Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Valgkampen har handlet meget om de fremtidige vilkår for de fysisk nedslidte. Men hvad nu hvis de næste generationer risikerer at blive kompetencemæssigt nedslidte, inden de kommer ud på arbejdsmarkedet?

Valgkampen har fokuseret alt for lidt på vilkår og muligheder for den generation, som Danmark skal leve af de kommende årtier. Og de bliver markant forskellige fra i dag.

Den generation, der starter i skolen efter sommerferien, kommer tidligst ud på arbejdsmarkedet efter 2030 og omkring 2035 for de langvarigt akademisk uddannede. De skal fungere i et samfund, der stiller krav om markant ændrede færdigheder.

Fællesnævneren i internationale rapporter om alt fra klimakrise til demokratiernes krise og migrantkriser er, at vi er tvunget til at revurdere de modeller, der har formet vores eksisterende samfund.

Hertil kommer den eksponentielle udvikling af nye digitale løsninger med udbredelsen af kunstig intelligens. Her har vi kun oplevet de første spæde skridt i en udvikling, der inden for det kommende tiår vil udfordre alle arbejdsmarkeder og vores forståelse af menneskets rolle og kapaciteter. Summen af alle signaler og input er et billede, der viser et akut behov for netop at nytænke, hvordan vi bedst forbereder nutidens børn og unge på opgaver og vilkår, vi i dag kun kan gisne om og se konturerne af.

Derfor er det relevant at stille spørgsmålet, om vi i vores iver efter at lindre vilkårene for de få tusinde fysisk nedslidte har overset eller nedprioriteret risikoen for, at hele generationer risikerer at møde fremtidens udfordringer med nedslidte eller forældede kompetencer.

Danmarks chance og udfordring

Den udfordring deler vi med alle lande, men den er især stor for en lille nation som Danmark, hvor de knap seks millioner hoveder er det vigtigste råstof. Omvendt har Danmark oplagte potentialer for at blive en talenternes stormagt, hvis vi ellers erkender såvel udfordringer som muligheder. Udgangspunktet er godt.

Danmark ligger for sjette år i træk nummer to på verdensranglisten over lande – og København på listen over byer – som er bedst til at tiltrække, udvikle og fastholde talent. Det viser IMD Competitiveness Centers årlige talentundersøgelse, World Talent Ranking 2018. Talentmassen er opstået, fordi det danske samfund har prioriteret at investere i udvikling af menneskelige kompetencer, investeret i uddannelse og kulturelt prioriteret individets ‘dannelsesprojekt’. Dertil kommer, at danske byer er særligt appellerende for udenlandsk talent pga. vores høje livskvalitet, sundhedssystemet, lav korruption, personlig sikkerhed, uddannelse, arbejdstagerrettigheder og så videre.

De kompetencer, der hidtil har placeret os på toppen af talenternes rangstiger, vil næppe kunne fastholde denne position. I en meget nær fremtid vil nationer blive målt på deres evne til at indrette sig efter og trives med hastigt foranderlige forhold, strukturer og udfordringer. OECD har med rapporten ‘The Future of Education and Skills 2030’ beskrevet meget præcist, hvordan de børn, der nu starter i skolen, skal forberedes på jobs, der endnu ikke er skabt, på teknologier, der endnu ikke er udviklet, og skal løse problemer, der endnu ikke er defineret.

Uddannelsernes udfordring

Svaret er et langt større fokus på udvikling og stimulering af menneskelige kompetencer som nysgerrighed, fantasi, forestillingsevne og emotionel intelligens samt evne til at arbejde med komplekse problemløsninger. På en måde skal fremtidens unge uddannes til en form for “kaospiloter”. De færdigheder skal ifølge OECD især anvendes til at tackle tre fundamentale udfordringer: klimaforandringer og bevarelsen af naturens ressourcer, behovet for at udvikle nye økonomiske, sociale og institutionelle modeller, der kan skabe bedre livskvalitet for mennesker, samt at løse de sociale problemer, som bl.a. er en følge af den globale befolkningsvækst, den accelererende urbanisering, tiltagende ulighed, voksende flygtningestrømme m.m.

Udviklingen er en markant udfordring for uddannelsessystemerne, hvis de i samme takt skal udklække tidssvarende talenter – især taget i betragtning at netop uddannelserne er den tungeste samfundsinstitution at omstille. Men ikke desto mindre bliver netop evnen og viljen til at forberede kommende generationer på markant ændrede vilkår det måske vigtigste konkurrenceparameter. Derfor bør det også toppe den politiske dagsorden i ethvert land – ikke mindst i et land som Danmark, der er så afhængigt af sine menneskelige kompetencer, og hvor netop deres udvikling har været nøglen til hidtidige succeser.

