Hvor mange lønkroner har du brændt af på Facebook i dag?

For virksomhederne bag de sociale medietjenester er det absolut mest værdifulde råstof din opmærksomhed. Det er selve deres eksistensberettigelse, at de er i stand til at vinde den. Men opmærksomhed er et nulsumsspil. Den opmærksomhed, du vælger at bruge ét sted, kan du ikke også bruge et andet sted.

Nu prøver jeg lige med et vildt gæt: Du læser dette lige nu, fordi du har set artiklen delt på Facebook, Twitter eller LinkedIn.

Et andet vildt gæt er, at du lige nu har et dokument åbent, som du egentlig havde besluttet dig for at arbejde på.

Hvis jeg har ret, skal du ikke være ked af det. Du er ikke alene. En amerikansk undersøgelse viste allerede i 2012, at medarbejdere brugte næsten en time pr. arbejdsdag på sociale medier – i gennemsnit.

Jeg kender ingen aktuelle tal for det danske arbejdsmarked. Men mens vi venter på brugbare data, så prøv en gang at tage udgangspunkt i dine egne (ikke repræsentative) erfaringer:

Hvor tit går du forbi en håndværker, der står og stirrer på sin mobiltelefon i arbejdstiden? Hvor tit ser du kolleger, som lige ’zoner ud’ med mobilen i hånden eller er inde på Facebook på computeren?

Og ikke mindst: Hvor ofte tager du selv en rundtur på dine sociale platforme, fordi du lige stødte på noget svært i dit arbejde, eller fordi du åbnede browseren for at researche et navn eller emne, men dine fingre automatisk tastede Facebooks eller Twitters adresse i stedet? Og hvor ofte falder du dér over opdateringer fra andre, som du ved også er på arbejde?

Du ved det godt. Firmaerne bag sociale medietjenester lever af at sælge annoncer. Og når man lever af at sælge annoncer, er det absolut mest værdifulde råstof opmærksomhed.

Måske du lige havde forstået, at det vigtigste råstof er dine data. Men data er faktisk bare endnu et middel til at fange opmærksomheden hos en specifik gruppe mennesker. Hvis du lever af, at mennesker ser og klikker på annoncer, er der ganske enkelt intet andet, der tæller, end opmærksomhed.

Når man er ude efter opmærksomhed, er man ikke kun i konkurrence med andre sociale medier. Nej, opmærksomhed er et nulsumsspil. Den opmærksomhed, du vælger at bruge ét sted, kan du ikke også bruge et andet sted.

Derfor er sociale medier i konstant konkurrence med alt andet, som mennesker også kan bruge deres opmærksomhed på: at arbejde, føre samtaler, læse bøger, lave lektier, se tv, sove og have sex, for bare at nævne de vigtigste konkurrenter.

Og derfor bliver sociale medier designet og konstant optimeret med ét helt overvejende formål: at sikre sig adgang til din opmærksomhed så ofte og så lang tid ad gangen som muligt.

Det er derfor ikke en fejl eller utilsigtet bivirkning ved sociale medier, at du tjekker dem lige nu, mens du burde skrive det der nyhedsbrev eller læse den der rapport, eller at unge mennesker tjekker dem midt om natten, eller mens de burde læse lektier.

Det er selve de sociale tjenesters eksistensgrundlag, at de er i stand til at erobre din opmærksomhed.

Der finder en kamp sted om din opmærksomhed, og den raser netop i dette sekund. Desværre er det en meget ulige kamp.

På den ene side sidder du – et helt almindeligt menneske med følelser, impulser og en hjerne, der er designet til at løbe omkring på savannen – og du er nærmest forsvarsløs, når det drejer sig om at ignorere interessante stimuli, hvis de handler om dig, kommer fra mennesker, du kender, og kommer dryppende på en tilsyneladende tilfældig måde.

På den anden side sidder en gruppe interaktionsdesignere hos f.eks. Facebook, som tæller hjerneforskere, psykologer og designere.

De har ubegrænset computerkraft til rådighed, og de arbejder døgnet rundt på én eneste opgave: at tilpasse ethvert aspekt af din brugeroplevelse, så du tjekker netop deres sociale platform(e) så ofte som muligt. Og ikke mindst arbejder de på at sikre, at du bliver hængende så længe på platformen som muligt, hver gang du logger ind.

De sender dig ikke en notifikation for at gøre dig en tjeneste, men fordi de ved, at hver notifikation du lige klikker på, ofte fører til, at du lige tager en tur rundt på platformen og dermed ser lidt flere af deres annoncer.

Og resultatet er, at du igen og igen taber kampen om at kontrollere din egen opmærksomhed.

Du tager mobilen frem mere end 100 gange om dagen. Du springer hyppigt imellem skærme og aktiviteter. Til tider med 6-7 minutters intervaller.

Og resultatet er, at din dybe koncentration nu er blevet erstattet af en fragmenteret opmærksomhed.

Når man skifter imellem opgaver, skader det produktiviteten. Det sker dels på kort sigt: Man siger, at din opmærksomhed betaler en ’task switching cost’. Det koster tid at komme ind i arbejdsopgaven igen. Og jo flere små distraktioner, jo mere tid og opmærksomhed tabes imellem opgaverne.

Men sociale medier koster også på langt sigt. En undersøgelse af schweiziske skolebørn viste eksempelvis, at de, der havde adgang til Facebook i undervisningen, i gennemsnit havde næsten to karaktertrin lavere årskarakterer end elever, der ikke havde adgang til Facebook.

Man skal altid være skeptisk over for den slags undersøgelser, men prøv alligevel at overføre disse tal til dit eget arbejde.

Kan det tænkes, at du siger, ’det er godt nok nu’, før du ellers ville, fordi tiden løb fra dig? Og kan det tænkes, at summen af alle dine distraktioner i det lange løb gør dig dårligere til dit arbejde? At dit samlede livsværk ligger et par karaktertrin lavere, end hvad du ellers kunne have præsteret?

Og hvad er det egentlig, du foretager dig på sociale medier? Set fra et forretningsmæssigt synspunkt kigger og klikker du på annoncer. Alt andet er bare madding.

Du er altså, sammen med alle dine landsmænd, som også er på Facebook lige nu, løsarbejder i en gigantisk ’klik-farm’. En skare af hundredtusindvis af højtuddannede danskere, som lydigt går ind og ser på annoncer, eller interagerer med betalte opslag fra virksomheders Facebook-sider, med minutters eller timers mellemrum – i alle deres vågne timer. Og også i arbejdstiden.

Det ville egentlig ikke være problematisk, hvis ikke de, der betalte lønnen til klik-farmens ansatte, var danske virksomheder og skatteborgere – og hvis ikke din konstant flimrende opmærksomhed gjorde dig dårligere til dit arbejde.

Men hvorfor er der ingen, der gør noget, spørger du måske? En af grundene er, at mange danske ledere er som rådyret, fanget i lyset fra et par billygter, når det drejer sig om at generobre opmærksomheden.

Hvis man begynder at røre ved folks medieforbrug, er man jo et oldtidslevn som leder. Og er det ikke også et udtryk for mistillid, hvis man betvivler sine medarbejderes vilje og evne til at koncentrere sig?

Men hvad er der egentlig galt med mistillid her? Faktum er jo, at du ikke engang selv har tillid til din egen evne til at styre din opmærksomhed, og at du er fuldt bevidst om, at du konstant bliver forstyrret af beskeder og opdateringer. Og når du ikke bliver forstyrret, springer du selv spændende steder hen, mange gange hver dag, selv om du faktisk selv havde besluttet dig for at arbejde.

Men frem for at være flove og frustrerede over vores åbenlyse tab af opmærksomhed og arbejdsevne skal vi måske se dette som en mulighed for Danmark. I en global virkelighed, hvor milliarder af mennesker lydigt logger ind og kigger på annoncer på Facebook hver eneste arbejdsdag året rundt, er der et åbenlyst potentiale for innovation – for at udvikle løsninger, som kan give os kontrollen over vores opmærksomhed tilbage og dermed styrke den danske arbejdsstyrkes produktivitet og kvalitet.

Vi kan jo allerede nu begynde med at oprette træning af opmærksomhed som et fag i folkeskolen. Og vi kan arbejde systematisk på at give fremtidens medarbejdere så højt et selvværd, at de er lidt mere ligeglade med de likes, som er opmærksomhedshøsternes stærkeste våben.

Og så skal vi måske se ’de gode gamle dages’ selvdisciplinering – som f.eks. træning af evnen til at gøre én ting færdig, før man begynder på en anden – som et af det moderne menneskes vigtigste forsvar i den krig om opmærksomhed, som raser lige nu.

Din hjerne er i stand til at lære de mest fantastiske ting. Lige nu har du f.eks. fået lært den at tjekke nyhedsstrømmen på flere forskellige medieplatforme med få minutters mellemrum, helt uden at du tænker over det.

Hvad mon der ville ske, hvis du nu besluttede at lære den at udvise knivskarp koncentration og fordybelse i timevis? Hvad mon du så kunne udrette med dit liv? Og hvad mon det ville betyde for samfundet?

Forrige artikel Det, der tæller, skal tælles og fortælles Det, der tæller, skal tælles og fortælles Næste artikel 17 verdensmål = 55 nye markeder 17 verdensmål = 55 nye markeder
  • Anmeld

    Peter p. Jensen · programmør

    Fint indlæg.

    Ja, jeg bruger meget lidt de tjenester. De virker desperate i at komme til at interagere med en.
    De burde betale for ens opmærksomhed.
    Eller som der skrives , skulle der være et beskyttelseslag imellem dem og os.

  • Anmeld

    Elisabeth Palvig · Netop startet som Efterlønner

    Super god artikel !!

    Jeg pudser lige min glorie 😉 Så det ikke på fb. Men tjekkede mails og læste din artikel i Mandag Morgen 😃
    Men nu vil jeg gerne dele den på fb for at mine venner og familie kan læse den.
    Vh Elisabeth

En million lønmodtagere kræver pensionsreform for nedslidte kolleger

En million lønmodtagere kræver pensionsreform for nedslidte kolleger

Nedslidte lønmodtagere skal kunne trække sig tidligere tilbage fra arbejdslivet, lyder opfordringen fra en stribe af LO-fagbevægelsens topfolk. De frygter, at Folketinget i den kommende valgperiode endnu engang vil sætte pensionsalderen op, uden samtidig at indrette arbejdslivet så danskerne kan holde til det.

7 trends for 2019 - det handler om værdier

7 trends for 2019 - det handler om værdier

Hvis der er ét ord, der i 2019 vil præge forbrugernes krav og forventninger til  de produkter og tjenester de bruger, er det ”værdier”. Det skriver Fjord, konsulentvirksomheden Accentures designbureau, i deres årlige trendrapport.

Nye generationer kan koste S og V magten

Nye generationer kan koste S og V magten

Den kommende valgperiode bliver en af de sidste, hvor Socialdemokratiet og Venstre er de toneangivende partier i dansk politik. Danmarks yngste vælgere vil halvere de to store partier. Deres foretrukne partier er Liberal Alliance, Enhedslisten og Alternativet. Danmark er i gang med et markant generationsopgør, en revolution, der vender op og ned på de politiske partiers styrkeforhold.

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Efter afsløringerne af hvidvaskskandalen i Danske Bank og den danske og internationale finanssektors omfattende skattespekulation er det blevet en tand sværere at besætte de øverste poster i dansk erhvervsliv. Her kommer et bud på de kandidater, hvis personlige hæderlighed skal igennem en historisk hård test, før de kan lande i en af de tre tunge topposter, der står ledige lige nu.

Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

KOMMENTAR: Det kan være svært at forsvare en prioritering af udsmykning og arkitektur på et hospital, når budgetterne er stramme. Men det skal vi. For det er godt for patienterne. På Nordsjællands nye superhospital kæmper vi for at udvikle en helt ny type velfærdsbygning, skriver projektdirektør Henrik Schødts.

Danske whistleblowere er retsløse

Danske whistleblowere er retsløse

655 danske virksomheder har en whistleblowerordning, men hvem beskytter de egentlig? Ordningerne kan ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem.

Her foregår den digitale jobjagt

Her foregår den digitale jobjagt

KOMMENTAR: For 20 år siden revolutionerede internettets digitale løsninger jobsøgning og rekruttering. Nu er næste bølge på vej. Sociale medier og Google kan blive måden, du finder din næste kernemedarbejder – eller selv får et nyt job. Rekrutteringsekspert Frederik Lysgaard giver dig en guide til fremtidens jobmarked.

Danmark dumper i europæisk whistleblower-undersøgelse

Danmark dumper i europæisk whistleblower-undersøgelse

Danmark skraber bunden, når det gælder beskyttelse af whistleblowere. Det viser en undersøgelse af whistleblowerlovgivningen i samtlige EU-lande, hvor Irland lægger sig i top. Europa-Parlamentet kræver minimumsregler.

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Mandag Morgen har bedt Kvinfo-direktør Henriette Laursen om tre kulturanbefalinger. Hun fremhæver både tv-serien Babylon Berlin og forfatter Aydin Soei, og så har hun overhørt et citat til en demonstration for seksuelt samtykke.

Guide til den gode whistleblowerordning

Guide til den gode whistleblowerordning

Overvejer du, om der er brug for en whistleblowerordning i din virksomhed eller på din arbejdsplads? Her er 7 af de vigtigste spørgsmål, du skal tage stilling til, før du går i gang.

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Halvdelen af de store bankers topchefer ville efter alt at dømme være dumpet på Finanstilsynets nye skærpede praksis for egnethedsvurderinger. Det viser en gennemgang af bankdirektørernes cv’er. Der er brug for mere transparens i tilsynets vurderingsgrundlag, lyder det fra eksperter.

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

KOMMENTAR: Kina bruger de amerikanske techselskabers krise med datalæk og fake news til at eksportere sin model for styring af internettet og software til kontrol og overvågning.

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Flere pensionskasser bekender nu åbenlyst politisk kulør og arbejder for at presse nøje udvalgte politiske agendaer igennem over for de virksomheder, de investerer i. Vi ser nærmere på tre af de absolut mest aggressive pensionsspillere, der kæmper for hver deres agenda.

