Har du et navigationssystem til den digitale tidsalder?

Den bedste måde at forudsige fremtiden på er ved at skabe den. Men hvordan kan ledere overhovedet forstå de skift, vi oplever i samfundet, uden at have et opdateret navigationssystem til at leve og lede efter i en digital tidsalder?

Da Juan Manuel Fangio nærmede sig det blinde Tabac-sving i 1950-udgaven af Monacos formel-1-grandprix, sænkede han farten. Som racerkører og femdobbelt verdensmester var han trænet til først at bremse ned i sidste øjeblik, men intuitivt skiftede hans fod fra gaspedalen til bremsen, før det var nødvendigt. Han var ikke bevidst om, hvorfor han gjorde det, men faktum er, at han gjorde det. Og det reddede hans liv. Nedbremsningen skånede ham fra at hamre direkte ind i den gruppe af konkurrenter, der var fanget i et sammenstød, og som ventede ude af syne rundt om hjørnet. Eftertiden har senere karakteriseret hans handling som et mirakel.

Men hvorfor satte han farten ned?

Fangio havde i sin karriere indsamlet nok data til at vide, at der var noget galt i Tabac-svinget. I hans underbevidsthed lyste de røde lamper et splitsekund, før den forreste del af hjernens frontallap reagerede på faren. Han sænkede farten, fordi han registrerede, at farven på tilskuerpladserne var anderledes end normalt. Han så tilskuernes nakker og ikke deres ansigter, da de alle havde deres øjne rettet mod ’ulykkesstedet’ i den modsatte retning.

Ligesom Fangio skal lederne have deres øjne på fremtiden og skanne verden for signaler, der gør det muligt at se, hvad der sker rundt om næste hjørne. At kunne søge, forstå og udnytte den rette information er en forudsætning for at kunne navigere, være adaptiv og træffe de rette beslutninger som leder i det 21. århundrede.

En forvrænget virkelighed

Vi lever i en verden, der i stigende grad kræver, at vi er i stand til at forbinde koncepter, specialer, mennesker og ideer, hvor ingen andre ser mulige forbindelser. Et informeret perspektiv er vigtigere end nogensinde for effektivt at kunne foregribe og skabe mening i en foranderlig verden.

Den bedste måde at forudsige fremtiden på er ved at skabe den. Men hvordan kan ledere overhovedet forstå de skift, vi oplever i samfundet, uden at have et opdateret navigationssystem til at leve og lede efter i en digital tidsalder?

Metaforisk sagt bruger alt for mange ledere gamle kort fra den industrielle tidsalder som guide. Genopfindelse og relevans i det 21. århundrede trækker i stedet på vores evne til at tilpasse vores måde at tænke, lære, gøre og være på. I 1946, skrev Jorge Luis Borges og Adolfo Bioy Casares et kort essay kaldet ’Om Videnskabens Nøjagtighed’. Det er en historie om et imperium, hvor landets ledere sender kartografer ud for at kortlægge territoriet. Kartograferne udarbejder et kort, der er så detaljeret, at det ender med at dække hele imperiet 1 til 1. Kortet mister dermed sin mening og forårsager i sidste ende imperiets undergang.

Historiens morale er, at vi som mennesker i vores søgen efter vished og kontrol ofte ender med at forveksle vores opfattelse af virkeligheden med selve virkeligheden. Vi fokuserer på kortet frem for på landskabet foran os. Sat ind i en organisatorisk virkelighed ender nøje planlagte systemer og processer med at blive virkeligheden, frem for at vi løfter blikket og lærer at leve med et skiftende terræn.

En ensidig fiksering på risikostyring og kontrol af kompleksitet har ofte utilsigtede konsekvenser. I stedet for at klamre sig til uopdaterede managementredskaber og tænkning, der bunder i industrisamfundets logik, skal lederne i stedet blive fortrolige med at leve i en tilstand af konstant tilblivelse. Det er en evig beta-tilstand, hvor balance og fremskridt skabes gennem bevægelse. Simone de Beauvoir er inde på det i bogen ’En tvetydighedens moral’, hvor hun skriver, at livet består i både at forevige sig selv og overgå sig selv. Hvis alt, hvad vi gør, kun opretholder os selv, så lever vi kun for ikke at dø.

Svøm eller synk til bunds

Ifølge en amerikansk undersøgelse foretaget af Radicati Group sender eller modtager videnarbejdere mere end 125 e-mails i løbet af en arbejdsdag. Det er en e-mail hvert fjerde minut. Der udgives mere end 300.000 bøger hvert år i USA uden at tælle selvudgivelser med. The New York Times indeholder på en normal ugedag flere informationer end vores forfædre ville have stødt på i deres levetid i det 17. århundrede. Hvert øjeblik udsættes vi for knap fire millioner impulser, men vi er kun i stand til at bearbejde 2.000 af dem. Spørgsmålet er, hvilke af de 2.000 impulser du tager til dig? Er det de rette? Er du i stand til at fokusere og finde svar i en verden, hvor informationsmængden vokser eksponentielt?

I bogen Innovation og ledelse skriver den danske læge og hjerneforsker Kjeld Fredens, at den kompetente leder er sin egen læremester, før han/hun er andres. I en digital virkelighed betyder det, at du som leder er nødt til at forholde dig til den stigende informationsmængde, for dine medarbejdere lider allerede under den. Og konsekvensen er faldende produktivitet, motivation og i yderste konsekvens stress. Hvis ikke du som leder har et navigationssystem til kontinuerligt at lære nyt og navigere i en informationsrig verden, hvordan kan du så træffe strategiske valg på vegne af din organisation, som imødegår den udfordring?

Du skal lære, aflære og genlære

Der er et stærkt behov for, at personal knowledge mastery sættes på dagsordenen i enhver organisation, der arbejder med viden. Bær over med den engelske betegnelse, som kun bruges, da nuancerne går tabt i en fordansket udgave. Den amerikanske futurist Alvin Toffler er citeret for at sige, at analfabeterne i det 21. århundrede vil være dem, der ikke kan lære, aflære og genlære. I takt med at digitale teknologier skaber helt nye måder at indsamle og bearbejde informationer på, er ledere tvunget til at tage et aktivt ansvar for at bruge teknologien rigtigt.

Personal knowledge mastery tager udgangspunkt i social læring og digital dannelse. Det bygger på et enkelt princip om at bruge digitale værktøjer til at søge, forstå og dele viden. Lad os se nærmere på de tre hjørnesten:

SØG: Handler om at aflære og genlære måden, du indtager information på – både gennem dine nyhedskilder og dit netværk. Hvis du læser samme avis, ser samme nyheder på tv og kun omgås mennesker, der ligner dig selv, eller hænger ud med andre danskere i sociale netværk, hvis du arbejder internationalt, er du allerede bagud på point i en forbundet og global tidsalder. Sociologerne Christoph Ellersgaard og Anton Grau Larsens analyse af Danmarks magtelite er i den sammenhæng et alvorligt faresignal om, hvor monokulturelt dansk erhvervsliv er.

I dag er det muligt at bruge digitale værktøjer som appen Feedly til at filtrere og finde de rette informationer – fra præcis de medier og mennesker, der deler information, som er vigtig for dig. Det svarer til at trawle internettet for informationer. Værdien af det, du fanger, afhænger af, hvor bredmasket et net du bruger, og hvor du kaster det ud henne. Med Feedly kan du skabe dit eget personlige nyhedsmedie, som er tilgængeligt 24/7/365, og du kan bruge det, når du er på farten, via din smartphone. Ved at være forbundet i personlige og digitale netværk som eksempelvis Twitter eller LinkedIn kan du opbygge lytteposter i hele verden, som hjælper dig med at opfange de rette signaler og gøre dig klogere.

FORSTÅ: Handler om, hvordan du reflekterer over og forstår den information, du indtager. Ved eksempelvis at skrive en blog er du nødt til at tænke over din tænkning. Det er her, du gør de informationer, som du indtager, forståelige for dig selv og anvendelige for andre. Howard Gardner karakteriserer dette som ”the synthezing mind” i bogen ’Five Minds for the Future’. Forståelse er knyttet til kritisk tænkning, vurdering og validering af, hvordan dit verdensbillede og dine informationskilder farver måden, du træffer beslutninger på.

DEL: Handler om, hvordan du deler dine synspunkter og indsigt i relevante fora og samtaler med andre – og derved lægger nye lag til din egen viden og sikrer, at din organisation handler på den rette viden. Ved at dele din viden gennem sociale netværk eller gennem digitale kanaler i din organisation, er du nødt til at tænke i, hvordan du præsenterer din viden og gør den forståelig for andre. For at andre kan se, hvad du står for og beskæftiger dig med, er du også nødt til at arbejde med, hvordan du formulerer dit eget narrativ, så andre kan forstå, hvem du er, og hvordan du kan tilføre dem værdi.

Lyt på forskellige frekvenser

Døgnet har kun har 24 timer. Personal knowledge mastery handler ikke om at finde ny tid, men om at bruge din tid anderledes og meget mere effektivt; om at aflære for at genlære. Min erfaring er, at det kan læres – selv af ledere uden kendskab til digitale værktøjer – på, hvad der svarer til en arbejdsuge spredt over et halvt år. I tilgift får du et system til livslang læring, som du vil have glæde af resten af dit arbejdsliv.

Ved at arbejde strategisk med personal knowledge mastery kan organisationer blive en sansende og lærende organisme, der ser og lytter på forskellige frekvenser, skanner horisonten og evner at handle klogt på forkant af fremtiden i en verden, hvor landskabet hele tiden ændrer sig. Nøjagtig som Juan Manuel Fangio beviste det i Monacos Grandprix i 1950.

 

Forrige artikel Haves: økonomer – ønskes: antropologer Næste artikel Fem ubekvemme sandheder om fremtidens arbejdsmarked

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

KOMMENTAR: Hvis en ny global krise rammer, vil vi så kunne rejse det nødvendige niveau af globalt samarbejde og støtte? Sandsynligvis, men spændingerne mellem den globaliserede verdensøkonomi og den voksende nationalisme i international politik er en voksende trussel.