Hvor er den politiske samtale blevet af?

Mediernes brug af politiske kommentatorer har taget overhånd. De tager taletiden fra dem, det burde handle om, nemlig politikerne og deres værdier, visioner og uenigheder. Kommentatorerne er blevet gift for demokratiet.

Undertiden får jeg den tanke: Hvornår mon vi igen ser en rigtig politiker på tv eller i radioen?

Det siger jeg, fordi der er langt mellem politikernes optræden i radio og på tv; og det gælder i særlig grad det store flertal, den store gruppe af ikke-toppolitikere, for de kommer næsten aldrig til orde.

Men også toppolitikerne er sjældne gæster. De holdes ude, og måske holdes de i virkeligheden som gidsler af en voksende gruppe af såkaldte politiske kommentatorer. Og det er der selvfølgelig forskellige grunde til.

I dag kommer de politiske kommentatorer til orde i langt højere grad end politikerne; kommentatorerne er en meget stor og hastigt voksende gruppe, overvejende journalister, der optræder som og kalder sig politiske kommentatorer, eksperter eller analytikere. At følge denne gruppe og dens udvikling er beskæmmende.

Der eksisterer en tillidskrise i vort demokrati. Til at begynde med primært en tillidskrise i forhold til politikerne. Men denne tillidskrise bliver ikke løst ved, at politikerne holdes ude fra eller holdes nede i den offentlige politiske debat, som så overtages af journalister. Det gør blot ondt værre, og det ses på den måde, at der nu eksisterer en stor mistillid både til politikerne og alle deres kommunikationsrådgivere og spindoktorer på den ene side og på den anden side til de politiske kommentatorer, eksperter og analytikere. Der er tale om en meget uheldig udvikling.

Jeg erindrer en gang, hvor jeg sad og så en udsendelse på tv, hvor den pågældende tv-kanal var i færd med at transmittere en tale af statsministeren.

Jeg overværede optakten og hele begyndelsen af selve talen, men omkring bordet i studiet sad nogle utålmodige, bedrevidende og meget selvbevidste kommentatorer, der ikke kunne vente med selv at komme til orde.

Så minsandten, ja, man tror, det er løgn, da statsministeren var en tredjedel henne i sin tale, slukkede kommentatorerne ganske enkelt for statsministeren og tog selv over. Man afbrød en tale af statsministeren, som jeg, og givetvis mange andre, gerne ville have hørt til ende. Men nej, det kunne der ikke blive tale om. Det var ganske enkelt bizart. 

Grænseløst kommentatorskuespil

Sådan ser det ud, når kommentatorvældet går totalt over gevind. Man udelukker simpelthen de mennesker og det grundstof, som det hele her handler om, nemlig politikerne og de politiske forslag, synspunkter, udmeldinger, argumenter, m.m., og så tager man selv mikrofonen og hele sendetiden.

Så det, der skete, var, at man lukkede ned for det egentlige, nemlig statsministerens tale, og så drøftede disse – meget kloge – kommentatorer, hvad statsministeren mente, hvorfor han sagde, som han gjorde, hvad man må forvente, at resten af talen havde eller burde have handlet om, og på passende steder og måder gjorde man lidt grin med statsministeren, tolkede, udlagde, ironiserede, dømte, uddelte karakterer, redegjorde for forventninger, skuffelser, fremtidsscenarier – og meget andet. Der er næsten ingen ende på dette politiske kommentatorskuespil.

Jeg lytter til de politiske kommentatorer; jeg vil gerne høre deres tolkninger, indfaldsvinkler, analyser, vurderinger m.m. Jeg lytter, og det vil jeg blive ved med. Det er ikke kommentatorerne, jeg er ude efter; det er deres dominans; det er den (sende)tid, de får; det er alt det sande og egentlige politiske stof, som de fortrænger, holder ude; det er den tendens, at det er kommentatorerne, der ikke blot rapporterer og udlægger, men efterhånden også bestemmer de politiske dagsordener og det politiske indhold.

Det er i virkeligheden ved at være dem, der er politikere og sætter dagsordenen. Det er ikke bare uheldigt; det er ødelæggende for demokratiet.

Der er simpelthen ingen grænser for, hvor disse kommentatorer trænger sig ind, og hvordan de optræder. De optræder f.eks. alene og fremsætter for åben mikrofon og skærm deres uforbeholdne – og, må det erkendes – ofte noget overfladiske og letkøbte kommentarer. Deres uvidenhed om fakta kommer ofte klart frem.

Men der er mange andre former. F.eks. at den ene kommentator interviewer den anden og spiller rollen som spørger og understreger den andens suveræne betydning som den, der svarer, og har alle svarene.

Næste gang er det omvendt, så det er med at kende sin plads og sin rolle. En tredje form er, at man bringer 3-4 kommentatorer sammen og slipper dem løs i et orgie af synspunkter, spørgsmål, svar, betoninger, finter, spin, vittigheder m.m.

Dette antager helt groteske former i forbindelse med dronningens nytårstale. Det er en ubeskrivelig mediekomedie, der her har udviklet sig. Et hold af hofanalytikere, hofkommentatorer, hofhistorikere, frisure-, beklædnings-, takt og tone-eksperter m.m. er stimlet sammen, og så går det ellers løs. Både forud for og efter dronningens tale. Der er ingen ende på, hvor pinligt det er.

Værdier, visioner og uenighed

Dette er ganske enkelt gået over gevind. Langt over gevind. Der må gøres noget. Nogen må sætte en stopper for dette skuespil og dette – i virkeligheden – demokratisk meget farlige spil, som får lov til at udfolde og udvikle sig ukontrollabelt og i mange forskellige retninger.

Det, som burde være en demokratisk stimulans, et demokratisk enzym, en selvfølgelig del af den demokratiske proces, bliver i stedet gift for demokratiet.

Grundforudsætningen for, at det politiske demokrati kan fungere, må dog fortsat være, at det ikke er kommentatorerne, der tegner og præsenterer det politiske billede og de politiske dagsordener. Det skal politikerne gøre; og politikerne skal så til gengæld tale og tale klart, og det er mange af dem ikke for gode til.

Jo, de er gode til at tale, men ikke gode til at tale klart og tydeligt. Og det er naturligvis én af forklaringerne på kommentatorernes indtog og fremmarch: Befolkningen, mange vælgere, er trætte af at lytte til politikere, der taler uden om, fordrejer ting, medvirker i en række taktiske og kortsigtede, men gennemskuelige spil, taler direkte usandt m.m.

I denne situation har kommentatorerne frit spil, og det udnytter de på det groveste. Politikerne har en stor del af ansvaret for denne udvikling.

De politiske kommentatorer skal selvfølgelig være her; de er vigtige; de dygtigste af dem bidrager helt klart til den politiske og demokratiske debat og proces; de spørger, udlægger, tolker, forklarer. Og det er godt. Men grundstoffet er politik, værdier, visioner, uenighed. Det vigtigste er politisk tale, samtale og dialog. Grundlaget er politik og politikere.

Og derfor skal politikerne tale; politikerne skylder os at tale klart, at tale sandt, at svare på spørgsmål, at argumentere, også om vanskelige prioriteringer og værdispørgsmål. På disse punkter har mange politikere svigtet og svigtet groft, og det betaler de nu en meget høj pris for. Og demokratiet lider under det.

Forrige artikel Der mangler også asiater i danske bestyrelser Der mangler også asiater i danske bestyrelser Næste artikel Danmarks nye erhvervsikoner venter i kulissen Danmarks nye erhvervsikoner venter i kulissen

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

I Gladsaxe Kommune har data forladt regnearkene og indtaget storskærmene i både direktion og jobcenter, så de bliver synlige og brugbare for alle, også de borgere, det hele handler om. Visualiseringerne udvikles af en særlig enhed for Datadrevet Forretningsudvikling.

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

En gang om måneden gennemgår direktion i Gladsaxe Kommune en tsunami af data for at følge udviklingen på 29 vigtige udvalgte områder. De diskuterer og justerer kursen, hvis udviklingen går i den forkerte retning. Mandag Morgen sad med ved bordet på direktionens første møde i år.

Davos er blevet afmagtens topmøde

Davos er blevet afmagtens topmøde

KOMMENTAR: Mens en række af klodens toneangivende ledere mødes i Davos denne uge, accelererer de udfordringer, de er sat i verden for at løse. Der er akut behov for at finde nye svar på de globale risici.

Klimakampen skaber større ulighed

Klimakampen skaber større ulighed

Alle danskere skal ændre forbrug og livsstil, hvis vi skal nedbringe udledningen af drivhusgasser så meget, som politikerne ønsker. Men for de fattigste slår klimaregningen hårdere end for resten. Derfor anbefaler eksperter, at politikerne kompenserer folk med lave indkomster, før vi skruer op for energiregningen eller prisen for en bøf.

