Hårdt arbejde lønner sig

Danskerne har tilsyneladende glemt en helt grundlæggende mekanisme: Det kræver mange, mange arbejdstimer og en ekstraordinær indsats, hvis man vil være en af de allerbedste. Amerikanske studier peger på 10.000 timer som bundgrænsen.

Jeg har lige læst en af disse utallige amerikanske bøger, der giver opskriften på, hvordan vi bliver kloge, smukke, rige og bedre mennesker. Bogen hedder ”Outliers” af Malcolm Gladwell, og den beskriver bl.a. et fænomen, som burde være selvindlysende, men som vi øjensynligt har glemt i vores nuværende samfundsmodel: Nemlig at hvis man vil lykkes med noget, kræver det, at man leverer en indsats i form af arbejdstimer.

Den beskriver, at hvis man virkelig vil nå eliten, uanset om det gælder computerprogrammering, tennis eller at blive solo-violinist eller pop-musiker, så kræver det hårdt arbejde: 10.000 timers reglen, der siger, at det kræver 10.000 timers træning at blive rigtig god til noget. Et eksempel – frit oversat fra bogen – viser, at forskning peger på, ”at hvis en musiker er god nok til at komme ind på en af de bedste musikskoler, så er det eneste, der differentierer den enes performance fra den andens, hvor meget han eller hun øver sig. Det er alt. Og de bedste øver sig ikke bare mere eller meget mere end de andre. De øver sig meget, meget mere.”

Bogen beskriver et studie af en gruppe børn i 3. klasse på tværs af sociale skel. Forskerne besøgte deres familier mindst 20 gange for at vurdere forskellige måder at opdrage børn på. De fandt ud af, at der kun var to overordnede opdragelsesprincipper, og at der var en stor sammenhæng mellem social klasse og valg af princip. De bedre stillede familier involverede sig mere i børnenes aktiviteter, diskuterede deres skolegang med dem, kørte dem frem og tilbage til forskellige fritidsaktiviteter, sørgede for aktiviteter om sommeren, og diskuterede og ræssonerede med børnene. De mindre velstillede engagerede sig mindre i deres børns fritid, og børnenes verden blev set som noget separat fra de voksnes verden. Denne forskel betød, at børn, der IQ-mæssigt havde de samme forudsætninger, ikke ville udvikle sig ens, fordi de mere velstillede børn også blev udsat for læring i deres fritid i modsætning til de mindre velstilledes børn. En kontroversiel pointe, men dog en pointe, der er værd at skrive sig bag øret, når man diskuterer skolens problemer med at forberede børn til at kunne tage en uddannelse.

Bogen beretter også om skolen KIPP Academy – en kæde af eksperimentelle offentlige skoler fra 5. klassetrin og opefter, der ligger i områder beboet af mindre bemidlede. Eleverne er enten afro-amerikanere eller af sydamerikansk afstamning, og 75 pct. af eleverne er fra hjem med enlige forældre. Skolen starter 7.25 om morgenen og varer til 17.00. Herefter er der hjemmearbejde eller sport.  Eleverne har 90 minutters matamatik hver dag og 90 minutters engelsk – i modsætning til vores lektioner på 45 minutter. Deres argument for længere lektioner vil være, at korte lektioner kan være OK for dem, der opfatter hurtigt, men for kort tid for dem, der skal have tid til at reflektere over stoffet. De har 30 minutters ”Thinking skills” hver morgen – en øvelse i at ræssonere sig frem til løsningen af et problem. Resultatet er, at skolerne er langt over landsgennemsnittet, når det gælder at få elever videre til college, og i matetematik er eleverne langt bedre end langsgennemsnittet. Og at skolen gennem længere timer og en lang skoledag får mere end udvisket den forskel i udvikling, der ellers kunne være på grund af børnenes baggrund.

Vi konkurrerer med asiatiske nationer, hvor både antallet af skoledage og antallet af timer pr. dag så langt overstiger det, der præsteres i de danske skoler.  Vi har ambitioner om at øge andelen af en ungdomsgeneration, der skal tage en videregående uddannelse. Alligevel har vi 80.000 unge på kontanthjælp, uden at de er i uddannelse; vi har børn, der forlader folkeskolen uden at kunne læse, skrive og regne på det minimumsniveau, der burde kunne forventes,og det er nødvendigt at lære de studerende på erhvervsskoler, hvordan man læser lektier. Det vil være mit postulat, at vi ikke får løst disse problemer før vi erkender, at der skal grundlæggende ændringer til i folkeskolen: Længere lektioner, flere timer, længere skoledage, mindre ferie, krav til lektielæsning. Mest til gavn for de mindst ressourcestærke.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu