Grønne mål kvæles i sort røg

Forstå kulindustrien, og forstå, hvorfor det kan blive svært for verden at omstille sig til nye klima- og verdensmål. Der er fortsat en dyb kløft mellem globale politiske visioner og den nationale politiske hverdag. Tyskland og Danmark er aktuelle eksempler.

Afstanden fra en global vision til en national politisk virkelighed kan være meget lang – så lang, at visionerne aldrig forvandles til virkelighed. Den skæbne risikerer i stigende grad at ramme de ambitiøse mål for at bekæmpe klimaforandringerne og opfylde FN’s 17 verdensmål.

Det er bl.a. Tyskland et godt aktuelt eksempel på. Hidtil har landet fremstået som EU's absolutte klimaduks – landet, der skulle symbolisere fronten i den globale klimakamp og vise vejen for verdens mange fodslæbende nationer.

Men i forbindelse med de aktuelle regeringsforhandlinger er det bekræftet, at Tyskland må slække på ambitionen om at reducere landets CO2-udslip med 40 pct. frem til 2020 i forhold til 1990. Målet hedder nu snarere 30 pct.

Årsagen kan sammenfattes i tre bogstaver: KUL. Netop den billigste og mest forurenende energikilde er det mest overbevisende og afslørende eksempel på kløften mellem de politiske mål og den politiske virkelighed, og hvorfor ambitionerne om at holde den globale temperaturstigning på 2 grader eller derunder risikerer at gå op i sort røg.

For Tyskland er udfordringen meget enkel og konkret: Omkring 40 pct. af landets elforbrug er baseret på kul leveret af landets 148 kraftværker. Spørgsmålet er derfor, hvor hurtigt det overhovedet er muligt at udfase så vigtig en energikilde trods de mange politiske erklæringer.

Der er meget stærke kræfter knyttet til kulindustrien, og kampen om fremtidens energiforsyning udkæmpes p.t. på flere fronter imellem modstandere og tilhængere af den sorte men billige kulindustri – herunder fremtiden for de mere end 20.000 arbejdspladser, der er i spil. Alt imedens en presset Angela Merkel synes at have udspillet sin rolle som hele Europas klimakansler. Dette kan kun opfattes som et alvorligt tilbageskridt i såvel den tyske, europæiske som internationale klimakamp. Her er der netop brug for stærke ledere.

Det paradoksale kuleventyr

Tysk kul er blot et af mange eksempler på de barrierer, der skal forceres, for at verden kan gøre sig forhåbninger om at overholde såvel Paris-aftalen som at indfri verdensmålene. I det hele taget har kullene demonstreret, hvor svært det er at skabe nødvendige globale forandringer i en verden, der styres af nationale og ofte kortsigtede økonomiske interesser – og dertil ofte en hyklerisk adfærd.

Det er ikke mindst Kina et bevis på. Medens Kina på den ene side bekender sig til en anti-kul-strategi og alene i 2017 har aflyst opførelsen af 103 kulkraftværker, er landet blevet storeksportør af kulværker.

Kina skal bl.a. opføre 140 værker i andre lande, herunder Egypten og Pakistan, der hidtil ikke har udvundet kul i større mængder. Her opdyrkes med andre ord nye kulmarkeder. Kul er netop en attraktiv energikilde i mange udviklingslande, fordi det er en billig form for energi.

New York Times har opgjort, at Kina sammenlagt står for opførelsen af 700 nye kulværker hjemme såvel som ude. Nok har de skåret ned på udviklingen, men det ændrer ikke ved, at kul stadig er en dominerende faktor i kinesisk energipolitik og vil være det i mange år frem.

Ligesom i Tyskland er der hårde økonomiske realiteter bag. Kulindustrien og den stålindustri, der er afhængig af kullene, beskæftiger 12 millioner mennesker, og kraftige nedskæringer frygtes at kunne skabe betydelig social uro og demonstrationer. Desuden har de to industrier akkumuleret en samlet gæld på 1,2 billioner dollar, hvoraf en tredjedel skyldes til kinesiske banker. Derfor er er det nødvendigt at holde liv i de industrier for ikke at svække den kinesiske økonomi. Ligesom i Tyskland er der skabt en dyb afhængighed af en industri, der officielt er bandlyst.

Det samme gælder Indien. Her har regeringen også vedtaget et opgør med kullene og fremlagt en ambitiøs plan for at investere i vedvarende energier. Men det ændrer ikke ved, at kul fortsat udgør 60 pct. af landets energiforbrug, og vedvarende energi kun 7 pct. Først om 10 år vil kullene have toppet som langt den vigtigste energikilde. Det er realiteterne, så længe omkring en fjerdedel af Indiens 1,3 mia. indbyggere ikke har adgang til elektricitet.

Klimaet betaler regningen

Hvor meget sort røg der sendes ud i atmosfæren i en lang årrække, dokumenteres af den tyske miljøorganisation Urgewald. Den oplyser, at der sammenlagt opføres 1.600 nye kulkraftværker i 62 lande i de kommende år. Det vil udvide verdens kulkapacitet med i alt 43 pct. Dermed er en første afgørende forudsætning for, at verden kan indfri 2-gradersmålsætningen, bristet ifølge rapporten ’2020 The Climate Turning Point’. Den er udarbejdet af en række internationale klimaeksperter og udgivet af New Climate Institute i 2017.

Rapporten opstiller seks betingelser for, at verden kan nå klimamålene. Den første er netop, at der ikke bygges flere kulværker, og at alle de eksisterende gradvist afvikles. Selv om politikere og investorer over en bred front har lyst kullene i band og satser på nye vedvarende energikilder, bygges der tilsyneladende flere nye kulværker, end der afvikles. Kuleventyret er altså ikke slut. Der skrives fortsat nye kapitler, der skal betales af klimaet og de kommende generationer.

Nu handler klimakampen og indfrielse af verdensmålene selvfølgelig om meget andet end forbrug af kul, men dels er kullene den mest forurenende og mest udbredte energikilde, dels er netop eksemplet med kullene et interessant og tankevækkende lærestykke i forståelsen af, hvad der skal til, for at verden i tide kan omstille sig til en ny økonomisk – læs bæredygtig – verdensorden.

Her er det vigtigt at trække trådene fra de politiske erklæringer og skåltaler til den hverdag og de opgør, der udspiller sig ude i de enkelte lande og sektorer. Indfrielsen af verdensmålene er nemlig en bottum up proces, og forventningerne skal netop afstemmes med virkeligheden i den del af samfundet, hvor de reelle adfærdsændringer skal finde sted.

Det vil også være sigtet i flere kommende artikler, der på denne plads og med jævne mellemrum vil taget temperaturen på den måske vigtigste transformation af verdensøkonomien nogensinde. I den udvikling er det helt afgørende, at vi erkender såvel barrierer som muligheder for at kunne adressere dem i tide med den fornødne effekt.

Bagud i kampen om verdensmål

Som udgangspunkt kan det desværre konstateres, at vi halter bagefter, og at omstillingen sker betydeligt langsommere, end man kunne håbe på. Det er selvsagt forventeligt, at fundamentale omstillingsprocesser er tids- og tålmodighedskrævende, men omvendt respekterer det ydre pres fra globale udfordringer som bl.a. klimaforandringerne ikke den præmis.

For sen tilpasning øger blot kravene til fremtidige satsninger med risiko for, at de politiske beslutningssystemer ikke kan håndtere udfordringerne, og at vi i stedet vil opleve kortsigtede kriseløsninger, som det bl.a. er sket med flygtningekrisen. Den har politikerne endnu ikke kunnet finde holdbare svar på.

Her er en kortfattet status over, hvor verden befinder sig henne på udvalgte kriterier ud fra de få tilgængelige oversigter.

Klimamålene: Ifølge EU's Climate Leader Board fra 2017, der måler, i hvilket omfang EU-landene lever op til Paris-aftalen, scorer kun ét land den næsthøjeste rating, ’god’. Det er Sverige, som opnår 67 point ud af 100 mulige. Da ranglisten udkom i marts sidste år, lå Tyskland på andenpladsen med 54 point og ratingen ’moderat’, men om den placering holder efter den seneste neddrosling af klimaambitionerne, vides ikke. Danmark ligger på en 14.-plads med blot 20 point og ratingen ’ringe’.

Det er beskæmmende, at et land, der ellers er kendt for at være en grøn rollememodel, præsterer så dårligt i en international rating. Begrundelsen er bl.a., at Danmark har forsømt at indtage en førerposition i opfyldelsen af klimamålsætningerne og snarere lurepasser.

Dette var også konklusionen i Mandag Morgens artikel på denne plads den 19. juni sidste år under overskriften ’Klimakampens danske taberopskrift’. Med afsæt i Klimarådets store rapport konstaterede artiklen netop, at Danmark ”uambitiøst og sovende kan nå sine CO2-mål”.

Den konklusion er EU også kommet til. Dermed er Danmark desværre også et eksempel på den lange afstand mellem flotte globale visioner og den nationale politiske virkelighed.

Verdensmålene: Her er der også langt igen. Til gengæld scorer Danmark en placering som nummer to på denne verdensrangliste – ’SDG Index and Dashboards Report 2017’. De fire nordiske lande Sverige, Danmark, Finland og Norge topper listen, især fordi vi som veludviklede velfærdssamfund lever op til en række af de 17 verdensmål.

Den placering var givet på forhånd og har ikke krævet en ekstra indsats. Men vi deler store udfordringer med andre lande, når det f.eks. gælder udviklingen af bæredygtige produktioner og forbrug samt tilpasning til fremtidens klimaforandringer, jævnfør ovenstående. 

Generelt er udfordringen for de rige lande, at deres befolkninger skal ændre levevis for at kunne leve op til verdensmålene, f.eks. gennem det, vi spiser. Det er her, det bliver svært og udfordrende, men også her, hvor den største effekt kan og skal hentes.

De enkelte landes status vises grafisk i indekset på en række regionale verdenskort, hvor den røde farve illustrerer de største udfordringer, derefter gul, orange og grønt, hvis landet har indfriet målet.

Desværre er rød og gul de gennemgående farver, og det fortæller, hvor stor udfordringen vil blive de kommende år. Danmark scorer blot 6 grønne topplaceringer ud af 17 mulige, selv om vi altså ligger nummer to i den samlede opgørelse. Der er stadig lang vej til målene. Topplaceringen er i den grad relativ.

Bag hvert af de mange uopfyldte mål skjuler sig utvivlsomt en ’kulhistorie’ – dvs. en historie, der viser afstanden imellem visioner og hverdag og problemerne med at ændre adfærd og tankegang.

Det gør ikke opgaven umulig. Det bliver den kun, hvis man overser eller negligerer netop de kræfter, der skaber de langsigtede og dermed også bæredygtige forandringer. Lige præcis de kræfter skal mobiliseres så tæt på hverdagen som muligt.

Hvad det mere præcist går ud på, kan der skrives mange artikler om. Nogle af dem vil optræde på denne plads i løbet af 2018.

Forrige artikel Når svaret er det rigtige spørgsmål Når svaret er det rigtige spørgsmål Næste artikel Demokratiernes afgørende lakmusprøve Demokratiernes afgørende lakmusprøve

Vi skal ikke ønske os en ny Brexit-afstemning

Vi skal ikke ønske os en ny Brexit-afstemning

KOMMENTAR: Har du Brexit-blues og drømmer om, at briterne besinder sig og afholder en ny folkeafstemning? Og til sidst ender med at blive i EU? Mandag Morgens europaredaktør Claus Kragh kan godt genkende følelsen. Men han mener også, at Danmark og resten af EU reelt er bedst tjent med, at Storbritannien forlader EU.

Topembedsmand slår alarm:

Topembedsmand slår alarm: "Den offentlige sektor er ramt af en demokratisk krise"

Den offentlige sektor er ved at sande til i retningslinjer og vejledninger, der ikke skaber værdi for borgerne. Samtidig bliver diskussionen om udviklingen af sundhedsvæsenet mere og mere fragmenteret – med en mediemæssig og politisk verden, som er helt forskellig fra den virkelige verden i den offentlige sektor. Det mener Hjalte Aaberg, der stopper som regionsdirektør for Region Hovedstaden til nytår.

Hvad i alverden er det, der kører dér?

Hvad i alverden er det, der kører dér?

En mangfoldighed af nye, små elektriske køretøjer, med eksotiske navne som hoverboards, uniwheels og speed pedelecs, vil i den nærmeste fremtid blande sig i storbyernes mylder. Sammen med selvkørende biler og busser, små udbringningsrobotter, robothunde og droner kan de med tiden fortrænge bilerne som byernes konger.

Nye trafikanter vender op og ned på byplanlægning

Nye trafikanter vender op og ned på byplanlægning

En ny trafikhandlingsplan i Aalborg Kommune gør op med gamle trafikdogmer og gør dermed klar til at favne de mange nye typer af køretøjer, der åbnes for i en forsøgsordning fra nytår. Men især i Århus og København volder den nye lov også kvaler.

Manden bag digital transportrevolution: Lovgivere skal på banen

Manden bag digital transportrevolution: Lovgivere skal på banen

Teknologien bag nye avancerede løsninger til at organisere persontransport er langt fremme i Finland. Siden 2011 har den finske regering arbejdet på at tilpasse lovgivningen til en ny transportæra. Og det er ekstremt vigtigt at have lovgiverne med på sidelinjen i en af de næste store digitale revolutioner, siger administrerende direktør og stifter af virksomheden MaaS Global, Sampo Hietanen.

Tyrkiet i global jagt på kritikere

Tyrkiet i global jagt på kritikere

Tyrkiske modstandere af Erdogans regering fortæller om tortur i hemmelige fængsler og kidnapninger på åben gade. Et internationalt journalistsamarbejde, som Mandag Morgen er en del af, har undersøgt, hvordan Tyrkiets efterretningstjeneste jagter Erdogans kritikere på tværs af landegrænser. Også i Danmark har PET måttet beskytte en journalist, der er på Erdogans ’terrorliste’.

Europa hænger på autoritær Erdogan

Europa hænger på autoritær Erdogan

Præsident Erdogan krænker menneskerettigheder og ytringsfrihed og afvikler skridt for skridt demokratiet i Tyrkiet. Alligevel tager EU med fløjlshandsker på det store naboland, der på EU’s regning har over 3,5 mio. syriske flygtninge boende.

Nyt job: Thor Möger Pedersen bliver chef i COWI

Nyt job: Thor Möger Pedersen bliver chef i COWI

Thor Möger Pedersen forlader Socialdemokratiet og bliver chef for Economics and Management i COWI. Her skal han skabe motivation og teamspirit blandt de ansatte i en branche, hvor konkurrencen om arbejdskraften er benhård.

Bilens tid som byens konge rinder ud

Bilens tid som byens konge rinder ud

Den måde, vi færdes i byerne på, vil forandres væsentligt. Nye, små elektriske køretøjer er begyndt at dukke op, og samtidig bliver mobilitet i stigende grad en tjeneste; en løsning, som sammensættes til lejligheden alt efter den enkeltes behov. Bytrafikken kan blive mere effektiv, fleksibel og klimavenlig. Det er der hårdt brug for.

