Hvis der blev uddelt OL-guld for samfundsmodeller ville Danmark vinde

Internationale analyser peger på Danmark som det bedste bud på fremtidens samfundsmodel. Det er en stor sejr for en ellers udskældt velfærdsmodel, der ifølge internationale eksperter gør os til verdens bedste land at leve i. Men positionen er under pres. Der er brug for en ny selvforståelse.

En veludviklet velfærdsmodel finansieret af høje skatter og styret af en effektiv offentlig sektor.

Sådan kan en kort karakteristik af den danske samfundsmodel lyde, og spørger man internationale eksperter, får modellen topkarakter og opfattes som et godt bud på en økonomisk, politisk og social rollemodel.

Det er endnu en blåstempling af den danske velfærdsmodel. Det er selvsagt en udfordrende påstand i en tid, hvor konkurrenceevne ofte sættes lig med lavere skatter og mindre offentlig velfærd. Ikke desto mindre er det den fællesnævner, der kan uddrages af flere aktuelle internationale analyser.

Mest overbevisende støttes konklusionen i den nye udgave af Social Progress Index. Det er udviklet af den verdenskendte Harvard-professor Michael Porter og bygger på i alt 50 forskellige kriterier, der spænder over en lang række vigtige livsbetingelser. Formålet med indekset er at anlægge et langt bredere snit på et lands udviklingsevne, end hvad der kan rummes i det traditionelle bruttonationalprodukt. BNP er på flere måder et nødvendigt, men langt fra tilstrækkeligt barometer til at måle en nations reelle styrke.

Social Progress Index vurderer og sammenligner landes samfundsmodeller ud fra deres evne til at forvandle økonomisk rigdom til høj livskvalitet for flest mulige mennesker. Et veludviklet socialt system vurderes som en forudsætning for at skabe en langsigtet og stabil økonomisk udvikling.

Ud fra disse kriterier vurderer indekset, at Danmark er det bedste bud på fremtidens samfundsmodel og det bedste land i verden at leve i.

Vi topper listen over 128 indekserede lande.

Nordisk sejrsgang

Ikke overraskende beklædes de følgende tre pladser af andre nordiske lande, nemlig Finland, Island og Norge, medens Sverige ligger nummer otte. De er altså alle veludviklede velfærdssamfund.

I alt opnår 14 lande i indekset topkarakteren seks stjerner og skudsmålet ’Very High Social Progress’. I den næste kategori med fem stjerner finder vi bl.a. Japan og USA som nr. 17 og 18, medens Kina som nummer 83 på listen blot får tre stjerner.

Disse resultater bakkes op af en anden international rapport The Inclusive Development Index 2018, der netop er udgivet af World Economic Forum, WEF. Indekset er baseret på 15 forskellige kriterier, der inkluderer såvel traditionelle makroøkonomiske kriterier som sociale og miljømæssige faktorer, og det er udviklet som et kritisk svar til det ensidige billede, som også WEF mener, at BNP tegner af et lands udviklingsevne.

På linje med Social Progress Index fastslår WEF, at social og miljømæssig stabilitet er en betingelse for fremtidens økonomiske vækst, men ifølge rapporten har mange regeringer en tendens til at overse eller nedvurdere den sammenhæng.

World Economic Forum er her meget kritisk over for, at såvel politikere som medier fastholder deres fokus på de velkendte, men ikke dækkende makroøkonomiske nøgletal. De kan bedst opfattes som et overordnet mål for en nationaløkonomisk udvikling, da de ikke forholder sig til de underliggende, men meget vigtige drivere af samfundsøkonomien og ej heller de drivere, der netop handler om menneskers levestandard.

Det er alle disse faktorer, som ‘The Inclusive Development Index 2018’ indarbejder, og som ifølge rapporten giver et langt mere dækkende billede af et lands reelle styrke.

Også her er resultatet en nordisk sejrsgang. De nordiske lande er alle i top-6 med Danmark på 5. pladsen, men kun marginaler skiller førergruppen. Norge indtager førstepladsen, medens lande som USA og Japan ender som nummer 23 og 24 i den gruppe på 29 nationer, der alle ligger i kategorien ’Advanced economies’.

Ifølge de to rapporter er velfærd og økonomisk vækst ikke modsætninger, men hinandens forudsætninger. Jo mere fintmasket velfærden er, des bedre er mulighederne for stabil økonomisk fremgang og stærk konkurrenceevne.

Her kan der også hentes gode argumenter i det årlige Global Competitiveness Index, ligeledes fra WEF, som måler på mere klassiske nøgletal. Selv om det ændrer lidt på ranglistens sammensætning, er indekset stadig en demonstration af nordisk styrke. En gruppe på 28 lande ligger meget tæt på hinanden, anført af Schweiz, medens Sverige, Finland, Norge og Danmark er placeret i den bedste halvdel med positioner fra nr. 6 til 12.

Afstanden imellem Schweiz og Danmark kommer således til udtryk i en score på henholdsvis 5,86 over for 5,39.

I øvrigt tager konkurrenceindekset også afstand fra BNP, men det er ud fra opfattelsen af, at bruttonationalproduktet ikke er i stand til at værdiansætte gevinsterne ved bl.a. nye teknologiske fremskridt. Derfor får vi også med BNP ifølge rapporten et misvisende billede af udviklingen i produktiviteten. Den bliver undervurderet.

Konklusionen er derfor en gentagelse af behovet for at udvikle nye metoder til at måle et samfunds udvikling, herunder at indtænke såvel den teknologiske udvikling som de sociale og miljømæssige kvaliteter. 

Misforstået rollemodel

Summen af de tre rapporter tegner et billede af Danmark som en rollemodel for morgendagens samfund, dvs. et samfund, der har formået at forene en veludviklet og inkluderende velfærdsmodel med en høj konkurrenceevne. Det er også den kombination, som bl.a. har inspireret den franske præsident, Emmanuel Macron, i hans reformbestræbelser.

En af hemmelighederne bag den danske succes er et højt skattetryk. Opbygningen af velfærdssamfundet bygger nemlig på en kollektiv betalingsvilje i befolkningen. Dermed betaler danskerne ikke skat, de investerer i et bedre samfund. Derfor kan de politiske partier heller ikke vinde et valg på lavere skat, og derfor viser alle opinionsmålinger, at hovedparten af danskerne foretrækker mere velfærd frem for lavere skat.

Dette er i internationale sammenhænge en enestående styrke, der bygger på en udbredt tillid til, at skatten – den fælles investering – forvaltes i borgernes interesse. Og den satsning er hidtil lykkedes.

Den danske velfærdsmodel er ikke alene mere avanceret end mange andre landes. Den er også billigere. Ifølge en OECD-analyse betaler en dansker således langt mindre for velfærden end en amerikaner. Og læg så dertil, at vi igennem den kollektive finansiering samtidig har skabt en langt mere stabil, ligeværdig og sammenhængende model.

Problemet er blot, at mange politikere stadig har svært ved at forstå danskernes logik og fortsat bruger skattelettelser som det store mantra, der skal styrke konkurrenceevnen og øge borgernes lyst til ekstra arbejde. Hvor svær denne øvelse er, vidner den nye skatteaftale om: Mange og lange politiske drøftelser ender med et meget beskedent resultat.

Vores vinderposition er ikke ensbetydende med, at den danske velfærdsmodel ikke kan forbedres. Det både kan og skal den. Men det skal ske ud fra en langt mere dybtgående forståelse af de drivkræfter, der i dag positionerer Danmark som et samfund, mange gerne vil ligne.

Det bør derfor ikke være internationale institutioner, der forsøger at afkode den danske model i deres søgen efter fremtidens bæredygtige samfund. Danmark burde selv levere et fyldestgørende svar i stedet for periodiske, afgrænsede eller kortsigtede udspil over for aktuelle udfordringer.  

Et nyt røntgenbillede

Men da intet tyder på, at det kan samle den nødvendige politiske opbakning, kunne det være en opgave for store fonde eller universitetsmiljøer – måske en kombination. De burde kunne levere det uafhængige og nuancerede røntgenbillede af den danske models udfordringer og muligheder i fremtidens samfund.

Og det er vigtigt af flere forskellige grunde. Her følger et udpluk:

  • I en tid, hvor demokratier verden over er under stigendende pres fra yderliggående populistiske kræfter, er der mere end nogensinde behov for stabile rollemodeller. Danmark kunne være en af dem.
  • Hvis man skal styrke sin langsigtede udviklings- og konkurrenceevne, forudsætter det en dyb viden om, hvad der har skabt den nuværende succes. Samtidig skal vi have respekt for de styrker, Danmark har udviklet, men som ikke kan opfanges af de traditionelle makroøkonomiske analyser. Vi skal med andre ord dyrke vores originalitet – at vi er lidt aparte.
  • I konkurrencen om investeringer, talent og turister har vi en stærk og anderledes men hidtil uudnyttet fortælling. Den kan udbredes langt mere kreativt. Hvis Danmark var en virksomhed, ville vi ikke holde os tilbage med at fremhæve vores usædvanlige kvaliteter.

Hertil kommer, at en misforstået succes også kan føre til misforståede prioriteringer. Her er der er ikke megen optimisme at hente i den aktuelle hjemlige politiske debat. Den er både kortsigtet og smalsporet.  

Samtidig må vi konstatere, at på enkelte områder er vores model under stigende pres. Det gælder ikke alene udlandets voksende bekymring for en meget rigid udlændingepolitik, men også vores position som klimaduks. En ny opgørelse fra Climate Change Performance Index for 2018 viser, at Danmark efter flere år som duks nu er hastigt på vej ned ad ranglisten og i den seneste opgørelse ligger helt nede som nr. 17, mens Sverige gør det bedst. Nedturen tilskrives, at regeringen har nedprioriteret klimaambitionerne.

Lige nu har vi gode grunde til at være stolte af vores indsats og fine placeringer på diverse internationale oversigter. De kan ikke alle tage fejl. Men placeringerne er kun til låns. Ligesom i andre dele af samfundet sker forandringerne hurtigt, og sikre vindere kan på kort tid blive lige så sikre tabere.

Det kan også ske for Danmark, med mindre vi tager bestik af såvel vores egen situation som udviklingen omkring os og redefinerer vores konkurrenceevne, mens tid er. Vi er indtil videre stadig det land, der har de bedste forudsætninger for at blive fremtidens globale rollemodel. Valget er vores.

Forrige artikel Sæt politisk fokus på energirenovering Sæt politisk fokus på energirenovering Næste artikel FN’s verdensmål – en del af virksomhedernes nye dna FN’s verdensmål – en del af virksomhedernes nye dna
Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er ikke noget nyt fænomen i Danmark. Alligevel aner ingen, hvor udbredte de er. Ny tænketank skal afdække omfanget af virksomhedsformen, der ifølge forskningen er mere stabil og kan skabe højere produktivitet.

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Danske virksomheder skal tænke på en helt anden måde, hvis de ikke skal tabe konkurrencen om avancerede løsninger på fremtidens globale markeder. Danske løsninger er rettet mod den høje ende af markedet, men en stor del af klodens forbrugere efterspørger teknologi, der kan opfylde deres basale behov til en lav pris.

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Selv klodens fattigste kan få gavn af digital teknologi. I afrikanske flygtningelejre udbetales nødhjælpen som elektroniske penge, og hjælpeorganisationerne deler mobiltelefoner ud. Fremover skal den danske udviklingsbistand have et klarere fokus på at udnytte teknologi. Det kaldes techvelopment.

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

Mobilen er øjenlægens forkontor

Mobilen er øjenlægens forkontor

Den teknologiske hjælp er helt afhængig af at spille sammen med det lokale sundhedsvæsen. Peek Vision har udviklet en app til øjenundersøgelser i udviklingslande ved hjælp af smartphones. Den skal sortere de raske fra, så øjenlægerne bruger tiden på de rigtige patienter.

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Danske høreapparater plejer at være blandt de dyreste og mest avancerede i verden. Startup-virksomheden Audientes satser i stedet på at sælge billige høreapparater til lande, hvor millioner af mennesker ikke har råd til at få afhjulpet deres høretab.

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.