Europas grønne omstilling har social slagside

Europas grønne omstilling har social slagside

EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes, konkluderer eksperter fra Bruxelles’ førende politisk-økonomiske tænketank. Hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden, advarer Margrethe Vestager.

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Oppositionen er klar til angreb på Løkke-regeringernes klimapolitik i den kommende valgkamp. Men de har svært ved selv at holde den fælles takt. Partierne til venstre for Venstre kan godt blive enige om, at landbruget skal holde for, men de er dybt uenige om, hvordan man skal nedbringe danskernes klimabelastende forbrug.

Set, læst og hørt: Tommy Ahlers

Set, læst og hørt: Tommy Ahlers

Mandag Morgen har bedt uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) om at komme med tre kulturanbefalinger. Han anbefaler blandt andet at tage til kirkekoncerter, og så er han hoppet med på Lykke-Per-bølgen.

Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencen

Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencen

På universitetet oplever professor Nina Smith studerende, særligt piger, der bryder grædende sammen, når de får en ’forkert’ karakter. Kvinder vil være perfekte både ude og hjemme, og det kan man ikke, siger hun. Og hun taler af erfaring.

Forskning: Finansverdenen tiltrækker svindlere

Forskning: Finansverdenen tiltrækker svindlere

Forskere mener at have fundet formlen for uærlighed. Ifølge nyt studie er Britta Nielsens formodede svindel for millioner i Socialstyrelsen en statistisk undtagelse, og forskernes nye fund kan være med til at forklare svindelnumrene blandt mandlige topfolk i finansverdenen. Høj løn og løgnagtighed følges ad. Og så er mænd – statistisk set – større løgnere end kvinder.

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

KOMMENTAR: Regeringens forslag til sundhedsreform skal sætte patienten i centrum, men det ligner desværre en bureaukratisk øvelse, hvor ansvaret nemt kan falde ned mellem alt for mange stole. 

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

KOMMENTAR: Det kan være en udfordring at holde fokus og retning, når man samtidig gerne vil pleje en åben og eksperimenterende tilgang til sin i virksomhed. Det afgørende er at fremelske og pleje en virksomhedskultur, der understøtter begge dele. Her er, hvordan vi gør det i Milestone Systems.

Løkkes sundhedsreform har store huller

Løkkes sundhedsreform har store huller

ANALYSE: Hvis nogen havde sat næsen op efter en enkel og gennemskuelig fordeling af opgaverne i sundhedsvæsenet, risikerer de at blive slemt skuffet. Regeringens udspil til en sundhedsreform har mange gode hensigter, men også mange uklare elementer.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Sybo Games er en dansk spilvirksomhed med vækstpotentiale. Men bl.a. jagten på talenter er en udfordring, siger CEO Mathias Gredal Nørvig, der er formand for den nye forening Vision Denmark.

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Mandag Morgen har bedt David Dreyer Lassen, bestyrelsesformand i DFF, om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet en historisk roman om videnskab, og så fortæller han om udfordringerne ved at dele Spotify-konto med sin 12-årige søn.

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Den nye sundhedsreform kan – stik mod hensigten – betyde en endnu mere uens behandling for patienter i forskellige egne af landet. De regionale sundhedsforskelle er for intet at regne sammenlignet med de forskelle, der er på tværs af kommunerne.

Globalt slagsmål om deletransport

Globalt slagsmål om deletransport

Udlejning af cykler og elektriske løbehjul er på ganske få år blevet en global milliardforretning, og markedet domineres af techgiganter fra Kina og USA. Men også en lille dansk spiller gør sig bemærket med sine orange cykler i flere af Europas hovedstæder.

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

ANALYSE: Statsminister Lars Løkke Rasmussen bør tage Dansk Folkeparti på ordet og udskrive valg til Folketinget 26. maj, samme dag som valget til Europa-Parlamentet. Det vil være godt for Danmark – og for ham selv.

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

KOMMENTAR: Vi skal være troværdige og realistiske omkring FN’s verdensmål, men vi skal også i gang. Og det behøver faktisk ikke være så svært. Her er et jordnært eksempel på, hvordan en mindre virksomhed er kommet i gang med FN’s verdensmål.

Den multikompetente bestyrelse

Den multikompetente bestyrelse

KOMMENTAR: Bestyrelsernes ansvar skal redefineres, opgaverne præciseres og sammensætningen nytænkes, hvis de skal efterleve morgendagens krav. Kvinderne er et vigtigt element i den transformation.

