Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Valgkampen har handlet meget om de fremtidige vilkår for de fysisk nedslidte. Men hvad nu hvis de næste generationer risikerer at blive kompetencemæssigt nedslidte, inden de kommer ud på arbejdsmarkedet?

Valgkampen har fokuseret alt for lidt på vilkår og muligheder for den generation, som Danmark skal leve af de kommende årtier. Og de bliver markant forskellige fra i dag.

Den generation, der starter i skolen efter sommerferien, kommer tidligst ud på arbejdsmarkedet efter 2030 og omkring 2035 for de langvarigt akademisk uddannede. De skal fungere i et samfund, der stiller krav om markant ændrede færdigheder.

Fællesnævneren i internationale rapporter om alt fra klimakrise til demokratiernes krise og migrantkriser er, at vi er tvunget til at revurdere de modeller, der har formet vores eksisterende samfund.

Hertil kommer den eksponentielle udvikling af nye digitale løsninger med udbredelsen af kunstig intelligens. Her har vi kun oplevet de første spæde skridt i en udvikling, der inden for det kommende tiår vil udfordre alle arbejdsmarkeder og vores forståelse af menneskets rolle og kapaciteter. Summen af alle signaler og input er et billede, der viser et akut behov for netop at nytænke, hvordan vi bedst forbereder nutidens børn og unge på opgaver og vilkår, vi i dag kun kan gisne om og se konturerne af.

Derfor er det relevant at stille spørgsmålet, om vi i vores iver efter at lindre vilkårene for de få tusinde fysisk nedslidte har overset eller nedprioriteret risikoen for, at hele generationer risikerer at møde fremtidens udfordringer med nedslidte eller forældede kompetencer.

Danmarks chance og udfordring

Den udfordring deler vi med alle lande, men den er især stor for en lille nation som Danmark, hvor de knap seks millioner hoveder er det vigtigste råstof. Omvendt har Danmark oplagte potentialer for at blive en talenternes stormagt, hvis vi ellers erkender såvel udfordringer som muligheder. Udgangspunktet er godt.

Danmark ligger for sjette år i træk nummer to på verdensranglisten over lande – og København på listen over byer – som er bedst til at tiltrække, udvikle og fastholde talent. Det viser IMD Competitiveness Centers årlige talentundersøgelse, World Talent Ranking 2018. Talentmassen er opstået, fordi det danske samfund har prioriteret at investere i udvikling af menneskelige kompetencer, investeret i uddannelse og kulturelt prioriteret individets ‘dannelsesprojekt’. Dertil kommer, at danske byer er særligt appellerende for udenlandsk talent pga. vores høje livskvalitet, sundhedssystemet, lav korruption, personlig sikkerhed, uddannelse, arbejdstagerrettigheder og så videre.

De kompetencer, der hidtil har placeret os på toppen af talenternes rangstiger, vil næppe kunne fastholde denne position. I en meget nær fremtid vil nationer blive målt på deres evne til at indrette sig efter og trives med hastigt foranderlige forhold, strukturer og udfordringer. OECD har med rapporten ‘The Future of Education and Skills 2030’ beskrevet meget præcist, hvordan de børn, der nu starter i skolen, skal forberedes på jobs, der endnu ikke er skabt, på teknologier, der endnu ikke er udviklet, og skal løse problemer, der endnu ikke er defineret.

Uddannelsernes udfordring

Svaret er et langt større fokus på udvikling og stimulering af menneskelige kompetencer som nysgerrighed, fantasi, forestillingsevne og emotionel intelligens samt evne til at arbejde med komplekse problemløsninger. På en måde skal fremtidens unge uddannes til en form for “kaospiloter”. De færdigheder skal ifølge OECD især anvendes til at tackle tre fundamentale udfordringer: klimaforandringer og bevarelsen af naturens ressourcer, behovet for at udvikle nye økonomiske, sociale og institutionelle modeller, der kan skabe bedre livskvalitet for mennesker, samt at løse de sociale problemer, som bl.a. er en følge af den globale befolkningsvækst, den accelererende urbanisering, tiltagende ulighed, voksende flygtningestrømme m.m.

Udviklingen er en markant udfordring for uddannelsessystemerne, hvis de i samme takt skal udklække tidssvarende talenter – især taget i betragtning at netop uddannelserne er den tungeste samfundsinstitution at omstille. Men ikke desto mindre bliver netop evnen og viljen til at forberede kommende generationer på markant ændrede vilkår det måske vigtigste konkurrenceparameter. Derfor bør det også toppe den politiske dagsorden i ethvert land – ikke mindst i et land som Danmark, der er så afhængigt af sine menneskelige kompetencer, og hvor netop deres udvikling har været nøglen til hidtidige succeser.

Men det perspektiv og den mulighed er overset eller ikke forstået af politikerne. Tværtimod. Den nuværende regering har besvaret udfordringen med at spare omkring 20 milliarder kr. på uddannelserne ifølge en undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Uddannelsesalliancen. Det skyldes bl.a. det såkaldte omprioriteringsbidrag. Det betyder omfattende besparelser og lærerfyringer på en række uddannelsesinstitutioner, akkompagneret af skarpe advarsler om erodering af det grundlag, vi skal bygge fremtidens Danmark på. De såkaldte reformer i folkeskolen og på højere læreanstalter begrænser sig til justeringer frem og tilbage, hvad angår skoledagenes længde og karakterskalaerne.

Den forsømte mulighed

Valgkampen bekræfter prioriteringerne. Den udkæmpes med overbud om flere milliarder til de ældre og svage, til de nedslidte og til at forstærke grænserne omkring Danmark. Men det er her, politikerne mister proportionssansen ved ikke at forholde sig til den langt større udfordring, der handler om ’kompetencenedslidning’ – at vi ikke disponerer over de kompetencer, der efterspørges i et markant ændret samfund inden for relativt få år. Perspektiver, forudsigelser og advarsler udfoldes i stadig flere og stadig mere overbevisende analyser.

Det er forståeligt, når førende erhvervsledere slår alarm over den kurs, valgslaget følger, nemlig et totalt fravær af, hvad og hvem der skal sikre, at der bliver råd til at indfri alle løfterne. Det skal bl.a. de forsknings- og uddannelsesinstitutioner, hvis opgave er at levere højt kvalificerede medarbejdere til såvel private virksomheder som til offentlige institutioner.

Den opgave er hidtil løst på en måde, der har positioneret Danmark som en af verdens mest ’talentfulde’ nationer, hvis man skal tro internationale undersøgelser. Danmark er med rette kendt for sin evne til at udvikle sine menneskelige ressourcer.

Det var også en gennemgående vision i Disruptionrådet. Her skortede det ikke på ambitioner om, hvordan Danmark skulle gøres til “en nation af vindere”, blandt andet gennem udviklingen af digitale færdigheder. Men det er svært at genfinde de ambitioner i regeringens mange udspil til mange milliarder kroner.

Det er uforståeligt, at politikerne tilsyneladende ikke prioriterer netop den langsigtede talent- og kompetenceudvikling og dermed demonstrerer det fremsynede lederskab, man kunne forvente af toppolitikere. Skal dette udtryk for et fatalt generationssvigt ikke blive overskriften for de næste fire år, bør det kommende regeringsgrundlag – hvem der så end skal skrive det – rumme en vision, en ambition og en plan om at gøre Danmark til ’Talenternes Stormagt’.  

Ikke alene har vi fortsat potentialet, men det kan vise sig at blive den altafgørende opskrift på bevarelsen af vores velfærdssamfund. Dermed er det også det vigtigste løfte, politikerne kan udstede over for næste generation.



Erik Rasmussen

Grundlægger og formand for Sustainia. Grundlægger og frem til 2016 direktør for Mandag Morgen. Tidl. chefredaktør for Børsen. Modtager af Den Store Publicistpris i 2016.

LÆS MERE

Tema: Valg 2019

Forrige artikel Modeindustrien kører på klima-frihjul Modeindustrien kører på klima-frihjul Næste artikel Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

KOMMENTAR: Omfattende undersøgelse fra UN Global Compact beskriver både en realistisk selverkendelse hos verdens førende topchefer og er samtidig et fælles opråb til at sætte ny turbo på en forsinket grøn omstilling.

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

TECHTENDENSER: Vi ville stå bedre rustet i en kompleks og omskiftelig verden, hvis vi lærte at forstå de generelle mekanismer, der præger udviklingen af alle systemer – fra biologi, økonomi og til internettet. Men mærkværdigvis er systemforståelse slet ikke på skemaet.