Et gult wake-up call til den grønne elite

Et gult wake-up call til den grønne elite

ANALYSE: Den grønne omstilling er ikke bæredygtig, hvis den tager fra de fattige og giver til de rige. Det har Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, måttet indse. Det samme skal resten af EU forholde sig til, hvis man vil af med kulindustrien, der beskæftiger 480.000 mennesker i Europa.

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

ANALYSE: Det danske erhvervsfremmesystem trængte til en overhaling – så langt har de fleste været enige. Men det system, der træder i kraft den 1. januar, betragtes af mange som et misfoster, hvor alt for mange af de ting, der rent faktisk fungerede i det gamle system, risikerer at gå tabt.

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Teknologi har disruptet demokratiet. Specialiserede digitale platforme med teknikker fra moderne corporate marketing gør det let at starte et nyt parti eller en borgerbevægelse. Amerikanske NationBuilder har bidraget både til Donald Trumps valgsejr og til at skaffe gadebelysning ved den utrygge Nørrebro Station.

Europas nationale demokratier skælver

Europas nationale demokratier skælver

Politikere i de europæiske lande får stadigt sværere ved at danne regeringer og føre politik, for når de politiske yderfløje vokser, reduceres evnen til at finde kompromisser. Splittelsen hjælpes på vej af russisk støtte til fløjene.

Europæisk politik kan købes for penge

Europæisk politik kan købes for penge

National politik i hovedparten af EU-landene påvirkes af betydelige lyssky pengesummer – også fra Rusland, USA og andre verdensdele. Heller ikke det danske partistøttesystem er så transparent, som vi tror, siger en af Danmarks førende eksperter i finansiering af politiske partier.

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Tyskland er et af de få lande, der har valgt at indføre lovgivning som led i kampen mod desinformation. ”Facebook-loven” som den populært kaldes er imidlertid blot ét af flere initiativer, som tyskerne har indført for at bekæmpe indflydelsesoperationer, desinformation og propaganda.

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

INTERVIEW: Kapitalismen mangler at tage hensyn til den kompleksitet, der er kommet i vores samfund. Nationalstaten og internationale organisationer kan ikke alene løse nogle af de store udfordringer, vi står overfor. Virksomhederne er nødt til at tage et ansvar, mener den tidligere topchef i Novo Nordisk.

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

I sine mange år i ATP stod nationalbankdirektør Lars Rohde i spidsen for talrige aktieudlån, hvor landets største pensionskasse ikke havde nogen kontrol med, hvad deres aktier blev brugt til. En stor del af de mange udlån foregik via en konstruktion i Luxembourg, som ATP selv betegner som kreativ.

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Fire kommuner tester lige nu, om det kan betale sig at investere i et bedre liv for langtidsledige og socialt udsatte med 50.000 kr., som de selv råder over. Erfaringerne fra et lignende projekt i Aarhus er gode, men lovgivning kan stoppe yderligere udbredelse af de gode erfaringer.

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Aldrig før har meningsmålinger vist så få vælgere vandre over midten som nu. Men blandt partierne internt i både blå og rød blok er der gang i vælgerstrømmen. Hele 37 pct. af vælgerne vil stemme på et andet parti. Det er ikke vælgerne, som har flyttet sig. Det er partierne, siger valgekspert.

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

KOMMENTAR: Som ung er man bange for at vælge den forkerte uddannelse, men vejen til læring og opkvalificering vil være langt bredere fremover. Udfordringen bliver ikke, om man vælger rigtigt, men i langt højere grad om man kan begrænse sig.

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

KOMMENTAR: Vi har alle mødt en dårlig leder, der kun er leder for magtens og pengenes skyld. Men er det et retvisende billede af den danske lederstab? Og hvis ja, skaber vi så bedre ledelse ved at fremhæve de dårlige eksempler?

Sådan organiserer du den digitale innovation

Sådan organiserer du den digitale innovation

KOMMENTAR: For at få succes i den digitale æra er organisationer nødt til at skabe både inkrementel og radikal innovation – med brugeren i centrum. Ved at bruge to forskellige typer innovationsenheder kan organisationer parallelt optimere kerneforretningen og udforske radikale innovationer, der kan sikre fremtidens succes.

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

KOMMENTAR: Ikke kun jordens klima bliver varmere og tvinger virksomhederne til at omstille sig til et markant anderledes erhvervssamfund. Forretningsklimaet bliver også varmere og kræver et nyt ledelsesparadigme. Her er portrættet af en 'hot' leder.

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Udflytninger af statslige arbejdspladser har ikke hentet vælgerne "hjem" til Venstre. Ved det kommende valg står Venstre til at gentage det historisk dårlige resultat fra valget i 2015.