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Danmark har over 60.000 virksomhedsbestyrelser. Over halvdelen af dem består kun af mænd. Det viser den hidtil største kortlægning af landets bestyrelser. Andelen af kvinder ser endda ud til at falde. Fokus skal flyttes fra bestyrelsen til fødekæden og talentmassen, opfordrer eksperter.

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Mange af landets 60.000 bestyrelser er besat af ægtefæller, søskende eller tanter til virksomhedsejerne. Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre diversitet end hidtil antaget, viser stor kortlægning af landets bestyrelser.

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Danmark har nu en basis af dygtige kvinder, der er klar til direktørposter, og som kan bestride bestyrelsesposter i langt større omfang, end de får mulighed for i dag. Vi kan ikke være de danske tal bekendt.

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Mandag Morgen har bedt Hanne Leth Andersen, rektor på RUC, om tre kulturanbefalinger. Hun er blandt andet blevet grebet af Ida Jessens nyeste roman, Telefon, og så har hun fået øjnene op for en ikke helt ny musikgenre.

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

KOMMENTAR: Mediernes politiske kommentariat virker nærmest skuffede over, at Løkke tillod sig at holde en såkaldt statsmandstale i stedet for at sælge sit politiske valgprodukt. Men det kommende valg kommer netop til at blive afgjort på, hvem vi grundlæggende tror kan føre Danmark sikkert ind i en usikker fremtid. Og her er der behov for statsmænd og -kvinder.

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

I dagens udvalgte artikel fra året, der gik, spørger jeg, hvor meget videnskab der egentlig ligger bag ledelsesgerningen. I mange tilfælde er det meget lidt – og det er et kæmpe problem, mener den canadiske ledelsesprofessor Roger Martin, fordi der på grund af manglende viden opstår en masse ledelsesmæssige fejlslutninger, der modarbejder god ledelse. Jeg har mødt Roger Martin flere gange som journalist, og han har altid et nyt og anderledes greb på det, som alle andre tager for givet.

God læselyst og godt nytår,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

Dagens anbefaling er en artikel fra august 2018 om den udskældte universitetslov. Politikere ønsker grundlæggende set at gøre verden til et bedre sted, og derfor kommer nye love som regel af et godt hjerte. Alle de gode intentioner var også til stede, da den nye universitetslov blev vedtaget for halvandet år siden: Der skulle skabes klarhed over universitetsbestyrelsernes rolle og systemet for udpegning af nye bestyrelser skulle videreudvikles. Men loven har virket stik modsat, fortæller bestyrelsesformand for SDU Lars Nørby Johansen i dette ærlige interview: "Det er komplekst og uoverskueligt. Det er blevet labyrintisk. Det er nærmest kafkask. Det er i værste fald kontraproduktivt".

God læselyst og godt nytår,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

Dagens anbefaling handler om et af vilkårene ved livet i 2019, nemlig vores stormfulde had/kærlighedsforhold til den digitale teknologi. Vi er alle dybt afhængige af vores dimser – men samtidig blev det i løbet af 2018 stadig tydeligere, hvordan vores data opsamles og misbruges i stor stil. Lige bag de smarte løsninger er der en mørk og skræmmende verden af manipulation, diskrimination og overvågning. Vi famler efter at finde nogle etiske retningslinjer, der kan bevare menneskelige værdier – men uden at give køb på teknologiens fordele.

God læselyst og godt nytår,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

I denne udvalgte artikel fra 2018 skriver jeg om, at der aldrig har været så mange nydanskere i job som i dag. Beskæftigelsen stiger. Dansk erhvervsliv er mangfoldigt. Flere får en uddannelse. Kriminaliteten falder. Alt sammen positive historier. Men det bærer den hjemlige integrationsdebat ikke præg af. De positive tendenser drukner i en skarp politisk debat med fokus på problemer. Debatten er så højspændt, at ingen partier vil tage ejerskab til succesen.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

Dagens anbefaling er en artikel fra november, hvor jeg ser nærmere på Medicinrådet, et år efter det blev etableret. Medicinrådet undersøger nye lægemidler for at se, om de leverer klinisk merværdi til en acceptabel pris. Efter det førte års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt", lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger. Til nytår skal Medicinrådet evalueres.

God læselyst og godt nytår,

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

Dagens anbefaling dykker ned i velfærden, som bliver et hovedtema i valgkampen. Politikere fra både røde og blå partier vil love mere og bedre velfærd. Det gør de år efter år. Men de fortæller ikke, at væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Udgifterne til sundhed pr. indbygger er ganske vist vokset. Til gengæld er udgifterne på andre store velfærdsområder som ældre og uddannelse faldet. Og intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør