Haves: økonomer – ønskes: antropologer

At ændre menneskers adfærd og prioriteringer på få år er en betingelse for at løse en række af de største udfordringer – herhjemme og internationalt. Det kræver, at økonomernes dominans og politiske indflydelse brydes til fordel for en række humanitære kompetencer. Danmark kunne blive rollemodellen.

De sidder tungt på samfundets vigtigste poster og styrer de centrale institutioner: Finansministeriet, Nationalbanken, den finansielle sektor, Det Økonomiske Råd m.fl. De støber fundamentet for de største og mest betydningsfulde politiske beslutninger, initiativer og strategier, herunder langsigtede fremskrivninger og planer. Økonomerne udgør kernen i magtens maskinrum – såvel herhjemme som i resten af verden. Det har været godt for sin tid, men måske ikke for fremtiden.

Den logik, rationalitet og lineære tænkning, der dominerer de makroøkonomiske modeller, passede godt til et industrisamfund, der sværgede til store planer og langsigtet forudsigelighed, og hvor individet kunne påvirkes af diverse økonomiske incitamenter. Den verden har vi forladt til fordel for et samfund, der konstant disruptes, og hvor nye ekspotentielle teknologier, samværsformer og sociale medier på dramatisk vis har ændret magtbalancer og adfærdsmønstre. Her er den eneste konstant den accelererende foranderlighed.

Det ikke alene udfordrer makroøkonomien som den styrende samfundslogik. Det kan også blive den største barriere for at gennemføre de nødvendige løsninger, medmindre man erkender, at økonomerne i fremtiden skal dele magten med andre kompetencer.

Verden er blevet for kompleks, og menneskets reaktionsmønstre for uforudsigelige til at blive forklaret eller indfanget af økonomiske teorier og modeller. Det kalder mere på antropologer, psykologer og sociologer end blot økonomer. Vi har brug for langt dybere og langt mere nuancerede diagnoser af samfundets tilstand end dem, der kan rummes af makroøkonomiske analyser og forklaringer.

De økonomiske forbiere

Herhjemme kommer problemet til udtryk med jævne mellemrum, f.eks. når betydningen af skattelettelser diskuteres. Den gængse økonomiske opfattelse er, at lavere skat motiverer folk til en øget indsats. Man putter mønter ind i den ene ende af modellen, og ud kommer en hårdt arbejdende person. Den påstand satte en fremtrædende økonom, nemlig nationalbankdirektør Lars Rohde, et stort spørgsmålstegn ved i Morgenavisen Jyllands-Posten den 15. marts.

”Det står ikke lysende klart for mig, at det vil hænge sammen på den måde,” udtalte han og henviste samtidig til, at både skatter og arbejdstid igennem de seneste år er faldet.

Det affødte en del kritik fra det økonomiske parnas, selv om han blot havde udtrykt den sunde fornuft, der tilsiger, at menneskets adfærd ikke kan sættes på en formel.

Samme udfordring blev afdækket i maj sidste år i et svar fra Finansministeriet til Folketinget. Her måtte ministeriet erkende, at det havde ramt meget ved siden af den økonomiske skive igennem de seneste 15 år.

Dette er blot endnu et eksempel på afstanden mellem økonomisk teori og menneskelig virkelighed. Det fik økonomiprofessor ved Aarhus Universitet Bo Sandemann Rasmussen til at foreslå en ”en gennemgribende revision af modellen for at forbedre dens forudsigelsesevne” og undgå politiske ”hovsaløsninger”. Finansministeriet kunne blot henvise til, at deres modeller har været lige så gode og dårlige som andre institutioners.

Den forklaring er lige så ærlig, som den er tankevækkende og farlig. Den fortæller, at vi i realiteten ikke kan stole på nogen af de kendte modeller, hvilket er et temmelig usikkert grundlag at basere politik og strategiske beslutninger på. Det problem accelererer, i takt med at uforudsigeligheden breder sig. Bo Sandemann Rasmussen har således ret, når han efterlyser gennemgribende revisioner af den økonomiske model. Den opfattelse deler han med stadig flere såvel hjemlige som udenlandske økonomer og andre samfundseksperter, der har indset, at vi bliver nødt til at nytænke hele vækstbegrebet, herunder hvordan vi skaber forandringer.

Spørgsmålet er, hvad ’gennemgribende revisioner’ omfatter. Det er ikke kun et spørgsmål om at disrupte de økonomiske modeller, men om at supplere dem med en række andre. Ligesom der findes syv former for intelligens, kan man forestille sig, at vi skal arbejde med mange forskellige samfundsmodeller, der tilsammen er i stand til at favne kompleksiteten og udfordringerne i morgendagens samfund.

Hvad de handler om, er tæt beskrevet i en stigende strøm af analyser og rapporter, der spænder fra “The Fourth Industrial Revolution” om fremtidens digitaliserede samfund til “The Global Risks Report” og “Better Business, Better World” om de næste ti års markedsrevolution m.fl. Den totale udfordring er sammenfattet i FN’s 17 verdensmål, der meget klart beskriver, hvilke problemstillinger vi nu har mindre end 5.000 dage til at løse.

De fik i fredags en dansk dimension, da regeringen præsenterede sine nationale handlingsplan. De områder, Danmark har valgt at prioritere, rammer meget bredere end de samfundsøkonomiske dagsordener. De kalder netop på et bredspektret sæt af kompetencer og på en folkelig opbakning, hvis de ikke skal ende som et mere eller mindre abstrakt politisk projekt.

Det handler om adfærd

Det er her fristende at drage en parallel til sundhedsvæsenet. En af de helt store udfordringer er at behandle patienter med flere sygdomme, de såkaldte multisyge. De kræver et tæt forbundet og stærkt integreret behandlingsforløb, hvor alle lægelige kompetencer spiller tæt sammen. Hjertelægen løser kun en del af problemet, og hvis der ikke er en præcis koordinering med andre lægelige specialer, forværres tilstanden ikke alene for patienten, men den samlede behandling både forlænges og fordyres.

Hvis man tager afsæt i de 17 verdensmål, lider kloden under multiudfordringer – udfordringer, som også rammer de enkelte lande, og som derfor skal adresseres igennem nationale handlingsplaner. Men på linje med sundhedsvæsenet kræver tilstanden en tæt og koordineret inddragelse af mange kompetencer. Og der er ikke megen tvivl om, hvad den vigtigste kompetence bliver. Det er den samme som i sundhedssektoren, nemlig at få mennesker til at ændre adfærd. Det vil sige at forebygge frem for at helbrede.

Ingen af de udfordringer, vi konfronteres med de kommende år – nationalt som internationalt – kan løses, uden at mennesker ændrer adfærd og prioriteringer. Store forandringer skal vokse op nedefra, men der er normalt lang leveringstid på ny adfærd og nye vaner. Og den opgave bliver ikke mindre kompleks af den autonomi og selvbevidsthed, som nye sociale netværk og medier har udstyret den enkelte borger med. Men vi løber hurtigt tør for tid, hvis den tidsfrist, FN har sat for verdensmålene, skal overholdes.

Den nye erkendelse

Med andre ord: Adfærdsvidenskaben kan vise sig at blive den vigtigste samfundsdisciplin det kommende tiår. Vi kan opstille nok så flotte, langsigtede mål om en bæredygtig økonomisk fremtid, og økonomerne kan diske op med diverse fremskrivninger og ligevægtsmodeller. Risikoen er blot, at de ikke holder og i stedet giver os et fordrejet og forkert billede af virkeligheden, netop fordi de ikke har taget højde for den menneskelige og stadig mere irrationelle faktor. Den samfundsøkonomiske evolutionsteori beskriver således, hvordan økonomien udvikler sig til en stadig mere interdisciplinær disciplin med en stadig stærkere menneskelig dominans.

Den erkendelse begynder også at brede sig i internationale institutioner. I oktober 2015 lancerede Verdensbanken initiativet ”Global Insights Initiative” netop med det formål at integrere forskellige discipliner herunder adfærdsøkonomi og psykologi i projektudviklingen. Det var ud fra opfattelsen, at en dybere forståelse af menneskers valg og adfærd kan få stor betydning for udviklingsprojekternes resultater.

Derfor gør Verdensbanken i sin ”World Development Report” fra 2015 op med tesen om, at mennesker træffer deres valg ud fra rationelle og gennemtænkte overvejelser, motiveret af diverse politiske incitamenter. Den tænkning har tidligere vist sig effektiv, men vil næppe være det i fremtiden, argumenterer banken. På basis af en række studier anbefaler banken, at der nytænkes omkring menneskers adfærd og indflydelse på gennemførelsen af store globale initiativer – lige fra at øge produktiviteten til at reducere fattigdommen og bekæmpe klimaforandringer. Det handler ikke kun om, hvilke politikker der skal gennemføres, men hvordan, herunder betydningen af at inddrage psykologiske og sociale forhold. Ifølge Verdensbanken kan sociale incitamenter vise sig lige så effektive som de økonomiske.

FN har også taget adfærdsforskningen til sig, og i januar 2016 udpegede FN’s tidligere generalsekretær Ban Ki-moon for første gang nogensinde en rådgiver med fokus på adfærdsvidenskab. Formålet med udpegningen af Dr. Lori Foster er at gøre fokus på menneskelig adfærd til et centralt element i FN’s arbejde og beslutningstagning.

I år udkom så rapporten “Consuming Differently, Consuming Sustainably: Behavioural Insights for Policymaking” udgivet af FN’s miljøprogram UNEP. Den dokumenterer adfærdsvidenskabens store betydning for udviklingen af et bæredygtigt forbrug og stiller en række forslag til, hvordan adfærdsvidenskaben kan indarbejdes i de politiske processer og redskaber. I rapporten gives der eksempler på løsninger, der indtænker forbrugeradfærd inden for energi, vand, transport, fødevarer og spild og affald. Det har resulteret i besparelser for mange milliarder kr.

En dansk chance

Med al og stor respekt for den økonomiske videnskab er der et akut behov for at udfordre dens hidtidige stærke indflydelse på de politiske beslutninger. Her er der brug for et hurtigt magtskifte.

Hidtil har erkendelsen været evolutionær, men der er hårdt brug for at gøre den revolutionær. Verden kan ikke udvikle sig hurtigere, end mennesker kan ændre adfærd, og hvis det ske skal inden for få tusinde dage, må der nytænkes. Det er ikke mindst en udfordring for politikerne. De kan heller ikke levere resultater hurtigere, end der er folkelig opbakning til. Den aktuelle tillidskrise, som har ramt de politiske institutioner, vil kun forværres, medmindre de politiske ledere finder andre inspirationskilder end økonomer og jurister og faglige kompetencer, der mere retter sig mod institutionelle udfordringer end menneskelig adfærd.

Men hvordan tages skridtet fra store erkendelser til konkrete resultater? Personligt har jeg altid set Danmark som et potentielt laboratorium for at afprøve nye ideer – et nysgerrigt og eksperimenterende samfund. Netop i en epoke, hvor omstillingsevne er et grundvilkår, kunne satsningen blive en stor konkurrencefordel. I det perspektiv kunne den danske regering være det land i verden, der først udvidede sin kompetencebase med det formål at knytte adfærdsvidenskaberne meget tæt til de politiske processer.

Antropologer er her et godt bud, netop fordi de er udlært til at forstå menneskers adfærd og anskue udfordringer i sociale og kulturelle sammenhænge. De kunne suppleres af både sociologer og psykologer, og et match med hardcore økonomer kunne også udvikle sig til en spændende fremtidsrettet samfundsvidenskabelig cocktail.

Der er ingen tvivl om, at dette eksperiment ville give nye og vedkommende impulser i det politiske arbejde og antagelig også kunne bidrage til at bygge en kortere og stærkere bro imellem politikere og befolkning. Netop et land som Danmark, der er et af de mest tillidsfulde samfund i verden, burde opleve denne mulighed både som en forpligtigelse og en chance.