Men det perspektiv og den mulighed er overset eller ikke forstået af politikerne. Tværtimod. Den nuværende regering har besvaret udfordringen med at spare omkring 20 milliarder kr. på uddannelserne ifølge en undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Uddannelsesalliancen. Det skyldes bl.a. det såkaldte omprioriteringsbidrag. Det betyder omfattende besparelser og lærerfyringer på en række uddannelsesinstitutioner, akkompagneret af skarpe advarsler om erodering af det grundlag, vi skal bygge fremtidens Danmark på. De såkaldte reformer i folkeskolen og på højere læreanstalter begrænser sig til justeringer frem og tilbage, hvad angår skoledagenes længde og karakterskalaerne.

Den forsømte mulighed

Valgkampen bekræfter prioriteringerne. Den udkæmpes med overbud om flere milliarder til de ældre og svage, til de nedslidte og til at forstærke grænserne omkring Danmark. Men det er her, politikerne mister proportionssansen ved ikke at forholde sig til den langt større udfordring, der handler om ’kompetencenedslidning’ – at vi ikke disponerer over de kompetencer, der efterspørges i et markant ændret samfund inden for relativt få år. Perspektiver, forudsigelser og advarsler udfoldes i stadig flere og stadig mere overbevisende analyser.

Det er forståeligt, når førende erhvervsledere slår alarm over den kurs, valgslaget følger, nemlig et totalt fravær af, hvad og hvem der skal sikre, at der bliver råd til at indfri alle løfterne. Det skal bl.a. de forsknings- og uddannelsesinstitutioner, hvis opgave er at levere højt kvalificerede medarbejdere til såvel private virksomheder som til offentlige institutioner.

Den opgave er hidtil løst på en måde, der har positioneret Danmark som en af verdens mest ’talentfulde’ nationer, hvis man skal tro internationale undersøgelser. Danmark er med rette kendt for sin evne til at udvikle sine menneskelige ressourcer.

Det var også en gennemgående vision i Disruptionrådet. Her skortede det ikke på ambitioner om, hvordan Danmark skulle gøres til “en nation af vindere”, blandt andet gennem udviklingen af digitale færdigheder. Men det er svært at genfinde de ambitioner i regeringens mange udspil til mange milliarder kroner.

Det er uforståeligt, at politikerne tilsyneladende ikke prioriterer netop den langsigtede talent- og kompetenceudvikling og dermed demonstrerer det fremsynede lederskab, man kunne forvente af toppolitikere. Skal dette udtryk for et fatalt generationssvigt ikke blive overskriften for de næste fire år, bør det kommende regeringsgrundlag – hvem der så end skal skrive det – rumme en vision, en ambition og en plan om at gøre Danmark til ’Talenternes Stormagt’.  

Ikke alene har vi fortsat potentialet, men det kan vise sig at blive den altafgørende opskrift på bevarelsen af vores velfærdssamfund. Dermed er det også det vigtigste løfte, politikerne kan udstede over for næste generation.



Erik Rasmussen

Grundlægger og formand for Sustainia. Grundlægger og frem til 2016 direktør for Mandag Morgen. Tidl. chefredaktør for Børsen. Modtager af Den Store Publicistpris i 2016.

LÆS MERE

Tema: Valg 2019

Forrige artikel Modeindustrien kører på klima-frihjul Modeindustrien kører på klima-frihjul Næste artikel Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer
  • Anmeld

    milesmsith Smith

    jaosnsthd

    hank https://shareit.onl/ you so much for this. I was into this issue and tired to tinker around to check if its possible but https://www.ucbrowser.vip/ couldnt get it done. Now that i have seen the way you did it, thanks guys
    with
    regards

  • Anmeld

    Lucille F. Parham

    Great

    What really impresses me is that you are correctly mentioned that there are thousands of tools that are available to create a website or launch one but what matters is that you choose the right one, the one that gives you all that is actually needed. https://tictactoe.onl/


Coronanedlukning medfører massivt fald i CO2-pris

Coronanedlukning medfører massivt fald i CO2-pris

I marts er prisen på EU’s CO2-kvoter raslet ned. Tre klimaorganisationer efterspørger politiske indgreb, der skal sikre fortsat fremdrift i den grønne omstilling, mens eksperter fra Københavns og Aarhus Universitet opfordrer til at slå koldt vand i blodet. 

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

ANALYSE: En af de vigtigste lektioner fra coronakrisen er, at politikerne kan utrolig meget, når de virkelig skal. Når den store genopretning begynder, står de europæiske regeringer med en historisk mulighed og et helt nyt værktøj til at stimulere grønne investeringer. Men den bedste vej er den sværeste. 

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Gennem to år har EU arbejdet på et nyt redskab, der skal give investorer en større sikkerhed for, at det, der sælges som bæredygtige investeringer, rent faktisk gavner miljø og klima. Men den grønne taksonomi, der skulle modvirke greenwashing, kan ligne grøn elastik i metermål. Det kan få enorme konsekvenser for effekten af kommende grønne investeringer. 

