Haves: økonomer – ønskes: antropologer

At ændre menneskers adfærd og prioriteringer på få år er en betingelse for at løse en række af de største udfordringer – herhjemme og internationalt. Det kræver, at økonomernes dominans og politiske indflydelse brydes til fordel for en række humanitære kompetencer. Danmark kunne blive rollemodellen.

De sidder tungt på samfundets vigtigste poster og styrer de centrale institutioner: Finansministeriet, Nationalbanken, den finansielle sektor, Det Økonomiske Råd m.fl. De støber fundamentet for de største og mest betydningsfulde politiske beslutninger, initiativer og strategier, herunder langsigtede fremskrivninger og planer. Økonomerne udgør kernen i magtens maskinrum – såvel herhjemme som i resten af verden. Det har været godt for sin tid, men måske ikke for fremtiden.

Den logik, rationalitet og lineære tænkning, der dominerer de makroøkonomiske modeller, passede godt til et industrisamfund, der sværgede til store planer og langsigtet forudsigelighed, og hvor individet kunne påvirkes af diverse økonomiske incitamenter. Den verden har vi forladt til fordel for et samfund, der konstant disruptes, og hvor nye ekspotentielle teknologier, samværsformer og sociale medier på dramatisk vis har ændret magtbalancer og adfærdsmønstre. Her er den eneste konstant den accelererende foranderlighed.

Det ikke alene udfordrer makroøkonomien som den styrende samfundslogik. Det kan også blive den største barriere for at gennemføre de nødvendige løsninger, medmindre man erkender, at økonomerne i fremtiden skal dele magten med andre kompetencer.

Verden er blevet for kompleks, og menneskets reaktionsmønstre for uforudsigelige til at blive forklaret eller indfanget af økonomiske teorier og modeller. Det kalder mere på antropologer, psykologer og sociologer end blot økonomer. Vi har brug for langt dybere og langt mere nuancerede diagnoser af samfundets tilstand end dem, der kan rummes af makroøkonomiske analyser og forklaringer.

De økonomiske forbiere

Herhjemme kommer problemet til udtryk med jævne mellemrum, f.eks. når betydningen af skattelettelser diskuteres. Den gængse økonomiske opfattelse er, at lavere skat motiverer folk til en øget indsats. Man putter mønter ind i den ene ende af modellen, og ud kommer en hårdt arbejdende person. Den påstand satte en fremtrædende økonom, nemlig nationalbankdirektør Lars Rohde, et stort spørgsmålstegn ved i Morgenavisen Jyllands-Posten den 15. marts.

”Det står ikke lysende klart for mig, at det vil hænge sammen på den måde,” udtalte han og henviste samtidig til, at både skatter og arbejdstid igennem de seneste år er faldet.

Det affødte en del kritik fra det økonomiske parnas, selv om han blot havde udtrykt den sunde fornuft, der tilsiger, at menneskets adfærd ikke kan sættes på en formel.

Samme udfordring blev afdækket i maj sidste år i et svar fra Finansministeriet til Folketinget. Her måtte ministeriet erkende, at det havde ramt meget ved siden af den økonomiske skive igennem de seneste 15 år.

Dette er blot endnu et eksempel på afstanden mellem økonomisk teori og menneskelig virkelighed. Det fik økonomiprofessor ved Aarhus Universitet Bo Sandemann Rasmussen til at foreslå en ”en gennemgribende revision af modellen for at forbedre dens forudsigelsesevne” og undgå politiske ”hovsaløsninger”. Finansministeriet kunne blot henvise til, at deres modeller har været lige så gode og dårlige som andre institutioners.

Den forklaring er lige så ærlig, som den er tankevækkende og farlig. Den fortæller, at vi i realiteten ikke kan stole på nogen af de kendte modeller, hvilket er et temmelig usikkert grundlag at basere politik og strategiske beslutninger på. Det problem accelererer, i takt med at uforudsigeligheden breder sig. Bo Sandemann Rasmussen har således ret, når han efterlyser gennemgribende revisioner af den økonomiske model. Den opfattelse deler han med stadig flere såvel hjemlige som udenlandske økonomer og andre samfundseksperter, der har indset, at vi bliver nødt til at nytænke hele vækstbegrebet, herunder hvordan vi skaber forandringer.

Spørgsmålet er, hvad ’gennemgribende revisioner’ omfatter. Det er ikke kun et spørgsmål om at disrupte de økonomiske modeller, men om at supplere dem med en række andre. Ligesom der findes syv former for intelligens, kan man forestille sig, at vi skal arbejde med mange forskellige samfundsmodeller, der tilsammen er i stand til at favne kompleksiteten og udfordringerne i morgendagens samfund.

Hvad de handler om, er tæt beskrevet i en stigende strøm af analyser og rapporter, der spænder fra “The Fourth Industrial Revolution” om fremtidens digitaliserede samfund til “The Global Risks Report” og “Better Business, Better World” om de næste ti års markedsrevolution m.fl. Den totale udfordring er sammenfattet i FN’s 17 verdensmål, der meget klart beskriver, hvilke problemstillinger vi nu har mindre end 5.000 dage til at løse.

De fik i fredags en dansk dimension, da regeringen præsenterede sine nationale handlingsplan. De områder, Danmark har valgt at prioritere, rammer meget bredere end de samfundsøkonomiske dagsordener. De kalder netop på et bredspektret sæt af kompetencer og på en folkelig opbakning, hvis de ikke skal ende som et mere eller mindre abstrakt politisk projekt.

Det handler om adfærd

Det er her fristende at drage en parallel til sundhedsvæsenet. En af de helt store udfordringer er at behandle patienter med flere sygdomme, de såkaldte multisyge. De kræver et tæt forbundet og stærkt integreret behandlingsforløb, hvor alle lægelige kompetencer spiller tæt sammen. Hjertelægen løser kun en del af problemet, og hvis der ikke er en præcis koordinering med andre lægelige specialer, forværres tilstanden ikke alene for patienten, men den samlede behandling både forlænges og fordyres.

Hvis man tager afsæt i de 17 verdensmål, lider kloden under multiudfordringer – udfordringer, som også rammer de enkelte lande, og som derfor skal adresseres igennem nationale handlingsplaner. Men på linje med sundhedsvæsenet kræver tilstanden en tæt og koordineret inddragelse af mange kompetencer. Og der er ikke megen tvivl om, hvad den vigtigste kompetence bliver. Det er den samme som i sundhedssektoren, nemlig at få mennesker til at ændre adfærd. Det vil sige at forebygge frem for at helbrede.

Ingen af de udfordringer, vi konfronteres med de kommende år – nationalt som internationalt – kan løses, uden at mennesker ændrer adfærd og prioriteringer. Store forandringer skal vokse op nedefra, men der er normalt lang leveringstid på ny adfærd og nye vaner. Og den opgave bliver ikke mindre kompleks af den autonomi og selvbevidsthed, som nye sociale netværk og medier har udstyret den enkelte borger med. Men vi løber hurtigt tør for tid, hvis den tidsfrist, FN har sat for verdensmålene, skal overholdes.

Den nye erkendelse

Med andre ord: Adfærdsvidenskaben kan vise sig at blive den vigtigste samfundsdisciplin det kommende tiår. Vi kan opstille nok så flotte, langsigtede mål om en bæredygtig økonomisk fremtid, og økonomerne kan diske op med diverse fremskrivninger og ligevægtsmodeller. Risikoen er blot, at de ikke holder og i stedet giver os et fordrejet og forkert billede af virkeligheden, netop fordi de ikke har taget højde for den menneskelige og stadig mere irrationelle faktor. Den samfundsøkonomiske evolutionsteori beskriver således, hvordan økonomien udvikler sig til en stadig mere interdisciplinær disciplin med en stadig stærkere menneskelig dominans.

Den erkendelse begynder også at brede sig i internationale institutioner. I oktober 2015 lancerede Verdensbanken initiativet ”Global Insights Initiative” netop med det formål at integrere forskellige discipliner herunder adfærdsøkonomi og psykologi i projektudviklingen. Det var ud fra opfattelsen, at en dybere forståelse af menneskers valg og adfærd kan få stor betydning for udviklingsprojekternes resultater.

Derfor gør Verdensbanken i sin ”World Development Report” fra 2015 op med tesen om, at mennesker træffer deres valg ud fra rationelle og gennemtænkte overvejelser, motiveret af diverse politiske incitamenter. Den tænkning har tidligere vist sig effektiv, men vil næppe være det i fremtiden, argumenterer banken. På basis af en række studier anbefaler banken, at der nytænkes omkring menneskers adfærd og indflydelse på gennemførelsen af store globale initiativer – lige fra at øge produktiviteten til at reducere fattigdommen og bekæmpe klimaforandringer. Det handler ikke kun om, hvilke politikker der skal gennemføres, men hvordan, herunder betydningen af at inddrage psykologiske og sociale forhold. Ifølge Verdensbanken kan sociale incitamenter vise sig lige så effektive som de økonomiske.

FN har også taget adfærdsforskningen til sig, og i januar 2016 udpegede FN’s tidligere generalsekretær Ban Ki-moon for første gang nogensinde en rådgiver med fokus på adfærdsvidenskab. Formålet med udpegningen af Dr. Lori Foster er at gøre fokus på menneskelig adfærd til et centralt element i FN’s arbejde og beslutningstagning.

I år udkom så rapporten “Consuming Differently, Consuming Sustainably: Behavioural Insights for Policymaking” udgivet af FN’s miljøprogram UNEP. Den dokumenterer adfærdsvidenskabens store betydning for udviklingen af et bæredygtigt forbrug og stiller en række forslag til, hvordan adfærdsvidenskaben kan indarbejdes i de politiske processer og redskaber. I rapporten gives der eksempler på løsninger, der indtænker forbrugeradfærd inden for energi, vand, transport, fødevarer og spild og affald. Det har resulteret i besparelser for mange milliarder kr.

En dansk chance

Med al og stor respekt for den økonomiske videnskab er der et akut behov for at udfordre dens hidtidige stærke indflydelse på de politiske beslutninger. Her er der brug for et hurtigt magtskifte.

Hidtil har erkendelsen været evolutionær, men der er hårdt brug for at gøre den revolutionær. Verden kan ikke udvikle sig hurtigere, end mennesker kan ændre adfærd, og hvis det ske skal inden for få tusinde dage, må der nytænkes. Det er ikke mindst en udfordring for politikerne. De kan heller ikke levere resultater hurtigere, end der er folkelig opbakning til. Den aktuelle tillidskrise, som har ramt de politiske institutioner, vil kun forværres, medmindre de politiske ledere finder andre inspirationskilder end økonomer og jurister og faglige kompetencer, der mere retter sig mod institutionelle udfordringer end menneskelig adfærd.

Men hvordan tages skridtet fra store erkendelser til konkrete resultater? Personligt har jeg altid set Danmark som et potentielt laboratorium for at afprøve nye ideer – et nysgerrigt og eksperimenterende samfund. Netop i en epoke, hvor omstillingsevne er et grundvilkår, kunne satsningen blive en stor konkurrencefordel. I det perspektiv kunne den danske regering være det land i verden, der først udvidede sin kompetencebase med det formål at knytte adfærdsvidenskaberne meget tæt til de politiske processer.

Antropologer er her et godt bud, netop fordi de er udlært til at forstå menneskers adfærd og anskue udfordringer i sociale og kulturelle sammenhænge. De kunne suppleres af både sociologer og psykologer, og et match med hardcore økonomer kunne også udvikle sig til en spændende fremtidsrettet samfundsvidenskabelig cocktail.

Der er ingen tvivl om, at dette eksperiment ville give nye og vedkommende impulser i det politiske arbejde og antagelig også kunne bidrage til at bygge en kortere og stærkere bro imellem politikere og befolkning. Netop et land som Danmark, der er et af de mest tillidsfulde samfund i verden, burde opleve denne mulighed både som en forpligtigelse og en chance.

Tænk, hvis en kommende 2025-plan tog afsæt i det perspektiv og ikke blev en forudsigelig finansministeriel fremskrivning, men netop afspejlede kompleksiteten i morgendagens samfund og blev et eksempel på, hvordan en nation behandler multiudfordringer. Det vil sige lod antropologerne og sociologerne veje lige så meget som økonomerne og Kulturministeriet lige så meget som Finansministeriet.

Det ville være både nyt og nytænkende og gøre planen både brugbar og langtidsholdbar.

Forrige artikel Macrons fornyelse er mere form end indhold Næste artikel Har du et navigationssystem til den digitale tidsalder?

Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene

Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene

Verdens rigeste må finansiere opfyldelsen af FN’s 17 verdensmål gennem ekstra beskatning, mener dansk-iranske Djaffar Shalchi. Han er vokset op på bunden af det danske velfærdsamfund, men er i dag mangemillionær. ”Filantropien kan ikke redde vores verden. Det kan beskatningen.”

Danmark har fået et nyt parti: Velfærdspartiet

Danmark har fået et nyt parti: Velfærdspartiet

KOMMENTAR: Kommunernes Landsforening er blevet så stor en organisation, at den er mere slagkraftig end de fleste politiske partier. Det er ikke nødvendigvis sundt for den demokratiske samtale. 

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Virksomheder som Google, Amazon og Facebook er blevet så store, at flere demokrater nu foreslår en opsplitning af techgiganterne. Men politikerne glemmer, at virksomheders dominans skifter hele tiden, mener Wall Street Journals Dan Gallagher. Derfor foregår debatten på forkerte præmisser.

Europa står foran et historisk skæbnevalg

Europa står foran et historisk skæbnevalg

Valget til Europa-Parlamentet 26. maj er det vigtigste nogensinde, fordi EU er under pres både internt og eksternt. Mens Brexit-processen har ført til voldsom kritik af Underhuset i London, har Europa-Parlamentet forvandlet sig fra et Mickey Mouse-Parlament til en central aktør i europæisk politik og en lovgivende forsamling med global rækkevidde.

Europa-Parlamentets yderfløje vokser

Europa-Parlamentets yderfløje vokser

Fløjpartierne med EU-skepsis på plakaten bliver stærkere i Europa-Parlamentet ved det kommende valg. Det kan i yderste konsekvens ramme centrale EU-politikker. Men også den liberale midte kommer til at stå stærkere.

EU er afgørende for danske klimaambitioner

EU er afgørende for danske klimaambitioner

Europa-Parlamentet spiller i en nøglerolle i EU’s kollektive klimapolitik – som også fastlægger Danmarks nationale klimamål. Derfor er grøn omstilling et kerneområde for alle danske medlemmer af Europa-Parlamentet.

Fort Europa er ikke længere et skræmmebillede

Fort Europa er ikke længere et skræmmebillede

Udlændingepolitikken har siden 2015 været det mest eksplosive tema i europæisk politik. EU har gennem aftaler med tredjelande og oprustet grænsekontrol reduceret antallet af illegale indvandrere, men der er fortsat ikke enighed om en fælles asyl- og indvandringspolitik.

Skat får central rolle i EP-valg

Skat får central rolle i EP-valg

Skattepolitikken er det sidste politikområde, hvor medlemslandene har fuld vetoret. Men Europa-Parlamentet har fået en vigtig skattepolitisk rolle – ikke mindst i kraft af konkurrencekommissær Margrethe Vestagers fokus på, hvordan national skattepolitik forvrider konkurrencen i EU.

Set, læst og hørt: Knud Aarup

Set, læst og hørt: Knud Aarup

Mandag Morgen har bedt Knud Aarup om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet 'Parasitterne' på Aarhus Teater og en bog om en kærlighedshistorie fra Auschwitz.

Lars Løkke udsteder garanti mod sygehuslukninger

Lars Løkke udsteder garanti mod sygehuslukninger

Statsminister Lars Løkke Rasmussen lover i et stort interview med Mandag Morgen om sundhedsreformen flere penge til sundhed, øget inddragelse af patienter i beslutningerne og flere hårde prioriteringer med oprettelsen af nyt behandlingsråd. Han freder de 21 akutsygehuse og ændrer sin fortælling af reformens konsekvenser. 

Erhvervslivet og Mette Frederiksen i ny alliance

Erhvervslivet og Mette Frederiksen i ny alliance

KOMMENTAR: Danmarks rolle som grøn frontløber er alvorlig truet. Men løsningen ligger måske i et potentielt parløb mellem erhvervslivet og Socialdemokratiet, vurderer Erik Rasmussen på baggrund af en konference, hvor Mette Frederiksen og virksomhederne fandt sammen om klimaet.

Et Brexit 'game of chicken': May spiller højt spil hele vejen til Bruxelles

Et Brexit 'game of chicken': May spiller højt spil hele vejen til Bruxelles

ANALYSE: Det britiske parlaments beslutning om at bede om en udskydelse af landets exit fra EU giver startskuddet til en ny nervekrig, både i Westminster og på et EU-topmøde 21. marts. Trods det ene nederlag efter det andet har Theresa May stadig ikke opgivet at skræmme modstanderne i sit eget parti til at stemme for sin Brexit-aftale.

Sådan vil et britisk 'no deal'-scenarie se ud for Danmark

Sådan vil et britisk 'no deal'-scenarie se ud for Danmark

Virksomheder og myndigheder i Storbritannien og resten af Europa er i fuld gang med at forberede sig på scenariet uden en Brexit-aftale den 29. marts. Et ’no deal’-scenarie byder især på nye toldafgifter, administrative byrder og tvivl om godkendelser.

Nej tak til konkurrerende e-bokse

Nej tak til konkurrerende e-bokse

KOMMENTAR: Staten risikerer at ramme sig selv i nakken på flere måder ved udbud af en digital postløsning. Det er vigtig og velfungerende fælles infrastruktur, der nu sættes i udbud. Og fordi vi alle er medejere af e-Boks gennem statens ejerskab af Post Nord, så vil tab af indtægter til det fælles system i sidste ende koste staten – og dermed skatteyderne – dyrt.

Værdier er nu engang det bedste styringsredskab

Værdier er nu engang det bedste styringsredskab

KOMMENTAR: Det er aldrig nemt at vende sin organisations tænkning på hovedet. I Aarhus Kommune arbejder vi på at vende det hele fra en indefra-og-ud-tankegang til en udefra-og-ind-tankegang. Det kræver tydelige værdier, nye begreber og – naturligvis – reformer.

Bare gå efter manden

Bare gå efter manden

KOMMENTAR: Det personlige og det forretningsmæssige kan ikke skilles ad. For hvem vil følge en retning, der ikke er sat af et rigtigt menneske, en, der både kan tage ansvar for succes og fejltagelser? Dagens ledelsesskribent giver sit bud på, hvordan personligt lederskab kan leves i praksis.

Karen Hækkerup: Sociale investeringer kan være et columbusæg

Karen Hækkerup: Sociale investeringer kan være et columbusæg

Med bred opbakning fra Folketinget skal Den Sociale Investeringsfond fremme investeringer for at undgå anbringelser af børn, forebygge livsstilssygdomme, undgå langtidssygemeldinger og hjælpe børn i familier med misbrug. "Kan ekstern kapital løfte velfærden, vil det være fantastisk," siger fondens formand, den tidligere S-minister, Karen Hækkerup.

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Forestillingen om den rationelle borger er på vej ud hos offentlige myndigheder, som i stigende grad anvender adfærdsdesign, også kaldet nudging, til at påvirke vores valg i retning af vores eget eller samfundets bedste. Men grænsen mellem et kærligt puf og manipulation kan være hårfin.

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Adfærdspsykologerne har samlet en værktøjskasse med psykologiske mekanismer, som kan anvendes til at påvirke folks handlinger. Det er virkemidler, der kan have stor indflydelse på, hvilke beslutninger vi tager, uden at vi er klar over det.

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

En gren af adfærdsdesign handler om at skabe vaner hos brugeren. Når det virker, kan det skabe en langt stærkere forbindelse mellem virksomhed og kunde. Men effekten kan også være så stærk, at det nærmer sig afhængighed.

Set, læst og hørt: Matias Møl Dalsgaard

Set, læst og hørt: Matias Møl Dalsgaard

Mandag Morgen har spurgt GoMore-stifter Matias Møl Dalsgaard om, hvad han har set, læst og hørt for nylig. Han anbefaler den afdøde musiker Jeff Buckley og en bog, der får ham til at mindes en tid, hvor hans liv drejede sig mere om kunst end om business.

Nyt job: Frands Fischer er Skanderborgs nye borgmester

Nyt job: Frands Fischer er Skanderborgs nye borgmester

Da stemmeslugeren Jørgen Gaarde pludselig har valgt at trække sig fra borgmesterposten i Skanderborg, overtager socialdemokraten Frands Fischer snart kæderne. Frands Fischers største udfordring bliver at sikre fortsat vækst i en af landets mest fremgangsrige kommuner.

Del Mandag Morgen kvit og frit i denne uge

Del Mandag Morgen kvit og frit i denne uge

Mandag Morgen er i forårshumør og deler denne uges nummer med alle, der er nysgerrige efter at se, hvad ugebrevet har at byde på. Du er også velkommen til at dele med dit netværk. Hent ugebrevet som PDF her. 

ATP anklages for omvendt Robin Hood

ATP anklages for omvendt Robin Hood

ATP-formand erkender udfordringer med fair fordeling af pensionspenge. Pensionsgigantens modeller tilgodeser nemlig de længstlevende, og det har de svageste grupper ikke nødvendigvis så megen gavn af, bekræfter Torben M. Andersen. At opdele pensionssparerne i risikogrupper kunne være en løsning, mener eksperter.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.

DF og Nye Borgerlige har skabt et politisk parallelsamfund

DF og Nye Borgerlige har skabt et politisk parallelsamfund

KOMMENTAR: Konkurrencen med Nye Borgerlige om en endnu strammere udlændingepolitik trækker DF væk fra positionen på midten af dansk politik. Duellen mellem Vermund og Thulesen Dahl torsdag syntes at foregå i sin helt egen politiske parallelverden. En verden langt fra kongemagerpositionen og regeringsmagten.  

Macron træder frem som Europas politiske leder

Macron træder frem som Europas politiske leder

ANALYSE: Statsministeriet var orienteret i forvejen, da Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, mandag aften fremlagde sine ambitiøse visioner for EU-samarbejdet. Udspillet er først og fremmest et oplæg til europaparlamentsvalget 26. maj, hvor Macron vil samarbejde med den liberale gruppe, hvor både Lars Løkke Rasmussen og Margrethe Vestager er forankret.

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

Ved de sidste ti valg i Estland har det været muligt at afgive sin stemme elektronisk fra sin computer. Ved valget i søndags benyttede næsten halvdelen af vælgerne sig af muligheden.

En tidlig indsats er måske ikke altid det bedste

En tidlig indsats er måske ikke altid det bedste

KOMMENTAR: Med inspiration fra den såkaldte Heckman-kurve er der bred enighed om, at jo tidligere i livet sociale indsatser sker, jo bedre. Det har haft stor indflydelse på dansk velfærdspolitik. Men resultaterne af en empirisk efterprøvning foretaget af to newzealandske forskere stemmer ikke overens med Heckman-kurven. Langtfra.

USA's politiske komet har en radikal grøn plan

USA's politiske komet har en radikal grøn plan

Moderate miljøorganisationer og demokratiske seniorpolitikere lægger luft til den plan for USA's grønne omstilling, The Green New Deal, som den nye unge stjerne i amerikansk politik, demokraten Alexandria Ocasio-Cortez, netop har fremlagt.

Folketingsvalget 2019: En kaotisk omgang alle mod alle

Folketingsvalget 2019: En kaotisk omgang alle mod alle

Med syv partiledere i blå blok og fem i rød har danskerne udsigt til en af de mest kaotiske valgkampe i nyere tid. Det gør det svært for Lars Løkke og Mette Frederiksen at udstede konkrete løfter. Mandag Morgens analyse baseret på samtaler med centrale politikere og embedsfolk viser store forskelle mellem S og V på otte konkrete områder. Et centralt spørgsmål kan afgøre valget.

8 områder der skiller Socialdemokratiet og Venstre

8 områder der skiller Socialdemokratiet og Venstre

Det kan nogle gange virke, som om man skal have luppen frem for at se forskellen på Socialdemokratiets og Venstres politik. Men Mandag Morgens gennemgang viser, at Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen på otte afgørende politikområder anviser to meget forskellige veje for Danmark. Se forskellene her.

Set, læst og hørt: Lasse Rich Henningsen

Set, læst og hørt: Lasse Rich Henningsen

Mandag Morgen har bedt Årets Leder 2018 Lasse Rich Henningsen om tre kulturanbefalinger. Han nævner blandt andet en fem år gammel Oscartale, der har gjort stort indtryk på ham.