Grønne mål kvæles i sort røg

Forstå kulindustrien, og forstå, hvorfor det kan blive svært for verden at omstille sig til nye klima- og verdensmål. Der er fortsat en dyb kløft mellem globale politiske visioner og den nationale politiske hverdag. Tyskland og Danmark er aktuelle eksempler.

Afstanden fra en global vision til en national politisk virkelighed kan være meget lang – så lang, at visionerne aldrig forvandles til virkelighed. Den skæbne risikerer i stigende grad at ramme de ambitiøse mål for at bekæmpe klimaforandringerne og opfylde FN’s 17 verdensmål.

Det er bl.a. Tyskland et godt aktuelt eksempel på. Hidtil har landet fremstået som EU's absolutte klimaduks – landet, der skulle symbolisere fronten i den globale klimakamp og vise vejen for verdens mange fodslæbende nationer.

Men i forbindelse med de aktuelle regeringsforhandlinger er det bekræftet, at Tyskland må slække på ambitionen om at reducere landets CO2-udslip med 40 pct. frem til 2020 i forhold til 1990. Målet hedder nu snarere 30 pct.

Årsagen kan sammenfattes i tre bogstaver: KUL. Netop den billigste og mest forurenende energikilde er det mest overbevisende og afslørende eksempel på kløften mellem de politiske mål og den politiske virkelighed, og hvorfor ambitionerne om at holde den globale temperaturstigning på 2 grader eller derunder risikerer at gå op i sort røg.

For Tyskland er udfordringen meget enkel og konkret: Omkring 40 pct. af landets elforbrug er baseret på kul leveret af landets 148 kraftværker. Spørgsmålet er derfor, hvor hurtigt det overhovedet er muligt at udfase så vigtig en energikilde trods de mange politiske erklæringer.

Der er meget stærke kræfter knyttet til kulindustrien, og kampen om fremtidens energiforsyning udkæmpes p.t. på flere fronter imellem modstandere og tilhængere af den sorte men billige kulindustri – herunder fremtiden for de mere end 20.000 arbejdspladser, der er i spil. Alt imedens en presset Angela Merkel synes at have udspillet sin rolle som hele Europas klimakansler. Dette kan kun opfattes som et alvorligt tilbageskridt i såvel den tyske, europæiske som internationale klimakamp. Her er der netop brug for stærke ledere.

Det paradoksale kuleventyr

Tysk kul er blot et af mange eksempler på de barrierer, der skal forceres, for at verden kan gøre sig forhåbninger om at overholde såvel Paris-aftalen som at indfri verdensmålene. I det hele taget har kullene demonstreret, hvor svært det er at skabe nødvendige globale forandringer i en verden, der styres af nationale og ofte kortsigtede økonomiske interesser – og dertil ofte en hyklerisk adfærd.

Det er ikke mindst Kina et bevis på. Medens Kina på den ene side bekender sig til en anti-kul-strategi og alene i 2017 har aflyst opførelsen af 103 kulkraftværker, er landet blevet storeksportør af kulværker.

Kina skal bl.a. opføre 140 værker i andre lande, herunder Egypten og Pakistan, der hidtil ikke har udvundet kul i større mængder. Her opdyrkes med andre ord nye kulmarkeder. Kul er netop en attraktiv energikilde i mange udviklingslande, fordi det er en billig form for energi.

New York Times har opgjort, at Kina sammenlagt står for opførelsen af 700 nye kulværker hjemme såvel som ude. Nok har de skåret ned på udviklingen, men det ændrer ikke ved, at kul stadig er en dominerende faktor i kinesisk energipolitik og vil være det i mange år frem.

Ligesom i Tyskland er der hårde økonomiske realiteter bag. Kulindustrien og den stålindustri, der er afhængig af kullene, beskæftiger 12 millioner mennesker, og kraftige nedskæringer frygtes at kunne skabe betydelig social uro og demonstrationer. Desuden har de to industrier akkumuleret en samlet gæld på 1,2 billioner dollar, hvoraf en tredjedel skyldes til kinesiske banker. Derfor er er det nødvendigt at holde liv i de industrier for ikke at svække den kinesiske økonomi. Ligesom i Tyskland er der skabt en dyb afhængighed af en industri, der officielt er bandlyst.

Det samme gælder Indien. Her har regeringen også vedtaget et opgør med kullene og fremlagt en ambitiøs plan for at investere i vedvarende energier. Men det ændrer ikke ved, at kul fortsat udgør 60 pct. af landets energiforbrug, og vedvarende energi kun 7 pct. Først om 10 år vil kullene have toppet som langt den vigtigste energikilde. Det er realiteterne, så længe omkring en fjerdedel af Indiens 1,3 mia. indbyggere ikke har adgang til elektricitet.

Klimaet betaler regningen

Hvor meget sort røg der sendes ud i atmosfæren i en lang årrække, dokumenteres af den tyske miljøorganisation Urgewald. Den oplyser, at der sammenlagt opføres 1.600 nye kulkraftværker i 62 lande i de kommende år. Det vil udvide verdens kulkapacitet med i alt 43 pct. Dermed er en første afgørende forudsætning for, at verden kan indfri 2-gradersmålsætningen, bristet ifølge rapporten ’2020 The Climate Turning Point’. Den er udarbejdet af en række internationale klimaeksperter og udgivet af New Climate Institute i 2017.

Rapporten opstiller seks betingelser for, at verden kan nå klimamålene. Den første er netop, at der ikke bygges flere kulværker, og at alle de eksisterende gradvist afvikles. Selv om politikere og investorer over en bred front har lyst kullene i band og satser på nye vedvarende energikilder, bygges der tilsyneladende flere nye kulværker, end der afvikles. Kuleventyret er altså ikke slut. Der skrives fortsat nye kapitler, der skal betales af klimaet og de kommende generationer.

Nu handler klimakampen og indfrielse af verdensmålene selvfølgelig om meget andet end forbrug af kul, men dels er kullene den mest forurenende og mest udbredte energikilde, dels er netop eksemplet med kullene et interessant og tankevækkende lærestykke i forståelsen af, hvad der skal til, for at verden i tide kan omstille sig til en ny økonomisk – læs bæredygtig – verdensorden.

Her er det vigtigt at trække trådene fra de politiske erklæringer og skåltaler til den hverdag og de opgør, der udspiller sig ude i de enkelte lande og sektorer. Indfrielsen af verdensmålene er nemlig en bottum up proces, og forventningerne skal netop afstemmes med virkeligheden i den del af samfundet, hvor de reelle adfærdsændringer skal finde sted.

Det vil også være sigtet i flere kommende artikler, der på denne plads og med jævne mellemrum vil taget temperaturen på den måske vigtigste transformation af verdensøkonomien nogensinde. I den udvikling er det helt afgørende, at vi erkender såvel barrierer som muligheder for at kunne adressere dem i tide med den fornødne effekt.

Bagud i kampen om verdensmål

Som udgangspunkt kan det desværre konstateres, at vi halter bagefter, og at omstillingen sker betydeligt langsommere, end man kunne håbe på. Det er selvsagt forventeligt, at fundamentale omstillingsprocesser er tids- og tålmodighedskrævende, men omvendt respekterer det ydre pres fra globale udfordringer som bl.a. klimaforandringerne ikke den præmis.

For sen tilpasning øger blot kravene til fremtidige satsninger med risiko for, at de politiske beslutningssystemer ikke kan håndtere udfordringerne, og at vi i stedet vil opleve kortsigtede kriseløsninger, som det bl.a. er sket med flygtningekrisen. Den har politikerne endnu ikke kunnet finde holdbare svar på.

Her er en kortfattet status over, hvor verden befinder sig henne på udvalgte kriterier ud fra de få tilgængelige oversigter.

Klimamålene: Ifølge EU's Climate Leader Board fra 2017, der måler, i hvilket omfang EU-landene lever op til Paris-aftalen, scorer kun ét land den næsthøjeste rating, ’god’. Det er Sverige, som opnår 67 point ud af 100 mulige. Da ranglisten udkom i marts sidste år, lå Tyskland på andenpladsen med 54 point og ratingen ’moderat’, men om den placering holder efter den seneste neddrosling af klimaambitionerne, vides ikke. Danmark ligger på en 14.-plads med blot 20 point og ratingen ’ringe’.

Det er beskæmmende, at et land, der ellers er kendt for at være en grøn rollememodel, præsterer så dårligt i en international rating. Begrundelsen er bl.a., at Danmark har forsømt at indtage en førerposition i opfyldelsen af klimamålsætningerne og snarere lurepasser.

Dette var også konklusionen i Mandag Morgens artikel på denne plads den 19. juni sidste år under overskriften ’Klimakampens danske taberopskrift’. Med afsæt i Klimarådets store rapport konstaterede artiklen netop, at Danmark ”uambitiøst og sovende kan nå sine CO2-mål”.

Den konklusion er EU også kommet til. Dermed er Danmark desværre også et eksempel på den lange afstand mellem flotte globale visioner og den nationale politiske virkelighed.

Verdensmålene: Her er der også langt igen. Til gengæld scorer Danmark en placering som nummer to på denne verdensrangliste – ’SDG Index and Dashboards Report 2017’. De fire nordiske lande Sverige, Danmark, Finland og Norge topper listen, især fordi vi som veludviklede velfærdssamfund lever op til en række af de 17 verdensmål.

Den placering var givet på forhånd og har ikke krævet en ekstra indsats. Men vi deler store udfordringer med andre lande, når det f.eks. gælder udviklingen af bæredygtige produktioner og forbrug samt tilpasning til fremtidens klimaforandringer, jævnfør ovenstående. 

Generelt er udfordringen for de rige lande, at deres befolkninger skal ændre levevis for at kunne leve op til verdensmålene, f.eks. gennem det, vi spiser. Det er her, det bliver svært og udfordrende, men også her, hvor den største effekt kan og skal hentes.

De enkelte landes status vises grafisk i indekset på en række regionale verdenskort, hvor den røde farve illustrerer de største udfordringer, derefter gul, orange og grønt, hvis landet har indfriet målet.

Desværre er rød og gul de gennemgående farver, og det fortæller, hvor stor udfordringen vil blive de kommende år. Danmark scorer blot 6 grønne topplaceringer ud af 17 mulige, selv om vi altså ligger nummer to i den samlede opgørelse. Der er stadig lang vej til målene. Topplaceringen er i den grad relativ.

Bag hvert af de mange uopfyldte mål skjuler sig utvivlsomt en ’kulhistorie’ – dvs. en historie, der viser afstanden imellem visioner og hverdag og problemerne med at ændre adfærd og tankegang.

Det gør ikke opgaven umulig. Det bliver den kun, hvis man overser eller negligerer netop de kræfter, der skaber de langsigtede og dermed også bæredygtige forandringer. Lige præcis de kræfter skal mobiliseres så tæt på hverdagen som muligt.

Hvad det mere præcist går ud på, kan der skrives mange artikler om. Nogle af dem vil optræde på denne plads i løbet af 2018.

Forrige artikel Når svaret er det rigtige spørgsmål Når svaret er det rigtige spørgsmål Næste artikel Demokratiernes afgørende lakmusprøve Demokratiernes afgørende lakmusprøve

Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene

Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene

Verdens rigeste må finansiere opfyldelsen af FN’s 17 verdensmål gennem ekstra beskatning, mener dansk-iranske Djaffar Shalchi. Han er vokset op på bunden af det danske velfærdsamfund, men er i dag mangemillionær. ”Filantropien kan ikke redde vores verden. Det kan beskatningen.”

Danmark har fået et nyt parti: Velfærdspartiet

Danmark har fået et nyt parti: Velfærdspartiet

KOMMENTAR: Kommunernes Landsforening er blevet så stor en organisation, at den er mere slagkraftig end de fleste politiske partier. Det er ikke nødvendigvis sundt for den demokratiske samtale. 

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Virksomheder som Google, Amazon og Facebook er blevet så store, at flere demokrater nu foreslår en opsplitning af techgiganterne. Men politikerne glemmer, at virksomheders dominans skifter hele tiden, mener Wall Street Journals Dan Gallagher. Derfor foregår debatten på forkerte præmisser.

Europa står foran et historisk skæbnevalg

Europa står foran et historisk skæbnevalg

Valget til Europa-Parlamentet 26. maj er det vigtigste nogensinde, fordi EU er under pres både internt og eksternt. Mens Brexit-processen har ført til voldsom kritik af Underhuset i London, har Europa-Parlamentet forvandlet sig fra et Mickey Mouse-Parlament til en central aktør i europæisk politik og en lovgivende forsamling med global rækkevidde.

Europa-Parlamentets yderfløje vokser

Europa-Parlamentets yderfløje vokser

Fløjpartierne med EU-skepsis på plakaten bliver stærkere i Europa-Parlamentet ved det kommende valg. Det kan i yderste konsekvens ramme centrale EU-politikker. Men også den liberale midte kommer til at stå stærkere.

EU er afgørende for danske klimaambitioner

EU er afgørende for danske klimaambitioner

Europa-Parlamentet spiller i en nøglerolle i EU’s kollektive klimapolitik – som også fastlægger Danmarks nationale klimamål. Derfor er grøn omstilling et kerneområde for alle danske medlemmer af Europa-Parlamentet.

Fort Europa er ikke længere et skræmmebillede

Fort Europa er ikke længere et skræmmebillede

Udlændingepolitikken har siden 2015 været det mest eksplosive tema i europæisk politik. EU har gennem aftaler med tredjelande og oprustet grænsekontrol reduceret antallet af illegale indvandrere, men der er fortsat ikke enighed om en fælles asyl- og indvandringspolitik.

Skat får central rolle i EP-valg

Skat får central rolle i EP-valg

Skattepolitikken er det sidste politikområde, hvor medlemslandene har fuld vetoret. Men Europa-Parlamentet har fået en vigtig skattepolitisk rolle – ikke mindst i kraft af konkurrencekommissær Margrethe Vestagers fokus på, hvordan national skattepolitik forvrider konkurrencen i EU.

Set, læst og hørt: Knud Aarup

Set, læst og hørt: Knud Aarup

Mandag Morgen har bedt Knud Aarup om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet 'Parasitterne' på Aarhus Teater og en bog om en kærlighedshistorie fra Auschwitz.

Lars Løkke udsteder garanti mod sygehuslukninger

Lars Løkke udsteder garanti mod sygehuslukninger

Statsminister Lars Løkke Rasmussen lover i et stort interview med Mandag Morgen om sundhedsreformen flere penge til sundhed, øget inddragelse af patienter i beslutningerne og flere hårde prioriteringer med oprettelsen af nyt behandlingsråd. Han freder de 21 akutsygehuse og ændrer sin fortælling af reformens konsekvenser. 

Erhvervslivet og Mette Frederiksen i ny alliance

Erhvervslivet og Mette Frederiksen i ny alliance

KOMMENTAR: Danmarks rolle som grøn frontløber er alvorlig truet. Men løsningen ligger måske i et potentielt parløb mellem erhvervslivet og Socialdemokratiet, vurderer Erik Rasmussen på baggrund af en konference, hvor Mette Frederiksen og virksomhederne fandt sammen om klimaet.

Et Brexit 'game of chicken': May spiller højt spil hele vejen til Bruxelles

Et Brexit 'game of chicken': May spiller højt spil hele vejen til Bruxelles

ANALYSE: Det britiske parlaments beslutning om at bede om en udskydelse af landets exit fra EU giver startskuddet til en ny nervekrig, både i Westminster og på et EU-topmøde 21. marts. Trods det ene nederlag efter det andet har Theresa May stadig ikke opgivet at skræmme modstanderne i sit eget parti til at stemme for sin Brexit-aftale.

Sådan vil et britisk 'no deal'-scenarie se ud for Danmark

Sådan vil et britisk 'no deal'-scenarie se ud for Danmark

Virksomheder og myndigheder i Storbritannien og resten af Europa er i fuld gang med at forberede sig på scenariet uden en Brexit-aftale den 29. marts. Et ’no deal’-scenarie byder især på nye toldafgifter, administrative byrder og tvivl om godkendelser.

Nej tak til konkurrerende e-bokse

Nej tak til konkurrerende e-bokse

KOMMENTAR: Staten risikerer at ramme sig selv i nakken på flere måder ved udbud af en digital postløsning. Det er vigtig og velfungerende fælles infrastruktur, der nu sættes i udbud. Og fordi vi alle er medejere af e-Boks gennem statens ejerskab af Post Nord, så vil tab af indtægter til det fælles system i sidste ende koste staten – og dermed skatteyderne – dyrt.

Værdier er nu engang det bedste styringsredskab

Værdier er nu engang det bedste styringsredskab

KOMMENTAR: Det er aldrig nemt at vende sin organisations tænkning på hovedet. I Aarhus Kommune arbejder vi på at vende det hele fra en indefra-og-ud-tankegang til en udefra-og-ind-tankegang. Det kræver tydelige værdier, nye begreber og – naturligvis – reformer.

Bare gå efter manden

Bare gå efter manden

KOMMENTAR: Det personlige og det forretningsmæssige kan ikke skilles ad. For hvem vil følge en retning, der ikke er sat af et rigtigt menneske, en, der både kan tage ansvar for succes og fejltagelser? Dagens ledelsesskribent giver sit bud på, hvordan personligt lederskab kan leves i praksis.

Karen Hækkerup: Sociale investeringer kan være et columbusæg

Karen Hækkerup: Sociale investeringer kan være et columbusæg

Med bred opbakning fra Folketinget skal Den Sociale Investeringsfond fremme investeringer for at undgå anbringelser af børn, forebygge livsstilssygdomme, undgå langtidssygemeldinger og hjælpe børn i familier med misbrug. "Kan ekstern kapital løfte velfærden, vil det være fantastisk," siger fondens formand, den tidligere S-minister, Karen Hækkerup.

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Forestillingen om den rationelle borger er på vej ud hos offentlige myndigheder, som i stigende grad anvender adfærdsdesign, også kaldet nudging, til at påvirke vores valg i retning af vores eget eller samfundets bedste. Men grænsen mellem et kærligt puf og manipulation kan være hårfin.

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Adfærdspsykologerne har samlet en værktøjskasse med psykologiske mekanismer, som kan anvendes til at påvirke folks handlinger. Det er virkemidler, der kan have stor indflydelse på, hvilke beslutninger vi tager, uden at vi er klar over det.

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

En gren af adfærdsdesign handler om at skabe vaner hos brugeren. Når det virker, kan det skabe en langt stærkere forbindelse mellem virksomhed og kunde. Men effekten kan også være så stærk, at det nærmer sig afhængighed.

Set, læst og hørt: Matias Møl Dalsgaard

Set, læst og hørt: Matias Møl Dalsgaard

Mandag Morgen har spurgt GoMore-stifter Matias Møl Dalsgaard om, hvad han har set, læst og hørt for nylig. Han anbefaler den afdøde musiker Jeff Buckley og en bog, der får ham til at mindes en tid, hvor hans liv drejede sig mere om kunst end om business.

Nyt job: Frands Fischer er Skanderborgs nye borgmester

Nyt job: Frands Fischer er Skanderborgs nye borgmester

Da stemmeslugeren Jørgen Gaarde pludselig har valgt at trække sig fra borgmesterposten i Skanderborg, overtager socialdemokraten Frands Fischer snart kæderne. Frands Fischers største udfordring bliver at sikre fortsat vækst i en af landets mest fremgangsrige kommuner.

Del Mandag Morgen kvit og frit i denne uge

Del Mandag Morgen kvit og frit i denne uge

Mandag Morgen er i forårshumør og deler denne uges nummer med alle, der er nysgerrige efter at se, hvad ugebrevet har at byde på. Du er også velkommen til at dele med dit netværk. Hent ugebrevet som PDF her. 

ATP anklages for omvendt Robin Hood

ATP anklages for omvendt Robin Hood

ATP-formand erkender udfordringer med fair fordeling af pensionspenge. Pensionsgigantens modeller tilgodeser nemlig de længstlevende, og det har de svageste grupper ikke nødvendigvis så megen gavn af, bekræfter Torben M. Andersen. At opdele pensionssparerne i risikogrupper kunne være en løsning, mener eksperter.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.

DF og Nye Borgerlige har skabt et politisk parallelsamfund

DF og Nye Borgerlige har skabt et politisk parallelsamfund

KOMMENTAR: Konkurrencen med Nye Borgerlige om en endnu strammere udlændingepolitik trækker DF væk fra positionen på midten af dansk politik. Duellen mellem Vermund og Thulesen Dahl torsdag syntes at foregå i sin helt egen politiske parallelverden. En verden langt fra kongemagerpositionen og regeringsmagten.  

Macron træder frem som Europas politiske leder

Macron træder frem som Europas politiske leder

ANALYSE: Statsministeriet var orienteret i forvejen, da Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, mandag aften fremlagde sine ambitiøse visioner for EU-samarbejdet. Udspillet er først og fremmest et oplæg til europaparlamentsvalget 26. maj, hvor Macron vil samarbejde med den liberale gruppe, hvor både Lars Løkke Rasmussen og Margrethe Vestager er forankret.

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

Ved de sidste ti valg i Estland har det været muligt at afgive sin stemme elektronisk fra sin computer. Ved valget i søndags benyttede næsten halvdelen af vælgerne sig af muligheden.

En tidlig indsats er måske ikke altid det bedste

En tidlig indsats er måske ikke altid det bedste

KOMMENTAR: Med inspiration fra den såkaldte Heckman-kurve er der bred enighed om, at jo tidligere i livet sociale indsatser sker, jo bedre. Det har haft stor indflydelse på dansk velfærdspolitik. Men resultaterne af en empirisk efterprøvning foretaget af to newzealandske forskere stemmer ikke overens med Heckman-kurven. Langtfra.

USA's politiske komet har en radikal grøn plan

USA's politiske komet har en radikal grøn plan

Moderate miljøorganisationer og demokratiske seniorpolitikere lægger luft til den plan for USA's grønne omstilling, The Green New Deal, som den nye unge stjerne i amerikansk politik, demokraten Alexandria Ocasio-Cortez, netop har fremlagt.

Folketingsvalget 2019: En kaotisk omgang alle mod alle

Folketingsvalget 2019: En kaotisk omgang alle mod alle

Med syv partiledere i blå blok og fem i rød har danskerne udsigt til en af de mest kaotiske valgkampe i nyere tid. Det gør det svært for Lars Løkke og Mette Frederiksen at udstede konkrete løfter. Mandag Morgens analyse baseret på samtaler med centrale politikere og embedsfolk viser store forskelle mellem S og V på otte konkrete områder. Et centralt spørgsmål kan afgøre valget.

8 områder der skiller Socialdemokratiet og Venstre

8 områder der skiller Socialdemokratiet og Venstre

Det kan nogle gange virke, som om man skal have luppen frem for at se forskellen på Socialdemokratiets og Venstres politik. Men Mandag Morgens gennemgang viser, at Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen på otte afgørende politikområder anviser to meget forskellige veje for Danmark. Se forskellene her.

Set, læst og hørt: Lasse Rich Henningsen

Set, læst og hørt: Lasse Rich Henningsen

Mandag Morgen har bedt Årets Leder 2018 Lasse Rich Henningsen om tre kulturanbefalinger. Han nævner blandt andet en fem år gammel Oscartale, der har gjort stort indtryk på ham.