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Ikke kun vores hverdag bliver anderledes efter coronakrisen. Det gør også vores tillid til, om EU kan beskytte vores samfund, og hvem der mon kommer og hjælper, når nøden er størst – USA eller Kina?

18 måneders maratonkamp mod corona venter

18 måneders maratonkamp mod corona venter

Nye bølger af smittespredning kan følge, hvis regeringen lemper restriktioner for hurtigt og for meget. Forskergruppe på Statens Serum Institut, DTU og RUC arbejder lige nu på modeller, der kan vise, hvor regeringen kan lempe restriktionerne først. Højt smitteberedskab frem til fremkomst af vaccine kan mindske danskernes tillid til hinanden.

Kina løsner forsigtigt på grebet

Kina løsner forsigtigt på grebet

Efter et par måneders storstilet, konsekvent og til tider hårdhændet indsats for at bremse coronaepidemien er de kinesiske myndigheder nu begyndt at løsne lidt på grebet. Men hvor meget tør man slække på kontrollen? Og bliver hverdagen nogensinde den samme igen? De dilemmaer, man nu ser i Kina, vil vi formentlig også se i Danmark, når epidemien har toppet.

Corona-innovation med speederen i bund

Corona-innovation med speederen i bund

ANALYSE: Siden coronakrisen ramte Danmark, er en lang række digitale initiativer til at finde løsninger dukket op. De mange websites og arbejdsgrupper, der samler eksperter inden for sundhed, læring og it, har det tilfælles, at de arbejder med den tilgang til innovation, vi kender fra startupmiljøet: lynhurtigt, selvorganiserede og i tæt samspil med brugerne.

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittetallet i Danmark er nu fire gange højere end i Singapore. I den asiatiske bystat sporer detektiver smittekæder og offentliggør resultaterne. Det udfordrer den enkeltes ret til privatliv, men har sikret singaporeanerne større frihed til at leve et mere normalt hverdagsliv

Distanceledelse for begyndere

Distanceledelse for begyndere

At lede på distancen handler om meget mere end at udstikke ordrer på jævnlige videokonferencer. Uden det fysiske nærvær transformeres lederrollen, og der er behov for mindst lige så meget fokus på justering af filosofien som på det tekniske, understreger digital konsulent. 

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronakrisen rammer luftfartens økonomi med voldsom kraft. Klimaplaner er blevet udskudt – men indtil videre ikke smidt i vasken. Branchens klimainitiativer afhænger nu af hjælp fra staten, der i forvejen har spændt et milliarddyrt sikkerhedsnet ud under hele samfundet. 

Det er nu du skal vise lederskab

Det er nu du skal vise lederskab

Coronakrisen har på rekordtid sat Danmark og samtlige virksomheder og organisationer i landet i undtagelsestilstand. Der er akut behov for lederskab på alle niveauer. Mandag Morgen har talt med en række ledelseseksperter om, hvilken type kriseledelse situationen kalder på.

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Der bliver skrevet politisk historie i disse uger, hvor statsledere kloden over udvikler nye former for kriseledelse. Tre ting er dog stadig afgørende, når politikere skal lede et land gennem en krise: lederens integritet, beslutningsevne og kommunikative evner. Alle de tre ingredienser indgår i statsledernes vidt forskellige strategier, uanset om det er Mette Frederiksens inkluderende statsmandsskab eller den franske krigsretorik med Macron som ene general bag skrivebordet.

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

KOMMENTAR: Kampen mod coronavirus er et studie i demokratiets evne til at tilpasse sig og løse akutte problemer. Spørgsmålet er, om demokratiet også er i stand til at løse problemer, der kommer snigende mere ubemærket end en dræbende virus?

Eksperter:  Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Eksperter: Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Regeringens nødpakker under coronakrisen påvirker ikke det økonomiske råderum nævneværdigt, hvis krisen er midlertidig. Det viser en beregning, som Cepos har foretaget for Mandag Morgen. Alligevel opfordrer både Cepos og andre økonomiske eksperter regeringen til at budgettere med et minus frem mod 2030. Det vil give regeringen 12 mia. kroner ekstra til omstillingen af velfærden og økonomien.  

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Kriser kalder på klare svar. Det kan være skræmmende at være den, der skal give dem. Ikke alene på grund af situationens kaos og angsten i omgivelserne. Men også fordi den aggressivitet, der kaldes på, vækker dit ubehag. Paradoksalt nok kan netop dette ubehag føre til, at den aggressive lederrolle overspilles.

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Susanne Mørch overtager direktørposten i Tivoli, når den mangeårige direktør Lars Liebst træder tilbage. Mørch overtager landets mest succesfulde attraktion, men udfordringen bliver at vedholde væksten, samtidig med at coronavirussen kan få store konsekvenser for forlystelsesparken den kommende tid.

