Hildebrandt: Verdensmålene er ikke en tilstand, men en bevægelse

FN’s verdensmål er ikke et problem og en omkostning. De er en mulighed, en chance, hvis man formår at se dem som en bevægelse, der kan blive til en del af virksomhedens forretningsmodel og forretningsplan.

Virksomheder verden over lærer i disse år verdensmålene at kende; tager dem til sig, arbejder med dem, gør dem til en del af deres strategi og idégrundlag. Og det går stærkt!

Fornylig var jeg sammen med direktionen for en meget succesfuld og globalt arbejdende dansk virksomhed med en milliardomsætning. Min opgave var at være med til at tegne nogle billeder af virksomhedens fremtid, nogle perspektiver og muligheder – og ikke mindst udfordringer.

Det brugte vi det meste af en dag på, men forinden tog vi et blik på ledelsesteoriens historiske udvikling. For man skal kende historien, forholde sig til den, forstå den og dens forudsætninger, hvis man på kompetent vis skal lede en virksomhed ind i fremtiden.

Men vi begyndte med at huske på Einsteins ord: “Today’s problems come from yesterday’s solutions”. Det er en vending, som hænger nært sammen med en anden berømt Einstein-sætning, nemlig: “Et problem kan ikke beskrives og løses med den tænkning, der har skabt det”.

Med det in mente dykkede vi på seminariet ned i teorierne fra bl.a. den amerikanske ingeniør F.W. Taylor (1856-1915), der i mere end et århundrede har haft enorm indflydelse på den organisatoriske og ledelsesmæssige tænkning og praksis i verden, der bl.a. er kendetegnet ved en enkel, ingeniørvidenskabelig domineret, rationel tankegang. Taylors centrale svar på god ledelse ud fra denne tænkning er de såkaldte principles of scientific management, de såkaldt videnskabelige ledelsesprincipper. De principper rummer bl.a. den funktions- eller siloopdelte og lagdelte organisationsmodel, som vi hylder og bruger overalt i dag.

Hånd i hånd med simpel økonomitænkning

Ud af disse ledelsesprincipper og denne organisationstænkning er der kommet meget godt, men også store problemer. Produktionen og produktiviteten i verden er godt nok vokset i uhørt skala og omfang. Men det er oftest sket på ikke-bæredygtige måder.

Taylors organisatoriske tænkning går hånd i hånd med en simpel økonomi- og regnskabstænkning og -praksis, der indebærer, at de regnskaber og kalkuler, som man arbejdede og stadig arbejder med, og som udgjorde og stadig udgør grundlaget for mange – ja, nok stadig de fleste – af de beslutninger, der træffes i virksomheder verden over, ikke var eller er retvisende – for nu at bruge et gammelt regnskabsudtryk.

Regnskaberne og kalkulerne indeholder ikke og baseres ikke på retvisende billeder af hverken de fordele eller de ofre og konsekvenser, som er forbundet med de pågældende virksomheders produktion, aktiviteter og virke. Og det har haft – og har til den dag i dag – voldsomme negative konsekvenser. Et af resultaterne af den betydelige industrielle udvikling, som denne videnskabelige ledelse er en del af, er det, vi kalder ’Den store acceleration’ op gennem 1900-tallet, som samtidig er nært forbundet med den simple væksttænkning, der er blevet en del af vores dna.

Nye veje skal betrædes

Jeg hævdede over for direktionen for førnævnte virksomhed, at vi skal gå andre veje nu, nye veje. Jeg hævdede, at business as usual på mange måder og områder ikke længere er en mulighed. Jeg hævdede, at nye veje er både nødvendige og mulige – og tilmed attraktive! Og jeg pegede i den forbindelse på grundtænkningen i den såkaldte Teori U, der dybest set handler om at erkende, at vi ikke kan løse nutidens problemer med den tænkning og de svar, der har skabt dem. Præcis ligesom Einstein har påpeget. Og at vi derfor skal holde op med vores vanetænkning og i stedet finde og implementere nye svar, betræde nye veje.

Teori U er en ledelsestænkning, der godt kan forekomme lidt mystisk og luftig, men det skal man ikke lade sig afskrække af. Grundlæggende er der meget at hente i teorien, fordi den bl.a. taler for at lede og lære ud fra den emergerende fremtid, den ankommende fremtid, samtidig med at den taler om og interesserer sig for virksomhedens højeste fremtidige potentialer.