Tænk, hvis en kommende 2025-plan tog afsæt i det perspektiv og ikke blev en forudsigelig finansministeriel fremskrivning, men netop afspejlede kompleksiteten i morgendagens samfund og blev et eksempel på, hvordan en nation behandler multiudfordringer. Det vil sige lod antropologerne og sociologerne veje lige så meget som økonomerne og Kulturministeriet lige så meget som Finansministeriet.

Det ville være både nyt og nytænkende og gøre planen både brugbar og langtidsholdbar.

Forrige artikel Macrons fornyelse er mere form end indhold Næste artikel Har du et navigationssystem til den digitale tidsalder?
Topembedsmand slår alarm:

Topembedsmand slår alarm: "Den offentlige sektor er ramt af en demokratisk krise"

Den offentlige sektor er ved at sande til i retningslinjer og vejledninger, der ikke skaber værdi for borgerne. Samtidig bliver diskussionen om udviklingen af sundhedsvæsenet mere og mere fragmenteret – med en mediemæssig og politisk verden, som er helt forskellig fra den virkelige verden i den offentlige sektor. Det mener Hjalte Aaberg, der stopper som regionsdirektør for Region Hovedstaden til nytår.

Set, læst og hørt: Hjalte Wieth

Set, læst og hørt: Hjalte Wieth

Mandag Morgen har bedt iværksætter Hjalte Wieth om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om eventet "Unleash the Power Within" med coach Tony Robbins.

Hvad i alverden er det, der kører dér?

Hvad i alverden er det, der kører dér?

En mangfoldighed af nye, små elektriske køretøjer, med eksotiske navne som hoverboards, uniwheels og speed pedelecs, vil i den nærmeste fremtid blande sig i storbyernes mylder. Sammen med selvkørende biler og busser, små udbringningsrobotter, robothunde og droner kan de med tiden fortrænge bilerne som byernes konger.

Nye trafikanter vender op og ned på byplanlægning

Nye trafikanter vender op og ned på byplanlægning

En ny trafikhandlingsplan i Aalborg Kommune gør op med gamle trafikdogmer og gør dermed klar til at favne de mange nye typer af køretøjer, der åbnes for i en forsøgsordning fra nytår. Men især i Århus og København volder den nye lov også kvaler.

Manden bag digital transportrevolution: Lovgivere skal på banen

Manden bag digital transportrevolution: Lovgivere skal på banen

Teknologien bag nye avancerede løsninger til at organisere persontransport er langt fremme i Finland. Siden 2011 har den finske regering arbejdet på at tilpasse lovgivningen til en ny transportæra. Og det er ekstremt vigtigt at have lovgiverne med på sidelinjen i en af de næste store digitale revolutioner, siger administrerende direktør og stifter af virksomheden MaaS Global, Sampo Hietanen.

Tyrkiet i global jagt på kritikere

Tyrkiet i global jagt på kritikere

Tyrkiske modstandere af Erdogans regering fortæller om tortur i hemmelige fængsler og kidnapninger på åben gade. Et internationalt journalistsamarbejde, som Mandag Morgen er en del af, har undersøgt, hvordan Tyrkiets efterretningstjeneste jagter Erdogans kritikere på tværs af landegrænser. Også i Danmark har PET måttet beskytte en journalist, der er på Erdogans ’terrorliste’.

Europa hænger på autoritær Erdogan

Europa hænger på autoritær Erdogan

Præsident Erdogan krænker menneskerettigheder og ytringsfrihed og afvikler skridt for skridt demokratiet i Tyrkiet. Alligevel tager EU med fløjlshandsker på det store naboland, der på EU’s regning har over 3,5 mio. syriske flygtninge boende.

Nyt job: Thor Möger Pedersen bliver chef i COWI

Nyt job: Thor Möger Pedersen bliver chef i COWI

Thor Möger Pedersen forlader Socialdemokratiet og bliver chef for Economics and Management i COWI. Her skal han skabe motivation og teamspirit blandt de ansatte i en branche, hvor konkurrencen om arbejdskraften er benhård.

Bilens tid som byens konge rinder ud

Bilens tid som byens konge rinder ud

Den måde, vi færdes i byerne på, vil forandres væsentligt. Nye, små elektriske køretøjer er begyndt at dukke op, og samtidig bliver mobilitet i stigende grad en tjeneste; en løsning, som sammensættes til lejligheden alt efter den enkeltes behov. Bytrafikken kan blive mere effektiv, fleksibel og klimavenlig. Det er der hårdt brug for.

Whistleblowerens bedste ven under anklage

Whistleblowerens bedste ven under anklage

KOMMENTAR: Hvis en retsstat vælger at gå efter undersøgende journalister, der bærer whistlebloweres væsentlige afsløringer af svindel og magtmisbrug videre, så lukker man ikke alene munden på pressen men også på de whistleblowere, der ikke har andre steder at gå hen.

To islamister kæmper om magten i Tyrkiet

To islamister kæmper om magten i Tyrkiet

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdoğan, har siden 2013 ført en skånselsløs kamp mod sin gamle politiske mentor og islamistiske allierede, Fethullah Gülen. Mandag Morgens europaredaktør giver her et overblik og en forklaring på de to politikeres ærkefjendskab.

En million lønmodtagere kræver pensionsreform for nedslidte kolleger

En million lønmodtagere kræver pensionsreform for nedslidte kolleger

Nedslidte lønmodtagere skal kunne trække sig tidligere tilbage fra arbejdslivet, lyder opfordringen fra en stribe af LO-fagbevægelsens topfolk. De frygter, at Folketinget i den kommende valgperiode endnu engang vil sætte pensionsalderen op, uden samtidig at indrette arbejdslivet så danskerne kan holde til det.

7 trends for 2019 - det handler om værdier

7 trends for 2019 - det handler om værdier

Hvis der er ét ord, der i 2019 vil præge forbrugernes krav og forventninger til  de produkter og tjenester de bruger, er det ”værdier”. Det skriver Fjord, konsulentvirksomheden Accentures designbureau, i deres årlige trendrapport.

Dansk Industri skal disrupte sig selv

Dansk Industri skal disrupte sig selv

KOMMENTAR: Erhvervsorganisationen Dansk Industri skal nytænke sin rolle i et samfund med markant ændrede udfordringer – og dermed også en ny direktørs profil.

Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

KOMMENTAR: Det kan være svært at forsvare en prioritering af udsmykning og arkitektur på et hospital, når budgetterne er stramme. Men det skal vi. For det er godt for patienterne. På Nordsjællands nye superhospital kæmper vi for at udvikle en helt ny type velfærdsbygning, skriver projektdirektør Henrik Schødts.

Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig hvis man tier stille

Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig hvis man tier stille

Den tidligere Mærsk-laborant Dorte Jensen blev whistleblower i 2010, da hun gik til pressen med en optagelse, der afslørede, hvordan Mærsk pressede ansatte til at fuske med målinger af spildevand og oliespildsrapporter. Det har haft store konsekvenser for hende, men hun ville gøre det igen.

Danske whistleblowere er retsløse

Danske whistleblowere er retsløse

655 danske virksomheder har en whistleblowerordning, men hvem beskytter de egentlig? Ordningerne kan ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem.

Her foregår den digitale jobjagt

Her foregår den digitale jobjagt

KOMMENTAR: For 20 år siden revolutionerede internettets digitale løsninger jobsøgning og rekruttering. Nu er næste bølge på vej. Sociale medier og Google kan blive måden, du finder din næste kernemedarbejder – eller selv får et nyt job. Rekrutteringsekspert Frederik Lysgaard giver dig en guide til fremtidens jobmarked.

Danmark dumper i europæisk whistleblower-undersøgelse

Danmark dumper i europæisk whistleblower-undersøgelse

Danmark skraber bunden, når det gælder beskyttelse af whistleblowere. Det viser en undersøgelse af whistleblowerlovgivningen i samtlige EU-lande, hvor Irland lægger sig i top. Europa-Parlamentet kræver minimumsregler.

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Mandag Morgen har bedt Kvinfo-direktør Henriette Laursen om tre kulturanbefalinger. Hun fremhæver både tv-serien Babylon Berlin og forfatter Aydin Soei, og så har hun overhørt et citat til en demonstration for seksuelt samtykke.

Guide til den gode whistleblowerordning

Guide til den gode whistleblowerordning

Overvejer du, om der er brug for en whistleblowerordning i din virksomhed eller på din arbejdsplads? Her er 7 af de vigtigste spørgsmål, du skal tage stilling til, før du går i gang.

Nye generationer kan koste S og V magten

Nye generationer kan koste S og V magten

Den kommende valgperiode bliver en af de sidste, hvor Socialdemokratiet og Venstre er de toneangivende partier i dansk politik. Danmarks yngste vælgere vil halvere de to store partier. Deres foretrukne partier er Liberal Alliance, Enhedslisten og Alternativet. Danmark er i gang med et markant generationsopgør, en revolution, der vender op og ned på de politiske partiers styrkeforhold.

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Efter afsløringerne af hvidvaskskandalen i Danske Bank og den danske og internationale finanssektors omfattende skattespekulation er det blevet en tand sværere at besætte de øverste poster i dansk erhvervsliv. Her kommer et bud på de kandidater, hvis personlige hæderlighed skal igennem en historisk hård test, før de kan lande i en af de tre tunge topposter, der står ledige lige nu.

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Halvdelen af de store bankers topchefer ville efter alt at dømme være dumpet på Finanstilsynets nye skærpede praksis for egnethedsvurderinger. Det viser en gennemgang af bankdirektørernes cv’er. Der er brug for mere transparens i tilsynets vurderingsgrundlag, lyder det fra eksperter.

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

KOMMENTAR: Kina bruger de amerikanske techselskabers krise med datalæk og fake news til at eksportere sin model for styring af internettet og software til kontrol og overvågning.

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Flere pensionskasser bekender nu åbenlyst politisk kulør og arbejder for at presse nøje udvalgte politiske agendaer igennem over for de virksomheder, de investerer i. Vi ser nærmere på tre af de absolut mest aggressive pensionsspillere, der kæmper for hver deres agenda.

Et gult wake-up call til den grønne elite

Et gult wake-up call til den grønne elite

ANALYSE: Den grønne omstilling er ikke bæredygtig, hvis den tager fra de fattige og giver til de rige. Det har Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, måttet indse. Det samme skal resten af EU forholde sig til, hvis man vil af med kulindustrien, der beskæftiger 480.000 mennesker i Europa.

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

ANALYSE: Det danske erhvervsfremmesystem trængte til en overhaling – så langt har de fleste været enige. Men det system, der træder i kraft den 1. januar, betragtes af mange som et misfoster, hvor alt for mange af de ting, der rent faktisk fungerede i det gamle system, risikerer at gå tabt.

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Teknologi har disruptet demokratiet. Specialiserede digitale platforme med teknikker fra moderne corporate marketing gør det let at starte et nyt parti eller en borgerbevægelse. Amerikanske NationBuilder har bidraget både til Donald Trumps valgsejr og til at skaffe gadebelysning ved den utrygge Nørrebro Station.

Europas nationale demokratier skælver

Europas nationale demokratier skælver

Politikere i de europæiske lande får stadigt sværere ved at danne regeringer og føre politik, for når de politiske yderfløje vokser, reduceres evnen til at finde kompromisser. Splittelsen hjælpes på vej af russisk støtte til fløjene.

Europæisk politik kan købes for penge

Europæisk politik kan købes for penge

National politik i hovedparten af EU-landene påvirkes af betydelige lyssky pengesummer – også fra Rusland, USA og andre verdensdele. Heller ikke det danske partistøttesystem er så transparent, som vi tror, siger en af Danmarks førende eksperter i finansiering af politiske partier.

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Tyskland er et af de få lande, der har valgt at indføre lovgivning som led i kampen mod desinformation. ”Facebook-loven” som den populært kaldes er imidlertid blot ét af flere initiativer, som tyskerne har indført for at bekæmpe indflydelsesoperationer, desinformation og propaganda.