Hvem kan udfylde tomrummet på Esplanaden?

Mærsk-McKinney Møllers død efterlader et magttomrum på Esplanaden. Omstillingen til den nye ressourceøkonomi vil blive den helt store udfordring for det nye triumvirat bestående af Ane Uggla, Michael Pram Rasmussen og Nils Smedegaard.

En tidlig mandag morgen sov han ind. Den 98-årige Mærsk Mc-Kinney Møller arbejdede til det sidste og var fire dage inden med til A.P. Møller-Mærsk koncernens generalforsamling. "Den, der har evnen, har pligten." Det var var hans motto. Og netop pligtfølelsen, arbejdsomheden og det vedholdende engagement var hans adelsmærker.

I dag står der i såvel koncernen som hos hele nationen en grænseløs respekt om hans bidrag til dansk erhvervsliv, økonomi og ledelseshistorie. Ingen anden nulevende dansk erhvervsmand er i nærheden af de resultater, som Mærsk Mc-Kinney Møller har leveret, siden han i en alder af 51 år arvede pligten til at videreføre virksomheden fra sin far, Arnold Peter Møller.

I dag er A.P. Møller-Mærsk Danmarks ubetinget største og mest globaliserede virksomhed med en årsomsætning på 315 milliarder kr. inden for rederivirksomhed, containertransport, industri, olie og gas samt detailhandel.

Containerfragten blev den største bedrift

Det er frem for alt containervirksomheden, der markerer Mærsk Mc-Kinney Møller imponerende bedrift. Det var ham, der tog den modige beslutning for fire årtier siden og søsatte en ambitiøs strategi for containerfragt på verdenshavene.

[quote align="left" author=""]I synet på Den Europæiske Union opførte han sig ligefrem bagstræberisk, men som erhvervsmand var han enestående og i en klasse for sig selv.[/quote]

Selv om resten af ledelsen tvivlede og søgte at dokumentere risikoen ved at satse på containerfragt, valgte Mærsk Mc-Kinney Møller at føre beslutningen ud i livet. Han løftede virksomheden op i den absolutte globale elite, og undervejs distancerede han det gamle hæderkronede ØK med mange længder. I dag er Mærsks containervirksomhed verdens absolut største med 500 containerskibe og 115.000 medarbejdere i 130 lande, og enheden står bag næsten halvdelen af hele koncernens samlede omsætning.

Globaliseringen starter og slutter på en måde på Esplanaden, hvor medarbejderne tidligt får globale erfaringer i virksomhedens krævende uddannelsesprogram. Alt er indrettet efter at få global succes, og ingen anden virksomhed i hele verden transporterer så mange varer over verdenshavene. Omkring ti pct. af den samlede verdenshandel er mærket af Mærsk.

Det var helt fortjent, at netop Mærsk blev hædret og fremhævet som en af Danmarks tolv største ledelsesbedrifter siden Anden Verdenskrig i den ledelseskanon, som Mandag Morgen offentliggjorde i 2009. ”Grænseløs globalisering” blev denne bedrift tituleret: ”At skabe en så globalt dominerende virksomhed er en kolossal ledelsesbedrift, der kræver globalt udsyn, politisk føling og en kulturel tilpasningsevne ud over det normale,” blev det fastslået i den danske ledelseskanon. Det danske og det globale var i hr. Møller forenet i en og samme person.

Inkarnationen af Mærsks værdier

En stærk national patriotisme og et konservativt tilsnit blev i ham bragt sammen med et ambitiøst globalt imperiebyggeri. Han var akavet, tilbageskuende og stålsat forsvarer af sine egne økonomiske interesser, herunder dem i Nordsøen. Og han søgte at gøre sin indflydelse gældende i dansk politik. I synet på Den Europæiske Union opførte han sig ligefrem bagstræberisk, men som erhvervsmand var han enestående og i en klasse for sig selv.

[quote align="right" author=""]Mærsk ikke at bruge mange ord på værdierne. Han inkarnerede dem selv.[/quote]

Hans ledelsesstil kan ikke kaldes moderne, for den var af den gamle, autoritative skole med streng disciplin, detailstyring ud over det sædvanlige og en ekstrem stædighed. Men til forskel fra mange moderne ledere, som kan bruge oceaner af tid og ressourcer på at italesætte de værdier, de vil have deres medarbejdere til at tro på og arbejde ud fra, så behøvede Mærsk ikke at bruge mange ord på værdierne. Han inkarnerede dem selv. Og i virksomhedens DNA var indlejret den rettidige omhu, som han forlangte af alle sine medarbejdere.

I en tid hvor evnen til at træffe hurtige beslutninger, og hvor hastighed i markedet ofte er afgørende, når markedsandele skal erobres, var hr. Møller forsigtigere af natur – rationelt analyserende og tilbageholdende på aftrækkeren. Men når først beslutningen var truffet, så rykkede han hurtigt og skalerede hurtigt op, som han f.eks. gjorde det med containerforretningen.

Pram Rasmussen i nøglerolle

Han død efterlader et magttomrum i koncernen. Datteren Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla overtager nu faderens position som formand for Almenfonden, der sidder på den kontrollerende aktiepost i A.P. Møller-Mærsk imperiet. Men det er endnu uvist, hvordan hun vil agere i det videre forløb.

Den administrerende direktør Nils Smedegaard Andersen er stadig langvarigt sygemeldt efter et par hjerteoperationer, og flere store forretningsområder lider under vigende profitabilitet. Det er uholdbart i længden at drive en virksomhed af denne størrelse uden en fungerende topchef.

Bestyrelsesformanden Michael Pram Rasmussen er for nærværende den helt centrale spiller i det magtmæssige vakuum, som er opstået i virksomhedens inderste kerne. Når – eller hvis? – Smedegaard Andersen kommer tilbage i toppen af virksomheden, kan det nye triumvirat med Uggla, Pram og Smedegaard vise sig at være en meget stærk konstellation, der vil forstå at skære virksomhedens spredte aktiviteter bedre til og strømline forrentningen mere. Det store, spredte konglomerat af virksomheder kan skabe endnu mere værdi, hvis man tør sælge fra af udvalgte aktieposter – som f.eks. i Danske Bank – og geninvestere pengene i ekspansion inden for kerneforretningerne. Meget taler for, at det vil ske, når aktiemarkederne viser sig mere attraktive at sælge i.

Virksomheden har allerede i løbet af de seneste år været igennem en ledelsesmæssig modernisering, der har tjent den godt. Og A.P. Møller-Mærsk er også begyndt at forstå, at det ikke kun er i et økonomisk øjemed, at der er brug for rettidig omhu. Det er det sandelig også i omgangen med naturens ressourcer og ikke mindst med energien.

Omstillingen til den nye ressourceøkonomi bliver derfor den helt store udfordring for den næste generation af Mærsk-ledere, lige som den globale varehandel var det for hr. Møller i 1970´erne.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu