Hvordan udløser man ”de kreatives” skaberkraft?

I jagten efter at skabe innovation og vækst spørger mange ledere, hvad det kræver at få maksimal værdi ud af kreative medarbejdere. Spørgsmålet er måske snarere: Hvordan skaber man rammer, så organisationen får maksimal engagement og værdi af alle medarbejdere?

For nogle måneder siden blev jeg spurgt af en HR-rådgivningsvirksomhed, om jeg ville stille op til et seminar for personalechefer og fortælle, hvad det kræver at lede kreative medarbejdere. Min umiddelbare reaktion var, at det ikke var noget, jeg vidste noget særligt om. Jeg var ganske vist engang medforfatter på bogen ”Arbejdets nye ansigter”, men underoverskriften dengang var ”ledelse af fremtidens medarbejder”. Og på det tidspunkt, i 2003, lagde mine medforfattere og jeg utroligt nok ikke megen vægt på hverken kreativitet og innovation.

Det har mildt sagt ændret sig. Selv om mange (med rette) formentlig synes, at begreberne er voldsomt slidte, så stræber mange virksomheder – offentlige som private – måske mere end nogensinde før efter at blive nyskabende og innovative. Og for at blive det har mange en formodning om, at man skal hyre, udvikle og ikke mindst fastholde de kreative medarbejdere.

Da jeg tænkte nærmere over det, kunne jeg imidlertid godt se, at jeg måske alligevel havde lidt at byde ind med til seminaret. Jeg har ansat og samarbejdet med designere, forsket i ledelse af designprocesser, og ledet miljøer der skulle forestille at være innovative. Men jeg havde aldrig reflekteret systematisk over, hvad jeg har lært om at lede kreative medarbejdere. Nu var chancen der.

Tre principper for ledelse af kreative medarbejdere

Mit oplæg for HR-folkene foregik en sen eftermiddag på et kursussted lidt udenfor København. Jeg var på scenen lige efter en fremtidsforsker, som tydeligvis havde været et hit, men som også havde drænet noget energi, luften i rummet var blevet lidt tung, og man fornemmede en stemning af, at deltagerne egentlig ville ønske, at programmet var slut nu. Det eneste, der stod mellem dem og aftensmaden, var mig og mit oplæg om ledelse af de kreative. Det kunne godt gå hen og blive op ad bakke.

Princip #1 Skab en mission, man ikke kan sige nej til

Jeg indledte derfor med at fortælle en historie, som jeg i det mindste selv finder inspirerende og energigivende. Den amerikanske ledelsesguru og CIO i Facebook Sheryl Sandberg fortæller i sin succesbog om kvinder i ledelse, Lean In, hvordan hun i sin tid blev rekrutteret af Google. Historien er, at hun kommer til jobsamtale hos Eric Schmidt, som dengang i de tidlige 00’ere var administrerende direktør og medstifter af virksomheden. På det tidspunkt var Google en lille lovende startup med kun en håndfuld medarbejdere. Efter et godt samtaleforløb står Sandberg til at få jobbet, og hun overvejer det seriøst, også selv om det tydeligvis er usikkert og endda dårligere lønnet end det offentlige job, hun kommer fra. Men hun er interesseret, så længe altså stillingen er den rette. Hun ringer derfor og spørger Schmidt, hvilken position hun mere præcist kommer til at få i virksomheden.

Hvortil Eric Schmidt svarer: ”Når man bliver inviteret om bord på en rumraket, så spørger man ikke, hvilken plads man får”.

Den tænkte Sheryl Sandberg så lidt over. Og så tog hun jobbet. Hun blev vistnok ansat som medarbejder nummer 15, eller deromkring. Resten er historie. Hendes karriere tog fart og førte hende nogle år senere til topposten i Facebook. Det er nok også en forholdsvis profitabel historie, hvis man antager, at Sheryl Sandberg var kvik nok til at få sig nogle aktieoptioner med i ansættelsespakken.

I mit eget ledelsesvirke har jeg ikke helt kunnet nå op på Google-højder; men jeg forsøgte på sin vis, da vi i 2007 opslog en række stillinger i min daværende organisation, MindLab. Her hed overskriften i stillingsopslaget: ”Vil du revolutionere den offentlige sektor – indefra?”. Det må have vakt genklang, for vi fik hundredvis af ansøgere, herunder en håndfuld som var absolut fremragende. Det leder mig til princip nummer ét for ledelse af kreative medarbejdere: Tilbyd dem en vision, som er så ambitiøs og inspirerende, at de dygtigste brænder for at være en del af den. Der er ikke noget så motiverende for medarbejdere (og for den sags skyld ledere) end at føle, at man er en del af noget større end sig selv.

Princip #2 Dan rammer, så medarbejderne kan udvikle deres eget jobindhold

Et andet princip, som, jeg oplever, kan motivere kreative medarbejdere, er frihed. I Dansk Design Center, hvor jeg befinder mig i dag, har vi etableret et antal teams med ansvar for noget, vi kalder for strategiske platforme. En sådan platform fokuserer på en markedsmulighed for designere, som vi vurderer, vi kan gøre en forskel for. Den måde, hvorpå vi konkret arbejder i platformene, er ved at forpligte de ledende medarbejdere og deres teams på en ambitiøs vision og et antal hovedtemaer, som de vil tage udgangspunkt i. Vi forpligter dem også på at anvende designmetoder og -processer i arbejdet med idé- og konceptudvikling på platformen. Men derudover giver vi betydelige frihedsgrader for, at medarbejderne kan skabe præcis de nye samarbejder, ideer og løsninger, som giver mening for dem. Vi bestræber os på, at medarbejderne får mulighed for at skinne, at nå høje mål, at få nye netværk, og kommer til at arbejde sammen med dygtige kolleger og partnere. Allerede få måneder efter, vi etablerede platformene, synes jeg i mange tilfælde at kunne se, at medarbejderne udfoldede deres kreativitet og idérigdom, tog ansvar, lagde energi i arbejdet og voksede med det. Dette andet princip handler om, at rammer, der giver et højt mål af frihed, også udløser høje præstationer – i hvert fald når princip ét om en meningsfuld mission er opfyldt.

Princip #3 Investér i medarbejdernes udvikling og kompetencer

Når man leder kreative medarbejdere er det for mig at se uhyre vigtigt at give dem tilstrækkeligt komplekse problemer at arbejde med. Oplevelsen af at være betroet vanskelige og udfordrende opgaver er også noget af det, man vokser mest med – så længe opgaverne ikke stiger én over hovedet, og så længe man ved, at der er ledelsesopbakning. I mit gamle job i Rambøll Management var der (seriøst) mere prestige i at blive projektleder for et ambitiøst og vanskeligt projekt end at smykke sig med en ny, fin titel. Kompetenceudviklingen i højtydende organisationer sker først og fremmest gennem den læring, der sker i opgaveløsningen. Placering af yngre, dygtige medarbejdere på tunge opgaver er dybest set kompetenceudvikling i sig selv. Samtidig er der for mig ingen tvivl om, at det også er uhyre motiverende for kreative medarbejdere at få adgang til videreuddannelse på topniveau. Jeg vil hellere sende en medarbejder en uge på en prestigefyldt international business school én gang, end på tre-fire halvsløje internatkurser herhjemme, som tilsammen koster det samme. Det er ganske enkelt utroligt motiverende at føle, at éns leder synes, at man er så god, at man kan håndtere videreuddannelse på topniveau. At man kan lære med de bedste. Og så bliver man også lige så god som de bedste.

Mit oplæg for HR-lederne varede omkring 45 minutter plus spørgsmål, og her havde jeg tid til at foreslå et par yderligere principper. Det er der ikke plads til i denne blog, så jeg stopper ved de tre. Når det er skrevet, skal I ikke snydes for den historie, jeg sluttede foredraget med, og som mirakuløst nok fik holdt de fleste af deltagerne vågne til det sidste. Historien rummer for mig den pointe, som jeg også indledte med, nemlig at der ikke er noget så motiverende som at stræbe efter noget stort. Og den rummer den pointe, at ægte innovation, og dermed vækst, først kommer, når man tør det.

Historien er som følger: Da den amerikanske præsident Kennedy den 12. september 1962 havde holdt sin berømte tale om at bringe et menneske til månen og sikkert hjem igen, returnerede han til Det hvide Hus og satte sig kort efter til at lave noget papirarbejde. Ingen havde imidlertid på forhånd orienteret chefen for det amerikanske rumagentur, NASA, om præsidentens planer. Så han troppede op i Det ovale Kontor og konfronterede Kennedy: ”Det med at sende et menneske til månen og sikkert hjem igen”, fremstammede han, ”det ved jeg simpelthen ikke, om vi kan.”

Hvortil Kennedy angiveligt, uden at se op fra sit papirarbejde, svarede: ”Det kan I nu.”

Forrige artikel Danmark skal finde på noget nyt at leve af Næste artikel Prioritér innovation - så skal væksten nok komme

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

Oprindelige kulturer har ofte udviklet måder at leve på, som kan dække deres behov, samtidig med at de er med til at beskytte og holde balance i økosystemet omkring dem. Vi tænker på naturfolk som primitive, men reelt kan deres teknologi have været yderst sofistikeret, siger forfatteren til bogen ’Lo-tek’.

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

Klimaforandringerne kan blive særdeles kostbare for forsikringsbranchen. Derfor investerer de største forsikringsselskaber i stigende grad i aktiviteter, der gavner miljøet og nedsætter CO2-udslippet. I de seneste år er bæredygtighed blevet en vigtig del af forsikringsgiganternes forretning.

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

LEDELSE At skabe forretningsforbindelser i en coronatid kræver, at vi går online for at skabe relationerne og pleje dem. Det betyder også, at vi må droppe nogle af vores gamle strategier.

Mogens Jensen: Her er de fire største  benspænd for ligestillingen

Mogens Jensen: Her er de fire største benspænd for ligestillingen

POLITIK Ligestillingsminister Mogens Jensen har store planer for den kommende politiske sæson. Han vil presse virksomheder til at få flere kvinder i topledelsen. Mænd skal tage en større del af barselsorloven. Danmark skal have et mindre kønsopdelt uddannelsessystem. Og så skal LGBTI-personer have flere rettigheder.

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

POLITIK Om kort tid stiger pensionsalderen endnu engang. Og i takt med den højere pensionsalder stiger modløsheden blandt danskere, der ikke kan overskue flere år med fysisk og psykisk krævende arbejde. Landets største pensionsselskaber, forskere og Ældre Sagen opfordrer til et øget fokus på det gode og fleksible arbejdsliv. 

Det får seniorer til at blive længere i job

Det får seniorer til at blive længere i job

POLITIK Seniorerne har en ønskeseddel til landets politikere og virksomheder, hvis de skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. Øverst på sedlen står ønsket om flere seniordage og længere ferie, godt socialt arbejdsmiljø og tillid til ledelsen. Det viser stor undersøgelse med 16.000 personer.

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

POLITIK Regeringen er på vej med kommission, der skal undersøge, om man kan forenkle reglerne for fleksibel tilbagetrækning, og om den nuværende stigning i pensionsalderen skal stoppe ved 70 år. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil samtidig investere mere i det sunde arbejdsliv.

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

ØKONOMI Sidste gang en økonomisk krise lammede verden, gemte de folkevalgte sig bag kølige teknokrater. Den hårdt tilkæmpede aftale fra EU-topmødet fortæller en ny historie. Mens centralbankernes værktøjskasse er ved at være tom, er selv tyskerne nu sluppet fri af spændetrøjen. Finanspolitikken er tilbage.  

Det lyksalige klimavalg

Det lyksalige klimavalg

KOMMENTAR Kan man købe sig lykkelig? Jeg tror det ikke, men jeg tror, at man ved at handle på noget godt kan opnå en fornemmelse af lykke. Den nye vare på hylden, som gør mig lykkelig, er den, som handler om et bedre klima. Produkter, som gør det nemt for forbrugeren at vælge klimarigtigt, som er produceret ansvarligt og lavet for at sætte positive aftryk.

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

LEDELSE Rygterne om strategiernes død i kølvandet på coronakrisen er stærkt overdrevne, men indholdet i det offentliges strategiske arbejde har ændret sig. Særligt fire nye spørgsmål melder sig.

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

POLITIK Sommerens store forlig i EU, der sender milliardstøtte til Sydeuropa, koster Danmark halvanden ’Arne-reform’ – 4,5 milliarder kroner – om året. Alligevel vil statsministeren have opbakning i Folketinget og erhvervslivet til sin europapolitiske kurs, der trods det højere EU-kontingent, bygger på stram finanspolitik og grøn realisme.

For stor til denne verden

For stor til denne verden

DIGITAL OMSTILLING Den amerikanske kongres kæmper om en mulig opsplitning af techgiganterne – men løsningen er ikke åbenbar.

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.