Hvad er egentlig meningen med dit arbejde?

Hvis vi som medarbejdere og virksomheder skal engagere os helhjertet, skal det, vi arbejder med, give mening på flere niveauer. Alt andet er spild af tid, talent og ressourcer – og måske direkte usundt for den enkelte.

Jeg faldt for nylig over et ord, der fik mig til at stoppe op og tænke. Et lille ord med stor betydning i min hverdag og helt sikkert også i mange andres. Ordet er ’mening’.

Men hvorfor er ’mening’ så vigtig i forhold til forretning og ledelse? Det er det, fordi forretningen kører af sporet på et tidspunkt, hvis ikke man som virksomhed har kulturen, tilliden fra kunderne og naturligvis også sin strategi på plads. Og hvis vi ikke har en mening med det, vi gør, så er det faktisk fuldstændigt lige meget, om vi kører af sporet eller ej. For så er alle i virksomheden alligevel temmelig ligeglade.

Sagt på en anden måde: Ser eller forstår vi ikke meningen med, hvad vi gør, hvad vores virksomhed arbejder med og står for, har vi ikke hjertet med. Så gør vi som ansatte kun det, der lige præcis er nødvendigt for ikke at miste jobbet. Og skulle det alligevel ske, at vi bliver fyret, er det jo egentlig også lige meget, for vi brændte jo alligevel ikke for det.

Se, det er et skræmmende og potentielt dræbende scenarie for en virksomhed! Ligeglade og umotiverede medarbejdere, der ikke kan se nogen reel ide i, hvorfor de arbejder, hvor de gør – ud over lønnen måske.

Mening er ansættelsens Umami

Hvis kultur giver holdånd og fællesskab, så giver mening motivation, energi og lyst til at gøre noget ekstra godt. Så enkelt kan det vel siges.

Spørg dig selv. Hvorfor har du valgt at arbejde, hvor du gør – ikke geografisk, men i en given virksomhed eller organisation? Der er de normale faktorer som bl.a. god løn, smart titel, en stilling, der matcher dine kvalifikationer og ambitioner, etc., men det er sikkert også, fordi der er et psykologisk match.

I Salesforce kan jeg f.eks. personligt relatere mig til tanken om at ville gøre verden til et bedre sted ved at give tilbage til det samfund, hvor vi arbejder, og ved at arbejde på at ændre skævheder, hvor man ser dem. F.eks. ved at fjerne ulighed og diskrimination i forhold til køn, hudfarve, seksuel orientering etc. Det matcher mig som person.

Men det er ikke gjort med det. For mig er mening også, at jeg som medarbejder får redskaber og kompetencer til at tage beslutninger. Jeg bliver vist tillid og givet et personligt spillerum, men det betyder også, at jeg skal tage ansvar for at forvalte mine muligheder fornuftigt og ansvarligt. På godt dansk: Frihed under ansvar. Det giver mening for mig, og jeg prøver at give det videre som chef.

Det er så vigtigt, at alle medarbejdere kan se deres mening i arbejdet. Og er der ikke et match, vil jeg da ønske for dem, at de kan finde det andet steds.  Det er ikke en kynisk betragtning, tværtimod. Det vigtigste må være, at man kan spejle sig selv i virksomheden.

Jobfunktion, arbejdsplads og medarbejder skal matche og give mening. Er det match ikke til stede, arbejder du nok det forkerte sted, for det vil helt sikkert trække mere energi ud af dig og tære mere på dig fysisk og psykisk, end du måske tænker over her og nu. Det er der ingen, der er tjent med.

Mening er det, der skaber loyalitet, arbejdsglæde og tilfredshed, langt ud over løn, frokostordning og firmafester. Det er ansættelsens umami så at sige. Den specielle ingrediens, der får alle andre ingredienser til at fremstå bedre. Men det er måske endnu mere end det. Måske er det også godt for helbredet.

Venlighed, helbred, penge

Helbred? Hvordan kan jeg dog trække det ind i dette tema om mening? Det kan jeg, fordi en artikel i Harvard Business Review beretter om, at man har 15 pct. lavere risiko for at dø i utide, hvis man har en mening med livet, og fordi vi bruger ret mange timer på jobbet, spiller det måske også en stor rolle i den ligning. Særligt hvis vores arbejde er, hvad der giver os mening. Jeg forestiller mig, at mange nødhjælpsarbejdere, læger m.fl. har det på den måde. Men det er naturligvis kun min anskuelse, så lidt videnskabelig den end måtte være.

’Mening’ i virksomheden er ofte drevet af stifterne, og det gælder i vid grad også hos Salesforce. Der er et ønske om at ændre verden i en mere positiv retning, der rækker pænt ud over ønsket om at skabe profit. Faktisk bliver en del af overskuddet via Salesforces 1-1-1-model geninvesteret i andre aktiviteter, der gør verden til et bedre sted.

Som en del af vores dna ligger også troen på, at alle er lige og ligeværdige uanset køn, social baggrund, religion etc., hvilket er uhyre nemt at gå ind på som dansker, fordi vi har det som en del af vores nationale fundament. Men det gør det jo ikke mindre væsentligt at have som ’mening’.

Ud fra en betragtning om, at mening har vidtrækkende effekter, burde ’mening’ måske også være en faktor, der bør indregnes, når man ser på en virksomheds værdi. For værdien er ikke kun økonomisk, den er også etisk og moralsk. Det kunne faktisk være interessant at se moral og etik som størrelser, der kan analyseres og optræde i årsregnskabet, ligesom KPI’er og bonusudløsende faktorer. Måske det kommer på et tidspunkt, for de seneste års tendenser viser, at de sidste to enheder – etik og moral – har en skræmmende stor indflydelse på virksomheders økonomi.

Det er da givet, at langt de fleste virksomheder i klassisk forstand er etableret på baggrund af de to p’er, problemer og profit. Problemer, altså, hvad kan virksomheden løse for kunden og lave profit på samtidig. Men et tredje p presser sig på, og det er purpose, altså formål eller ’mening’.

Sådan ender den flinke først

Normalt siger man, at de flinke fyre slutter sidst. Sådan er det ikke mere. Nu er det de flinke virksomheder, de, der skaber og har en mening med det, de gør, der vinder kampen om de gode medarbejdere og de bedste kunder. Det er den nye virkelighed, og hvor er det godt. 

Men det ikke kun op til virksomheden, dvs. ledelsen, at skabe mening. Medarbejderne har også et stort ansvar. Der bliver bl.a. talt om, hvorvidt medarbejdere eller ansøgere har et career mindset, der bl.a. går på antallet af medlemmer på ens team eller antallet af stjerner på skulderen; et job mindset, der går på, at du skal have betaling for det, du gør, og det er det; eller et purpose mindset, altså, at du ønsker en større eller højere mening med det, du arbejder med, hvem du arbejder for, og hvad du står for personligt, og at alle dele passer sammen.  

Jeg har derfor tænkt mig at bruge mere tid på personlige holdninger og mennesket bag kvalifikationerne end tidligere, når jeg skal ansætte nye folk.

Nogle tænker måske, at det her er ved at blive lidt for langhåret, men det er langt fra tilfældet. Det er nemlig god forretning. Og det er vel ikke så mærkeligt. Glade medarbejdere giver gladere kunder, gladere kunder er loyale og køber mere. Og så er medarbejderne i øvrigt også mindre syge, får mere fra hånden, løser opgaverne bedre, tænker konstruktivt og finder løsninger etc.

På baggrund af ovenstående skal man vist være mere end almindelig pessimist for ikke at kunne se de gode effekter i at sætte fokus på, hvad man virkelig ønsker at stå for, og bygge sin virksomhed og ansættelse(r) på det.

Så tilbage står kun spørgsmålet: hvad er din ’mening’?

Forrige artikel Kom nu ud på det globale marked Kom nu ud på det globale marked Næste artikel Du holder vel en 1:1 via FaceTime? Du holder vel en 1:1 via FaceTime?

Er der opstået en usund symbiose  mellem ministeren og departementschefen?

Er der opstået en usund symbiose mellem ministeren og departementschefen?