Set, læst og hørt: Hjalte Wieth

Set, læst og hørt: Hjalte Wieth

Mandag Morgen har bedt iværksætter Hjalte Wieth om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om eventet "Unleash the Power Within" med coach Tony Robbins.

Whistleblowerens bedste ven under anklage

Whistleblowerens bedste ven under anklage

KOMMENTAR: Hvis en retsstat vælger at gå efter undersøgende journalister, der bærer whistlebloweres væsentlige afsløringer af svindel og magtmisbrug videre, så lukker man ikke alene munden på pressen men også på de whistleblowere, der ikke har andre steder at gå hen.

To islamister kæmper om magten i Tyrkiet

To islamister kæmper om magten i Tyrkiet

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdoğan, har siden 2013 ført en skånselsløs kamp mod sin gamle politiske mentor og islamistiske allierede, Fethullah Gülen. Mandag Morgens europaredaktør giver her et overblik og en forklaring på de to politikeres ærkefjendskab.

En million lønmodtagere kræver pensionsreform for nedslidte kolleger

En million lønmodtagere kræver pensionsreform for nedslidte kolleger

Nedslidte lønmodtagere skal kunne trække sig tidligere tilbage fra arbejdslivet, lyder opfordringen fra en stribe af LO-fagbevægelsens topfolk. De frygter, at Folketinget i den kommende valgperiode endnu engang vil sætte pensionsalderen op, uden samtidig at indrette arbejdslivet så danskerne kan holde til det.

7 trends for 2019 - det handler om værdier

7 trends for 2019 - det handler om værdier

Hvis der er ét ord, der i 2019 vil præge forbrugernes krav og forventninger til  de produkter og tjenester de bruger, er det ”værdier”. Det skriver Fjord, konsulentvirksomheden Accentures designbureau, i deres årlige trendrapport.

Dansk Industri skal disrupte sig selv

Dansk Industri skal disrupte sig selv

KOMMENTAR: Erhvervsorganisationen Dansk Industri skal nytænke sin rolle i et samfund med markant ændrede udfordringer – og dermed også en ny direktørs profil.

Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

KOMMENTAR: Det kan være svært at forsvare en prioritering af udsmykning og arkitektur på et hospital, når budgetterne er stramme. Men det skal vi. For det er godt for patienterne. På Nordsjællands nye superhospital kæmper vi for at udvikle en helt ny type velfærdsbygning, skriver projektdirektør Henrik Schødts.

Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig hvis man tier stille

Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig hvis man tier stille

Den tidligere Mærsk-laborant Dorte Jensen blev whistleblower i 2010, da hun gik til pressen med en optagelse, der afslørede, hvordan Mærsk pressede ansatte til at fuske med målinger af spildevand og oliespildsrapporter. Det har haft store konsekvenser for hende, men hun ville gøre det igen.

Danske whistleblowere er retsløse

Danske whistleblowere er retsløse

655 danske virksomheder har en whistleblowerordning, men hvem beskytter de egentlig? Ordningerne kan ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem.

Her foregår den digitale jobjagt

Her foregår den digitale jobjagt

KOMMENTAR: For 20 år siden revolutionerede internettets digitale løsninger jobsøgning og rekruttering. Nu er næste bølge på vej. Sociale medier og Google kan blive måden, du finder din næste kernemedarbejder – eller selv får et nyt job. Rekrutteringsekspert Frederik Lysgaard giver dig en guide til fremtidens jobmarked.

Danmark dumper i europæisk whistleblower-undersøgelse

Danmark dumper i europæisk whistleblower-undersøgelse

Danmark skraber bunden, når det gælder beskyttelse af whistleblowere. Det viser en undersøgelse af whistleblowerlovgivningen i samtlige EU-lande, hvor Irland lægger sig i top. Europa-Parlamentet kræver minimumsregler.