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

I kølvandet på coronavirussens spredning kommer også en syndflod af falske nyheder om, hvor sygdommen kommer fra, og hvordan man kan kureres for den. Pandemien er den hidtil største stresstest af det samarbejde, der langt om længe er kommet op at stå mellem de europæiske lande og de sociale medier.

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronaepidemien viser, hvor dybt afhængige mange virksomheder i dag er af langstrakte, globale forsyningskæder. Allerede nu mærker danske virksomheder konsekvenserne. Hvor dyb og omfattende denne forsyningskrise bliver, er usikkert, men coronaepidemien kommer til at påvirke både virksomhedsstrategier og global handelspolitik, forudser eksperter.

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Corona sætter forsyningskædernes sårbarheder på spidsen. Det mærker en af verdens største virksomheder netop nu: Apple er helt afhængig af Kina i sin produktion af iPhones, men den strategi tryktestes nu af karantæner, told og faldende salgstal.

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Kristian Wendelboe har givet sig hen til Det Ny Teaters opsætning af vampyrmusical og anbefaler en fransk roman, hvis indhold han ikke tør citere fra.

Her logger du på generalforsamlingen

Her logger du på generalforsamlingen

De seneste ugers udbrud af covid-19 har tvunget dansk erhvervsliv til at tænke i nye baner, når eksempelvis planlagte generalforsamlinger og møder skal afholdes. Men hvilke udfordringer giver det, at aktionærer og parter ikke kan mødes og se hinanden i øjnene, når kritiske beslutninger skal drøftes? Og hvilke digitale redskaber vil de blive så glade for undervejs, at de slet ikke vil af med dem igen?

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Mette Frederiksen og regeringen tackler coronavirussen med en kombinaiton af håndfaste indgreb og indtrængende opfordringer til borgerne om at ændre adfærd. Det er nødvendigt at fastholde befolkningens opmærksomhed og tillid i mange uger, siger ekspert.

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

KOMMENTAR: Coronavirussen vælter Mette Frederiksens strategiske plan. Hun ville netop ikke være krisestyrmand og hoppe fra tue til tue. Det er præcis, hvad hun må gøre nu.

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

TECHTENDENSER: Coronaepidemien skubber på mange måder verden i retninger, som alligevel var nødvendige i forhold til helt andre problemer, først og fremmest klimakrisen. Teknologien har gjort det muligt at producere, arbejde, studere og samarbejde uden at sende mennesker og varer rundt i hele verden. Men først nu bliver vi tvunget til at udnytte muligheden for at leve og arbejde anderledes.

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Alle vil flytte behandlinger fra sygehuse til kommuner og praktiserende læger, og alle vil sætte patienten i centrum. Men ingen har svarene på, hvordan det skal ske, og hvordan det hænger sammen økonomisk. En stribe aktører opfordrer nu sundhedsminister Magnus Heunicke til at gå målrettet ind i forberedelserne af en ny reform af sundhedsvæsenet.

Ny hovedrolle til familielægen

Ny hovedrolle til familielægen

300.000 danskere vil om få år ikke have deres egen faste læge, hvis udviklingen fortsætter som hidtil. Reformen skal styrke den almene praksis, så den praktiserende læge reelt bliver patienternes tovholder.

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Over hele landet aftaler regioner og kommuner nu, hvad det skal koste, når en behandling flytter fra sygehuset og hjem til patienten. Aftalerne er forskellige fra region til region og tilbyder ikke samme kvalitet i behandlingen. Ekspert efterlyser national, økonomisk model.

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

Sygehuse, kommuner og praktiserende læger skal samarbejde mere om patienterne. De har i ti år mødtes i 22 sundhedsklynger, der erbygget op omkring akutsygehuse i hele landet. Ingen har evalueret klyngernes arbejde. Alligevel kan de få en nøglerolle i en kommende reform.

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Danskerne bliver så syge, at sundhedsvæsenet har svært ved at følge med. Vi lever dobbelt så mange år med sygdom som vores naboer i Norge, og de lever længere end os. Nu efterlyser sundhedseksperter initiativer, som skal forebygge vores egne dårlige livsstilsvalg.

Sundhedshuse får nøglerolle

Sundhedshuse får nøglerolle

Flere læger til yderområder, synergi mellem sundhedsfaglige grupper og flere og bedre lokale behandlingstilbud. Det er nogle af de fordele, sundhedshuse kan føre med sig. Hvis det bliver grebet rigtigt an.

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Borgere samler sundhedsdata ind i millionvis. De deler data med producenter som Apple, Google, Garmin og Samsung, men ikke med deres læge eller andre sundhedsprofessionelle. Ekspert efterlyser ny strategi for brug af patienters egne data til fremme af sundhed.