Selv om der er knap et år til næste kommunalvalg, er de politiske partier allerede i fuld gang med at ruste sig til det store slag i november, der med garanti vil byde på nye personlige dramaer og mange borgmesterkup.

Meget tyder på, at det kommunale landkort bliver langt mere blåt og mindre rødt end i dag, for mange S-borgmestre står til at tabe valget. Venstre ser ud til at få et supervalg. Det samme gør De Radikale, der måske kan tilbageerobre nogle af de borgmesterposter, partiet tabte sidste gang.

Også SF og De Konservative er i fare for at få et katastrofalt valg rent mandatmæssigt. Men De Konservative kan dog håbe på, at nogle S-borgmestre hellere vil overdrage borgmesterkæderne til en K-politiker end en kandidat fra ”hovedfjenden” Venstre. Læs også Danmark bliver mere blå.

Valget vil komme til at præge en stor del af den kommunalpolitiske dagsorden for det kommende år. Men det er blot en af mange udfordringer, som landets knap 2.500 borgmestre og øvrige kommunalpolitikere står over for, og 2013 tegner i det hele taget til at blive et skelsættende år for kommunerne.

Økonomi kommer til at spille en altdominerende hovedrolle. Den økonomiske krise og statens trusler om hårde sanktioner, hvis budgetterne bliver overskredet, har fået borgmestrene til at træde voldsomt på bremsen. De forventer at bruge langt færre milliarder på skoler, børnepasning og ældre, end de har fået lov til af regeringen oven på mange års massive budgetoverskridelser.

En af landets førende eksperter i kommunaløkonomi, programchef Kurt Houlberg fra KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, betegner det som en "historisk" situation.

”Kommunerne er grebet af en kollektiv sanktionspanik, så hverken de enkelte kommuner eller institutioner tør overskride deres del af budgettet. Derfor står vi nu i den helt nye og historiske situation, at kommunerne ikke bare budgetterer med at bruge færre penge på service, end de må for regeringen, men de har også brugt mindre, end de oprindelig havde budgetteret med for 2012. Vi har ikke noget fortilfælde for, hvordan man håndterer den slags situationer, og det skaber en betydelig usikkerhed om den kommunale økonomi,” siger Kurt Houlberg.

Den økonomiske virkelighed ude i de enkelte kommuner er dog meget forskellig. Specielt mange udkantskommuner har særdeles ondt i økonomien i takt med, at borgerne flytter til de større byer og tager deres skatteindbetalinger med. Det sætter solidariteten internt mellem de enkelte kommuner på en alvorlig styrkeprøve, truer den kommunale aftalemodel og kan i sidste ende føre til nye kommunesammenlægninger.

Inden de kommunale politikere for alvor kan kaste sig ud i valgkampen, skal de lande en overenskomst, som kan blive yderst vanskelig, og som kan føre til konflikt på det offentlige arbejdsmarked til foråret og gøre det svært for kommunerne – og regeringen – at få succes med folkeskolereformen.

2013 vil også byde på fortsat modernisering og effektivisering i kommunerne. De er i al stilhed ved at omstille velfærdssamfundet og vil i stigende grad lægge større ansvar på borgernes egne skuldre. Og de er godt i gang med at rydde ud i bureaukratiske arbejdsgange. Læs også Kommuner til kamp mod bureaukratiet på side 20. Både regeringen og kommunerne lægger desuden op til at skære visse kendte serviceydelser helt væk.

Store reformer af kontanthjælpen og hele det komplicerede refusionssystem kommer også til at præge den kommunale dagsorden for 2013. Målet er at få flere ledige i arbejde. Men specielt refusionsreformen er politisk følsom for borgmestrene og udfordrer også deres interne solidaritet.

Mandag Morgen har på baggrund af samtaler med centrale kilder og forskere kortlagt de seks største udfordringer for kommunerne i det kommende år.

Money, money, money

Økonomi. En af kommunernes absolut største udfordringer for det kommende år bliver økonomien. Den økonomiske situation vil præge stort set alle politiske beslutninger lige fra skoler og ældrepleje til renoveringer af sportshaller og nybyggeri af daginstitutioner.

Borgmestrene forudser da også selv, at økonomien bliver det mest dominerende tema i valgkampen til november, efterfulgt af folkeskolen og beskæftigelsen, viser et rundspørge foretaget af KL’s Nyhedsmagasin Danske Kommuner.

Se figur 2. Og da den såkaldte reguleringsordning sikrer, at lønudviklingen i det offentlige følger udviklingen for de privatansatte, tyder alt derfor på, at de kommende forhandlinger munder ud i yderst beskedne lønforhøjelser.

Den helt store hurdle tegner dog til at blive lærernes arbejdstidsaftale, hvor fronterne er trukket meget skarpt op. De kommunale arbejdsgivere vil have lærerne til at bruge mere tid sammen med eleverne. De har stor sympati for forslaget fra regeringen, der med sit udspil til en folkeskolereform har bundet stor prestige op på at sikre mere lærertid til undervisning – især i dansk og matematik – og mere tid til fysiske aktiviteter.

Reformens ambition er at forlænge skoledagen til 30 timer om ugen for børnehaveklasse til 3. klasse, 35 timer for mellemtrinet og helt op til 37 timer for de ældste klassetrin. Cirka 20 pct. af den ekstra skoletid skal bruges til ekstra undervisning, og over et samlet skoleforløb vil det give 800 ekstra undervisningstimer i forhold til i dag.

Reformen imødekommer på mange måder de ønsker, som KL i flere år har haft om, at eleverne skal være mere sammen med deres lærere, og at alle skal bidrage til at løfte kvaliteten i folkeskolen. Med reformen har KL da også fået regeringens fulde opbakning til at lægge maksimalt pres på lærerne i overenskomstforhandlingerne.

Men ender forhandlingerne om lærernes arbejdstid i konflikt og faglig modstand på skolerne, kan både kommunerne og regeringen have skudt sig selv i foden, da et regeringsindgreb næppe giver det bedste fundament for det projekt, som ifølge statsminister Helle Thorning-Schmidt skal skabe ”den dygtigste generation i danmarkshistorien.”

De kommunale arbejdsgivere har også luftet tanker om at gøre det lettere at fyre tillidsfolk, kigge nærmere på en række generelle goder som den sjette ferieuge og henvise efteruddannelse til medarbejdernes fritid.

Den slags forslag er gjort af et stof, som kan få alle forbund op i det røde felt. Hvis forhandlingerne med lærerne munder ud i en konflikt, kan de derfor få følgeskab af andre personalegrupper, og så står den på konflikt, der kan lamme landet i ugevis og blive en særdeles dyr affære for samfundet.

Bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed

Beskæftigelse. Glem alt om mere hjælp til pensionister og bedre børnehaver. Den største udfordring for politikerne de kommende år bliver bekæmpelse af den høje arbejdsløshed blandt de unge.

Sådan lyder budskabet fra lederne i velfærdssamfundets frontlinje, der til daglig har problemerne tæt inde på livet. Mandag Morgens velfærdspanel, som omfatter godt 3.000 ledere som kommunaldirektører, offentlige afdelingschefer og institutionsledere, har gentagne gange udpeget ungdomsarbejdsløsheden som den vigtigste af de velfærdsudfordringer, der efter deres mening skal have særlig høj prioritet.

Det er da heller ikke uden grund, for de unge er den aldersgruppe, der er hårdest ramt af krisen og den stigende arbejdsløshed. Danmark risikerer dermed at gentage fejlene fra 1980’erne og 1990’erne, hvor mange tusinde unge aldrig nåede at få en uddannelse eller et job. Det er årsagen til, at denne generation i dag er overrepræsenteret på misbrugscentre og i statistikkerne for førtidspension og koster dyrt – både for samfundet og på den rent menneskelige konto.

Siden 2008 er ledigheden blandt de 18-29-årige steget fra 4,6 pct. til nu 13,5 pct. Det svarer til en stigning på næsten 9 procentpoint. Til sammenligning er ledigheden steget med under 3,5 procentpoint for gruppen mellem 40 og 59 år, viser en opgørelse foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Se figur 3.

Gennem årene er der opstået en række offentlige velfærdstilbud på områder, som den enkelte dansker eller familien tidligere selv stod for. Et eksempel er den famøse madordning i børnehaverne. Tidligere var der 200.000 ”smørrebrødsjomfruer”, som hver dag gik ud i køleskabet og gratis lavede en madpakke til deres børn. Men så besluttede et flertal på Christiansborg at lave det om. Nu skulle de 200.000 smørrebrødsjomfruer erstattes af lønnet kommunal arbejdskraft, og børnehaverne skulle investere i nye køkkener.

Kommunernes Landsforening har gennem flere år efterlyst en prioriteringsdebat og et opgør med bl.a. de aldersbetingede ydelser.

Socialminister Karen Hækkerup har konkret foreslået at lade velhavende ældre betale for deres rengøring, skære i folkepensionens grundbeløb for de mest velhavende pensionister, skære i børnechecken til forældre med store indkomster og stoppe for automatikken i gratis daginstitutionsplads til handicappede børn. Alle sammen kontroversielle forslag, som i første omgang gav hende verbale tæsk fra både politiske venner og fjender. Se også Ny socialreform: Flere frivillige og færre på sidelinjen.

Forslaget om at beskære de rigeste folkepensionisters grundbeløb blev da også forhandlet ud af skattereformen. Men børnechecken blev beskåret for forældre med indkomster over 760.000 kr. Regeringen har også for nylig besluttet at nedsætte tilskuddet til privat udleverede høreapparater, da udgifterne på området er steget markant siden år 2000 på trods af faldende priser på apparaterne.

Senest er økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager og KL’s formand Erik Nielsen gået sammen i et fælles opgør med nogle af velfærdens kerneydelser.

”Offentlige tilbud skal målrettes og prioriteres de borgere, der har det største behov. Retningen mod en moderne offentlig sektor indebærer en gentænkning af den måde, vi tilrettelægger de offentlige servicetilbud på. Det betyder bl.a., at vi ser på danskerne som borgere i et fællesskab – ikke som kunder i en velfærdsbutik, hvor der er frit valg på alle hylder. Vi skal sikre, at ressourcerne bruges mest effektivt og der, hvor de gør mest gavn,” skrev de to toppolitikere i en fælles kronik i Politiken før jul sammen med regionernes formand, Bent Hansen.

De vil gøre op med mange af de aldersbetingede velfærdsydelser som pensionistrabatter og buskort til ældre og slår til lyd for, at kriterierne for at modtage hjælp justeres efter danskernes øgede velstand og sundhed.

”At være 65 år i dag er ikke det samme som for bare ti år siden. Flere ældre har et godt helbred i forhold til for ti år siden. Og den personlige indkomst for personer over 64 år er vokset med næsten 50 procent de sidste ti år. Hvorfor så automatisk få pensionistkort til offentlig transport og rabat i svømmehallen?” lyder deres retoriske spørgsmål.

Dermed kan der være lagt op til et år med benhårde prioriteringer, hvor mange må vinke farvel til de velfærdsydelser, som de har taget for givet i årevis.

Fra velfærd til selvværd

Modernisering. ”Tak for de mange afslag, der i den grad har forhindret mig i at dumpe ned i den offerrolle, der ellers ligger lige til højrebenet for os forældre til handicappede børn.”

Sådan indleder Vivi Autzen, mor til en handicappet dreng, sit brev til en sagsbehandler i Kolding Kommune, og brevet ledsages af en stor buket blomster. Hun er faktisk glad for, at hun ikke fik den hjælp, hun konkret bad sin sagsbehandler om, men til gengæld fik støtte til i højere grad at kunne klare sig selv, for det har givet hende større selvværd.

Hun er et eksempel på det systemskifte, som Kolding Kommune har taget hul på, og som kan brede sig til den øvrige del af landet. Den jyske kommune er ved at skifte det klassiske velfærdssamfund ud med et selvværdssamfund. Målet er at få flere borgere til at tage ansvar for deres eget liv og kunne klare flere opgaver, som de ellers fik kommunens hjælp til. Til gengæld skal de borgere, som ikke kan klare sig selv, have bedre hjælp end i dag.

I takt med at antallet af ældre vokser i de kommende å,r arbejder mange kommuner på at opbygge borgernes kompetencer fremfor kun at yde passiv assistance.

Fredericia Kommune har høstet stor anerkendelse for sin model – Længst muligt i eget liv – der gør op med de traditionelle forestillinger om, hvad god pleje og omsorg er. Her får ældre og andre med plejebehov træning i stedet for pleje – selvhjælp i stedet for hjemmehjælp. Målet er at give svage borgere evnerne igen, udfordre dem og styrke dem til at kunne blive mere selvforsørgende. Det har bl.a. betydet, at borgernes livskvalitet og tilfredshed er øget, og samtidig er der skabt større tilfredshed blandt kommunens medarbejdere.

Mandag Morgens Velfærdspanel forudser, at aktive borgere udgør et større potentiale end andre klassiske løsninger som øget brug af velfærdsteknologi, flere frivillige eller nye offentlig-private samarbejder. Se figur 4.

Mange kommuner eksperimenterer også med øget brug af telemedicin, så f.eks. folk med kroniske sygdomme som rygerlunger eller diabetes kan holde deres sygdom under kontrol hjemmefra og undgå gentagne ture på sygehuset.

Både regeringen og kommunerne presser på for, at denne udvikling fortsætter i forsøg på at udnytte ressourcerne bedre og mere effektivt:

”De borgere, som kan selv, skal selv. Det betyder, at borgerne skal understøttes i at tage ansvar for sig selv med udgangspunkt i deres individuelle ressourcer og behov. Nogle taler ligefrem om en selvværdsmodel frem for en velfærdsmodel. Målet er at motivere os borgere til at klare flere opgaver selv, så vi kan få et mere aktivt liv. Og de sparede ressourcer kan så prioriteres til dem, der ikke har mulighed for at klare sig selv,” som økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager skrev i den fælles kronik med KL’s formand, Erik Nielsen, og regionernes førstemand, Bent Hansen.

Derfor kan 2013 også blive året, der markerer et paradigmeskifte i forhold til den velfærdstænkning, vi har været vant til i de seneste årtier, så aktive borgere fremover bidrager på egne vilkår til at skabe øget velfærd for sig selv og andre.

[graph title="" caption=" " align="center" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/ab908-tka_fig00_borgmesterkalender_samlet.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/ebbd6-tka_fig00_borgmesterkalender_samlet.png" text=""] [/graph]