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Mandag Morgen har bedt Kvinfo-direktør Henriette Laursen om tre kulturanbefalinger. Hun fremhæver både tv-serien Babylon Berlin og forfatter Aydin Soei, og så har hun overhørt et citat til en demonstration for seksuelt samtykke.

Guide til den gode whistleblowerordning

Guide til den gode whistleblowerordning

Overvejer du, om der er brug for en whistleblowerordning i din virksomhed eller på din arbejdsplads? Her er 7 af de vigtigste spørgsmål, du skal tage stilling til, før du går i gang.

Nye generationer kan koste S og V magten

Nye generationer kan koste S og V magten

Den kommende valgperiode bliver en af de sidste, hvor Socialdemokratiet og Venstre er de toneangivende partier i dansk politik. Danmarks yngste vælgere vil halvere de to store partier. Deres foretrukne partier er Liberal Alliance, Enhedslisten og Alternativet. Danmark er i gang med et markant generationsopgør, en revolution, der vender op og ned på de politiske partiers styrkeforhold.

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Efter afsløringerne af hvidvaskskandalen i Danske Bank og den danske og internationale finanssektors omfattende skattespekulation er det blevet en tand sværere at besætte de øverste poster i dansk erhvervsliv. Her kommer et bud på de kandidater, hvis personlige hæderlighed skal igennem en historisk hård test, før de kan lande i en af de tre tunge topposter, der står ledige lige nu.

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Halvdelen af de store bankers topchefer ville efter alt at dømme være dumpet på Finanstilsynets nye skærpede praksis for egnethedsvurderinger. Det viser en gennemgang af bankdirektørernes cv’er. Der er brug for mere transparens i tilsynets vurderingsgrundlag, lyder det fra eksperter.

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

KOMMENTAR: Kina bruger de amerikanske techselskabers krise med datalæk og fake news til at eksportere sin model for styring af internettet og software til kontrol og overvågning.

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Flere pensionskasser bekender nu åbenlyst politisk kulør og arbejder for at presse nøje udvalgte politiske agendaer igennem over for de virksomheder, de investerer i. Vi ser nærmere på tre af de absolut mest aggressive pensionsspillere, der kæmper for hver deres agenda.

Et gult wake-up call til den grønne elite

Et gult wake-up call til den grønne elite

ANALYSE: Den grønne omstilling er ikke bæredygtig, hvis den tager fra de fattige og giver til de rige. Det har Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, måttet indse. Det samme skal resten af EU forholde sig til, hvis man vil af med kulindustrien, der beskæftiger 480.000 mennesker i Europa.

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

ANALYSE: Det danske erhvervsfremmesystem trængte til en overhaling – så langt har de fleste været enige. Men det system, der træder i kraft den 1. januar, betragtes af mange som et misfoster, hvor alt for mange af de ting, der rent faktisk fungerede i det gamle system, risikerer at gå tabt.

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Teknologi har disruptet demokratiet. Specialiserede digitale platforme med teknikker fra moderne corporate marketing gør det let at starte et nyt parti eller en borgerbevægelse. Amerikanske NationBuilder har bidraget både til Donald Trumps valgsejr og til at skaffe gadebelysning ved den utrygge Nørrebro Station.

Europas nationale demokratier skælver

Europas nationale demokratier skælver

Politikere i de europæiske lande får stadigt sværere ved at danne regeringer og føre politik, for når de politiske yderfløje vokser, reduceres evnen til at finde kompromisser. Splittelsen hjælpes på vej af russisk støtte til fløjene.

Europæisk politik kan købes for penge

Europæisk politik kan købes for penge

National politik i hovedparten af EU-landene påvirkes af betydelige lyssky pengesummer – også fra Rusland, USA og andre verdensdele. Heller ikke det danske partistøttesystem er så transparent, som vi tror, siger en af Danmarks førende eksperter i finansiering af politiske partier.