Det siger næsten sig selv: Der er ikke lette og mekaniske veje til nytænkning ud fra dette fremtidsperspektiv. Men man kan få lidt hjælp til opgaven ved at overveje to enkle organisatoriske og ledelsesmæssige bevægelser: 1. fra ledelse til selvledelse og 2. fra organisation til organisering.

Man kan sige, at det er nogle lette eller billige formuleringer, men i en lille gruppe af topkompetente ledere kan disse to sæt af ord give anledning til mange meget frugtbare og nyttige drøftelser. Det gjorde de her.

En anden verden end i går

Jeg præsenterede dernæst FN’s 17 verdensmål for direktionen, og det førte til en eftermiddags drøftelser af bl.a. begrebet bæredygtighed, hvor ordet ’bevægelse’ kom til at spille en særlig stor rolle.

Hvilken bevægelse skulle denne direktion, denne virksomhed ikke bare være en del af, men også være med til at initiere, facilitere og vedligeholde? Hvilken bæredygtighedsdagsorden skulle være denne virksomheds?

Det blev meget hurtigt tydeligt, at denne virksomhed (ligesom alle andre) er en del af store og betydningsfulde netværk, i Danmark og ude i verden. Det handler ikke om denne virksomhed alene; det handler om mange virksomheder. Hvordan kan man arbejde sammen? Hvordan kan man påvirke hinanden? Hvordan kan man støtte og inspirere hinanden?

På dette seminar talte direktionen sig frem til en klar beslutning og strategi om, at verdensmålene skal være en del af virksomheden, og virksomheden skal være en del af den storhed, ambition og bevægelse, som verdensmålene repræsenterer.

Alt dette kan naturligvis ikke ske fra den ene dag til den anden. Der er mange interessenter og mange hensyn. Det afgørende er ikke, at man bevæger sig med lynets hast, men at man bliver en del af en bevægelse.

Verdensmålene er ikke et problem og en omkostning. De er en mulighed, en chance, hvis man formår at se dem som en bevægelse, der kan blive til en del af virksomhedens forretningsmodel og forretningsplan. Og det var da også én af dagens beslutninger i denne direktion: En ny forretningsplan og nye strategielementer skal fremlægges for bestyrelsen.

Skal de ambitioner og håb, der ligger indlejret i verdensmålene, realiseres, skal mange virksomheder gøre som denne: De skal tænke sig om; de skal revurdere deres strategi og idegrundlag, og de skal turde se, at de lever i en anden verden, end i går – og så skal de handle!

Forrige artikel Kun en tåbe frygter Google Kun en tåbe frygter Google Næste artikel Det, der har givet os Trump, kan også give os et bedre samfund Det, der har givet os Trump, kan også give os et bedre samfund
  • Anmeld

    Helen Kobæk · Rådgiver, cand.jur, fhv. adm. direktør

    Helt enig og der skal også nye organisationsformer til

    Verdensmålene er et fantastisk redskab til at sætte gang i nye muligheder og veje. Målene har en indbyrdes sammenhængskraft, der også betyder, at nye samarbejdsrelationer skal opdyrkes, der skal sættes strategisk fokus på, hvordan der dannes organisationer/virksomheder/fonde, der kan arbejde med verdensmålene samlet set - ikke kun på de enkelte mål

  • Anmeld

    Susanne Eiler · Strategi- og konceptdesigner

    Gode pointer som også griber ind i virksomhedskulturen

    Virksomhedskulturen og den enkelte medarbejders mindset er store drivere i bevægelsen fra ledelse til selvledelse og fra organisation til organisering.

    Designtænkning har meget at byde ind med, når virksomheder skal se sig selv som del af en bevægelse, hvor virksomheder og medarbejdere påvirker, støtter og inspirerer hinanden.

    Det handler bl.a. om at understøtte naturlig nysgerrighed i forhold til nye strømninger, interessent- (målgruppe) og værdifokus, kreativ og løsningsorienteret brug af forskellige fagligheder samt mulighed for at teste, tilpasse og forbedre eksisterende og nye løsninger.

    Verdensmålene kan være anledning til at udvikle bedre virksomhedskulturer.

Nye generationer kan koste S og V magten

Nye generationer kan koste S og V magten

Den kommende valgperiode bliver en af de sidste, hvor Socialdemokratiet og Venstre er de toneangivende partier i dansk politik. Danmarks yngste vælgere vil halvere de to store partier. Deres foretrukne partier er Liberal Alliance, Enhedslisten og Alternativet. Danmark er i gang med et markant generationsopgør, en revolution, der vender op og ned på de politiske partiers styrkeforhold.

Her foregår den digitale jobjagt

Her foregår den digitale jobjagt

KOMMENTAR: For 20 år siden revolutionerede internettets digitale løsninger jobsøgning og rekruttering. Nu er næste bølge på vej. Sociale medier og Google kan blive måden, du finder din næste kernemedarbejder – eller selv får et nyt job. Rekrutteringsekspert Frederik Lysgaard giver dig en guide til fremtidens jobmarked.

Danske whistleblowere er retsløse

Danske whistleblowere er retsløse

655 danske virksomheder har en whistleblowerordning, men hvem beskytter de egentlig? Ordningerne kan ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem.

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Efter afsløringerne af hvidvaskskandalen i Danske Bank og den danske og internationale finanssektors omfattende skattespekulation er det blevet en tand sværere at besætte de øverste poster i dansk erhvervsliv. Her kommer et bud på de kandidater, hvis personlige hæderlighed skal igennem en historisk hård test, før de kan lande i en af de tre tunge topposter, der står ledige lige nu.

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Mandag Morgen har bedt Kvinfo-direktør Henriette Laursen om tre kulturanbefalinger. Hun fremhæver både tv-serien Babylon Berlin og forfatter Aydin Soei, og så har hun overhørt et citat til en demonstration for seksuelt samtykke.

Guide til den gode whistleblowerordning

Guide til den gode whistleblowerordning

Overvejer du, om der er brug for en whistleblowerordning i din virksomhed eller på din arbejdsplads? Her er 7 af de vigtigste spørgsmål, du skal tage stilling til, før du går i gang.

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Halvdelen af de store bankers topchefer ville efter alt at dømme være dumpet på Finanstilsynets nye skærpede praksis for egnethedsvurderinger. Det viser en gennemgang af bankdirektørernes cv’er. Der er brug for mere transparens i tilsynets vurderingsgrundlag, lyder det fra eksperter.

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

KOMMENTAR: Kina bruger de amerikanske techselskabers krise med datalæk og fake news til at eksportere sin model for styring af internettet og software til kontrol og overvågning.

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Flere pensionskasser bekender nu åbenlyst politisk kulør og arbejder for at presse nøje udvalgte politiske agendaer igennem over for de virksomheder, de investerer i. Vi ser nærmere på tre af de absolut mest aggressive pensionsspillere, der kæmper for hver deres agenda.

Et gult wake-up call til den grønne elite

Et gult wake-up call til den grønne elite

ANALYSE: Den grønne omstilling er ikke bæredygtig, hvis den tager fra de fattige og giver til de rige. Det har Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, måttet indse. Det samme skal resten af EU forholde sig til, hvis man vil af med kulindustrien, der beskæftiger 480.000 mennesker i Europa.

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

ANALYSE: Det danske erhvervsfremmesystem trængte til en overhaling – så langt har de fleste været enige. Men det system, der træder i kraft den 1. januar, betragtes af mange som et misfoster, hvor alt for mange af de ting, der rent faktisk fungerede i det gamle system, risikerer at gå tabt.

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Teknologi har disruptet demokratiet. Specialiserede digitale platforme med teknikker fra moderne corporate marketing gør det let at starte et nyt parti eller en borgerbevægelse. Amerikanske NationBuilder har bidraget både til Donald Trumps valgsejr og til at skaffe gadebelysning ved den utrygge Nørrebro Station.

Europas nationale demokratier skælver

Europas nationale demokratier skælver

Politikere i de europæiske lande får stadigt sværere ved at danne regeringer og føre politik, for når de politiske yderfløje vokser, reduceres evnen til at finde kompromisser. Splittelsen hjælpes på vej af russisk støtte til fløjene.

Europæisk politik kan købes for penge

Europæisk politik kan købes for penge

National politik i hovedparten af EU-landene påvirkes af betydelige lyssky pengesummer – også fra Rusland, USA og andre verdensdele. Heller ikke det danske partistøttesystem er så transparent, som vi tror, siger en af Danmarks førende eksperter i finansiering af politiske partier.

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Tyskland er et af de få lande, der har valgt at indføre lovgivning som led i kampen mod desinformation. ”Facebook-loven” som den populært kaldes er imidlertid blot ét af flere initiativer, som tyskerne har indført for at bekæmpe indflydelsesoperationer, desinformation og propaganda.

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

INTERVIEW: Kapitalismen mangler at tage hensyn til den kompleksitet, der er kommet i vores samfund. Nationalstaten og internationale organisationer kan ikke alene løse nogle af de store udfordringer, vi står overfor. Virksomhederne er nødt til at tage et ansvar, mener den tidligere topchef i Novo Nordisk.

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

I sine mange år i ATP stod nationalbankdirektør Lars Rohde i spidsen for talrige aktieudlån, hvor landets største pensionskasse ikke havde nogen kontrol med, hvad deres aktier blev brugt til. En stor del af de mange udlån foregik via en konstruktion i Luxembourg, som ATP selv betegner som kreativ.

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Fire kommuner tester lige nu, om det kan betale sig at investere i et bedre liv for langtidsledige og socialt udsatte med 50.000 kr., som de selv råder over. Erfaringerne fra et lignende projekt i Aarhus er gode, men lovgivning kan stoppe yderligere udbredelse af de gode erfaringer.

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Aldrig før har meningsmålinger vist så få vælgere vandre over midten som nu. Men blandt partierne internt i både blå og rød blok er der gang i vælgerstrømmen. Hele 37 pct. af vælgerne vil stemme på et andet parti. Det er ikke vælgerne, som har flyttet sig. Det er partierne, siger valgekspert.

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

KOMMENTAR: Som ung er man bange for at vælge den forkerte uddannelse, men vejen til læring og opkvalificering vil være langt bredere fremover. Udfordringen bliver ikke, om man vælger rigtigt, men i langt højere grad om man kan begrænse sig.

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

KOMMENTAR: Vi har alle mødt en dårlig leder, der kun er leder for magtens og pengenes skyld. Men er det et retvisende billede af den danske lederstab? Og hvis ja, skaber vi så bedre ledelse ved at fremhæve de dårlige eksempler?

Sådan organiserer du den digitale innovation

Sådan organiserer du den digitale innovation

KOMMENTAR: For at få succes i den digitale æra er organisationer nødt til at skabe både inkrementel og radikal innovation – med brugeren i centrum. Ved at bruge to forskellige typer innovationsenheder kan organisationer parallelt optimere kerneforretningen og udforske radikale innovationer, der kan sikre fremtidens succes.

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

KOMMENTAR: Ikke kun jordens klima bliver varmere og tvinger virksomhederne til at omstille sig til et markant anderledes erhvervssamfund. Forretningsklimaet bliver også varmere og kræver et nyt ledelsesparadigme. Her er portrættet af en 'hot' leder.

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Udflytninger af statslige arbejdspladser har ikke hentet vælgerne "hjem" til Venstre. Ved det kommende valg står Venstre til at gentage det historisk dårlige resultat fra valget i 2015.

To borgerlige statsministre, to personligheder, to ledere

To borgerlige statsministre, to personligheder, to ledere

Udgivelsen af to nye bøger om hhv. Poul Schlüter og Lars Løkke Rasmussen er en god anledning til at sammenligne de ledelsesstile, som er og har været de to borgerlige statsministres personlige fingeraftryk på hver deres epoke.

Sådan ser et politisk opbrud ud på dansk

Sådan ser et politisk opbrud ud på dansk

KOMMENTAR: Partiernes størrelse er næsten uændret – men alligevel vil den logik, der har opdelt dansk politik i en blå og en rød blok, være kraftigt udfordret efter valget.

Nu er det de røde der vinder på udlændingepolitikken

Nu er det de røde der vinder på udlændingepolitikken

Siden folketingsvalget i 2001 har udlændingepolitikken flyttet titusinder af stemmer fra rød til blå blok. I denne valgperiode er det lige omvendt. Nu flytter udlændingepolitikken stemmer fra blå til rød blok. Socialdemokratiet og Radikale trækker læsset. Det kan afgøre det kommende valg.

DF-profiler står til at ryge ud af Folketinget

DF-profiler står til at ryge ud af Folketinget

Næsten hver femte vælger har forladt Dansk Folkeparti, og store profiler som udlændinge-ordfører Martin Henriksen og EU-ordfører Kenneth Kristensen Berth er i fare for at ryge ud af Folketinget ved næste valg. Store valgdramaer venter partiet i Nordsjælland og Sydjylland. 

Supermillionærskat skal betale socialdemokratiske valgløfter

Supermillionærskat skal betale socialdemokratiske valgløfter

En ny supermillionærskat og fire andre forslag fra Socialdemokratiet skal skaffe 3 mia. kroner ekstra til velfærdsforbedringer. Men selv med de ekstra penge er der ikke plads til de store forbedringer af velfærden, lyder vurderingen fra eksperter.