Alle nyere politiske skandalesager har en fællesnævner. Den hedder systemet, og Inger Støjbergs sag om adskillelse af asylpar er ingen undtagelse. Derfor må vi kaste et kritisk blik på systemet, mener de tidligere departementschefer Peter Loft og Jørgen Rosted. Vås, siger manden bag udredningen af embedsapparatet, Bo Smith.

Corona-app er det perfekte overvågningsvåben

Corona-app er det perfekte overvågningsvåben

Når den danske app til at spore covid-19-smittede lanceres i juni, vil der være taget behørige hensyn til borgernesprivatliv og personlige data, for vi er nervøse for, at en app, der indføres for at sikre vores sundhed, kan vise sig at være et redskab til overvågning. I andre dele af verden er den frygt yderst velbegrundet.

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

KOMMENTAR: Flere internationale investorer mener, at innovative virksomheder opstår i krisetider. Coronakrisen er ikke anderledes. Derfor investerer internationale investorer stadig i innovative startupvirksomheder. Og flere mener, at det danske startupmiljø er interessant.

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

I det offentlige er møderne mere strukturerede, og mødedeltagerne kommer oftere til tiden end i det private, viser ny undersøgelse. Det private erhvervsliv kunne lære rigtig meget af det offentlige, mener mødeekspert.

En radikal vision om et cirkulært Ikea

En radikal vision om et cirkulært Ikea

Space10 er Ikeas ”hemmelige” udviklingsafdeling i København. Et lille designlaboratorium, der leverer ideer, scenarier og prototyper for fremtidens måder at leve og forbruge på. Mange af visionerne udfordrer radikalt Ikeas sædvanlige forretningsmodeller.

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Mikkel Bogh udforsker digitale kulturoplevelser på Youtube og videokunstplatformen DIS.art og rækker ud mod verden ad musikkens veje.

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

Hvis offentlige bygherrer stillede lige så håndfaste krav til bæredygtighed som de private, ville det flytte byggerier for mange milliarder i grøn retning. Hver tredje krone i det private byggeri investeres med krav om bæredygtighed. De offentlige nybyggerier halter langt bagud: 94 procent bygges i år uden bæredygtighedscertificering.  

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Klimaet må vente to år endnu på lovkrav om bæredygtighed i byggeriet. Boligminister Kaare Dybvad Bek vil lade både offentlige og private bygherrer tilslutte sig en frivillig bæredygtighedsstandard, før han i 2022 vil sætte arbejdet igang for at gøre den bindende. Indtil da vil ministeren ikke kræve, at hverken kommuner, regioner eller statslige institutioner bygger bæredygtigt, medmindre de selv synes, de har råd til at prioritere det.   

Gavner AI borgeren eller systemet?

Gavner AI borgeren eller systemet?

Hvem vinder, når det offentlige tager kunstig intelligens i brug? Er det borgerne, som kan blive betjent hurtigere og mere præcist og kvalificeret – eller bliver det snarere myndighederne, der kan overlade kontakten med borgerne til chatbots og lade maskinen om at træffe afgørelser?

Techgiganter vandt kampen om corona-app

Techgiganter vandt kampen om corona-app

KOMMENTAR: Politisk aftale om sporingsapp rummer masser af rigtige hensyn til borgernes privatliv. Og den viser tydeligt, at Google og Apple sidder på magten over den digitale infrastruktur.

Den globale sundhed styres af mænd

Den globale sundhed styres af mænd

Magten over den globale sundhed er koncentreret blandt mænd i de rige vestlige lande. Syv ud af ti ansatte i sundhedssektoren er kvinder. Men mænd sidder på syv ud af ti topposter i de store, globale sundhedsorganisationer. En skævhed, der bør stoppe nu, mener ligestillingsforkæmpere, for coronakrisen har vist betydningen af at have kvindelige ledere med helt i front, hvis der skal reddes menneskeliv.

Her er pengene til den grønne omstilling

Her er pengene til den grønne omstilling

Finanssektoren har efter eget udsagn investeringsvillig kapital til alle hjørner af den grønne omstilling. Regeringen og embedsapparatet får travlt med at bane vejen for, at den grønne kapital kan finde vej til de rette grønne projekter. Claus Kragh har talt med formanden for det finansielle klimapartnerskab.

