæftigelse falder. For hvis der skal være råd til bedre velfærd, skal flere danskere arbejde mere. Ikke mindst blandt de tre grupper, der udgør beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant: De udsatte unge, ikkevestlige indvandrere og de ufaglærte.

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

Den nye regering arver en stor udfordring med at få flere udsatte unge til at tage en ungdomsuddannelse. Knap 50.000 unge under 25 år har hverken er i gang med en uddannelse eller et job. De får det svært på fremtidens arbejdsmarked, forudser forsker.

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Det går så godt med at sluse ikkevestlige indvandrere i job, at en forsker ligefrem taler om en ny succesfase i den danske integrationshistorie. Men der er fortsat store udfordringer. Specielt indvandrerkvinder udgør et stort økonomisk potentiale for at sikre velfærden.

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

INTERVIEW: Tabet af regeringsmagten i 2015 var et venligt puf til Bjarne Corydon, som dermed kunne slippe ud af den politiske osteklokke, han har set mange blive opslugt af. Men skiftet til det private erhvervsliv faldt folk for brystet, og kritikken haglede ned. Nu kritiserer han selv kritikerne for at puste til en farlig ild.

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

ANALYSE: Et eskalerende stormagtsspil i Arktis mellem USA, Rusland og Kina er den egentlige årsag til, at USA's præsident har bedt om et møde med den danske statsminister. Lige nu foregår en slags våbenkapløb i form af arktiske baser og isbrydere i farvandet omkring Grønland.

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Fire af de helt tunge topchefer i dansk erhvervsliv slår nu et kraftigt slag for diversitet i direktioner og bestyrelser. Det skader simpelthen konkurrenceevnen for danske virksomheder, at Danmark et blevet overhalet indenom, lyder budskabet.

Problemet med populære medarbejdere

Problemet med populære medarbejdere

Popularitet kan påvirke beslutningstagning negativt og føre til ringere arbejdsindsats, fordi det fordrer overdreven selvtillid, skriver WSJ’s ledelsesekspert Marissa King

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Anne Skovbro anbefaler dig at læse om dyrene i afrika, se Benedict Cumberbatch arbejde for at få Storbritannien ud af EU, og så skal du høre Kalaha, ikke spille det. 

CO2-neutralt København i 2025:  Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

CO2-neutralt København i 2025: Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

København skal være CO2-neutralt inden 2025 − som den første hovedstad i verden. Biomasse, vind og energibesparelser er hovedfokus i planen, og målet har skaffet byen international berømmelse. Spørgsmålet er, om København vitterligt kan noget, som ingen andre kan, eller om politikerne har skåret opgaven og målene rigeligt smart til.

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Hvis det skal lykkes at gøre hovedstaden CO2-neutral i 2025, kræver det justering af byens klimaplaner og nye investeringer – og de vil komme, lover overborgmester Frank Jensen (S). 

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

INTERVIEW: Reklamekongen, der ikke længere ønskede den titel, begik den ultimative exit og forlod arbejdsmarkedet helt. Det var under opsejling over mange år, og strategien har set ud på adskillige måder. Det endte med en smuk have. Og nu, 19 år efter, spøger endnu en exit hos Peter Wibroe: den sidste.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om en ureguleret og forurenende modeindustri, som står for ikke mindre end ti procent af verdens udledning af drivhusgasser. Mens det lykkes andre brancher at begrænse udledningen af drivhusgasser, så stiger udledningen fra tøjindustrien år for år. FN forventer, at modeindustriens udledninger stiger med over 60 procent frem mod 2030. En regulær bombe under verdens anstrengelser for at få klimaet under kontrol.

God læselyst og god sommer,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

SOMMERLÆSNING: Kun Finland har i dag en mere ambitiøs klimapolitik end Danmarks 70 procent reduktion i 2030. Det kommer til at gribe ind i alle områder af samfundet – og dybt ind i vores hverdag. Og det kan skabe mere ulighed i samfundet. Det skrev vi om i januar.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencerne

Fik du læst? Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencerne

SOMMERLÆSNING: Perfekthedskravene anno 2019 står tydeligt for professor Nina Smith. De studerende på universitetet spørger hende, hvordan de kan opnå en topkarakter, og de bryder grædende sammen – nogle bliver ligefrem aggressive – hvis en karakter er dårligere end det, de forventede. Særligt pigerne. Selv ville Nina Smith aldrig have klaret sig i dag, fortalte hun mig i januar, da hun modigt stillede op til serien 'Uperfekte Interview'. Hun har for eksempel ingen formel ph.d.-titel. Hun brugte de første ti år af sit arbejdsliv på noget, der var ”spild af tid”, og hun fik flere gange afslag, da hun tilbage i 80’erne søgte stillinger på Økonomisk Institut ved Aarhus Universitet.

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist