Har du et navigationssystem til den digitale tidsalder?

Den bedste måde at forudsige fremtiden på er ved at skabe den. Men hvordan kan ledere overhovedet forstå de skift, vi oplever i samfundet, uden at have et opdateret navigationssystem til at leve og lede efter i en digital tidsalder?

Da Juan Manuel Fangio nærmede sig det blinde Tabac-sving i 1950-udgaven af Monacos formel-1-grandprix, sænkede han farten. Som racerkører og femdobbelt verdensmester var han trænet til først at bremse ned i sidste øjeblik, men intuitivt skiftede hans fod fra gaspedalen til bremsen, før det var nødvendigt. Han var ikke bevidst om, hvorfor han gjorde det, men faktum er, at han gjorde det. Og det reddede hans liv. Nedbremsningen skånede ham fra at hamre direkte ind i den gruppe af konkurrenter, der var fanget i et sammenstød, og som ventede ude af syne rundt om hjørnet. Eftertiden har senere karakteriseret hans handling som et mirakel.

Men hvorfor satte han farten ned?

Fangio havde i sin karriere indsamlet nok data til at vide, at der var noget galt i Tabac-svinget. I hans underbevidsthed lyste de røde lamper et splitsekund, før den forreste del af hjernens frontallap reagerede på faren. Han sænkede farten, fordi han registrerede, at farven på tilskuerpladserne var anderledes end normalt. Han så tilskuernes nakker og ikke deres ansigter, da de alle havde deres øjne rettet mod ’ulykkesstedet’ i den modsatte retning.

Ligesom Fangio skal lederne have deres øjne på fremtiden og skanne verden for signaler, der gør det muligt at se, hvad der sker rundt om næste hjørne. At kunne søge, forstå og udnytte den rette information er en forudsætning for at kunne navigere, være adaptiv og træffe de rette beslutninger som leder i det 21. århundrede.

En forvrænget virkelighed

Vi lever i en verden, der i stigende grad kræver, at vi er i stand til at forbinde koncepter, specialer, mennesker og ideer, hvor ingen andre ser mulige forbindelser. Et informeret perspektiv er vigtigere end nogensinde for effektivt at kunne foregribe og skabe mening i en foranderlig verden.

Den bedste måde at forudsige fremtiden på er ved at skabe den. Men hvordan kan ledere overhovedet forstå de skift, vi oplever i samfundet, uden at have et opdateret navigationssystem til at leve og lede efter i en digital tidsalder?

Metaforisk sagt bruger alt for mange ledere gamle kort fra den industrielle tidsalder som guide. Genopfindelse og relevans i det 21. århundrede trækker i stedet på vores evne til at tilpasse vores måde at tænke, lære, gøre og være på. I 1946, skrev Jorge Luis Borges og Adolfo Bioy Casares et kort essay kaldet ’Om Videnskabens Nøjagtighed’. Det er en historie om et imperium, hvor landets ledere sender kartografer ud for at kortlægge territoriet. Kartograferne udarbejder et kort, der er så detaljeret, at det ender med at dække hele imperiet 1 til 1. Kortet mister dermed sin mening og forårsager i sidste ende imperiets undergang.

Historiens morale er, at vi som mennesker i vores søgen efter vished og kontrol ofte ender med at forveksle vores opfattelse af virkeligheden med selve virkeligheden. Vi fokuserer på kortet frem for på landskabet foran os. Sat ind i en organisatorisk virkelighed ender nøje planlagte systemer og processer med at blive virkeligheden, frem for at vi løfter blikket og lærer at leve med et skiftende terræn.

En ensidig fiksering på risikostyring og kontrol af kompleksitet har ofte utilsigtede konsekvenser. I stedet for at klamre sig til uopdaterede managementredskaber og tænkning, der bunder i industrisamfundets logik, skal lederne i stedet blive fortrolige med at leve i en tilstand af konstant tilblivelse. Det er en evig beta-tilstand, hvor balance og fremskridt skabes gennem bevægelse. Simone de Beauvoir er inde på det i bogen ’En tvetydighedens moral’, hvor hun skriver, at livet består i både at forevige sig selv og overgå sig selv. Hvis alt, hvad vi gør, kun opretholder os selv, så lever vi kun for ikke at dø.

Svøm eller synk til bunds

Ifølge en amerikansk undersøgelse foretaget af Radicati Group sender eller modtager videnarbejdere mere end 125 e-mails i løbet af en arbejdsdag. Det er en e-mail hvert fjerde minut. Der udgives mere end 300.000 bøger hvert år i USA uden at tælle selvudgivelser med. The New York Times indeholder på en normal ugedag flere informationer end vores forfædre ville have stødt på i deres levetid i det 17. århundrede. Hvert øjeblik udsættes vi for knap fire millioner impulser, men vi er kun i stand til at bearbejde 2.000 af dem. Spørgsmålet er, hvilke af de 2.000 impulser du tager til dig? Er det de rette? Er du i stand til at fokusere og finde svar i en verden, hvor informationsmængden vokser eksponentielt?

I bogen Innovation og ledelse skriver den danske læge og hjerneforsker Kjeld Fredens, at den kompetente leder er sin egen læremester, før han/hun er andres. I en digital virkelighed betyder det, at du som leder er nødt til at forholde dig til den stigende informationsmængde, for dine medarbejdere lider allerede under den. Og konsekvensen er faldende produktivitet, motivation og i yderste konsekvens stress. Hvis ikke du som leder har et navigationssystem til kontinuerligt at lære nyt og navigere i en informationsrig verden, hvordan kan du så træffe strategiske valg på vegne af din organisation, som imødegår den udfordring?

Du skal lære, aflære og genlære

Der er et stærkt behov for, at personal knowledge mastery sættes på dagsordenen i enhver organisation, der arbejder med viden. Bær over med den engelske betegnelse, som kun bruges, da nuancerne går tabt i en fordansket udgave. Den amerikanske futurist Alvin Toffler er citeret for at sige, at analfabeterne i det 21. århundrede vil være dem, der ikke kan lære, aflære og genlære. I takt med at digitale teknologier skaber helt nye måder at indsamle og bearbejde informationer på, er ledere tvunget til at tage et aktivt ansvar for at bruge teknologien rigtigt.

Personal knowledge mastery tager udgangspunkt i social læring og digital dannelse. Det bygger på et enkelt princip om at bruge digitale værktøjer til at søge, forstå og dele viden. Lad os se nærmere på de tre hjørnesten:

SØG: Handler om at aflære og genlære måden, du indtager information på – både gennem dine nyhedskilder og dit netværk. Hvis du læser samme avis, ser samme nyheder på tv og kun omgås mennesker, der ligner dig selv, eller hænger ud med andre danskere i sociale netværk, hvis du arbejder internationalt, er du allerede bagud på point i en forbundet og global tidsalder. Sociologerne Christoph Ellersgaard og Anton Grau Larsens analyse af Danmarks magtelite er i den sammenhæng et alvorligt faresignal om, hvor monokulturelt dansk erhvervsliv er.

I dag er det muligt at bruge digitale værktøjer som appen Feedly til at filtrere og finde de rette informationer – fra præcis de medier og mennesker, der deler information, som er vigtig for dig. Det svarer til at trawle internettet for informationer. Værdien af det, du fanger, afhænger af, hvor bredmasket et net du bruger, og hvor du kaster det ud henne. Med Feedly kan du skabe dit eget personlige nyhedsmedie, som er tilgængeligt 24/7/365, og du kan bruge det, når du er på farten, via din smartphone. Ved at være forbundet i personlige og digitale netværk som eksempelvis Twitter eller LinkedIn kan du opbygge lytteposter i hele verden, som hjælper dig med at opfange de rette signaler og gøre dig klogere.

FORSTÅ: Handler om, hvordan du reflekterer over og forstår den information, du indtager. Ved eksempelvis at skrive en blog er du nødt til at tænke over din tænkning. Det er her, du gør de informationer, som du indtager, forståelige for dig selv og anvendelige for andre. Howard Gardner karakteriserer dette som ”the synthezing mind” i bogen ’Five Minds for the Future’. Forståelse er knyttet til kritisk tænkning, vurdering og validering af, hvordan dit verdensbillede og dine informationskilder farver måden, du træffer beslutninger på.

DEL: Handler om, hvordan du deler dine synspunkter og indsigt i relevante fora og samtaler med andre – og derved lægger nye lag til din egen viden og sikrer, at din organisation handler på den rette viden. Ved at dele din viden gennem sociale netværk eller gennem digitale kanaler i din organisation, er du nødt til at tænke i, hvordan du præsenterer din viden og gør den forståelig for andre. For at andre kan se, hvad du står for og beskæftiger dig med, er du også nødt til at arbejde med, hvordan du formulerer dit eget narrativ, så andre kan forstå, hvem du er, og hvordan du kan tilføre dem værdi.

Lyt på forskellige frekvenser

Døgnet har kun har 24 timer. Personal knowledge mastery handler ikke om at finde ny tid, men om at bruge din tid anderledes og meget mere effektivt; om at aflære for at genlære. Min erfaring er, at det kan læres – selv af ledere uden kendskab til digitale værktøjer – på, hvad der svarer til en arbejdsuge spredt over et halvt år. I tilgift får du et system til livslang læring, som du vil have glæde af resten af dit arbejdsliv.

Ved at arbejde strategisk med personal knowledge mastery kan organisationer blive en sansende og lærende organisme, der ser og lytter på forskellige frekvenser, skanner horisonten og evner at handle klogt på forkant af fremtiden i en verden, hvor landskabet hele tiden ændrer sig. Nøjagtig som Juan Manuel Fangio beviste det i Monacos Grandprix i 1950.

 

Forrige artikel Haves: økonomer – ønskes: antropologer Næste artikel Fem ubekvemme sandheder om fremtidens arbejdsmarked