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

KOMMENTAR: Kinas internet domineres af Alibaba og Tencent. I begge selskaber har der netop været rokader i topledelsen, muligvis som følge af pres fra den kinesiske stat, der ønsker mere kontrol med de to giganter.

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Engang blev det anset som løssluppent, men nu er brugen af emojis essentiel for klar og tydelig kommunikation, for holdånden, og så er de med til at skabe en fælles virksomhedskultur. 

Nød lærer byer at tænke grønt

Nød lærer byer at tænke grønt

Når 94 af verdens mest klimaambitiøse byer mødes til C40 World Mayors Summit i København i denne uge, gør de det ikke kun, fordi de vil gøre kloden grønnere. De gør det, fordi de er nødt til det. De gør det for at kunne trække vejret.

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

KOMMENTAR: Mange byer er i fuld gang med at implementere klimatiltag med voksende ambitioner. Flere og flere af verdens storbyer har nu som officielt mål at gøre deres for at holde jorden under 1,5 graders temperaturstigning, men flere skal i gang – også i Danmark.

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Gassen er ved at gå af verdensøkonomien. Samtidig skal der investeres store milliardbeløb i at redde klimaet. Kan de to ting forenes? Mandag Morgen har spurgt en dansk minister, en EU-kommissær, en pensionsdirektør og to økonomiske chefanalytikere.

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Dampen er ved at gå af den globale økonomi, og centralbankerne har snart ikke mere tørt krudt at understøtte økonomien med. Spørgsmålet er, om vi er på vej mod en egentlig nedtur, eller om vi blot oplever omstillingen til et nyt lavvækstparadigme.

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

De finansielle markeder indregner ikke altid omkostningerne ved at udlede drivhusgasser, og det kan have været med til at styre den private kapital i klimaskadelig retning. Det vurderer chef for afdeling for Økonomi og Pengepolitik i Nationalbanken Signe Krogstrup. Hun mener, det i visse tilfælde kan ligge inden for nationalbankers mandat at handle for at imødegå klimakrisen.  

Centralbanker står foran klimarevolution

Centralbanker står foran klimarevolution

Markedsfejl er medskyldige i klimakrisen. Det udgør − sammen med indgribende klimapolitikker – store risici for samfundsøkonomien og for det finansielle system. Den Europæiske Centralbanks kommende chef vil gribe ind.

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Knap halvdelen af danskerne mener, at de afviste asylbørn på Sjælsmark skal have bedre vilkår. Kun hver femte dansker er imod. Selv Venstre har flere tilhængere end modstandere af at hjælpe børnene. Udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) forudser en løsning for børnefamilierne inden påske. Vælgerne er også klar til at droppe det omstridte udrejsecenter på Lindholm.

Verdens kedeligste udlændingepolitik

Verdens kedeligste udlændingepolitik

KOMMENTAR: Hvis Tesfaye lykkes med sin ambition om at afdramatisere udlændingepolitikken, kan det blive et opgør med den logik, der har defineret dansk politik i 20 år.

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

250 kroner per person om måneden. Det er – groft sagt - prisen for clickbaits, virale meningsløsheder, kunstigt skabt mobil-afhængighed, et vingeskudt demokrati og et pivåbent privatliv på de centrale tjenester i vores liv.

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

Silicon Valley er hjemsted for klodens førende tech-virksomheder, succesrige acceleratorer, enorme mængder venturekapital, og universiteter i den absolutte topklasse. Innovation Centre Denmarks kontor i Silicon Valley præsenterer et par af hovedattraktionerne i et enestående innovationsmiljø.

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Arbejdsgivere går ofte efter at ansætte folk, som de tror vil passe godt ind. Men det kan let ende med, at alle nyansatte ligner hinanden og handler og tænker ens. 

Set, læst og hørt: Nana Bule

Set, læst og hørt: Nana Bule

Nana Bule har set en larmende fotoudstilling om forbrugssamfundet på Louisiana og kommer igennem morgenlogistikken til lyden af den franske komponist Erik Satie.  

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mandag Morgen har samlet alle brikkerne i Mette Frederiksens politiske program. Kortlægningen viser, at regeringen har overraskende mange forslag i pipelinen, og at statsministeren skal levere på utroligt mange fronter, hvis hun skal undgå anklager om løftebrud.