Klimakampen splitter rød blok

Klimakampen splitter rød blok

ANALYSE: Regeringens klimaplan skal give Danmark to globalt banebrydende vindøer. Investorer klar med 400 millioner kroner i udviklingskapital til øen i Nordsøen, som kommer til at hedde VindØ. Energi- og klimaministeren går hårdt i rette med mærkesag fra De Radikale, Klimarådet og de grønne NGO’er.

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

Digital undervisningssystemer kan forhåbentlig bløde op på Sydkoreas meget formelle og meget krævende undervisningssystem. Danske leverandører kan tilbyde læring med udgangspunkt i kreativitet og leg – og en højere grad af ansvar for egen læring.

Kriseledelse mellem politik og faglighed

Kriseledelse mellem politik og faglighed

KOMMENTAR: Når ledere skal handle i kriser, bliver det ofte uden at kunne læne sig op ad velkendte strategier og tunge analyser. Politikere skal samtidig tage hensyn, som kan være i modstrid med sagkundskabens anbefalinger. Og det er helt legitimt, skriver fhv. departementschef Bo Smith.

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Den maritime sektor står foran en gigantisk omstilling. I de hjemlige farvande skal færgerne sejle på strøm fra vindmøller. På verdenshavene skal fremtidens containerskibe bæres frem af nye, grønne brændstoffer fremstillet af vindmøllestrøm fra havvindmølleparker. Men skal visionen blive til virkelighed, kræver det både nationalt mod og global enighed. 

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Teaterdirektør Anna Malzer har grint og grædt til moderne ungdomsserie, og når tiden er inde til det igen, skal hun til koncert med dansk hybrid mellem Leonard Cohen og kultrapperen Nas.

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Siden 2018 har alle nye love skullet udformes efter en række principper, der gør det lettere at administrere loven digitalt – det kaldes digitaliseringsklar lovgivning. En ny rapport viser dog, at det stadig kniber med at få tænkt de nye retningslinjer ind i lovgivningsarbejdet.

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Mange afgørelser i det offentlige bygger i dag på skøn, og beslutninger træffes igennem samtaler og forhandlinger mellem sagsbehandlere og borgeren. Hvis man i stedet vil benytte kunstig intelligens i administration, kræver det, at principperne bag afgørelserne kan sættes på en formel. Men kan man gøre det, uden at borgernes rettigheder forandres?

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

Kan algoritmer bruges til at støtte socialrådgivere, der arbejder med underretninger om udsatte børn? Et nyt dansk pilotprojekt undersøger, om det overhovedet giver mening at bruge kunstig intelligens til personsager på socialområdet.

Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed

Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed

KOMMENTAR: Coronakrisen er en forløber, en øvelse, om man vil, for noget meget vigtigere og vanskeligere. Nemlig den ledelsesmæssige håndtering af den klima- og bæredygtighedsudfordring, som hele verden står over for, og som kræver nyt lederskab på alle niveauer, skriver Steen Hildebrandt.

Turismen er i frit fald

Turismen er i frit fald

NY VIDEN: Coronavirussen har ifølge FN’s turistagentur skabt den største krise for den globale turisme siden 1950. I det værste scenarie vil turistaktiviteten i 2020 falde med næsten 80 procent i forhold til 2019.

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

KOMMENTAR: Det er en skræmmende tanke, at data og automatiseringer i fremtiden vil afløse menneskelige sagsbehandlere. Men robotter kan også være borgerens værn mod bias og politisk indblanding.

Nyt job: Marie Hansen skal understøtte en fornyelse af folkestyret

Nyt job: Marie Hansen skal understøtte en fornyelse af folkestyret

Efter seks år som departementchef i Kulturministeriet overtager Marie Hansen nu posten som direktør for Folketinget. Hansen skal betjene Folketingets præsidium og understøtte de forløb, der nu sættes i gang for at gentænke og styrke demokratiet. 

Frygten for anden bølge  – af arbejdsløsheden

Frygten for anden bølge – af arbejdsløsheden

I første uge af maj faldt arbejdsløsheden for første gang siden coronakrisens start. Økonomer frygter dog, at det kun er afslutningen på første bølge. Til sommer kan arbejdsløshedens anden bølge komme. Og den kan vare flere år.

Brug visualiseringer til de komplicerede budskaber

Brug visualiseringer til de komplicerede budskaber

Der bliver talt og skrevet utroligt meget om coronakrisen og klimakrisen – to abstrakte og uhåndgribelige kriser, som kræver, at vi ændrer vores adfærd. Hvis adfærdsændringen skal lykkes, er der få ting, der hjælper så meget som en visualisering.

Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

KOMMENTAR: Danmark er ved at genåbne efter coronanedlukningen. Nu kommer den uundgåelige diskussion om, hvad der set i retrospektiv var det rigtige at gøre, skriver CBS-forsker Camilla Sløk.

En bygning skal holde i mange hundrede år og kunne genbruges igen og igen

En bygning skal holde i mange hundrede år og kunne genbruges igen og igen

En mere klimavenlig byggebranche kræver en helt ny tankegang, hvor fokus på pris per kvadratmeter viger for et nyt kongemål: CO2-udledning per kvadratmeter i hele bygningens levetid. Lykkes det at få det mål ind i alle dele af byggeriet, så kan branchen blive en betydelig bidragyder til klimakampen. Det kræver nye standarder, benhårde regler og frivillig indsats fra branchen selv. 

Set, læst og hørt: Thomas Egebo

Set, læst og hørt: Thomas Egebo

Administrerende direktør i Energinet, Thomas Egebo, har læst tankevækkende bog om organisering i en uforudsigelig verden og anbefaler kontrafaktisk tv-serie om et USA, hvor Tyskland og Japan vandt krigen.

Økonomien skal vækkes til live med grønne værktøjer

Økonomien skal vækkes til live med grønne værktøjer

Regeringen er klar til genstart af samfundsøkonomien. Men hvordan sætter man gang i økonomien i et samfund, hvor borgerne skal holde afstand og frygter smitte? Og hvordan spiller det sammen med ambitionerne om store CO2-reduktioner? 

Slidte boligblokke er nøglen til beskæftigelse og CO2-besparelser

Slidte boligblokke er nøglen til beskæftigelse og CO2-besparelser

Regeringen vil øremærke 30 milliarder til energirenoveringer af almennyttige boliger frem til 2026. Det kan sende tusinder i beskæftigelse allerede i år – og både reducere boligernes udgifter til varme og deres udledning af CO2. ”Det eneste fornuftige,” lyder vurderingen fra en professor med ekspertise i byggeri og miljø, siger professor Michael Havbro Faber fra Institut for By, Byggeri og Miljø ved Aalborg Universitet. 

Merkel klar til at fordoble EU's budget

Merkel klar til at fordoble EU's budget

Angela Merkel er genindtrådt i rollen som EU’s centrale politiker på grund af coronakrisen, og fordi hendes hjemlige politiske generationsskifte er gået i vasken. Nu er Tysklands kansler angiveligt klar til at fordoble EU’s budget for at sikre solidariteten mellem nord og syd i EU.

Svære udfordringer venter Mette Frederiksen efter coronakrisen

Svære udfordringer venter Mette Frederiksen efter coronakrisen

Socialdemokratiet tordner frem i meningsmålingerne midt i en af Danmarks største sundheds- og økonomikriser i nyere tid. Men forude venter en stribe svære udfordringer og udskudte reformer, som kan vende optur til nedtur for statsminister Mette Frederiksen.

Sundhedsfaglighed på prøve

Sundhedsfaglighed på prøve

KOMMENTAR: Gennem hele coronakrisen har vi klynget os til troen på sundhedsfagligheden og suget hver en ny melding til os. Men er de sundhedsfaglige modeller rent faktisk for politisk og økonomisk skrøbelige til den tillid? Og forsvandt der alt for mange forbehold undervejs?

Fælles gods eller evig kamp

Fælles gods eller evig kamp

Når samfundet atter er åbnet op, vil vi blive konfronteret med spørgsmålet, om vi i Danmark også kan stå sammen, når det gælder andre vigtige udfordringer. Eller om vi hurtigt vil falde tilbage i nådesløs kamp for særinteresser.