Hvor er sikkerhedsnettet for Dele-Ditte?

Deleøkonomien rummer mange spændende muligheder, men uden nye rammer for ejerskab af arbejdskraften vil den ikke kunne levere de økonomiske fordele, stabilitet og tryghed, der er nødvendige for, at vi kan have en robust og velfungerende middelklasse.

Vi er på vej ind i et årti, hvor der vil være stadig flere freelancere, ’deleøkonomiske selvstændige’, samt i det hele taget en langt større omskiftelighed på arbejdsmarkedet.

På samme tid har vi grundet væksten i økonomierne fået en voksende middelklasse, som ifølge førende økonomer er kilden til al vækst og fremgang i den moderne teknologiske økonomi. Middelklassen er altså vigtig at bevare.

For middelklassen er økonomisk tryghed centralt. Det er den, der gør, at vi ikke skal gå og være bange for, at en fyring eller et sygdomstilfælde kan ende med at føre til, at vi mister både bil, familie og social status. Så længe vi oplever den tryghed, agerer vi stadig rationelt og langsigtet, og det er gavnligt for det danske samfund som helhed.

Men med den forestående udvikling inden for arbejdsmarkedet bliver denne tryghed udfordret. Når det traditionelle forhold mellem arbejdsgiver og arbejdstager ændrer sig, hvor efterlader det så den enkelte?

Vi kunne tage afsæt i et tænkt eksempel, der kan blive den tredje centrale ’samfundsudfordring’ efter Dovne Robert og Fattig-Carina – lad os kalde hende for Dele-Ditte.

Dele-Ditte, eller blot Ditte herfra, er 28 år gammel og arbejder på deltid i en restaurant i Aarhus. Her har hun arbejdet i tre år, og hun er en afholdt medarbejder. Hendes lønforhøjelse årligt er imidlertid minimal, og den holder dårligt trit med inflationen. Med husleje, udgifter til bilen samt egne forsikringer er hun nødt til at se sig om efter yderligere indtægtskilder. Ditte har altid haft det okay med at gøre rent, og derfor tilbyder hun sin hjælp på én af de mange deleøkonomiske platforme, der efterhånden findes på internettet.

Det viser sig at være en god beslutning, og eftersom Ditte hurtigt kommer rigtig tæt på sine kunder, dropper hun mellemmanden (platformen) og sælger sine ydelser direkte til kunderne. Rengøringsarbejdet tager ca. fire timer om ugen, og Ditte får derigennem en ekstra indtægt, der kan supplere jobbet på restauranten.

Til trods for de to job har hun dog stadig problemer med at få budgettet til at holde. Derfor kører hun i weekenderne nogle ture via appen Haxi, selv om hun godt ved, at den ligger i den lovgivningsmæssige gråzone herhjemme. Men nu måtte Uber jo ud af landet. Hendes småture giver lidt ekstra penge oven i det hele, og derudover udlejer Ditte hver måned nogle dage i træk sin lejlighed via Airbnb. I de dage overnatter hun hos forældrene.

Hvis du tror, at Dittes ganske hårde arbejdsindsats, når alt er lagt sammen, giver hende en økonomisk stabil tilværelse, tager du fejl. Ditte har ikke nok penge i banken til at have en opsparingskonto og da slet ikke til at indbetale til en pension. Hun betaler altid husleje til tiden, men tanken om at eje et hus er ikke realistisk. Nogle gange, når hun bliver slemt forkølet, eller når dårligt vejr sætter en stopper for hendes opsplittede deltidsarbejde, er hun nødt til at bruge sit kreditkort til at betale elregningen eller til at købe madvarer. Det kan tage flere måneder at udligne den negative saldo.

Behov for ny social kontrakt

Kontrasten mellem Dele-Ditte og hendes generations oplevelser og så hendes forældres virkelighed er markant. Hendes forældre sluttede sig til arbejdsstyrken med en forventning om, at hårdt arbejde ville blive belønnet med en ordentlig løn, stadig bedre muligheder og en pæn pension. Det var en epoke, hvor de fordele, der kendetegner middelklasselivsstilen, i høj grad blev leveret via ens job, og hvor arbejdsgiverne generelt accepterede, at de havde et ansvar for at sikre deres ansattes velfærd.

Lige så vigtigt er det faktum, at det var en epoke, hvor de fleste danskere med rimelighed kunne forvente, at de kun ville komme til at arbejde for en håndfuld virksomheder i løbet af deres karriere og givetvis kun for én arbejdsgiver ad gangen. Sådan lød den sociale kontrakt i 1950’erne, 1960’erne og 1970’erne, og det var en kontrakt, der fremmede den økonomiske tryghed og stabilitet, hvilket gjorde middelklassen i stand til at trives og tillod den danske økonomi og de danske virksomheder at blomstre.

For Dele-Dittes generation findes denne kontrakt imidlertid ikke længere. Den restaurant, hun arbejder for, opfatter hendes løn som enhver anden driftsomkostning, der skal administreres og begrænses, mens de kunder, hun servicerer via rengøringstjenesten Haxi samt Airbnb slet ikke betragter hende som en ansat. Dittes arbejdstider er længere, end hendes forældres nogensinde var, men hun får ikke 50 pct. ekstra i overarbejdsbetaling, har ingen løn under sygdom, optjener ingen feriedage og sparer ikke sammen til almindelig pension.

I den deleøkonomi, som ofte udråbes til vores alles fremtid – en økonomi med arbejde, men ingen job – nægtes Ditte og de i samme gruppe som hende endda den arbejdsløsheds- og arbejdsskadeforsikring, der har udgjort de mest grundlæggende tråde i vores sociale sikkerhedsnet i de sidste 100 år.

Deleøkonomi leverer ikke tryghed

Den lære, vi kan drage af Dittes oplevelser, er, at de traditionelle jobbaserede ordninger ikke længere er tilstrækkelige i en økonomi, hvor færre og færre arbejdere vil have traditionelle job. For selv om deleøkonomien rummer mange nye og spændende muligheder, kan den simpelthen ikke – uden nye rammer for ejerskab af arbejdskraften – levere de økonomiske fordele samt den økonomiske stabilitet og tryghed, der er nødvendig for, at vi kan have en robust og velfungerende middelklasse.

En økonomi baseret på mikrobeskæftigelse kræver en optjening af mikrofordele, og en deleøkonomi fra det 21. århundrede kræver en social kontrakt, der passer til samme århundrede, og som sikrer fælles økonomisk tryghed og bred velstand.

Jeg er ikke økonom eller politiker og sidder ikke inde med SVARET. Jeg er bare en serieiværksætter, som ud fra et iværksætter-kommercielt synspunkt er begejstret for de nye forretningsmodeller, men udmærket kan se de faldgruber, som de åbenlyst rummer for de ’ikke-ansatte’, der skal få de selvsamme forretningsmodeller til at løbe rundt. Derfor er jeg på samme tid begejstret og bekymret, og selv om jeg tror på grundtesen bag den oprindelige deleøkonomi, så bryder jeg mig ikke om Uber og andres bevidste misbrug af kongstanken.

Hvorvidt løsningen på denne udfordring så består af en slags delesikringsordning for danskerne kombineret med nogle delesikringsrettigheder, tør jeg ikke sige. I hvert fald synes den nuværende model utilstrækkelig, da der ikke foretages forholdsmæssige beregninger eller på anden måde er taget højde for mennesker som Dele-Dittes livssituation.

Så hvor er sikkerhedsnettet for Dele-Ditte? tillader jeg mig at spørge …

Forrige artikel Fem ubekvemme sandheder om fremtidens arbejdsmarked Næste artikel Den digitale revolution er et stort skridt tilbage – heldigvis!

Ø-mærket gør det sværere at være klimavenlig

Ø-mærket gør det sværere at være klimavenlig

Det danske økologimærke er blevet synonymt med varer, som er gode for os og vores klode. Men økologiske produkter er ikke nødvendigvis bæredygtige i bred forstand – eller det mest klimavenlige valg. Ø-mærkets popularitet er ligefrem blevet en hæmsko for nogle af dem, der går nye veje for at skabe fremtidens klimavenlige fødevareproduktion.

Derfor opgav politikerne klimamærket

Derfor opgav politikerne klimamærket

Den forrige regering forsøgte i foråret at indføre et klimamærke til fødevarer, men det viste sig at være for kompliceret. Nu vil fødevareminister Mogens Jensen forsøge at gøre forbrugerne mere klimabevidste gennem folkeoplysning og informationskampagner.

Klimahensyn genåbner debatten om GMO

Klimahensyn genåbner debatten om GMO

Etisk Råd kalder det i en rapport ”etisk problematisk” at afvise GMO som et af værktøjerne til at dyrke tilstrækkeligt med fødevarer uden at ødelægge klimaet. Selv Økologisk Landsforening afviser ikke fuldstændigt mulighederne for at tillade sorter med bedre egenskaber via genteknologi.

Kina savner soft power

Kina savner soft power

Beijing er ivrig for at øve kulturel indflydelse, men kun et frit samfund i åben samtale med sig selv kan skabe global efterspørgsel.

Et Europa i form til den digitale tidsalder

Et Europa i form til den digitale tidsalder

KOMMENTAR: Bag Vestagers nye job ligger en meget stærk ambition i den nye Kommission om at rykke hurtigere og mere effektivt på den digitale dagsorden. Man fristes til at sige: Endelig. Må alle gode ønsker følge Vestager på gigantmissionen.

EU satser på grøn omstilling – med gas

EU satser på grøn omstilling – med gas

Grøn omstilling står centralt i den nye EU-Kommission af klimamæssige, økonomiske og industripolitiske grunde. Samtidig sikrer valget af hollænderen Frans Timmermans som klima- og energichef, at EU-toppen fortsat støtter import af russisk naturgas.

Et godt råd til danske startups: Go east

Et godt råd til danske startups: Go east

I det klassiske iværksættereventyr tager den lille startup til Silicon Valley og finder investorer og et kæmpe marked i USA. Men eventyrlystne iværksættere bør kigge mod Asien, som bugner af muligheder. Danske startups er generelt ikke særlig internationalt orienterede – og Asien er stort set ikke på landkortet.

E-sport er blevet en milliardindustri i Tyskland

E-sport er blevet en milliardindustri i Tyskland

I weekenden fandt en af verdens største computerspilsturneringer sted i Berlin, og endnu en gang blev det klart, at e-sport er meget mere end bare underholdning. Industrien er en sovende kæmpe med et stort uforløst samfundsmæssigt og industrielt potentiale.  

Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker

Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker

Politikerne bag sidste års energiaftale skubber bæredygtig dansk biomasse til side for at bane vejen for klimavenlige varmepumper. Resultatet er bare, at værkerne fastholdes i at fyre fossile brændsler af, når vinterkulden tager fat, og varmepumperne ikke længere slår til.

Biomassen tages op til politisk revision

Biomassen tages op til politisk revision

Biomasse har været under kritik i den seneste tid, og politikerne tager nu træpiller, flis og halm op til revision. Hvordan skal biomassen bruges i fremtidens varmeforsyning? Og er det fornuftigt at basere de små, decentrale værker på naturgas frem for bæredygtig dansk biomasse? Vi har spurgt politikerne bag energiaftalen fra 2018 om deres holdning til biomasse. 

Velfærd afgør Venstres regeringsdrømme

Velfærd afgør Venstres regeringsdrømme

Socialdemokratiets og Venstres vælgere trækker de to partier fra hinanden på nogle af de mest centrale temaer i dansk politik: lighed, skat og velfærd. Forskellene har være forbløffende stabile i 40 år. Det viser Mandag Morgens omfattende undersøgelse af vælgernes holdninger. Det forsøgte Løkke at løse med sit velfærdsløfte og SV-regering. Ny V-formand står nu med et alvorligt dilemma mellem hensynet til velfærdsvælgerne og ønsket om en klar borgerlig profil.

Sådan kan Venstre trække vælgere over midten

Sådan kan Venstre trække vælgere over midten

Statsminister Mette Frederiksen sidder tungt på ejerskabet til valgets to vigtigste temaer – velfærd og klima. Det bliver svært at rykke ved for Venstres nye formand. Men ikke umuligt. Venstre har også sine styrker, viser valgundersøgelse.

Løkke grundlægger sit exit i 2015

Løkke grundlægger sit exit i 2015

En af de mest oversete politiske historier er Venstres fejllæsning af valgresultatet i 2015, mener valgforsker. Selv om vælgerne havde givet reformpartierne en ordentlig lussing, fortsatte Løkke med at gå reform-amok. Det var en af årsagerne til, at han tabte regeringsmagten, lyder dommen.

Set, læst og hørt: Stine Bosse

Set, læst og hørt: Stine Bosse

I denne uges ’Set, læst og hørt’ anbefaler forretningskvinden Stine Bosse filmen om, hvordan Cambridge Analytica var med til at hacke Trump til sejr. Og så skal vi en tur tilbage til 1970’erne med bandet 10CC.   

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas

Det fossile brændsel naturgas vinder indpas på de små varmeværker, mens regneregler, der blev vedtaget i forbindelse med energiaftalen sidste år, dømmer bæredygtig, dansk biomasse ude. Reglerne er et forsøg på at fremme varmepumper og dermed en grøn omstilling af værkerne, men varmepumperne rækker ikke til hele vinteren.

Dansk biomasse skal bruges i de små byer

Dansk biomasse skal bruges i de små byer

De decentrale værker kan i højere grad end de store, centrale kraftvarmeværker aftage den danske skovflis. Derfor er det en god idé at lade de små værker benytte sig af den bæredygtige biomasse, der er tilgængelig inden for landets grænser, vurderer flere eksperter.

Klimaministeren skynder sig langsomt

Klimaministeren skynder sig langsomt

Klimaminister Dan Jørgensen (S) giver sig god tid til at bygge en bred alliance bag regeringens mål om 70 procents CO2-reduktion i 2030. Efter ministerens udtalelser i Mandag Morgen om nye regler for biomasse kæmper brancheforeningerne Dansk Energi og Dansk Fjernvarme for fortsat politisk accept af afbrænding af træ på kraftværkerne.

Løkkes fatale selvbedrag

Løkkes fatale selvbedrag

Det uhørt dramatiske opgør i Venstre tjener som skrækeksempel på, hvad der kan ske, hvis en leder ikke har en exitstrategi.

Kina vil have verdens smarteste byer

Kina vil have verdens smarteste byer

KOMMENTAR: Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe smart cities. Det sker i et tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Tech-analysen: Vi skal leve af det usædvanlige og ualmindelige

Tech-analysen: Vi skal leve af det usædvanlige og ualmindelige

TECHTENDENSER: I fremtidens økonomi skifter fokus fra det masseproducerede og standardiserede til det usædvanlige og personligt tilpassede. Når det forudsigelige kan automatiseres, bliver det det udsøgte og specielle, som driver økonomien.

Brainstormen stilner af

Brainstormen stilner af

Forestillingen om, at man kan finde de gode idéer ved at smide så mange på bordet som muligt, holder ikke længere. Idéerne skal ud af mødelokalet. 

Udvikler du mennesket bag talentet?

Udvikler du mennesket bag talentet?

Talenter, der accelererer hurtigt karrieremæssigt, har også brug for at accelerere det at modnes som menneske. Kan du som leder sætte strøm til læren om livet, så kan du få talenter, der modnes hurtigere end andre. Din opgave er ikke bare at uddanne, men at danne talentet.

Også blå vælgere ønsker minimums-normeringer

Også blå vælgere ønsker minimums-normeringer

De blå partier er ude af trit med deres vælgere om et af valgkampens hovedtemaer. Et stort flertal af danskere på tværs af alle partier ønsker et loft over, hvor mange børn der må være per voksen i landets børnehaver og vuggestuer. Kommunerne har længe været modstandere, men har læst skriften på væggen.

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Mikkel Bogh anbefaler en udstilling, der sætter Emil Nolde i helt nyt lys, barokmusik fremført af Les Ombres og dansk poesi.

Rekordmange vælgere besluttede sig først i valgkampen

Rekordmange vælgere besluttede sig først i valgkampen

Næsten halvdelen af alle vælgere besluttede sig først under selve valgkampen for, hvem de ville stemme på ved folketingsvalget i juni, viser stor undersøgelse. Det er det største antal usikre vælgere, der nogensinde er registreret i den slags målinger. Næsten hver tiende besluttede sig først på selve valgdagen.

Det polariserede demokrati

Det polariserede demokrati

KOMMENTAR: Mens vi kan glæde os over, at tilliden til politikerne er steget for første gang i mange år, har vi fortsat brug for at finde veje til indflydelse for de grupper, som føler sig marginaliseret og overhørt.

Johnsons Brexit er revolutionær populisme

Johnsons Brexit er revolutionær populisme

ANALYSE: Storbritannien har under Boris Johnsons kortvarige ledelse opgivet konservatismen og erstattet den med en revolutionær politik som den, Trump fører i USA.