Socialdemokratiets politiske supermarked

Socialdemokratiets politiske supermarked

Her er Mette Frederiksens politiske pipeline. Socialdemokratiet har de sidste to år fremlagt 25 politiske udspil, der tilsammen gemmer på mindst 340 forslag, som nu skal føres ud i livet.

Frederiksens røde kursskifter

Frederiksens røde kursskifter

KOMMENTAR: Statsministerens manual til den nye folketingssamling er fyldt med røde tiltag. Men der skal manøvreres dygtigt for at få resultaterne hentet hjem.

V-politikere borer i ministrenes løfter

V-politikere borer i ministrenes løfter

Venstre bombarderer lige nu S-ministrene med spørgsmål om, hvorvidt regeringen vil gennemføre de forslag, Socialdemokratiet er gået til valg på. Mandag Morgens opgørelse viser, at den flittigste spørgejørgen er Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde.

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Nye beregninger viser, at regeringen har mange flere milliarder at fordele, end økonomerne regnede med for blot få måneder siden. Det ændrer fundamentalt på regeringens muligheder for at indfri løfterne om bedre velfærd, mener cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen.

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

For at kunne samarbejde må vi vise tillid. For at komme videre må vi kunne lægge fortiden bag os. Innovation og kreativitet stivner, hvis vi ikke kan tilgive hinandens fejltagelser. Det kan være svært – men for computere er det decideret unaturligt.

Ledere lever livet farligt

Ledere lever livet farligt

KOMMENTAR: ”Du skal afklare dit mandat og ledelsesrum”, lyder en velkendt anbefaling. Det lyder besnærende at kunne gå i enerum med sin opdragsgiver og få sat rammerne på plads. Én gang for alle. Men det er langtfra en ukompliceret øvelse. Og den kan være farlig.

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Aaja Chemnitz Larsen har over sommeren læst ’Drømmen om frihed’, der med den tidligere landsstyreformand Kuupik Kleist i centrum belyser en række aktuelle emner i dagens Grønland. Og så har hun set en grønlandsk gyser, som ikke har noget med Trump at gøre.

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Landets borgmestre har svært ved at få enderne til at mødes i budgettet. I Odense har politikerne nu bedt både eksperter og borgere om at komme med ideer til, hvordan kommunen kan sikre velfærden frem mod 2030. Professor forudser en helt ny form for demokratisk samspil, hvor borgerne ikke længere er kunder i butikken, men selv bidrager til at skabe bedre livsvilkår.

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

I mere end ti år har reformer af velfærden handlet om, at danskerne skulle arbejde mere. Alligevel kæmper kommunerne med at finde pengene til velfærden i de kommende ti år. Med udgangspunkt i Odense Kommune peger førende eksperter på seks kæmpestore udfordringer for velfærden. De har også en palet af nye og kontroversielle ideer til at løse dem.

Velfærdens seks store udfordringer

Velfærdens seks store udfordringer

Kommunerne fattes penge. Og der er ingen nemme veje ud af det stadigt større velfærdspres, der tegner sig i alle landets kommuner de kommende år. Eksperter har udpeget de seks største udfordringer for Odense frem mod 2030. Udfordringer, som borgmestre i andre kommuner også har tæt inde på livet.

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

INTERVIEW: Omkring 1.800 borgere i Odense har stået i kø for at diskutere kommunens udfordringer. Samtidig har et særligt borgerråd på 100 personer fremlagt ni anbefalinger til byrådet som optakt til velfærdens 2030-plan, den første af sin art i Danmark. Borgmesteren mener, at borgerne anbefaler ting, som politikerne ikke selv har haft fokus på.

Danskerne vil have klimaafgifter på flyrejser

Danskerne vil have klimaafgifter på flyrejser

Knap halvdelen af befolkningen er klar til at betale klimaafgifter, når de rejser med fly. De mener, at der skal ske noget på klimaområdet og er klar til selv at bidrage. Skatteministeriets afvisning af en CO2-afgift på brændstof hviler på en misforståelse, lyder det fra forskere.

Ronkedorernes efterår

Ronkedorernes efterår

KOMMENTAR: Det er ikke kun i Venstre, at hanelefanterne gungrer på vej ud ad døren. Lykketoft og Sass beskylder hinanden for at være ”fejlcastede” – men mener samtidig begge to at have trukket Mette Frederiksen i den helt rigtige retning: den ene mod Radikale og den anden mod DF.