Den græske genopretning er på vej ind i sin næste fase. Den seneste hjælpepakke og de private kreditorers modstræbende accept af at skære 100 milliarder euro af landets gæld har lettet presset for yderligere voldsomme besparelser på de offentlige budgetter.

Nu er fokus ved at skifte til, hvordan der kan skabes vækst i det gældsplagede land. For hvis den græske stat skal have en chance for at betale af på den resterende gæld, skal der fyres op under den græske økonomi – og det kan kun gå for langsomt.

Hovedudfordringen er tilførsel af kapital. Grækenland har en kæmpe udfordring med at overbevise både græske og udenlandske investorer om, at Grækenland er et nemt, sikkert og rentabelt sted at investere.

En taskforce nedsat af EU-Kommissionen arbejder nu sammen med de græske myndigheder på en række reformer, der skal gøre Grækenland til et mere attraktivt land at drive forretning i. Fokus er på at fjerne administrative barrierer, der hidtil har hæmmet den private virkelyst, på nye investeringsværktøjer og på at give de græske banker lånelysten tilbage.

Det kommer ikke til at ske overnight. Men hvis ændringerne bliver gennemført som planlagt, kan der inden for få år være tale om et Grækenland, som rummer gode muligheder for europæiske virksomheder, vurderer Loukas Tsoukalis, præsident for den græske tænketank Hellenic Foundation for European & Foreign Policy.

“Så snart det er sikret, at Grækenland bliver i Eurozonen og igen er et stabilt medlem af EU, vil landet være interessant for investorer. Der er et meget mere fleksibelt arbejdsmarked end før, relativt lave lønninger og forhåbentlig en offentlig sektor, der støtter erhvervslivet med reformer. Landet har også en god strategisk placering og åbenlyse områder at investere, herunder bæredygtig energi,” siger Loukas Tsoukalis.

Oprydning i bureaukratiet

Den såkaldte Task Force for Greece er sammensat af eksperter fra EU-Kommissionen, internationale organisationer og de nationale myndigheder i 12 medlemsstater, herunder Danmark. Se også tekstboks.

Ud over omfattende administrative reformer skal taskforcen hjælpe med at skabe et investeringsklima, hvor private virksomheder kan trives. En af hovedopgaverne er at gøre op med et rigidt bureaukrati, hvor unødigt papirarbejde og lange sagsbehandlingstider har været dræbende for opstart og drift af virksomheder på alle niveauer.

International Herald Tribune har for nylig fortalt historien om en iværksætter, der nægtede at betale bestikkelse, da han ville starte en netbutik med eksport af oliven. Efterfølgende blev det fra myndighedernes side krævet, at han skulle indsende røntgenbilleder af virksomhedens medejere, ligesom banken forlangte, at virksomhedens hjemmeside kun måtte være på græsk, selv om salget primært var rettet mod udlandet.

Det er den slags formelle og uformelle barrierer, der gennem lang tid har hæmmet væksten i den private sektor. Det er blevet et tungtvejende problem for den græske økonomi efter krisen, fordi den stækkede stat ikke kan spille samme rolle som tidligere.

“Staten har historisk set tit fungeret som en vækstkatalysator og måske endda som den primære vækstdriver, hvor andre økonomier er drevet af det private initiativ,” siger Kristian Rasmussen, souschef på den danske ambassade i Athen.

Nu skal der satses hårdt på de områder, hvor der er et uforløst potentiale for private investeringer.

Hurtigspor for investorer

I perioden frem til krisen har investeringer udefra kun udgjort 4 pct. af investeringerne i Grækenland, hvilket er langt under EU-gennemsnittet.  Se figur 1.

Det er især det, den græske regering nu vil ændre på. Et af redskaberne er den såkaldte fasttrack-lovgiving, der tillader virksomheder inden for strategisk vigtige sektorer som energi, turisme, industri og avanceret teknologi at skære genvej gennem bureaukratiet og få særbehandling af det græske finansministerium.

Som udgangspunkt er investeringer over 200 millioner euro automatisk kvalificeret til fasttrack-behandling. Hvis investeringen skaber mere end 200 job, sænkes denne grænse til 75 millioner euro. Og hvis der investeres mindst en million euro om året i innovation og avanceret teknologi, er der også adgang til fasttrack-ordningen – uanset investeringens samlede størrelse.

Et andet middel til at få gang i væksten er en bedre udnyttelse af de økonomiske midler fra EU. Siden den økonomiske ramme for 2007-2013 blev aftalt, har Grækenland kun benyttet sig af lidt over 5 milliarder af de 20,4 milliarder euro, som er afsat til Grækenland i EUs strukturfonde. EU-Kommissionen har nu sænket kravene til, hvor meget kapital Grækenland selv skal bidrage med for at få del i midlerne.

Den græske regering og EUs taskforce har i fællesskab udvalgt 181 højprioritetsprojekter, som tilsammen skal udnytte 56 pct. af strukturfondsmidlerne. De er valgt ud fra en forventning om, at netop disse projekter i særlig grad kan bidrage til at styrke landets konkurrenceevne, forbedre livskvaliteten for de græske borgere og naturligvis bidrage til landets økonomi.

Pengene fra strukturfondene vil også blive benyttet i forbindelse med et netop vedtaget initiativ, hvor den Europæiske Investeringsbank garanterer græske bankers lån til små og mellemstore virksomheder i Grækenland for i alt én milliard euro.

Områder med potentiale

Mandag Morgens kilder peger tilsammen på fem områder, der kan blive interessante for udenlandske firmaer og investorer i den kommende tid:
 

• Bæredygtig energi. Vedvarende energi er udpeget til en af de vigtigste græske vækstsektorer. Som en del af arbejdet med at leve op til EUs mål for bæredygtigt energiforbrug i 2020 er det besluttet, at der skal installeres on- og offshore-vindmølleparker med en samlet kapacitet på 6.300 megawatt. For solenergi er der tale om en planlagt udvidelse af kapaciteten på 2.200 megawatt. En række nye love om effektiv administration og støtteordninger sigter mod give bæredygtig energi gunstige vilkår, og det er samtidig ikke usandsynligt, at kapacitetsmålene for begge energityper kan stige betydeligt. Blandt andet har den græske regering præsenteret det såkaldte Helios-projekt, der er en ambitiøs plan om at satse endnu hårdere på solenergi og eksportere strøm til resten af Europa.

• Infrastruktur. Et andet ben i vækststrategien er infrastruktur. Veje, jernbaner, havne og lufthavne skal udbygges og moderniseres – ikke bare for at gøre det græske produktions- og eksportapparat mere effektivt, men også med henblik på fremtidige privatiseringer. I øjeblikket står fire vejprojekter, der skulle udgøre en del af det transeuropæiske netværk, stille, fordi finansieringen er forsvundet. Det anslås, at der kan skabes 30.000 direkte og indirekte job, alene ved at færdigøre disse fire projekter, hvorfor den græske regering i øjeblikket forsøger at få projekterne på skinner igen. Alene i 2012 er der samlet afsat 2,4 milliarder euro til infrastrukturprojekter, som vil være åbne for entreprenørfirmaer udefra.

• Digitalisering. Grækenlands offentlige sektor står foran en omfattende opgave med effektiviseringer gennem digitalisering. Alene i sundhedssystemet er der afsat 25 millioner euro til et nyt elektronisk receptsystem og 15 millioner til en central it-løsning, der skal håndtere alt fra indkøb til patientjournaler på 40 hospitaler, 80 sundhedscentre og 350 lægeklinikker. Også det græske skattesystem står foran omfattende omstruktureringer. Her er indførelsen af intelligente it-systemer, der kan gøre personalets arbejde mere effektivt og målrettet, en vigtig del af opgaven med at få strammet op på inddrivningsprocedurerne. Det skal bl.a. danske eksperter hjælpe med. Se tekstboks.

• Turisme. Turisme udgør allerede cirka en sjettedel af den græske økonomi. Men hvor Grækenland traditionelt har været et “sol og strand”-rejsemål, bliver der nu satset på at udvide med nye typer af turistattraktioner. Der er eksempelvis stor interesse for at få udbygget de klassiske græske turistmål med konferencecentre, wellnesscentre osv. Den generelle opgradering af infrastrukturen med nye lufthavne og veje vil samtidig betyde bedre adgang til områder, der hidtil har været svært tilgængelige. Grækenland vil med sine over 6.000 øer også arbejde på at tiltrække flere sejlere, hvilket betyder at etableringen af nye marinaer og opgraderinger af de eksisterende har høj prioritet. Endelig kan de mange græske øer, der er sat til salg, forudses at blive populære investeringsobjekter.

• E-handel. Et område, hvor der i øjeblikket er kraftig vækst, er e-handel. Grækerne er ved at få øjnene op for mulighederne ved at handle på nettet. Ifølge et studie fra Universitetet i Athen handlede grækerne i 2011 på nettet for 1,7 milliarder euro, hvilket er en stigning på 30 pct. i forhold til 2010. Men det græske e-handelsmarked er stadig langtfra lige så udviklet som eksempelvis det danske. Det giver muligheder for at eksportere e-handelskoncepter, der allerede har succes andre steder, til Grækenland.

At der trods den trængte økonomiske situation er muligheder for at få gang i den græske økonomi igen, understreges i McKinsey-rapporten “Greece 10 Years Ahead” fra november. Konsulenthuset vurderer, at det med den hurtig og målrettet indsats fra både stat, erhvervsliv og investorer er muligt at øge beskæftigelsen med 520.000 personer og BNP med 49 milliarder euro over de næste 10 år.

Mandat fra folket

Én begivenhed får stor indflydelse på, om Grækenland rent faktisk får gjort det nødvendige i tide. Det er endnu ikke afgjort, præcis hvornår den midlertidigt indsatte premierminister Lucas Papademos erstattes af en ny, folkevalgt premierminister. Men det forventes, at der vil blive afholdt valg sidst i april eller i begyndelsen af maj.

Og valgets udfald er af stor betydning, vurderer flere kilder, Mandag Morgen har talt med. Cheføkonom Steen Jacobsen fra Saxo Bank, der også har en afdeling i Athen, ser det som afgørende, at regeringen får opbakning til reformer.

“Problemet nu er, at intentionerne fra regeringens side er der, men de har intet mandat fra befolkningen til at gennemføre dem,” siger Steen Jacobsen.

En undersøgelse fra OECD viser, at Grækenland faktisk har gennemført reformer i stort omfang siden krisens begyndelse. Undersøgelsen placerer landet i toppen af en liste med en lang række landes reformvilje vurderet ud fra en række vækstkriterier.

Men nedskæringerne har udløst voldsomme protester fra befolkningen, og strejker og demonstrationer har i flere omgange lammet dele af landet. Derfor kan valget blive et vendepunkt. Hvis en kommende regering får opbakning til at fortsætte reformprocessen på et frisk mandat, kan udsigterne for den græske økonomi hurtigt blive noget lysere.

Det vil dog stadig afhænge af det øvrige Europas vilje til at støtte den græske økonomi – ikke mindst gennem Den Europæiske Stabilitetsmekanisme, ESM, som skal garantere de græske statslån i fremtiden.

Steen Jacobsen vil afvente resultatet af det kommende valg og det næste halvårs beslutninger om ESM, før han tør spå om Grækenlands fremtid. Men potentialet er der.

“Jeg har stor tiltro til, at Grækenland kan klare sig. Jeg tror, at Grækenland har kæmpe muligheder, men der skal ske noget først, ” siger han.

Kilder:

• McKinsey & Company: Greece 10 Years Ahead
• EU-kommissionen: Task Force for Greece – Second Quarterly Report
• OECD: Structural Reform in a Crisis Environment, Notat, februar 2012.