Med regeringens oplæg til nye stramninger i efterårets politiske program er udlændingedebatten igen sat på dagsordenen. Det er et af dansk politiks mest stridbare emner, der deler os strammere og slappere. Det er et område, som kan udløse de mest rå og brutale meningsudvekslinger, og hvor debatten på nettet helt uden filter hurtigt rammer bunden af kloakken. Det er også et område, som politikerne ved kan flytte mange stemmer, hvis de rammer bolden rigtigt eller forkert. Måske fordi det giver anledning til mere frygt for fremtiden end klimaforandringer og digitaliseringsbølger.

Vi har i årtier øvet os på at få balanceret hensynet til de danske værdier, utrygheden ved det fremmede islæt i vores hverdag, frygten for øget kriminalitet og terror og ulysten til at få udfordret vores kultur med det humanistiske ansvar for medmennesker i nød og på flugt. Vi kæmper stadig med at finde balancen. Den aktuelle migrationskrise og udsigten til, at vi kun har set begyndelsen af en massiv folkevandring fra Afrika til Europa, gør ikke sagen nemmere. Det bliver heller ikke nemmere af, at der tilsyneladende ikke er udsigt til, at vi i Europa kan finde fælles fodslag i forhold til at fordele byrderne ved den aktuelle flygtningestrøm, ligesom det kniber med at finde løsninger, som giver millioner af unge afrikanere en tro på fremtiden hjemme i deres eget land.

Frygten for tab af nationale værdier, national kultur og det kristne livssyn er latent i de nyere politiske bevægelser i Europa. Læg dertil angsten for at miste job og for, at den økonomiske belastning ved migrationen koster på velfærden og ændrer vores vestlige livsstil. Så har vi den perfekte grobund for populisme med meget nemme løsninger på meget svære problemstillinger. Problemstillinger, som typisk er ude af hænderne på de valgte politikere, der ellers forventes at løse problemerne. Som det skete med finanskrisen, så bliver det opfattet som politisk afmagt af befolkningen og medierne, som kræver handling og løsninger.

I løbet af 80’erne skiftede indvandringen fra at være en ressource til at blive et problem. Vi taler nu om mange års fejlslagen integrationspolitik, hvor de negative sider af indvandringen og problemerne ikke blev adresseret i tide. I de seneste 10 år har problemstillingerne været det nye fokus, og måske så meget nu, at vi har sværere ved at se det, der er gået godt, end det, der går galt. Hvis man kigger på mediedækningen, var realiteten i mange år, at der ikke blev gravet dybt i udviklingen af ghettoer, parallelsamfund, kvinder uden for arbejdsmarkedet og sproglig afkobling fra omverdenen. Nu ser vi tydeligere problemerne, men måske ikke løsningerne og succeshistorierne.

For hvordan måler vi god integration? Oftest vil man høre politikerne udelukkende fokusere på beskæftigelsesgraden og på repræsentationen i kriminalitetsstatistikkerne. Men hvad skal der egentlig til, før vi kan tillade os at kalde integrationen en succes? Er det, når indvandrere og flygtninge ligner danskerne fuldstændig i statistikkerne? Hvor mange generationer skal der til, før man kan betragtes som integreret?

Medier og proportioner

Det er naturligvis mediernes opgave at fokusere på det, der ikke virker i integrationen i Danmark, som TV2 bl.a. gjorde det med dokumentarserien ”Moskeerne bag sløret”. Det er mediernes opgave at sætte problemerne med parallelsamfund, radikalisering, isolerede kvinder og manglende beskæftigelsesgrad i ghettomiljøer på dagsordenen. Men det er også mediernes ansvar at sætte problemerne i proportion. Hvor mange er det reelt, der skaber problemer med kriminalitet, bander og parallelsamfund, og som ikke udviser respekt for de danske værdier og det danske samfund?

Hjarn V. Zernichow Borberg, økonom og tidligere medarbejder i Integrationsministeriet, har i den omdiskuterede bog ”Nydansk – Er nydanskere og danskere virkelig så forskellige?” forsøgt at konkretisere den faktiske størrelse af forskelligheden mellem danskere og indvandrere. 9 ud af 10 nydanskere bor for eksempel ikke i en ghetto – det gør mere end 99 pct. af danskerne heller ikke. Men vi hører meget om de 10 pct. 97,3 pct. af nydanskerne er ikke kriminelle – det er 98,8 pct. af danskerne heller ikke, viser et par af de tal, Hjarn Borberg trækker frem i sin bog.

Når han kommer frem til et andet resultat end statistikker, hvor indvandrerne ligger over 20 pct. i kriminalitet, så er det, fordi disse bl.a. zoomer ind på en snæver aldersgruppe af 20-24-årige mænd. Men mindst 60 pct. i denne kategori er dømt for færdselsovertrædelser. Så er vi nede på, at ca. 10 pct. af de mandlige 20-24-årige efterkommere er kriminelle. Men de udgør kun ca. 0,2 pct. af alle indvandrere. Andre tal viser:

• 71 pct. af de 16-64-årige indvandrere er ikke på overførselsindkomst. Men vi hører mest om de 29 pct. For danskerne er tallet 83 pct.

• 33 pct. af nydanske 20-24-årige er i gang med en videregående uddannelse. Tallet for etniske danskere er 36 pct.

• Flertallet af muslimer (ca. 64 pct.) går lige så lidt i moske, som flertallet af danskerne (ca. 74 pct.) går i kirke.

Det er ikke det billede, som folk må sidde med, hvis man hører den politiske debat og følger med i medierne. Og statistik kan jo bruges til at tegne alle mulige billeder, alt efter om man vælger den positive eller negative tilgang til sagen, om man zoomer ind eller ud på den målgruppe, der tales om, eller hvilket udsnit af en tidsperiode der anvendes. Det kalder på eftertanke om, at vi bør se på helhedsbilledet, når der næste gang sker politiske lynreaktioner på en mediehistorie.

Den gode integration

Midt i al tumulten om teltlejre, politiske indgreb, straksafvisning ved grænsen og sager om forsvundne afviste asylsøgere bør vi også se på, hvor der rent faktisk er god integration i gang. Der er brug for gode eksempler til efterfølgelse. Der er brug for at indhøste læring på området og for at sikre de effektive løsninger.

Den gode integration kræver, at det offentlige samarbejder med erhvervslivet og et stort netværk af frivillige danskere fra civilsamfundet om at engagere sig i denne fælles samfundsopgave. Kun hvis det samspil fungerer, kan der skabes både et socialt, kulturelt og økonomisk fundament for, at integrationen bliver optimal.

Til den gode integration hører også en vigtig samtale om, hvornår man er godt integreret. Er man godt integreret, når man laver det samme om søndagen som de fleste danskere? Når man er i stand til at sige ”rødgrød med fløde” uden at brække tungen? Når man går i det samme tøj som de fleste danskere? Forstår vores humor og vores jantelov? Kan huske H.C. Andersens samlede værker og synge med på nationalsangen? Hepper på det danske fodboldhold? Eller er man integreret, når danske værdier som tillid, lighed, universalisme og ytringsfrihed sidder på rygraden? Hvilken viden og hvilke værdier og aktiviteter er det egentlig, som er afgørende for god integration?

Sammen med Tuborgfondet og Frivilligrådet har Mandag Morgen etableret en særlig webside med overblikket over gode løsninger på integration på tværs af kommuner, virksomheder og civilsamfund. Vi har lavet et Integrationens Danmarkskort. Danmarkskortet viser 100 integrationsløsninger spredt over hele Danmark. Nogle handler om beskæftigelse og uddannelse, andre om sprog og kultur. Fælles for dem alle er, at de viser vejen mod integration, som virker. På den måde bidrager de hver især helt konkret til samtalen om, hvad god integration kræver – og hvordan løsninger kan se ud.

Integrationens Danmarkskort lanceres torsdag den 8. september på konferencen ”Godt for Danmark: Fælles løsninger til god integration”. Her samles flere end 250 aktører på tværs af sektorer for at tale om, hvad der virker. Du kan få en forsmag på kortets indhold i artiklen ”Danmark viser vilje til integration”.

Formålet med kortet – og konferencen – er at give inspiration og skabe rammerne for, at de, der til daglig knokler med at løse problemer og ikke blot taler om dem, kan finde relevant information og en genvej til de gode ideer.

Løsningerne på Danmarkskortet er indsamlet af Man­dag Morgen, som løbende arbejder med at indsamle løsninger. Andre er kommet gennem tips fra Mandag Morgens læsere via sociale medier, og endelig har Velfærdspanelet, som består af ca. 3.000 ledere i of­fentlige, frivillige og private velfærdsorganisationer, indsendt nogle af forslagene.

Danmarkskortet ligger i fin forlængelse af den lille videoserie, som Mandag Morgen har produceret under titlen ”Gør det #forDanmark”.

Har du selv et forslag, modtager vi altid gerne flere eksempler på god integration på [email protected].